Der er fastsat restriktioner på anvendelsen af forarbejdet animalsk protein. Baggrunden for reglerne er smitterisiko for TSE og BSE (kogalskab).
I 2001 indførte EU et forbud mod brug af kød- og benmel og andre animalske produkter i foder til fødevareproducerende dyr. Forbuddet kaldes "foderforbuddet" og er en del af strategien for at bekæmpe kogalskab i Europa.
Forskere mener, at smittekilden til kogalskab er kød- og benmel, som stammer fra syge dyr. Læs mere her.
TSE-forordningen
Den forordning, der tegner strategien for at udrydde kogalskab, hedder TSE-forordningen. Det er artikel 7 i denne forordning og bilag IV, der indeholder reglerne for foder. Forordningens regler omkring foder ændres løbende.
Du finder link til forordningen under "Lovstof og regler" længere nede på siden.
Fødevarestyrelsen har det overordnede ansvar for bekæmpelse af zoonoser i Danmark og kontrollerer at foderlovgivningen overholdes – herunder også, at fodervirksomheder og landbrug overholder reglerne på det animalske område.
Hvilke virksomheder bliver kontrolleret?
Som udgangspunkt bliver hver foderproducerende virksomhed kontrolleret én gang årligt. Kontrollen foregår risikobaseret og målrettet, så vi bruger flest kontrolressourcer, hvor der er størst risiko. De fleste besøg foregår uanmeldt, men i enkelte tilfælde har vi aftalt et besøg på forhånd. Fødevarestyrelsen har altid adgang til produktionshaller, -lagre, butiksarealer og transportmidler uden retskendelse.
Hvad kontrollerer vi?
Også på kontrolbesøget målrettes kontrollen mod områder på virksomheden, hvor der er størst risiko. Kontrollen kan foregå anmeldt, som et audit af virksomhedens kvalitetsstyringssystem, eller uanmeldt. På det anmeldte audit kontrollerer vi efter Foderhygiejneforordningen, som du finder under "Lovstof og regler" herunder. Vi kontrollerer blandt andet, at virksomheden har et kvalitetsstyringssystem, som også er implementeret.
En del af audit har fokus på områder som fx sporbarhed og overslæbsrisici og vil derfor også dække over reglerne på det animalske område.
På det uanmeldte besøg kontrollerer vi blandt andet:
At virksomheden er registreret rigtigt
At der ikke bruges kød- og benmel m.m. i foderet til alle fødevareproducerende dyr
At der ikke bruges fiskemel m.m. i foderet til drøvtyggere
At der er mindst mulig risiko for, at foderet til fødevareproducerende dyr bliver forurenet med forbudte animalske proteiner
At virksomheden overholder reglerne for transport af foderet til drøvtyggere og foder med indhold af animalsk protein
Sådan foregår et kontrolbesøg
Det uvarslede kontrolbesøg varer typisk et par timer. Kontrolløren udfylder en kontrolrapport, som tager udgangspunkt i de fysiske forhold på stedet samt dokumentation for forskellige forhold på stedet. I de fleste tilfælde tager vi én eller flere foderprøver på virksomheden.
Efter kontrolbesøget
Virksomheden får udleveret et brev, der sammenfatter kontrolbesøget, samt et bilag, der indeholder en oversigt over de prøver, der er udtaget.
I brevet står der, om der er konstateret afvigelser i forhold til reglerne. Hvis der ikke er nogen afvigelser, er sagen afsluttet på stedet. Hvis kontrollen derimod viser, at reglerne er overtrådt, får virksomheden besked om, hvilke regler der er overtrådt. Hvis vi har taget prøver ved kontrolbesøget, fremsender vi efterfølgende et analysebevis til virksomheden. Hvis vi har fundet afvigelser i forhold til analyseresultatet, vil der følge et brev med analysebeviset, som angiver, hvilke regler der er overtrådt.
Sanktioner i forbindelse med afvigelser kan være indskærpelse, bøde, påbud, forbud eller, i meget alvorlige tilfælde, politianmeldelse. Sanktionen afhænger af overtrædelsens karakter, og om der tidligere er fundet samme afvigelse på virksomheden.
Andre kontroller
Ved kontrolbesøget kan der samtidig udføres kontrol med overholdelse af andre regler, fx proceskontrol (salmonella) og kontrol for godkendelse og registrering. Dette sparer virksomheden for gentagne kontrolbesøg.
Lovstof og regler
Ændret 16. maj 2018
