Sygdommen er forårsaget af et virus, der er beslægtet med fåre- og gedekoppevirus, og som kaldes Neethling koppevirus.
Sygdommen har primært optrådt i Afrika, men har bredt sig nordvestpå til Mellemøsten og Tyrkiet, og i 2015 så man for første gang sygdommen i Europa.
Sygdomstegn
Sygdommen er karakteriseret er karakteriseret ved små knudedannelser i huden. Dødeligheden er forholdsvis lav, men der kan ses store produktionstab grundet nedsat mælkeproduktion, vægttab, aborter, reproduktionsforstyrrelser og værditab af skind. LSD forårsages af et Capripoxvirus tilhørende familien poxviridae.
Ofte vil der være høj feber, der overstiger 41 °C og varer en uge. Sygdommen er karakteriseret ved små cirkulære knuder i huden på 2-5 cm i diameter, der brister efter 1-2 uger. Knuderne ses som en smertefuld hævelse under huden; karakteristiske opbrud i huden forekommer hos ca. 50 pct. af de modtagelige kreaturer. Udover knuder og feber er sygdomstegnene savlen, tåre- og næseflåd samt halthed. Knuderne kan findes overalt på huden såvel som på slimhinderne i mave-tarmkanalen, luftvejene og kønsorganerne. Knuderne kan også optræde på mulen, i næsebor eller i munden. Knuderne i huden indeholder en fast, cremet-, grå eller gul vævsmasse. Lymfeknuderne er hævede, og der kan ses ødem i yver, bryst og/eller ben. Knuderne kan enten afhele over tid, eller der kan ske en afstødning af hele knuden efter 5-7 uger, der efterlader hele "udstemplede" områder (åbne sår), som heler op med arvævsdannelse.
Smittespredning
Den mest betydende smittevej for LSD menes at være mekanisk transmission via vektorer. Eksperimentelt har overførsel af LSD-virus været vist med stikfluer og flåter, mens LSD-virus er fundet i myg efter, at de har suget blod på inficeret kvæg eller inficeret kvægblod. Dansklevende myg og flåters evne til at overføre virus er ikke undersøgt. Virus kan desuden overføres ved direkte kontakt mellem dyr, via mælk og sæd, og LSD-virus er fundet i huder fra inficerede dyr.
Behandling, bekæmpelse og kontrol af sygdommen
LSD er anmeldepligtig. Såfremt der opstår mistanke om LSD, der ikke kan afvises af Fødevarestyrelsen, bliver den berørte besætning sat under offentligt tilsyn, og der udtages materiale til undersøgelse.
Fødevarestyrelsen foretager smitteopsporing til andre besætninger, der har modtaget dyr fra besætningen de sidste 30 dage; disse besætninger sættes også under offentlig tilsyn.
Ved positiv diagnose skal inficerede dyr identificeres, slås ned og destrueres. I en radius af mindst 10 km fra den smittede bedrift foretages der registrering af forekomsten samt bekæmpelse af insekter, der kan være vektorer for sygdommen.
Endvidere oprettes der en beskyttelseszone omkring den smittede besætning, hvor der er flytteforbud; desuden kan der gennemføres laboratorieundersøgelser og kliniske undersøgelser. Fødevarestyrelsen kan tillade vaccination af dyr i beskyttelseszonen.
Omkring beskyttelseszonen oprettes der en overvågningszone, hvor det ikke er tilladt at vaccinere.
Forekomst
Indtil 1988 var sygdommens udbredelse begrænset til Afrika syd for Sahara, men derefter spredte den sig til Egypten og Mellemøsten og videre til Tyrkiet i 2013, hvor sygdommen nu er endemisk.
Det første udbrud af LSD i EU blev konstateret i Grækenland i august 2015. Sygdommen blev i april 2016 konstateret i Bulgarien og FYROM (Makedonien) og efterfølgende i 2016 i Kosovo (juni) og Serbien (juni), Albanien (juli) og Montenegro (juli). Grækenland påbegyndte en vaccinationskampagne i 2015 og ovennævnte andre lande har i 2016 implementeret vaccinationskampagner.
Sygdommen er aldrig blevet konstateret i Danmark.
Lovstof og regler
Ændret 8. marts 2023
