Gå til navigation Gå til Hovedindhold

Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Målrettet dyrevelfærdsindsats

Målrettet dyrevelfærdsindsats er en overbygning på rådgivningen om dyrevelfærd, som erstatter de tidligere krav om egenkontrol med dyrevelfærd.

​Den målrettede dyrevelfærdsindsats er en overbygning på rådgivningen om dyrevelfærd, som erstatter de tidligere krav om egenkontrol med dyrevelfærd. Et væsentligt formål med målrettet dyrevelfærdsindsats er, at dyrlægen og den besætningsansvarlige sammen får sat dyrevelfærd på dagsordenen og får et fælles billede af, hvor problemerne i den specifikke besætning er.

Rent praktisk skal landmand og dyrlæge blive enige om op til tre indsatsområder for dyrevelfærd, hvor der skal gøres en særlig indsats. Her skal der lægges en plan for, hvad der skal ændres, og hvornår der kan forventes resultater af de nye tiltag. På denne måde bliver indsatsområderne på dyrevelfærden problemorienteret og tilpasset den enkelte besætning.


Dyrene som indikator

Mens de fleste regler omhandler ressourcebaserede indikatorer (fx adgang til foder eller minimumsareal pr. dyr), skal der i målrettet dyrevelfærdsindsats inddrages dyrebaserede indikatorer på dyrevelfærd (fx huld, halthed, hudskader) i rådgivningen. På den måde bliver der i højere grad taget udgangspunkt i dyrene. Dette vil medvirke til, at besætningsejer og dyrlæge i højere grad retter opmærksomheden ​mod dyrene og hvordan deres velfærd er under de aktuelle forhold, og ikke kun mod tilgængelige ressourcer.

Procedure for den målrettede dyrevelfærdsindsats

Du skal være opmærksom på følgende i forbindelse med den målrettede dyrevelfærdsindsats:

  • Mindst to gange årligt skal der ved dyrlægens rådgivningsbesøg foretages en gennemgang af besætningens velfærdsstatus med udgangspunkt i nøgleparametre som dødelighed og slagtefund.
  • Desuden foretages ved disse besøg stikprøvevis klinisk gennemgang af dyrebaserede velfærdsparametre (eksempelvis huld, halthed, hudskader som fx skuldersår hos søer) i besætningens dyregrupper. Alle dyregrupper skal gennemgås, og stikprøven skal omfatte et repræsentativt antal af den pågældende dyregruppe.
  • På baggrund af ovenstående skal besætningsejer og dyrlæge i samarbejde identificere op til tre indsatsområder, hvor der skal gøres en målrettet indsats for at forbedre dyrevelfærden.
  • Der udfærdiges for hvert indsatsområde en konkret handlingsplan med milepæle og tidsangivelser. Handlingsplanen skal være konkret og gerne indeholde præcise mål. Et eksempel kunne være, at kalvedødeligheden indenfor seks måneder skal sænkes med 1 procent.
  • Dyrlægen følger status for opfyldelse af handlingsplanen. Opfølgningen foretages mindst to gange årligt.
  • Indsatsområder om dyrevelfærd, som er identificeret ved rådgivningsbesøget skal registreres på www.vetreg.dk. Hvis det er besluttet ikke at identificere indsatsområder, skal dette også registreres.


Branchekoder

Brancheorganisationerne har som hjælp ti​l landmanden udviklet nogle vejledninger – også kaldet branchekoder – for dyrevelfærd i kvæg- og svinebesætninger. Branchekoderne beskriver, hvilke lovkrav landmanden som minimum skal overholde i besætningen, evt. suppleret med de anbefalinger, branchen har til produktionen af den pågældende dyreart.

 
 
Lovstof

 
Ændret 16. maj 2018