Hvor findes kviksølv, og i hvilket omfang?
Kviksølv stammer mest fra nedfald af vulkansk aske i havet og fra kulfyrede kraftværker, men kom tidligere også i betydelig grad fra industriel forurening. De største indhold findes i store og gamle fisk i form af methylkviksølv.
Hvordan kan kviksølv påvirke sundheden? Hvor stor er risikoen?
De mest kritiske sundhedsmæssige effekter af kviksølv er påvirkninger af centralnervesystemets udvikling, herunder evnen til at lære og at huske.
De videnskabelige undersøgelser i forsøgsdyr og mennesker tyder på, at det ufødte foster og små børn er mest følsomme, og at det mere er den kropsbelastning, som den gravide har oparbejdet, end den eksponering småbørn udsættes for gennem en længere periode, der har betydning.
Nyere undersøgelser tyder på, at det måske kan være indtaget af et enkelt måltid med højt indhold af methylkviksølv under graviditeten, som kan påvirke fosteret. For den almindelige befolkning (alle undtagen gravide og ammende kvinder) er det ikke indtaget af kviksølv i det enkelte måltid, som er vigtigt, men indtaget over en længere periode.
Læs mere om fisk og fiskepålæg på altomkost.dk
Se Miljøstyrelsens film om kviksølv i fisk
Lovstof og regler
Ændret 16. juli 2021