Gå til navigation Gå til Hovedindhold

Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Maedi-visna

Maedi-visna er en kronisk, fremadskridende lungesygdom hos får og sjældnere hos geder, der skyldes et lentivirus.

​Sygdommen består af to​ sygdomme: Maedi, der er lungesygdommen, og visna, der er en hjernelidelse. Maedi er den dominerende sygdom, og visna ses sjældnere. Årsagen er det samme virus.

Sygdommen udvikler sig langsomt, og et dyr kan være smittet i flere år uden at udvikle symptomer.

Sygdommen reguleres i Da​nmark ved et frivilligt maedi-visna sundhedsprogram, der ledes af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret.

Det frivillige Maedi-visna sundhedsprogram for får og geder

Lentivirus giver hos geder Caprin Arthritis/Encephalitis (CAE).

Sygdomstegn
Tegn på Maedi-visna ses kun hos dyr, der er over 2 år gamle, men mest almindeligt hos får, der er over 4 år gamle. Sygdommen er langsomt fremadskridende med afmagring og tegn på dårlig vejrtrækning, der er pumpende og besværet (maedi). Til slut står fåret med fremstrakt hoved og udspilede næsebor og er helt invalideret. Der er dog sjældent tegn på hoste eller flåd fra luftvejene. Der ses ingen feber. Syge dyr dør ofte af efterfølgende bakterieinfektioner i lungerne.
 
Ved visna ses usikker gang, og fåret kan ikke følge med den øvrige flok, men snubler og falder over forhindringer. Sygdommen udvikler sig til lammelser, først i bagparten, senere mere udbredt. Der ses sitren i ansigtsmusklerne og undertiden kløe.
 
Ved obduktion efter død vil lungerne ikke falde sammen efter åbning af brysthulen. De ses som hårde og tunge lunger (2-3 gange normal vægt). Ved indsnit i lungen har denne konsistens og udseende som en gummisvamp. Forandringerne er ensartet fordelt over begge lunger. Der ses forstørrede lymfeknuder i området.
 
Symptomerne alene kan dog ikke afgøre, om der er tale om Maedi-visna. Diagnosen skal stilles ved en blodprøveundersøgelse.

​Smittespredning
Den kraftigste smittespredning sker mellem får i vinterhalvåret, når fårene befinder sig på stald. På græs, hvor afstanden mellem fårene er større, er spredningen mindre aggressiv. Sygdommen får derved større betydning i tempererede lande, hvor fårene holdes inde en stor del af året.

 
Overførsel af smitte fra moderfår til ufødte lam ses sjældent. Den største smitterisiko for lammene er under diegivning, dels ved udskillelse af virus i mælken og ved den tætte kontakt mellem moderfår og lam.
 
Smitte kan overføres mellem får og geder.
 
Når et dyr er smittet, kan det, også i den periode, hvor der ikke ses tegn på sygdom, smitte andre dyr.
 
Køber man et dyr, kan 60 % af besætningen godt være blevet smittet, før man opdager de første symptomer på sygdom.
 
Behandling, bekæmpelse og kontrol
Maedi-visna er en anmeldepligtig sygdom i henhold til Lov om hold af dyr.

Der findes ingen effektiv behandling af sygdommen, og den reguleres ved hjælp af et frivilligt sundhedsprogram, der startede i 1979. Ge​nnem blodprøveundersøgelser kan fåre- og gedebesætninger opnå fri status (M3-status). Dette tager minimum 2 år.
 
 ​
Forekomst
Maedi-visna er udbredt over alt i verden. I Danmark konstateredes sygdomme første gang i 60'erne, og den bredte sig i 70'erne til 1/3 af de danske fårebesætninger. 
 
Lovstof og regler
​ 
Ændret 16. maj 2018