Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Slagtekyllingers opvækst

Her får du overblik over, hvilket liv en kylling har, inden den havner i køledisken.

​​​​​​Alle kyllinger ser umiddelbart ens ud, når de ligger indpakket side om side i køledisken. Men kyllingerne har haft forskellige liv,​​ alt efter om de er vokset op som konventionelle kyllinger, økologiske kylli​​​​nger eller som frilandskyllinger. Se forskellen på kyllingernes liv i skemaet nedenfor.

Alle danske kyllinger, der ligg​​​er i køledi​sken i dit supermarked eller hos din slagter, skal som minimum leve op til de krav, som står nedenfor under "konventionelle kyllinger". Det gælder også kyllinger, som sælges med branchens egne mærker, som for eksempel en "Gårdkylling" fra "De danske familiegårde". Branchen definerer selv, hvilke yderligere specifikke krav der er til produktionen af disse kyllinger (hvis der er nogen).

Hvis du ønsker at vide mere o​​
m, hvilke krav kyllinger som disse skal opfylde, skal du gå ind på kyllingeproducenternes egne hjemmesider.


 
Se forskellen på forskellige typer kyllingers opvækst

Der findes flere måder at opdrætte slagtekyllinger på. Nedenfor ser du en oversigt over de tre typer produktioner, der er godkendt af EU. Derudover findes der slagtekyllinger, der er opdrættet i besætninger, der opfylder kravene til det danske Statslige Dyrevelfærdsmærke. Både Konventionelle, Økologiske og Frilandskyllinger kan få Dyrevelfærdsmærket.

Her kan du læse mere om Dyrevelfærdsmærket og kravene til produktionen. Du kan også læse om mærket på denne side under "Dyrevelfærdsmærkede slagtekyllinger".

​ 

Konventionelle ​​kyllinger
Økologiske kyllinger Frilandskyllinger
Hvor mange af de
kyllinger, vi spiser,
kommer fra denne
produktion?
100.132.000 kyllinger (2009).421.230 kyllinger (2009).3-5.000 kyllinger (2009).
Hvor mange kyllinger må der være på 1 m²?
Ca. 20 kyllinger
(det svarer til 40 kg kylling pr. m²).
Højst 10 kyllinger, dog med højst 21 kg i alt pr. m² i stalde med fast bund.Højst 12 kyllinger, dog højst 25 kg levende vægt.
Hvor mange kyllinger må der være i en flok?
Ingen krav, men typisk er der op til
40.000 kyllinger.
Højst 4.800 kyllinger.Det samlede nytteareal i fjerkræhuse på et enkelt produktionssted må ikke være over 1.600 m². Hvert fjerkræhus må højst rumme  4.800 kyllinger.
Skal kyllingerne have adgang til det fri, og hvor meget plads skal de have?Nej.Ja, når vejrforholdene
tillader det, dog mindst
1/3 af deres liv.
Hver kylling skal altid
have mindst 4 m² til
rådighed, hvis den holdes i en stald med fast bund.
Ja, fjerkræhuset skal
have ind- og udgangs-
huller, der tilsammen er mindst 4 m lange pr. 100 m² husareal, så kyllingerne
har direkte adgang til udendørs løbegård.
Skal kyllingerne have dagslys?Nej, men de skal  have meget lys fra lamper med mørkeperioder på
6 eller 4+2 sammen-
hængende timer
i døgnet.
Ja.Ja.
Skal kyllingerne have adgang til grovfoder?
Nej.Ja.Ja. Den foderblanding, der bruges ved opfedningen, indeholder mindst
70 % korn.
Skal kyllingerne have økologisk foder?Nej.Ja, som udgangspunkt
skal foderet være
økologisk produceret.
Dog må der en
overgang bruges op til 5 % ikke-økologisk proteinfoder,​ 
hvis der ikke kan skaffes økologisk  foder.
Nej.
Må foderet være
gensplejset?
Ja.Nej.Ja.
Skal kyllingerne have siddepinde?
Nej, det er ikke et  krav.Ja, men dette gælder kun perlehøns.Nej, det er ikke et krav.
Skal kyllingerne have strøelse og sandbad?De skal have  adgang til strøelse, som kyllingerne kan bruge til støvbadning og til at skrabe i.Mindst 1/3 af staldens
gulv skal være dækket
med strøelse, som
kyllingerne kan bruge til
støvbadning og til at
skrabe i.
Ja, og udendørs skal der være mindst 2 m²
med bevoksning pr. kylling til at hakke og skrabe i.
Hvilke krav er der til
underlaget/gulvet?
Ingen krav.Mindst 1/3 af staldens
gulv skal være fast.
Ingen krav.
Er det tilladt at
trimme kyllingernes
næb?
Nej.Nej.Nej.
Må kyllingerne få
medicin?
Ja, men kun ved sygdom og efter dyrlægens anvisning.
 
