EU-kommissionen har i samarbejde med Østersølandene udarbejdet nye retningslinjer for håndtering af østersøfisk på grund af forhøjet dioxinindhold i Østersøen. Østersøfisk, der forhandles i Danmark og EU, skal overholde EU's grænseværdier.
Østersølaks fanget i ICES-områderne 24 – 26 i vægtklassen 2,0 kg – 5,5 kg kan med stor sandsynlighed overholde grænseværdierne, såfremt de har gennemgået en dybdetrimning. Ved en dybdetrimning fjerner man alt synligt fedt.
Østersølaks fanget i ICES-områderne 24 – 26 i vægtklassen 5,5 kg – 7,9 kg kan markedsføres uden analyse, såfremt de har gennemgået en dybdetrimning og fjernelse af laksens ventrale del. Når man fjerner den ventrale del af laksen, fjernes laksens bug.
Østersølaks fra Danmark i ICES-områderne 24 – 26, som er større end 7,9 kg, må således ikke omsættes inden for EU uden analyse.
Østersølaks fanget i ICES-områderne 27 – 32 over 2 kg kan kun markedsføres, såfremt partiet analyseres, og dioxinindholdet er under grænseværdien. Reglerne tillader dog eksport af disse laks til tredjelande, såfremt myndighederne i modtagerlandet giver en accept af forholdene og indholdet af dioxin.
Særlige regler om eksport til tredjeland
Laks, der er fisket eller fanget i Østersøen, kan eksporteres til lande uden for EU (tredjelande), uanset hvor meget de vejer, hvis myndighederne i tredjelandet er indstillet på at modtage fisken ud fra en sundhedsmæssig vurdering.
Virksomhedslederne skal indføre systemer og procedurer i deres egenkontrolprogram, der gør det muligt at identificere, hvilke laks der markedsføres i EU, og hvilke der markedsføres i tredjelande.
I egenkontrolprogrammet skal indgå den nødvendige dokumentation fra de kompetente myndigheder i importlandet, hvor den tunge fisk markedsføres, om at man er indstillet på at modtage den.
Nødvendig dokumentation kan være en skriftlig accept fra myndighederne i modtagerlandet, eller at det fremgår af det pågældende lands lovgivning.
Hvorfor må svenskerne, finnerne og letterne fange store laks i Østersøen?
Sverige, Finland og Letland har fået dispensation fra EU-reglerne. Det betyder, at de har lov til at fange fisk med et højere indhold af dioxin og PCB og markedsføre dem på deres hjemmemarked. Til gengæld må de ikke eksportere fiskene til andre medlemslande, og desuden skal de sikre, at forbrugerne i de pågældende lande er fuldt orienterede om deres kostråd omkring østersøfisk med forhøjet indhold af dioxin og PCB.
Hvilke regler gælder for de andre Østersølande?
De øvrige baltiske lande, Polen og Tyskland skal på lige fod med Danmark overholde EU's grænseværdier for dioxin og dioxinlignende PC B, da de ikke har modtaget dispensation. De skal derfor tilsvarende sikre, at EU's grænseværdier ikke overskrides.
Hvem fastsætter grænseværdien for dioxin i laks?
Grænseværdien er en fælles EU-grænseværdi. Hvis fødevarer indeholder højere mængder af giftstoffer end grænseværdien, er de ulovlige. Grænseværdierne revideres løbende i EU-regi og omfatter både dioxin, dioxinlignende PCB og ikke-dioxinlignende PCB.
Rapport om trimningseffekt på dioxin i fisk
Lovstof og regler
Ændret 20. november 2019
