Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Miltbrand

Miltbrand (anthrax) er en akut, febril sygdom, der skyldes en bakterie (Bacillus anthracis).

​​​​​Miltbrand kan ramme næste​​n alle varmblodede dyr, men de mest følsomme dyr er heste og drøvtyggere. Den hyppigste form er septikæmi, dvs. blodforgiftning med bakterier i blodet, og denne tilstand er dødelig.

Miltbrand kan også ramme mennesker og​​ er således en zoonose, dvs. den smitter mellem dyr og mennesker. Man skal derfor være meget opmærksom, hvis man skal håndtere selvdøde dyr.

Når bakterierne bliver udskilt fra et smittet dy​r eller udsat for ilt ved​ åbning af et kadaver, danner de sporer, der er modstandsdygtige for ekstreme temperaturer, desinfektionsmidler og udtørring.

Miltbrand optræder over hele verden, men gentagne udbrud ​kan forekomme i visse områder. I Danmark er miltbrand en sjælden sygdom, og man finder den oftest kun hos et enkelt dyr.

Læs mere om miltbrand​ på Veterinærin​​stituttets hjemmeside 

 
Sygdomstegn
Inkubationsperioden (den tid, der går, fra dyre​t bliver smittet, til det viser tegn på sygdom) er normalt 3-7 dage (varierende fra 1 til 14 dage). Det kliniske forløb kan variere lige fra perakut til kronisk.
 
Den perakutte form er karakteriseret ved​​ pludselig optræden og hurtig dødelig udgang. Vaklende gang, gispen, rystelser, kollaps og få krampetrækninger er de symptomer, der kan ses uden andre forudgående kliniske symptomer, før døden indtræder.
 
Den akutte form af miltbrand hos kvæg og får er karakteriseret ved hurtig stigning i legemstemperatur (41,5°C) og en periode med uro, efterfulgt af depression, sløvhed, respiratoriske og/eller kredsløbsproblemer, vaklen, kramp​er og død. Ved indtræden af feber vil drøvtyggerfunktionen ophøre og mælkeproduktionen falde, og drægtige dyr kan eventuelt kaste. Der kan ses blødninger fra legemsåbninger.
 
Kronisk infektion er karakteriseret ved lokale og ødematøse ​hævelser under huden, der kan være ret omfattende. De ses hyppigst i nakken, på brystet eller ved skuldrene.
 
Miltbrand hos heste er akut forløbende, og dyrene dør oftest efter 2-3 dage. Sy​mptomerne er feber, kulderystelser, voldsom kolik, ophørt ædelyst, sløvhed og blodig diarré. Der optræder ødemer i de laveste dele af hesten (hals, bug, kønsorganer).
 
Svin er mindre følsomme overfor miltbrand, og her ses, at enkelte svin i en flok dør uden forudgående symptomer, mens andre udvikler hævelser i svælgreg​ionen, der kan medføre kvælning. Mange grise i en flok vil imidlertid udvikle en mild kronisk form og overleve. Ved slagtning kan der imidlertid ses tegn på miltbrand i hals-lymfeknuderne.
 
Miltbrand i tarmene er sjældent diagnosticeret og er karakteriseret ved e​t uspecifikt klinisk forløb med ophørt ædelyst, brækninger, diarré (kan være blodig) eller forstoppelse.
 
Miltbrand hos hunde, katte og vilde rovdyr har de samme kliniske symptomer som b​​eskrevet for svin, og vilde planteædere antages at have et forløb som beskrevet for kreaturer.
 
Efter død mangler dødsstivheden ofte eller er ufuldstændig. Mørkt ​blod kan sive fra mund, næse eller anus fra et oppustet kadaver, der hurtigt går i forrådnelse. Hvis kadaveret uforvarende bliver åbnet, kan man se tydelige tegn på blodforgiftning. Blodet er mørkt og tykt og koagulerer hurtigt. Blødninger ses på slimhinder i brysthulen og bughulen samt på hjertet. Ødematøse blodudtrædninger ses normalt under overfladen på alle organer, i muskler og under huden. En kraftigt forstørret, mørkerød eller sort, blød halvflydende milt er typisk. Lever, nyre og lymfeknuder er forstørrede og blodfyldte.
 
Smittespredning
Miltbrandbakterien Bacillus anthracis overlever som bakterie kun kortvari​​​gt udenfor dyreværten. Ved mangel på næringsstoffer vil bakterien danne sporer, der er meget modstandsdygtige overfor kemiske og fysiske påvirkninger. Sporer kan overleve i miljøet i mere end 30 år.  
 
Sporerne kan indåndes, spises eller komme ind i kro​​ppen via sår. Inde i kroppen bliver de inaktive sporer til aktive bakterier, der formerer sig og afgiver giftstoffer til blodet.
 
