Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Madspild

Hver dag bliver der smidt betydelige mængder mad ud i de danske husholdninger. Men det største madspild sker, inden maden bliver solgt til forbrugerne, dvs. i processen fra produktion til salg.

​​​Spild af mad har store miljø- og klimamæssige konsekvenser, og det er noget,​ alle kan være med til at undgå. Vi kan måske ikke r​​ette på det ved at spise a​​​l den mad, der ellers ville være blevet smidt ud, men udenlandske undersøgelser peger på, at omkring halvdelen af den mad, der ryger i skraldespanden, kunne være spist.

Madspild handler ikke kun om, hvad der går til spilde ​​i hush​oldningerne. Det handler også om spildet i hele kæden, dvs. under dyrkning og produktion, transport, håndtering og indpakning i butikkerne samt tilberedning og servering i restauranterne m.m.​

Sådan kan den private husholdning undgå mads​pild
Som forbruger kan du selv gøre noget for at undgå madspild: 
  • Planlæg dine madindkøb, og køb kun den mad, der er behov​ for.
  • Spis lokale produkter, så skal de ikke holde sig længe under transport.
  • Bliv bedre til at bruge rester i nye retter, men hold stadig øje med holdbarheden.
  • Opbevar maden ved den rigtige temperatur, så du smider mindre mad ud, der er blevet dårlig.
  • Køl madrester, der skal gemmes, hurtigt ned, eller frys dem evt. i små pakker.​
Læs mere i Fødevarestyrelsens guides længere nede på siden.
 
Sådan kan virksomheden undgå madspild, fx ved donation
Er virksomheden i tvivl om, hvornår den må donere fødevarer til velgørende formål? Hvornår er det nok at sortere afvigende varer fra? Og kan virksomheden bruge varerne som ingrediens i produktionen?

Virksomheden skal altid sikre sig, at fødevarerne er i orden, så de ikke gør forbrugerne syge.
I mange tilfælde må virksomheden kassere vare​r. Men der er meget, man kan gøre for at undgå madspild. Se guiden, der​ fortæller, hvordan virksomheden kan undgå madspild i konkrete situationer, hvor en fødevare afviger.
 

Se også EU`s retningslinjer for fødevaredonation her. 

 

Rapport om "Consumer Food Waste in Denmark"

Danske forbrugere har et madspild på 260 000 tons årligt. Det svarer til 36 % af det samlede madspild gennem hele fødevarekæden.

 

MAPP Center, Aarhus Universitet, har for Fødevarestyrelsen udarbejdet en rapport om årsagerne til madspild hos forbrugerne og om, hvad der kan motivere forbrugeren til at undgå madspild. Se rapporten her: "Consumer Food Waste in Denmark" 2018

 

Rapporten belyser:

  1. Hvordan opfatter forbrugeren begrebet madspild?

  2. Hvilke færdigheder har forbrugeren, og hvordan er praksis i husholdningen i forhold til at reducere madspild?

  3. Hvilke individuelle forskelle er der hos forbrugerne, og hvilke familiestrukturer har indflydelse på husholdningens reduktion af madspild?

 

Rapporten konkluderer, at problematikken om madspild er kompleks og afhænger af bl.a. forbrugernes vaner under indkøb og madlavning, hustandens økonomi samt viden og forståelse af fødevarernes datomærkning "bedst før" og "sidste anvendelsesdato". Mange forbrugere mener selv, at de har et lille madspild og gør en indsats for at undgå madspild. Sparsommelighed og ønsket om at beskytte miljøet  er en stærk drivkraft til at reducere madspild. Men desværre betyder bl.a. impulsive indkøbsvaner og det, at resterne ikke bliver opfattet som delikate, at forbrugerne alligevel har et højt madspild. Så der er stadig plads til forbedringer.

 

Rapporten anbefaler øget information til forbrugerne om:

  • Hvad madspild er, om konsekvenserne af madspild, om forståelsen af holdbarhedsmærkning og om konsekvenserne af forbrugernes handlinger.

  • At hyppig og impulsiv indkøbsadfærd påvirker mængden af madspild i husholdningerne. Der er behov for at hjælpe forbrugerne med at ændre vaner især i forhold til at lave og servere for store mængder mad til måltiderne, bedømme måltidsstørrelser og huske, hvad de har i køleskab og fryser.

  • Bedre og mere effektiv brug af indkøbte råvarer, om madplanlægning og om mulighederne for at bruge de råvarer, ingredienser og rester, der allerede er i husets køleskab og fryser. 

 

Informationer, vejledning og praktiske værktøjer skal målrettes forskellige grupper af forbrugere med stort madspild, fx personer mellem 18 og 34 år, familier med børn og hustande med hustandsindkomster over 600 000 kr. årligt.  

Læs mere

 

 

SkraldningSkraldninghttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Skraldning.aspx02604aspx0htmlEmneside

Ændret 17. april 2018