Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Salmonella og kvæg

Den type salmonella, der oftest rammer kvæg, hedder Salmonella Dublin.

​Salmonella Dublin er den type salmonella, som man hyppigst finder hos kvæg. Derefter følger Salmonella Typhimurium.
 

Salmonella Dublin
Salmonella Dublin er én af de farligste salmonellatyper, der kan smitte fra dyr til mennesker, da den giver mere alvorlig sygdom end andre salmonellatyper.
 
Salmonella Dublin giver også sygdom i kvægbesætninger i form af diarré, aborter og øget dødelighed. Bakterien kan dog også være i en kvægbesætning uden tegn på sygdom.
 
Bakterien bliver oftest spredt mellem kvægbesætninger ved handel med raske dyr, der bærer smitten.
 
Salmonella Dublin i en besætning kan medføre store produktionsomkostninger for den enkelte besætningsejer. 
 
Antal mennesker syge af Salmonella Dublin
Hvert år bliver der registreret omkring 20 personer syge på grund af Salmonella Dublin. 
 
Hvor meget salmonella er der i oksekød?
I perioden fra 2010-2017 har forekomsten af salmonella i oksekød i gennemsnit været 0,3 %. De nyeste tal kan ses i Annual Report on Zoonoses fra DTU (du finder link under "Læs mere" nedenfor).​
 
Overvågningsprogram for Salmonella Dublin hos kvæg
Fødevarestyrelsen og erhvervet startede i 2002 et nationalt overvågningsprogram for at bekæmpe Salmonella Dublin i kvægbesætninger.
 
Overvågningsprogrammet indd​eler alle kvægbesætninger i et Salmonella Dublin niveau (1-3) afhængigt af sandsynligheden for, at bakterien er til stede. 
 
Niveau 1:      Ejendommen anses fri for Salmonella Dublin.
Niveau 2:     Ejendommen anses for smittet med Salmonella Dublin, eller niveauet er ukendt.
Niveau 3:     Ejendommen er smittet med Salmonella Dublin.
 
Handlingsplan for at bekæmpe Salmonella Dublin hos kvæg
I 2008 blev der vedtaget en handlingsplan med et mål om at udrydde Salmonella Dublin hos kvæg. Handlingsplanen har medført et stort fald i Salmonella Dublin hos kvæg. Samtidig er handlingsplanen løbende suppleret med nye initiativer for at bekæmpe bakterien:  
  • Danmark blev inddelt i et høj- og et lavforekomstområde for S. Dublin i 2013 med flytterestriktioner mellem de to områder. Baggrunden var, at forekomsten af S. Dublin var faldet betydeligt i dele af landet.
  • Lavforekomstområdet blev udvidet i 2015.
  • Flytterestriktionerne for kødkvægsbesætninger blev lempet i 2017 pga. en lav forekomst af S. Dublin.
  • Opdelingen af Danmark i høj- og lavforekomstområder for S. Dublin blev ophævet i 2018. Og der blev indført nye tiltag rettet mod besætninger i niveau 2 (bl.a. kontrol af mælkeleverende besætninger med "særlig smitterisiko" samt flytterestriktioner). 
Læs mere om tiltagene i 2019 i næste afsnit.
 
Tiltag overfor Salmonella Dublin hos kvæg fra 2019

Fra 1. januar 2019 blev tiltagene overfor kvægbesætninger med en særlig risiko for smitte med S. Dublin suppleret med nye tiltag:

  • Ikke-mælkeleverende kvægbesætninger med en særlig smitterisiko skal nu kontrolleres på samme måde som mælkeleverende besætninger.
  • Fødevarestyrelsen kan påbyde specialiseret veterinærfaglig rådgivning i kvægbe-sætninger med en særlig smitterisiko: 
    • Fødevarestyrelsen påbyder landmanden at modtage specialiseret veterinærfaglig rådgivning, fx hvis besætningen gentagne gange har udgjort en særlig risiko for smitte med S. Dublin.
    • Den dyrlæge, der rådgiver, skal være godkendt af Fødevarestyrelsen.
    • Rådgivningen skal fokusere på den enkelte besætning og på de særlige forhold i besætningen samt føre til en bedre bekæmpelse af S. Dublin.
    • Rådgivningen skal bl.a. munde ud i en handlingsplan, som landmanden skal lave sammen med den rådgivende dyrlæge. Handlingsplanen skal indeholde konkrete tiltag til at bekæmpe S. Dublin i besætningen. 
  • Alle besætningsejere med smittede besætninger skal fortsat gennemføre en målrettet og besætningsspecifik bekæmpelse af S. Dublin. Besætningsejeren skal dokumentere effekten af bekæmpelsen ved at tage blodprøver af dyrene hver 3. måned.
Læs mere om de nye regler på denne hjemmeside: www.landbrugsinfo.dk 
 
Fremtidige tiltag overfor Salmonella Dublin hos kvæg
I Danmark har der været initiativer for at bekæmpe Salmonella Dublin siden 2002. Oprindeligt var målet at udrydde S. Dublin i 2012, men dette mål blev ikke nået. Der har siden været gennemført en række skærpede indsatser frem til 2020. Fødevarestyrelsen har sammen med Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer , SEGES og Den Danske Dyrlægeforening udarbejdet et forslag til en ny plan for at bekæmpe Salmonella Dublin i kvæg.

De væsentligste elementer i den fremtidige bekæmpelsesplan:    

  • To niveauer for smitte med S. Dublin – smittede og ikke smittede kvægbesætninger, i stedet for de nuværende tre smitteniveauer.
  • Alle smittede besætninger bliver sat under offentligt tilsyn, og der bliver indført to årlige gebyrbelagte kontroller for at kontrollere, om restriktionerne bliver overholdt.
  • Skærpede krav til handlingsplaner i smittede besætninger, samt krav om at handlingsplanen bliver udarbejdet i samarbejde med en dyrlæge.
  • Øget prøveudtagning i smittede besætninger.
  • Forbud mod eksport og krav om særslagtning af smittede dyr bliver begrænset til ejendomme med salmonellose (dvs. hvor dyrene er syge pga. smitte med salmonella).
Bekæmpelsesplanen for Salmonella Dublin vil blive iværksat ved en revideret bekendtgørelse om bekæmpelse af S. Dublin i kvæg, som forventes at træde i kraft pr. 1. juli 2021.


 
Hvad sker der ved sygdom pga. salmonella i en besætning?​
Besætninger med sygdom pga. salmonella bliver sat under offentligt tilsyn, og raske dyr fra besætningen skal særslagtes. Dyrene udgør nemlig en risiko for at sprede bakterien til andre besætninger og til andre dyr på slagteriet. Særslagtningen nedsætter risikoen for, at bakterien bliver overført til kød.
 
Lovstof

Læs mere

 
Ændret 29. januar 2021