Miltbrand smitter ikke fra dyr til dyr, da det er sporen, der kan smitte.
 
Kvæg, heste, får og geder bliver let inficeret, når de optager foder, der indeholder miltbrandsporer. Sådanne jordbundsforårsagede udbrud ses primært i sommerperioden med temperaturer over 16°C. Epidemier ses ved drastiske klimatiske eller økologiske forandringer, såsom større regnskyl, oversvømmelse eller tørke. Selv i områder, hvor miltbrand optræder jævnligt, kan der være år mellem udbruddene.
 
Smitteoverførsel kan også ske ved indtagelse af inficeret mad, æg, kød- og benmel. Forurenede afgrøder (hø) har også forårsaget mindre udbrud. Svin, hunde, katte, mink og vilde dyr bliver smittet ved at æde af forurenet kød.
 
Støv, der indeholder miltbrandsporer, kan inhaleres og give anledning til udbrud af miltbrand i lungerne og lokale lymfeknuder (inhalationsanthrax).
 
Behandling, bekæmpelse og kontrol
Da miltbrand oftest er dødelig, er det meget vigtigt med hurtig behandling og forebyggelse af nye tilfælde.
 
Ved et jordbundsforårsaget udbrud skal syge dyr behandles med antibiotika, og alle andre tilsyneladende raske dyr i besætningen og nærliggende områder kan overvejes vaccineret.
 
Hvis udbruddet er forårsaget af et forurenet fodermiddel, skal udsatte dyr behandles med antibiotika, og det forurenede parti foder skal destrueres.
 
Husdyr reagerer godt på behandling med antibiotika (penicillin eller oxytetracyklin), hvis de bliver behandlet tidligt i forløbet.
 
Forekomst
Miltbrand optræder over hele verden, men gentagne udbrud kan forekomme i visse områder. I Danmark er miltbrand en sjælden sygdom, og man finder den oftest kun hos et enkelt dyr. Sidste tilfælde i Danmark var i 1988.
 
I Sverige er set udbrud af miltbrand både​ i 2008 og i 2011. Før disse to udbrud var sygdommen ikke konstateret siden 1981.
 
Lovstof og regler
 

 

 

