| Konventionelle kyllinger
| Økologiske kyllinger | Frilandskyllinger |
Hvor mange kyllinger må der være på 1 m²?
| Der må maks være 40 kg kylling pr. m² som gennemsnit over 3 hold. | Højst 10 kyllinger, dog med højst 21 kg i alt pr. m² i stalde med fast bund. | Højst 12 kyllinger, dog højst 25 kg levende vægt. |
Hvor mange kyllinger må der være i en flok?
| Ingen krav, men typisk er der op til 40.000 kyllinger. | Højst 4.800 kyllinger. | Det samlede nytteareal i fjerkræhuse på et enkelt produktionssted må ikke være over 1.600 m². Hvert fjerkræhus må højst rumme 4.800 kyllinger. |
Skal kyllingerne have adgang til det fri, og hvor meget plads skal de have? | Nej. | Ja, når vejrforholdene tillader det, dog mindst 1/3 af deres liv. Hver kylling skal altid have mindst 4 m² til rådighed, hvis den holdes i en stald med fast bund. | Ja, fjerkræhuset skal have ind- og udgangs- huller, der tilsammen er mindst 4 m lange pr. 100 m² husareal, så kyllingerne har direkte adgang til udendørs løbegård. |
Skal kyllingerne have dagslys? | Nej, men de skal have meget lys fra lamper med mørkeperioder på 6 eller 4+2 sammen- hængende timer i døgnet.
| Ja. | Ja. |
Skal kyllingerne have adgang til grovfoder?
| Nej. | Ja. | Ja. Den foderblanding, der bruges ved opfedningen, indeholder mindst 70 % korn. |
Skal kyllingerne have økologisk foder? | Nej. | Ja, som udgangspunkt skal foderet være økologisk produceret. Dog må der en overgang bruges op til 5 % ikke-økologisk proteinfoder, hvis der ikke kan skaffes økologisk foder.
| Nej. |
Må foderet være gensplejset?
| Ja. | Nej. | Ja. |
Skal kyllingerne have siddepinde?
| Nej, det er ikke et krav. | Ja, men dette gælder kun perlehøns. | Nej, det er ikke et krav. |
Skal kyllingerne have strøelse og sandbad? | De skal have adgang til strøelse, som kyllingerne kan bruge til støvbadning og til at skrabe i. | Mindst 1/3 af staldens gulv skal være dækket med strøelse, som kyllingerne kan bruge til støvbadning og til at skrabe i.
| Ja, og udendørs skal der være mindst 2 m² med bevoksning pr. kylling til at hakke og skrabe i. |
Hvilke krav er der til underlaget/gulvet?
| Ingen krav. | Mindst 1/3 af staldens gulv skal være fast. | Ingen krav. |
Er det tilladt at trimme kyllingernes næb?
| Nej. | Nej. | Nej. |
Må kyllingerne få medicin? | Ja, men kun ved sygdom og efter dyrlægens anvisning. |
Hvornår må kyllingerne sendes til slagtning efter behandling med antibiotika? | Afhængigt af, hvilken type antibiotika der er brugt, skal der typisk gå mellem 1 dag og 60 dage. Det er Sundhedsstyrelsen, der fastsætter antallet af dage.
| Der skal gå dobbelt så længe som efter behandling af konventionelle kyllinger. | Afhængigt af, hvilken type antibiotika der er brugt, skal der typisk gå mellem 1 dag og 60 dage. Det er Sundhedsstyrelsen, der fastsætter antallet af dage. |
Hvor gamle er kyllingerne, når de bliver slagtet?
| Ca. 36-39 dage gamle. | Kyllingerne bliver slagtet, når de er ca. 63 dage gamle. Hvis man bruger ikke-langsomt- voksende kyllinger, er der krav til minimums slagtealder på 81 dage. | Mindst 81 dage gamle. |
Hvor hurtigt må kyllingerne vokse? | Ingen regler. | Kyllingerne må højst vokse med 35 gram om dagen. | Der er ingen regler, men kyllingerne skal være af en race, som er langsomtvoksende.
|
Hvilke krav er der til transporten af kyllingerne til et slagteri? | Der er ingen krav til, hvor lang tid kyllingerne må være undervejs. Men kyllingerne skal fodres og vandes senest efter 12 timers transport (herud over kommer på- og aflæsningstid). I praksis bliver kyllingerne transporteret i maksimalt 12 timer.
| Transporttiden skal holdes på et minimum. | Der er ingen krav til, hvor lang tid kyllingerne må være undervejs. Men kyllingerne skal fodres og vandes senest efter 12 timers transport (herudover kommer på- og aflæsningstid).
|
Hvor ofte bliver der ført kontrol med kyllingerne hos landbrugene, og hvem kontrollerer? | Fødevarestyrelsen fører kontrol med fleksibel frekvens svarende til den øvrige dyrevelfærdskontrol af andre husdyrbesætninger. | Landbrugsstyrelsen kontrollerer alle økologiske fjerkræproducenter mindst én gang om året. | Fødevarestyrelsen kontrollerer hvert produktionshold mindst én gang. |
Er der nogen mærker på indpakningen af kyllingerne, som gør, at jeg kan genkende dem, når de ligger i køledisken? | Nej, ikke specifikke mærker. | Kyllingerne er mærket med EU's grønne økologilogo. Kødet kan også være mærket med det danske Ø-mærke, hvis det er produceret på en dansk fødevarevirksomhed | Kyllingerne er mærket "Frilandskylling". |