Fødevarer, som stammer fra en genmodificeret organisme (GMO) skal være mærket med oplysning herom, hvis den sælges til den endelige forbruger eller storkøkkener.
Mærkningen giver forbrugeren oplysning om brug af teknologien og skal foretages, uanset om der er indhold af genetisk modificeret dna eller protein til stede i det færdige produkt. Også forarbejdede fødevarer som fx olie eller stivelse, hvori det ikke er analytisk muligt at måle indholdet af genmodificeret materiale, skal være mærket, hvis de stammer fra en GMO. Fødevarerne skal mærkes med “genetisk modificeret” eller “fremstillet af genetisk modificeret (fx majs)”.
Udbuddet af genmodificerede fødevarer i Danmark er meget begrænset. Mærkning med GMO ses derfor yderst sjældent på fødevarer i danske butikker.
Mærkning er en forbrugeroplysning
Mærkningen med indhold af GMO i en fødevare er en oplysning til forbrugeren om, hvordan varen er produceret – den skal ikke opfattes som en advarsel mod produktet. Godkendte genmodificerede fødevarer er risikovurderet og fundet lige så sikre at spise som fødevarer, der ikke er genmodificerede.
Forudsætning for korrekt mærkning
Forudsætningen for en korrekt mærkning af fødevarer til den endelige forbruger og storkøkkener er, at oplysningerne om, at en vare indeholder eller stammer fra en genmodificeret organisme, er videregivet fra tidligere led i fødevarekæden.
Regler om videregivelse af oplysninger i tidligere handelsled er fastsat i Forordningen om sporbarhed og mærkning af genmodificerede fødevarer og foder.
Undtagelser fra mærkningsreglerne
Følgende produkter skal ikke mærkes:
Tekniske hjælpestoffer, der indeholder eller er produceret af en genmodificeret organisme.
Produkter, som f.eks. kød, mælk eller æg fra dyr, der har fået genmodificeret foder.
Produkter, der ikke er af GMO-oprindelse, men har et indhold af genmodificeret materiale på under 0,9 pct., såfremt indholdet er utilsigtet eller teknisk uundgåeligt. Dvs. virksomheden skal have bestræbt sig på at undgå forureningen.
Læs mere om GMO og mærkning
Supplerende mærkning med oplysning om, at en fødevare ikke indeholder eller består af GMO’er er i princippet mulig, hvis det kan dokumenteres, fx i form af analyseattester, at udsagnet er rigtigt, og hvis det samme ikke gør sig gældende for alle andre lignende fødevarer. Mærkningen må ikke være vildledende for forbrugeren.
Nærmere oplysninger om brugen af non-GMO-mærkning i forhold til vildledning kan findes i Fødevarestyrelsens rapport fra 2004 om kontrolkampagnen mod vildledende markedsføring.
Lovstof og regler
Ændret 20. december 2019
