Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Madspild

Hver dag bliver der smidt betydelige mængder mad ud i de danske husholdninger. Men det største madspild sker, inden maden bliver solgt til forbrugerne, dvs. i processen fra produktion til salg.

​​​Spild af mad har store miljø- og klimamæssige konsekvenser, og det er noget,​ alle kan være med til at undgå. Vi kan måske ikke r​​ette på det ved at spise a​​​l den mad, der ellers ville være blevet smidt ud, men udenlandske undersøgelser peger på, at omkring halvdelen af den mad, der ryger i skraldespanden, kunne være spist.

Madspild handler ikke kun om, hvad der går til spilde ​​i hush​oldningerne. Det handler også om spildet i hele kæden, dvs. under dyrkning og produktion, transport, håndtering og indpakning i butikkerne samt tilberedning og servering i restauranterne m.m.​

Sådan kan den private husholdning undgå mads​pild
Som forbruger kan du selv gøre noget for at undgå madspild: 
  • Planlæg dine madindkøb, og køb kun den mad, der er behov​ for.
  • Spis lokale produkter, så skal de ikke holde sig længe under transport.
  • Bliv bedre til at bruge rester i nye retter, men hold stadig øje med holdbarheden.
  • Opbevar maden ved den rigtige temperatur, så du smider mindre mad ud, der er blevet dårlig.
  • Køl madrester, der skal gemmes, hurtigt ned, eller frys dem evt. i små pakker.​
Læs mere i Fødevarestyrelsens guides længere nede på siden.
 
Sådan kan virksomheden undgå madspild, f.eks. ved donation
Er virksomheden i tvivl om, hvornår den må donere fødevarer til velgørende formål? Hvornår er det nok at sortere afvigende varer fra? Og kan virksomheden bruge varerne som ingrediens i produktionen?

Virksomheden skal altid sikre sig, at fødevarerne er i orden, så de ikke gør forbrugerne syge.
I mange tilfælde må virksomheden kassere vare​r. Men der er meget, man kan gøre for at undgå madspild. Se guiden, der​ fortæller, hvordan virksomheden kan undgå madspild i konkrete situationer, hvor en fødevare afviger.
 

Se også EU`s retningslinjer for fødevaredonation her. 

 

Rapport om forbrugernes adfærd ved madspild – 2021
Danske husholdninger har et stort spild af mad, og primært familier med børn i hjemmet har en tendens til at genere mere madspild. DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet har for Fødevarestyrelsen i 2021 udarbejdet en rapport om forbrugernes adfærd ved madspild i familier med børn. Rapporten undersøger årsager til madspild samt praksis i husholdninger med børn under 18 år for at få indsigt i drivkræfterne bag og potentielle barrierer for at reducere madspild i husstanden.
 
Undersøgelsen viser, at forbrugerne i vid udstrækning er opmærksomme på eget madspild, og de angiver at have flere tiltag overfor madspild relateret til planlægning, indkøb, opbevaring, madlavning og spisning. Der er dog plads til forbedring inden for disse områder.
 
Typiske kilder til madspild er madrester på tallerkenen, i madpakker og rester, der har stået ubrugt i køleskabet for længe. Når man ser på mængderne af selvrapporteret madspild fordelt på fødevarekategorier, bliver letfordærvelige fødevarer (brød, frisk frugt, friske grøntsager og mælk) smidt ud i større mængder end andre varer. Selvom deltagerne i undersøgelsen hævder at være bevidste om deres niveau af madspild, lader de fleste stadig til at tro, at de har samme mængde eller mindre madspild end andre tilsvarende husholdninger. Alligevel viser resultaterne, at forbrugerne generelt er interesserede i at reducere deres madspild for at spare penge og for at hjælpe miljøet – men at være interesseret og motiveret er ikke helt nok til at ændre adfærd. Manglende viden om og færdigheder i at reducere madspild, kan være en barriere for at mindske madspild.
 
Undersøgelsen beskriver to aspekter af villighed til forandring, nemlig villighed til at gå på kompromis og villighed til at forbedre sig. Villigheden til forandring afspejler motivation til at mindske madspild, men villighed til at forbedre sin praksis er ikke nok i sig selv. At bekæmpe madspild er en udfordring, og for at mindske spild kan man også være nødt til at indgå kompromiser i andre aspekter af sit liv. Det kan til dels forklare, hvorfor gode intentioner ikke altid resulterer i mindre madspild.
 

Rapporten anbefaler

Analysen viser, at forbrugerne generelt er interesserede i at reducere madspild for at spare penge, hjælpe miljø mv., men interesse og motivation er ikke nok.
 