Overvågning og bekæmpelse af sygdommeOvervågning og bekæmpelse af sygdommehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overvågning og bekæmpelse af sygdomme.aspx040360aspx0htmlEmneside
TrikinoseTrikinosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Trikinose.aspx040484aspx0htmlEmneside
Stor kriseøvelse om svinepest tester Danmarks beredskabStor kriseøvelse om svinepest tester Danmarks beredskabhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Stor_kriseoevelse_om_svinepest_tester_Danmarks_beredskab.aspx040457aspx0htmlEmneside
LeptospiroseLeptospirosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Leptospirose.aspx040276aspx0htmlEmneside
Dyresygdomme - ikke anmeldepligtigeDyresygdomme - ikke anmeldepligtigehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dyresygdomme---ikke-anmeldepligtige.aspx040029aspx0htmlEmneside
Overvågning af husdyrsygdomme i udlandetOvervågning af husdyrsygdomme i udlandethttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overvaagning-af-husdyrssygdomme-i-udlandet.aspx040358aspx0htmlEmneside
VeterinærfondenVeterinærfondenhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Veterinaerfonden.aspx040523aspx0htmlEmneside
Aujeszkys sygdomAujeszkys sygdomhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Aujeszkys-sygdom.aspx039960aspx0htmlEmneside
Coccidiostatika til behandling af slagtekalveCoccidiostatika til behandling af slagtekalvehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Coccidiostatika_til_behandling_af_slagtekalve.aspx040002aspx0htmlEmneside
Yellowhead diseaseYellowhead diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Yellowhead-disease.aspx040532aspx0htmlEmneside
TuberkuloseTuberkulosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Tuberkulose.aspx040487aspx0htmlEmneside
Paramyxovirus 1-infektion hos duerParamyxovirus 1-infektion hos duerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Paramyxovirus-1-infektion-hos-duer.aspx040370aspx0htmlEmneside
Rabies hos flagermusRabies hos flagermushttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Rabies-hos-flagermus.aspx040390aspx0htmlEmneside
Infektiøs hæmatopoietisk nekroseInfektiøs hæmatopoietisk nekrosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-hæmatopoitisk-nekrose.aspx040215aspx0htmlEmneside
CysticerkoseCysticerkosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose.aspx040007aspx0htmlEmneside
Viral haemorrhagic disease hos kaninerViral haemorrhagic disease hos kaninerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Viral-haemorrhagic-disease-hos-kaniner.aspx040528aspx0htmlEmneside
Equin viral arteritis (EVA)Equin viral arteritis (EVA)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Equin-viral-arteritis-(EVA).aspx040061aspx0htmlEmneside
MycoplasmaMycoplasmahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Mycoplasma.aspx040315aspx0htmlEmneside
Overførbar gastroenteritisOverførbar gastroenteritishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overførbar-gastroenteritis.aspx040355aspx0htmlEmneside
Infektiøs pankreasnekroseInfektiøs pankreasnekrosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-pankreasnekrose.aspx040218aspx0htmlEmneside
Nipahvirus-encephalitisNipahvirus-encephalitishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Nipah-virus-encephalitis.aspx040325aspx0htmlEmneside
ZoonoserZoonoserhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Zoonoser.aspx040537aspx0htmlEmneside
TrikinerTrikinerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Trikiner.aspx040483aspx0htmlEmneside
Contagiøs equin metritis (CEM)Contagiøs equin metritis (CEM)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Contagiøs-equin-metritis-(CEM).aspx040004aspx0htmlEmneside
HarepestHarepesthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Harepest.aspx040143aspx0htmlEmneside
Smitsom svinelammelse Smitsom svinelammelse https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Smitsom-svinelammelse-.aspx040436aspx0htmlEmneside
Caprin arthritis encephalitis (CAE)Caprin arthritis encephalitis (CAE)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Caprin-arthritis-encephalitis-(CAE).aspx039997aspx0htmlEmneside
SalmonelloseSalmonellosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Salmonellose.aspx040420aspx0htmlEmneside
Cysticerkose hos kvægCysticerkose hos kvæghttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose-hos-kvæg.aspx040008aspx0htmlEmneside
Cysticerkose hos svinCysticerkose hos svinhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose-hos-svin.aspx040009aspx0htmlEmneside
DourineDourinehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dourine.aspx040024aspx0htmlEmneside
Equin infektiøs anæmiEquin infektiøs anæmihttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Equin-infektiøs-anæmi.aspx040060aspx0htmlEmneside
Infektiøs laryngotracheitis hos hønsInfektiøs laryngotracheitis hos hønshttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-laryngotracheitis-hos-høns.aspx040217aspx0htmlEmneside
Ornitose (chlamydiose)Ornitose (chlamydiose)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Ornitose-(Clamydiose).aspx040352aspx0htmlEmneside
Forårsviraemi hos karper (SVC)Forårsviraemi hos karper (SVC)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Forårsviraemi-hos-karper-(SVC).aspx040093aspx0htmlEmneside
Porcin reproduktions- og respirationssygdomPorcin reproduktions- og respirationssygdomhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Porcin-reproduktions--og-respirationssygdom.aspx040379aspx0htmlEmneside
White Spot DiseaseWhite Spot Diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/White-spot-disease.aspx040531aspx0htmlEmneside
Veterinære laboratorierVeterinære laboratorierhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Veterinære-laboratorier.aspx040521aspx0htmlEmneside
Bovin virus diarre (BVD)Bovin virus diarre (BVD)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Bovin-virus-diarre-(BVD).aspx039989aspx0htmlEmneside
Fjerkrækolera (pasteurellose)Fjerkrækolera (pasteurellose)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fjerkrækolera-(pasteurellose).aspx040081aspx0htmlEmneside
Epizootisk hæmatopoietisk nekrose (EHN)Epizootisk hæmatopoietisk nekrose (EHN)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Enzootisk-hæmatopoitisk-nekrose-(EHN).aspx040056aspx0htmlEmneside
Koi herpesvirus infektionKoi herpesvirus infektionhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Koi-herpesvirus-infektion.aspx040240aspx0htmlEmneside
Epizootisk hæmorrhagi (EHD)Epizootisk hæmorrhagi (EHD)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Epizootisk-hæmorrhagi-(EHD).aspx040059aspx0htmlEmneside
Afrikansk hestepestAfrikansk hestepesthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Afrikansk-hestepest.aspx039921aspx0htmlEmneside
HesteencephalitisHesteencephalitishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hesteencephalitis.aspx040146aspx0htmlEmneside
HønsetyfusHønsetyfushttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hønsetyfus.aspx040153aspx0htmlEmneside
Lumpy Skin DiseaseLumpy Skin Diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Lumpy-skin-disease.aspx040287aspx0htmlEmneside
Plasmacytose hos pelsdyrPlasmacytose hos pelsdyrhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Plasmacytose-hos-pelsdyr.aspx040377aspx0htmlEmneside
Bakteriel nyresyge (BKD)Bakteriel nyresyge (BKD)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Bakteriel-nyresyge-(BKD).aspx039966aspx0htmlEmneside
Hæmorrhagisk virusseptikæmi (VHS) Hæmorrhagisk virusseptikæmi (VHS) https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hæmorrhagisk-virusseptikæmi-(VHS)-.aspx040140aspx0htmlEmneside

Ændret 11. april 2019