Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Lokkemad (bait) til bekæmpelse af mårhund, vaskebjørn og mink i naturen

Der er krav til anvendelse af lokkemad til bekæmpelse af invasive arter som mårhund, vaskebjørn og mink, når lokkemaden indeholder noget af animalsk oprindelse. Lokkemad kaldes også bait.

Miljøstyrelsen er forpligtet til at bekæmpe mårhunde, som er en invasiv art i den danske natur. Det gøres bl.a. ved at jægerne lokker mårhunde til foderpladser, hvor de så kan aflives. Der kan også være behov for at bekæmpe vaskebjørne, og mink, der er undslupne fra minkfarme og som etablerer sig i naturen. Der er erfaring for, at en række produkter med animalsk indhold, dvs. animalske biprodukter, er velegnende som lokkemad, også kaldet bait. 

Det er imidlertid forbundet med risiko for spredning af sygdomme at lægge eller efterlade animalske biprodukter i naturen, og derfor er det som udgangspunkt forbudt i hele EU. Sygdomme kan spredes med produkterne, først til de vilde dyr, og derfra videre til landbrugets produktionsdyr. Det gælder også produkter fra fødevareproduktion og færdige fødevarer. Flere sygdomme, som ikke er farlige for mennesker, kan overleve i færdige fødevarer, som f.eks. afrikansk svinepest. Det er en aktuel trussel, da madaffald, der er inficeret med afrikansk svinepest er, og har været, årsag til spredning af sygdommen over store afstande i Europa. Andre sygdomme elimineres undervejs i fødevareproduktion, ved f.eks. varmebehandling og lagring.

 

Anvendelse af ost, trafikdræbt vildt og fiskefoderpiller - kontakt Miljøstyrelsen

Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen har fundet en løsning, som imødekommer de ønsker om forskellige produkter som jægere og andre interessenter har givet udtryk for, at de gerne vil anvende som lokkemad/bait.

Ost
Der er regler for anvendelse af ost som lokkemad/bait, fordi ost kan overføre smitstoffer som fx mund- og klovesyge, der kan gøre dyr som vildsvin og hjortevildt alvorligt syge, men som ikke smitter mennesker. Miljøstyrelsen har derfor fået tilladelse til at anvende ost som lokkemad/bait, på følgende betingelser:

Osten skal være fremstillet af pasteuriseret mælk og modnet i mindst 21 dage og komme direkte fra et dansk mejeri.

Osten skal være mindst 21 dage gammel, fordi der kan være smitstoffer i fra syge malkekvæg som endnu ikke udviser sygdomstegn. Det er derfor vigtigt at vente så lang tid for at sikre, at mælken ikke kommer fra syge dyr, og dermed kan bære en smitte videre med ud i naturen, når den bruges som lokkemad/bait. Det handler om at sikre, at osten ikke kan bære sygdomme videre.

Trafikdræbt vildt fra nærområdet
Fødevarestyrelsen har vurderet, at smitterisikoen vil være begrænset, hvis det trafikdræbte vildt flyttes til en foderplads inden for en radius på højest 10 km. Det handler om at sikre, at eventuelle sygdomme ikke spredes vidt omkring.

 
Fiskefoderpiller til brug i dambrug
Der kan opnås tilladelse til at bruge fiskefoderpiller som lokkemad/bait. Fiskefoderpillerne er blevet varmebehandlet så meget, at der er begrænset risiko for overførsel af alvorlige dyresygdomme, hvis andre dyr end mårhunde, vaskebjørne og mink skulle komme til at spise lokkemaden/baiten.

Hvis du ønsker at anvende ost, trafikdræbt vildt og/eller fiskefoderpiller, skal du kontakte Specialkonsulent i Miljøstyrelsen, Mariann Chriel, tlf.nr. 21 57 70 75, mail: machr@mst.dk.

 

Anvendelse af hunde- og kattefoder samt vegetabilske produkter - uden tilladelse

Det er muligt, at anvende fuldfoder til hunde- og katte, fx tørfoder eller dåsefoder som lokkemad/bait, samt vegetabilske produkter, fx frugt/grønt, uden tilladelse fra Fødevarestyrelsen. Det betyder, at så længe man kun bruger frugt/grønt eller fuldfoder til hunde eller katte som lokkemad/bait, så er det ikke nødvendigt at søge om tilladelse til dette.

Fuldfoder til hunde og katte er blevet varmebehandlet så meget, at der er meget lille risiko for overførsel af alvorlige dyresygdomme, hvis andre dyr end mårhunde skulle komme til at spise lokkemaden/baiten. 

 

Foderpladser med andre animalske biprodukter som lokkemiddel/bait  - søg om tilladelse i Fødevarestyrelsen

Hvis der er ønske om at anvende andre animalske biprodukter på en foderplads, end vegetabilske produkter, fuldfoder til hunde og katte, ost, trafikdræbte dyr, eller fiskefoderpiller, skal der ansøges om tilladelse til dette hos Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen tager stilling i hvert enkelt tilfælde. Vurderingen af ansøgningen vil afhænge af de konkrete forhold, hvor det blandt andet skal sikres, at andre større dyr end mårhunde ikke har adgang til lokkemaden/baiten, f.eks. vildsvin.

Der vil ikke blive givet tilladelse til at anvende køkken- og madaffald, slagteaffald fra produktionsdyr, minkfoder, selvdøde eller aflivede dyr fra besætninger, som fx, pattegrise og kyllinger mv. Det her oplistede er ikke udtømmende, men blot eksempler på produkter, der vurderes at være for risikable at bruge.

Når der lægges animalske biprodukter ud i naturen på foderpladser, er det nødvendigt for myndighederne, at vide hvor det foregår. Det kan være vigtigt hurtigt at kunne lokalisere foderpladserne og opspore det anvendte lokkemad/bait-produkter i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme. Samtidigt skal det være muligt, for myndighederne at kunne føre tilsyn med, om betingelserne for foderpladserne overholdes.

 

Sådan sender du en ansøgning til Fødevarestyrelsen

 

Ansøgning om godkendelse og registrering af en foderplads skal ske ved udfyldelse af ansøgningsblanketten på dette link:  

Link til ansøgningsskema

 

Ansøgningsblanketten kan sendes elektronisk til Fødevarestyrelsen. Se mere på dette link:

Send ansøgningen elektronisk

 

Vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet

Der skal sættes kryds ud for "Andet". 

Der skal skrives den ønskede startdato ind i "Jeg ønsker at starte virksomheden på denne dato".

Der skal ikke vedlægges skitser eller beskrivelser af foderpladsen.

I skemaet skal der sættes kryds i feltet mellem "kat 3" og "Anvendelse af ABP til særlige fodringsformål (Artikel 18). Se illustrationen nedenfor.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ændret 27. august 2019