Hvornår må
kyllingerne
sendes til slagtning
efter behandling
med antibiotika?
Afhængigt af, hvilken type antibiotika der er brugt, skal der typisk gå mellem 1 dag og 60 dage.
Det er Sundhedsstyrelsen, der fastsætter antallet af dage.
Der skal gå dobbelt så
længe som efter
behandling af 
konventionelle kyllinger.
 
Afhængigt af, hvilken
type antibiotika der
er brugt, skal der
typisk gå mellem
1 dag og 60 dage.
Det er Sundhedsstyrelsen, der fastsætter
antallet af dage.
Hvor gamle er
kyllingerne, når de
bliver slagtet?
Ca. 36-39 dage gamle.Kyllingerne bliver slagtet, når de er ca. 63 dage gamle. Hvis man bruger ikke-langsomt-​ voksende kyllinger, er der krav til minimums slagtealder på 81  dage.Mindst 81 dage gamle.
Hvor hurtigt må
kyllingerne vokse?
Ingen regler.Kyllingerne må højst
vokse med 35 gram om
dagen.
Der er ingen regler,
men kyllingerne skal
være af en race, som er langsomtvoksende.
Hvilke krav er der
til transporten af 
kyllingerne til et
slagteri?
Der er ingen krav til,
hvor lang tid  kyllingerne må være  undervejs. Men
kyllingerne skal fodres
og vandes senest efter
12 timers transport
(herud over kommer
på- og aflæsningstid).
I praksis bliver
kyllingerne  transporteret
i maksimalt 12 timer.
Transporttiden skal
holdes på et minimum.
Der er ingen krav til,
hvor lang tid kyllingerne må være undervejs. Men kyllingerne skal fodres og vandes senest efter
12 timers transport
(herudover kommer
på- og aflæsningstid).
Hvor ofte bliver
der ført kontrol med  kyllingerne hos landbrugene, og hvem kontrollerer?
Fødevarestyrelsen fører kontrol med fleksibel frekvens svarende til den øvrige dyrevelfærdskontrol af andre husdyrbesætninger.Landbrugsstyrelsen
kontrollerer alle 
økologiske fjerkræproducenter
mindst én gang om året. 
 
Fødevarestyrelsen
kontrollerer hvert
produktionshold mindst én gang.
Er der nogen
mærker på
indpakningen af
kyllingerne, som gør, at jeg kan genkende dem, når de ligger i køledisken?
Nej, ikke specifikke
mærker.
Kyllin​gerne er mærket
med EU'​​s grønne
økologilog​o.​
Kødet ​​kan også være mærket med det danske Ø-mærke, hvis det er produceret på en dansk fødevarevirksomhed
Kyllingerne er mærket
"Frilandskylling".

Kilde: Fødevarestyrelsen, Landbrugsstyrelsen og Landbrug & Fødevarer

Dyrevelfærdsmærkede slagtekyllinger

Slagtekyllinger, der er opdrættet under Dyrevelfærdsmærket har haft bedre forhold end slagtekyllinger fra traditionel produktion. Dyrevelfærdsmærket findes i 3 niveauer med stigende krav til dyrevelfærden.

Alle tre niveauer lever op til en række grundkrav til dyrevelfærd, som ligger ud over dansk og europæisk lovgivning. Kravene er udvalgt af Fødevarestyrelsens eksperter i dyrevelfærd. Med disse grundkrav opfyldes forhold, der går væsentligt ud over de gældende krav i dansk og europæisk lovgivning. Det betyder et markant løft af dyrevelfærden.

 

Grundkravene er:

  • Langsommere voksende race
  • Øget indsats mod trædepudesvidninger
  • Mere plads
  • Kort transporttid 

 

Produkter med et hjerte lever op til grundkravene. For de to og tre hjerter, er der tiltagende skrappere krav til dyrevelfærd.

Kontrollen med Dyrevelfærdsmærket er statsgodkendt.

 

Her kan du læse mere om Dyrevelfærdsmærket og kravene til produktionen

Læs mere

Læs mere om produktionsregler for økologiske dyr på Landbrugsstyrelsens hjemmeside

Ændret 20. marts 2019