Rapporten afdækker en række barrierer for at mindske madspild hos forbrugerne og oplister følgende indsigter, som der kan arbejdes videre med:
 
  • Opfattelsen af, hvad er spiseligt
  • Individuelle barrierer – "disgust sensitivity"
  • Børns indflydelse – kræsenhed
  • Subjektivt madspild – hvor meget spilder jeg egentligt?

Se rapporten her: "Consumer behaviour tow​ards food waste in families with children"

 

Rapport om forbrugernes madspild i Danmark – 2018
Danske forbrugere havde i 2018 et madspild på 260 000 tons årligt. Det svarede til 36 % af det samlede madspild gennem hele fødevarekæden. 
MAPP Center, Aarhus Universitet, har for Fødevarestyrelsen i 2018 udarbejdet en rapport om årsagerne til madspild hos forbrugerne og om, hvad der kan motivere forbrugeren til at undgå madspild.
 
 

Rapporten belyser

  1. Hvordan opfatter forbrugeren begrebet madspild?
  2. Hvilke færdigheder har forbrugeren, og hvordan er praksis i husholdningen i forhold til at reducere madspild?
  3. Hvilke individuelle forskelle er der hos forbrugerne, og hvilke familiestrukturer har indflydelse på husholdningens reduktion af madspild?
Rapporten konkluderer, at problematikken om madspild er kompleks og afhænger af bl.a. forbrugernes vaner under indkøb og madlavning, hustandens økonomi samt viden og forståelse af fødevarernes datomærkning "bedst før" og "sidste anvendelsesdato". Mange forbrugere mener selv, at de har et lille madspild og gør en indsats for at undgå madspild. Sparsommelighed og ønsket om at beskytte miljøet  er en stærk drivkraft til at reducere madspild. Men desværre betyder bl.a. impulsive indkøbsvaner og det, at resterne ikke bliver opfattet som delikate, at forbrugerne alligevel har et højt madspild. Så der er stadig plads til forbedringer.
 

Rapporten anbefaler øget information til forbrugerne om

  • Hvad madspild er, om konsekvenserne af madspild, om forståelsen af holdbarhedsmærkning og om konsekvenserne af forbrugernes handlinger.
  • At hyppig og impulsiv indkøbsadfærd påvirker mængden af madspild i husholdningerne. Der er behov for at hjælpe forbrugerne med at ændre vaner især i forhold til at lave og servere for store mængder mad til måltiderne, bedømme måltidsstørrelser og huske, hvad de har i køleskab og fryser.
  • Bedre og mere effektiv brug af indkøbte råvarer, om madplanlægning og om mulighederne for at bruge de råvarer, ingredienser og rester, der allerede er i husets køleskab og fryser. 
Informationer, vejledning og praktiske værktøjer skal målrettes forskellige grupper af forbrugere med stort madspild, fx personer mellem 18 og 34 år, familier med børn og hustande med hustandsindkomster over 600.000 kr. årligt.  
 
Rapport om effekt af indsats overfor madspild
Fødevarestyrelsen har i samarbejde med Landbrugsstyrelsen bedt Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) regne på effekten af forskellige tiltag overfor madspild. Der ligger nu en rapport fra IFRO med et "virkemiddelkatalog".
 

Rapporten bygger videre på resultaterne fra:

Denne rapport om: "Food waste prevention – State of the art in impact assessment and empirical evidence for Denmark"

 

Rapporterne beregner bl.a., hvor meget forskellige tiltag overfor madspild giver i reducerede tons madspild, i sparede kroner og i mindre CO2 -udledning.

Konklusionerne lyder bl.a.:
  • Jo tættere på slutbrugeren/forbrugeren, jo mere omkostningseffektive er tiltag overfor madspild. Det er derfor særlig omkostningseffektivt at sætte ind overfor madspild i detailleddet og i private husholdninger.
  • Der spares forholdsvis meget klimabelastning ved en indsats overfor madspild i produktgrupperne kød og mejeriprodukter (pga. en høj CO2 byrde).
  • Målt i tons er den største del af madspild for brød, bageriprodukter, frugt og grønsager.
  • Målt i kroner ligger der flest kroner i madspild af fersk kød pr. kg.
  • De fødevarekategorier, hvor der er størst madspild (fx brød), har ikke nødvendigvis den største effekt i forhold til miljøet. Fx giver reduktion af madspild af brød hos forbrugere kun en besparelse på 13,51 DKK/kg og 0,55 kg C02/kg. Mens reduktion af madspild af kød hos forbrugere giver en besparelse på 39,20 DKK/kg og 7,77 kg CO2/ kg.
Læs mere om madspildsinitiativer

Ændret 20. december 2021