| Konventionelle kyllinger
| Økologiske kyllinger | Frilandskyllinger |
Hvor mange af de
kyllinger, vi spiser,
kommer fra denne
produktion?
| 100.132.000 kyllinger (2009). | 421.230 kyllinger (2009). | 3-5.000 kyllinger (2009). |
Hvor mange kyllinger må der være på 1 m²?
| Ca. 20 kyllinger
(det svarer til 40 kg kylling pr. m²). | Højst 10 kyllinger, dog med højst 21 kg i alt pr. m² i stalde med fast bund. | Højst 12 kyllinger, dog højst 25 kg levende vægt. |
Hvor mange kyllinger må der være i en flok?
| Ingen krav, men typisk er der op til
40.000 kyllinger. | Højst 4.800 kyllinger. | Det samlede nytteareal i fjerkræhuse på et enkelt produktionssted må ikke være over 1.600 m². Hvert fjerkræhus må højst rumme 4.800 kyllinger. |
| Skal kyllingerne have adgang til det fri, og hvor meget plads skal de have? | Nej. | Ja, når vejrforholdene
tillader det, dog mindst
1/3 af deres liv.
Hver kylling skal altid
have mindst 4 m² til
rådighed, hvis den holdes i en stald med fast bund. | Ja, fjerkræhuset skal
have ind- og udgangs-
huller, der tilsammen er mindst 4 m lange pr. 100 m² husareal, så kyllingerne
har direkte adgang til udendørs løbegård. |
| Skal kyllingerne have dagslys? | Nej, men de skal have meget lys fra lamper med mørkeperioder på
6 eller 4+2 sammen-
hængende timer
i døgnet.
| Ja. | Ja. |
Skal kyllingerne have adgang til grovfoder?
| Nej. | Ja. | Ja. Den foderblanding, der bruges ved opfedningen, indeholder mindst
70 % korn. |
| Skal kyllingerne have økologisk foder? | Nej. | Ja, som udgangspunkt
skal foderet være
økologisk produceret.
Dog må der en
overgang bruges op til 5 % ikke-økologisk proteinfoder,
hvis der ikke kan skaffes økologisk foder.
| Nej. |
Må foderet være
gensplejset?
| Ja. | Nej. | Ja. |
Skal kyllingerne have siddepinde?
| Nej, det er ikke et krav. | Ja, men dette gælder kun perlehøns. | Nej, det er ikke et krav. |
| Skal kyllingerne have strøelse og sandbad? | De skal have adgang til strøelse, som kyllingerne kan bruge til støvbadning og til at skrabe i. | Mindst 1/3 af staldens
gulv skal være dækket
med strøelse, som
kyllingerne kan bruge til
støvbadning og til at
skrabe i.
| Ja, og udendørs skal der være mindst 2 m²
med bevoksning pr. kylling til at hakke og skrabe i. |
Hvilke krav er der til
underlaget/gulvet?
| Ingen krav. | Mindst 1/3 af staldens
gulv skal være fast. | Ingen krav. |
Er det tilladt at
trimme kyllingernes
næb?
| Nej. | Nej. | Nej. |
Må kyllingerne få
medicin? | Ja, men kun ved sygdom og efter dyrlægens anvisning.
|
Hvornår må
kyllingerne
sendes til slagtning
efter behandling
med antibiotika? | Afhængigt af, hvilken type antibiotika der er brugt, skal der typisk gå mellem 1 dag og 60 dage.
Det er Sundhedsstyrelsen, der fastsætter antallet af dage.
| Der skal gå dobbelt så
længe som efter
behandling af
konventionelle kyllinger.
| Afhængigt af, hvilken
type antibiotika der
er brugt, skal der
typisk gå mellem
1 dag og 60 dage.
Det er Sundhedsstyrelsen, der fastsætter
antallet af dage. |
Hvor gamle er
kyllingerne, når de
bliver slagtet?
| Ca. 36-39 dage gamle. | Kyllingerne bliver slagtet, når de er ca. 63 dage gamle. Hvis man bruger ikke-langsomt- voksende kyllinger, er der krav til minimums slagtealder på 81 dage. | Mindst 81 dage gamle. |
Hvor hurtigt må
kyllingerne vokse? | Ingen regler. | Kyllingerne må højst
vokse med 35 gram om
dagen. | Der er ingen regler,
men kyllingerne skal
være af en race, som er langsomtvoksende.
|
Hvilke krav er der
til transporten af
kyllingerne til et
slagteri? | Der er ingen krav til,
hvor lang tid kyllingerne må være undervejs. Men
kyllingerne skal fodres
og vandes senest efter
12 timers transport
(herud over kommer
på- og aflæsningstid).
I praksis bliver
kyllingerne transporteret
i maksimalt 12 timer.
| Transporttiden skal
holdes på et minimum. | Der er ingen krav til,
hvor lang tid kyllingerne må være undervejs. Men kyllingerne skal fodres og vandes senest efter
12 timers transport
(herudover kommer
på- og aflæsningstid).
|
Hvor ofte bliver
der ført kontrol med kyllingerne hos landbrugene, og hvem kontrollerer? | Fødevarestyrelsen fører kontrol med fleksibel frekvens svarende til den øvrige dyrevelfærdskontrol af andre husdyrbesætninger. | Landbrugsstyrelsen
kontrollerer alle
økologiske fjerkræproducenter
mindst én gang om året.
| Fødevarestyrelsen
kontrollerer hvert
produktionshold mindst én gang. |
Er der nogen
mærker på
indpakningen af
kyllingerne, som gør, at jeg kan genkende dem, når de ligger i køledisken? | Nej, ikke specifikke
mærker. | Kyllingerne er mærket med EU's grønne økologilogo. Kødet kan også være mærket med det danske Ø-mærke, hvis det er produceret på en dansk fødevarevirksomhed | Kyllingerne er mærket
"Frilandskylling". |
