Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Mærkning med økologi

Betegnelsen "økologisk" samt de andre EU-landes betegnelser for "økologisk" (fx organic og biologico) samt alle forkortelser af disse betegnelser (fx øko og bio) må kun anvendes på fødevarer, når de overholder økologireglerne.

Reglerne om mærkning af økologiske fødevarer findes i EU's økologiforordninger. ​

Fødevarer, der mærkes som "økologiske", skal være fremstillet af råvarer, som stammer fra autoriserede økologiske landbrug. Derudover skal de overholde særlige krav til sammensætning og forarbejdning. De må under ingen omstændigheder være fremstillet ved brug af GMO eller ioniserende stråling.

Kravene til mærkning, sammensætnin​g og forarbejdning af økologiske fødevarer er udførligt beskrevet i Vejledning om økologiske fødevarer, afsnit 3.

Vejledning om økologiske fødevarer

 
Sammensætning af økologiske fødevarer
Økologiske fødevarer skal som udgangspunkt indeholde 100 % økologiske ingredienser. Dog er det tilladt, at en økologisk fødevare må indeholde op til 5 % ikke-økologiske landbrugsingredienser. Det skyldes, at det endnu ikke er alle landbrugsingredienser, der fremstilles i tilstrækkelige mængder på økologisk form. Der er udarbejdet en EU-liste over disse ingredienser, og det er kun ingredienserne på listen, som må anvendes indenfor 5 %-grænsen.
 
Der kan i de enkelte EU-lande dog også gives virksomhedsspecifikke tilladelser til at anvende andre ikke-økologiske landbrugsingredienser inden for 5 %-grænsen. I Danmark kan en sådan tilladelse gives af Fødevarestyrelsen i Glostrup. Alle tilladelser i EU offentliggøres - se liste - således, at branchen kan holde øje med efterspørgslen og melde ind, hvis ingredienser på listen eventuelt findes i tilstrækkelig mængde på økologisk form.
 
Foruden de op til 5 % særligt tilladte ikke-økologiske landbrugsingredienser, må der også til økologiske fødevarer anvendes et begrænset antal tilsætningsstoffer. Der findes en EU-liste over, hvilke tilsætningsstoffer der er tilladt til økologiske fødevarer.
 
Se listerne over tilladte tilsætningsstoffer og ikke-økologiske landbrugsingredienser i henholdsvis bilag VIII A og IX i Kommissionens forordning nr. 889/2008.
 
 
Herudover må der anvendes enkelte andre ingredienser, som fx mikroorganismer. Læs mere om sammensætning af økologiske fødevarer i kapitel 3 i Vejledning om økologiske fødevarer.
 

 
Anprisningen "Ikke tilsat nitrit"
Ifølge EU-listen over tilladte tilsætningsstoffer må nitrit og nitrat anvendes til økologiske kødprodukter, hvis de nationale myndigheder tillader dette. Mange lande har tilladt denne brug. I Danmark er der ikke givet sådanne tilladelser, og dette giver danske virksomheder mulighed for at anprise, at de fremstillede økologiske kødprodukter ikke er tilsat nitrit.
Se kapitel 3.11.1 i Vejledning om økologiske fødevarer.
 

 
Forarbejdning af økologiske fødevarer
Forarbejdningen af økologiske fødevarer er reguleret ved, at der er udarbejdet en EU-liste over tilladte hjælpestoffer. Brug af andre hjælpestoffer er forbudt. Fysiske forarbejdningsmetoder, som kogning, tørring m.v. er derimod ikke reguleret (hvis man ser bort fra fremstilling af økologisk druevin). Det betyder, at fx homogenisering er tilladt.
 
 
Mærkning af økologiske fødevarer
Når fødevarerne overholder økologireglerne og er fremstillet og forhandlet af økologikontrollerede virksomheder, så kan de mærkes "økologisk" i varebetegnelsen.
 
Det skal fremgå af ingredienslisten, hvilke af ingredienserne der er økologiske (dette gælder dog ikke for fødevarer, som fx vin, hvor der ikke er et generelt krav om mærkning med en ingrediensliste, jf. fortolkningsnote fra EU-Kommissionen).
 
Økologiske fødevarer, der færdigpakkes i EU, skal desuden mærkes med EU-logoet, et kodenummer for økologikontrol-instansen og angivelse af den geografiske oprindelse af råvarerne. For økologiske fødevarer, der færdigpakkes uden for EU, er EU-logoet frivilligt; angivelsen af den geografiske oprindelse skal her kun ske, hvis EU-logoet anvendes.
 
 
Danske økologikontrollerede virksomheder kan frivilligt påsætte Ø-mærket med teksten "statskontrolleret økologisk" på de økologiske fødevarer.
 
 
Skiltning med økologi i detailbutikker
Detailbutikker, der kun sælger økologiske fødevarer, skal ikke økologikontrolleres. Butikkerne skal imidlertid sikre, at skiltningen ud for de økologiske varer sker på en måde, der er korrekt og ikke vildledende med hensyn til, hvilke varer der er økologiske. 
 
Herudover skal butikkerne sikre sig dokumentation for, at de forhandlede økologiske fødevarer vitterlig er økologiske. Dette er ikke mindst vigtigt, når der er tale om ikke-færdigpakkede fødevarer – fx frugt, der forhandles i løs vægt. Dokumentationen skal kunne fremvises, når fødevareenheden er på kontrolbesøg.

Anvendes Ø-mærket i skiltningen skal markedsførings-Ø’et anvendes – dvs. Ø’et uden teksten ”statskontrolleret økologisk”.
 
Se siden om Ø-mærket

Læs mere om kravene til detailforhandling af økologiske fødevarer i  Vejledning om økologiske fødevarer – se særligt kapitlerne 6.6 og 3.8.1.
 
 
Lovstof og regler

 

 

Forbrugerspørgsmål om økologiForbrugerspørgsmål om økologihttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Økologiske-fødevarer.aspx02523aspx0htmlEmneside
Anmeldelses- og kontrolkrav til økologiske virksomhederAnmeldelses- og kontrolkrav til økologiske virksomhederhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Anmeldelses- og kontrolkrav til oekologiske virksomheder.aspx02179aspx0htmlEmneside
Vejledning om økologiske fødevarerVejledning om økologiske fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Vejledning-om-økologiske-fødevarer.aspx02684aspx0htmlEmneside
Import af økologiImport af økologihttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Import-af-økologi.aspx02390aspx0htmlEmneside
Ø-mærketØ-mærkethttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Ø-mærket.aspx02526aspx0htmlEmneside
EU’s økologilogoEU’s økologilogohttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/EU_okologilogo.aspx02287aspx0htmlEmneside
Eksport af økologiEksport af økologihttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Eksport-af-økologi.aspx02268aspx0htmlEmneside
Økologisk akvakulturØkologisk akvakulturhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Økologisk-akvakultur.aspx02522aspx0htmlEmneside
Danske økologikontrollerede fødevarevirksomheder m.v.Danske økologikontrollerede fødevarevirksomheder m.v.https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Liste-over-oekologikontrollerede-virksomheder-i-Danmark.aspx017183aspx0htmlEmneside

Ændret 5. januar 2018