Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Listeria og frosne grøntsager

Fødevarestyrelsen har en række gode råd om, hvordan du håndterer frosne majs, ærter og andet grønt.

​Frosne grøntsager fra en ungarsk virksomhed bliver i disse dage kaldt tilbage fra butikker og forbrugere over hele Europa. Den ungarske virksomhed har indstillet produktionen og alle varer produceret fra 2016 til 1. juni 2018 er kaldt tilbage. Men har du alligevel grøntsager fra virksomheden derhjemme, skal du smide dem ud eller aflevere dem tilbage til butikken.

Men trods den ulykkelige sag fra Ungarn er det rigtigt fornuftigt at spise mange grøntsager, uanset om de er friske eller frosne. Køber du frosne grøntsager, skal du imidlertid altid følge forskriften på emballagen. Listeriabakterier – som også kan være i grønt - dræbes ved kort tids kogning.
 
Selvom det kun er grøntsager fra den ungarske virksomhed, der er berørt, kan andre europæiske virksomheder have videresolgt dem under et andet navn eller anvendt dem i andre fødevarer. Er det tilfældet vil de varer også blive kaldt tilbage.

Du kan følge med på Fødevarestyrelsens nyhedsbrev om tilbagekaldte fødevarer

Du kan læse mere om listeria og hvordan du undgår bakterien

Ændret 11. juli 2018