Gå til navigation Gå til Hovedindhold

Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Kontrol af svineflytninger og besætningsstørrelse i CHR

Fra 11. juni 2019 har Fødevarestyrelsen indført nye kontroller på svineflytninger og besætningsstørrelse for svin i CHR.

Hvem kontrolleres?

I første omgang kontrollers kun rene slagtesvinebesætninger, senere vil andre besætningstyper blive medtaget.

Hvad kontrolleres?

Der kontrolleres tre forhold:

  1. Sammenhængen mellem antal svin flyttet til og fra en besætning.
  2. Sammenhængen mellem besætningsstørrelsen og antal svin flyttet fra en besætning.
  3. Sammenhængen mellem besætningsstørrelsen og antal flytninger til og fra en besætning.

Hvis du falder i kontrollen

Hvis du falder i kontrollen, vil du modtage et brev fra Fødevarestyrelsen, hvor det fremgår hvilke kontroller du er faldet i. Du har herefter en frist på 14 dage til at opdatere dine oplysninger i CHR om besætningsstørrelse og/eller flytteindberetninger.

Hvis du ikke foretager dig noget, vil sagen overgå til videre sagsbehandling i Fødevarestyrelsen.

Sådan retter du din besætningsstørrelse

Det er vigtigt, at du har registreret det antal svin, der er i besætningen under normale driftsforhold. Det vil sige, at du IKKE skal registrere antal producerede svin pr. år, men i stedet antallet af dyr, der normalt befinder sig i besætningen. Du kan ændre besætningstørrelsen på landbrugsindberetning.dk eller vha. appen "Flytning af svin". Husk du skal oprettes som mobilbruger for at benytte app'en, se her hvordan. Begge dele er gratis. Alternativt kan du ringe til CHR-afdelingen, som vil hjælpe dig mod betaling . (se kontakt nedenfor).

Sådan retter du dine svineflytninger

Det er modtageren af dyrene, der er ansvarlig for at registrere flytninger. Vær opmærksom på, at du også skal registrere flytninger af dyr mellem dine egne besætninger. Flytninger skal registreres i Svineflyttedatabasen senest 7 dage efter dyrene er flyttet. 

Du kan registrere flytningerne online på svineflyt.fvst.dk eller ved hjælp af app'en "Flytning af svin". Husk du skal oprettes som mobilbruger for at benytte app'en, se her hvordan. Begge dele er gratis. Alternativt kan du ringe til CHR-afdelingen, som vil hjælpe dig mod betaling (se kontakt nedenfor).

CHR-afdelingen:

Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N

Tlf. 70 15 50 15 chr-skejby@seges.dk


Hvis du hos kommunen er fritaget for kravet om at modtage digital post, har du mulighed for at få CHR-afdelingen til at foretage indberetninger gratis.

Derfor er dine CHR-oplysninger vigtige

Det er vigtigt, at oplysningerne i Svineflyttedatabasen og i CHR er korrekte og ajourførte, da det sikrer en hurtig og effektiv opsporing ved udbrud af smitsomme husdyrsygdomme, som f.eks. svinepest. Reglerne på området er reguleret i mærkningsbekendtgørelsen og CHR-bekendtgørelsen.


Læs mere om CHR her.

 

 

Ændret 14. juni 2019