| |
Konventionelle kyllinger
|
Økologiske kyllinger |
Frilandskyllinger |
Hvor mange af de
kyllinger, vi spiser,
kommer fra denne
produktion?
|
100.132.000 kyllinger (2009). |
421.230 kyllinger (2009). |
3-5.000 kyllinger (2009). |
Hvor mange kyllinger må der være på 1 m²?
|
Ca. 20 kyllinger
(det svarer til 40 kg kylling pr. m²). |
Højst 10 kyllinger, dog med højst 21 kg i alt pr. m² i stalde med fast bund. |
Højst 12 kyllinger, dog højst 25 kg levende vægt. |
Hvor mange kyllinger må der være i en flok?
|
Ingen krav, men typisk er der op til
40.000 kyllinger. |
Højst 4.800 kyllinger. |
Det samlede nytteareal i fjerkræhuse på et enkelt produktionssted må ikke være over 1.600 m². Hvert fjerkræhus må højst rumme 4.800 kyllinger. |
| Skal kyllingerne have adgang til det fri, og hvor meget plads skal de have? |
Nej. |
Ja, når vejrforholdene
tillader det, dog mindst
1/3 af deres liv.
Hver kylling skal altid
have mindst 4 m² til
rådighed, hvis den holdes i en stald med fast bund. |
Ja, fjerkræhuset skal
have ind- og udgangs-
huller, der tilsammen er mindst 4 m lange pr. 100 m² husareal, så kyllingerne
har direkte adgang til udendørs løbegård. |
| Skal kyllingerne have dagslys? |
Nej, men de skal have meget lys fra lamper med mørkeperioder på
6 eller 4+2 sammen-
hængende timer
i døgnet.
|
Ja. |
Ja. |
Skal kyllingerne have adgang til grovfoder?
|
Nej. |
Ja. |
Ja. Den foderblanding, der bruges ved opfedningen, indeholder mindst
70 % korn. |
| Skal kyllingerne have økologisk foder? |
Nej. |
Ja, som udgangspunkt
skal foderet være
økologisk produceret.
Dog må der en
overgang bruges op til 5 % ikke-økologisk proteinfoder,
hvis der ikke kan skaffes økologisk foder.
|
Nej. |
Må foderet være
gensplejset?
|
Ja. |
Nej. |
Ja. |
Skal kyllingerne have siddepinde?
|
Nej, det er ikke et krav. |
Ja, men dette gælder kun perlehøns. |
Nej, det er ikke et krav. |
| Skal kyllingerne have strøelse og sandbad? |
De skal have adgang til strøelse, som kyllingerne kan bruge til støvbadning og til at skrabe i. |
Mindst 1/3 af staldens
gulv skal være dækket
med strøelse, som
kyllingerne kan bruge til
støvbadning og til at
skrabe i.
|
Ja, og udendørs skal der være mindst 2 m²
med bevoksning pr. kylling til at hakke og skrabe i. |
Hvilke krav er der til
underlaget/gulvet?
|
Ingen krav. |
Mindst 1/3 af staldens
gulv skal være fast. |
Ingen krav. |
Er det tilladt at
trimme kyllingernes
næb?
|
Nej. |
Nej. |
Nej. |
Må kyllingerne få
medicin? |
Ja, men kun ved sygdom og efter dyrlægens anvisning.
|
Hvornår må
kyllingerne
sendes til slagtning
efter behandling
med antibiotika? |
Afhængigt af, hvilken type antibiotika der er brugt, skal der typisk gå mellem 1 dag og 60 dage.
Det er Sundhedsstyrelsen, der fastsætter antallet af dage.
|
Der skal gå dobbelt så
længe som efter
behandling af
konventionelle kyllinger.
|
Afhængigt af, hvilken
type antibiotika der
er brugt, skal der
typisk gå mellem
1 dag og 60 dage.
Det er Sundhedsstyrelsen, der fastsætter
antallet af dage. |
Hvor gamle er
kyllingerne, når de
bliver slagtet?
|
Ca. 36-39 dage gamle. |
Kyllingerne bliver slagtet, når de er ca. 63 dage gamle. Hvis man bruger ikke-langsomt- voksende kyllinger, er der krav til minimums slagtealder på 81 dage. |
Mindst 81 dage gamle. |
Hvor hurtigt må
kyllingerne vokse? |
Ingen regler. |
Kyllingerne må højst
vokse med 35 gram om
dagen. |
Der er ingen regler,
men kyllingerne skal
være af en race, som er langsomtvoksende.
|
Hvilke krav er der
til transporten af
kyllingerne til et
slagteri? |
Der er ingen krav til,
hvor lang tid kyllingerne må være undervejs. Men
kyllingerne skal fodres
og vandes senest efter
12 timers transport
(herud over kommer
på- og aflæsningstid).
I praksis bliver
kyllingerne transporteret
i maksimalt 12 timer.
|
Transporttiden skal
holdes på et minimum. |
Der er ingen krav til,
hvor lang tid kyllingerne må være undervejs. Men kyllingerne skal fodres og vandes senest efter
12 timers transport
(herudover kommer
på- og aflæsningstid).
|
Hvor ofte bliver
der ført kontrol med kyllingerne hos landbrugene, og hvem kontrollerer? |
Fødevarestyrelsen fører kontrol med fleksibel frekvens svarende til den øvrige dyrevelfærdskontrol af andre husdyrbesætninger. |
Landbrugsstyrelsen
kontrollerer alle
økologiske fjerkræproducenter
mindst én gang om året.
|
Fødevarestyrelsen
kontrollerer hvert
produktionshold mindst én gang. |
Er der nogen
mærker på
indpakningen af
kyllingerne, som gør, at jeg kan genkende dem, når de ligger i køledisken? |
Nej, ikke specifikke
mærker. |
Kyllingerne er mærket med EU's grønne økologilogo. Kødet kan også være mærket med det danske Ø-mærke, hvis det er produceret på en dansk fødevarevirksomhed |
Kyllingerne er mærket
"Frilandskylling". |
