Gå til navigation Gå til hovedindhold
​

Du er her:

Konserveringsstoffer E 200-299

Konserveringsstoffer kan forlænge madens holdbarhed ved at hæmme væksten af sygdomsfremkaldende bakterier. Vi kender princippet fra salt, sukker og kølig opbevaring.

​Konserveringsstoffer anvendes i mange typer af fødevarer for at forlænge holdbarheden og undgå, at forbrugerne bliver syge af bakterievækst.

Konserveringsstoffer er ligesom alle andre tilsætningsstoffer risikovurderet og godkendt i bestemte produkter og mængder. 

 

Allergi og overfølsomhed

Svovldioxid og sulfitter er allergene stoffer, som skal mærkes som sådan på de fødevarer, hvori de er anvendt. Derudover kan nogle forbrugere være overfølsomme overfor bestemte konserveringsstoffer. Det drejer sig særligt om sorbinsyre og sorbater, benzoesyre og benzoater. 

Søg E-numre i EU’s database her (engelsk)

 

Eksempler på konserveringsstoffer:​

E-​nr.

Navn

Formål/
funktion

Tilsættes fx
disse fødevarer

Fremstilling 
(naturlig eller syntetisk)
E 200
til
E203      		 Sorbinsyre og sorbater, fx calciumsorbat Hæmmer væksten af især gær- og skimmelsvampe (mug)
samt visse bakterier.
Benzoesyre og benzoater har størst effekt i et surt miljø, hvorfor der ofte tilsættes
citronsyre (E 330) samtidig.		 Frugtgrød, marmelade,
syltede grøntsager,
pålægssalater, sennep, ketchup, slik, frugt- og grøntsagssaft, læskedrikke		 Sorbinsyre og dens salte, sorbater, forekommer naturligt i fødevarer som fx kirsebær og tomater, men fremstilles syntetisk.
E 210
til
E 219		 Benzoesyre og benzoater, fx natrium- eller calciumbenzoat Benzoesyre kan udvindes fra det naturlige produkt benzoeharpiks, men fremstilles ofte syntetisk.
Benzoater fremstilles ud fra benzoesyre.
E 220
til
E 228		 Svovldioxid og sulfitter, fx calciumsulfit Hæmmer væksten af især bakterier, men også gær- og skimmelsvampe (mug). Bruges desuden som antioxidant i fx tørrede abrikoser, hvor det bevarer deres lyse farve. Tørret frugt og grønt, syltede grøntsager, marmelade, kiks, krebsdyr, blæksprutter, slik, sennep, vin, frugt- og grøntsagssaft, læskedrikke Svovldioxid er en luftart, der dannes ved forbrænding af svovl. Sulfitter er de salte, der dannes, når svovldioxid blandes med vand.
E 249
til
E 252		 Kalium- eller natriumnitrit
og -nitrat		 Hæmmer væksten af bakterier, især typen C. botulinum, der forårsager pølseforgiftning. Samtidig kan stofferne regulere kødprodukters smag og give dem en rødlig farve. Kødprodukter som fx bacon, skinke, spegepølse og andre pølser.
Nitrat må desuden bruges i kryddersild og bestemte oste.		 Nitrat forekommer naturligt i planter, herunder visse grønsager. Med tiden omdannes nitrat i fødevarer til nitrit
E 260
til
E 263		 Eddikesyre og acetater, fx
natrium- eller calciumacetat		 Hæmmer væksten af de fleste sygdomsfremkaldende bakterier i fødevarer. Bruges desuden til at regulere surhedsgraden og give smag. Må bruges i alle de fødevarer, der generelt må indeholde tilsætningsstoffer, dvs. alle forarbejdede fødevarer. Eddikesyre kan fremstilles syntetisk eller naturligt ved gæring af alkohol. Acetaterne er salte, der fremstilles af eddikesyre.
E 270 Mælkesyre Har en konserverende effekt og forstærker effekten af antioxidanter. Bruges desuden til at regulere surh​edsgraden og give smag. Kan fremstilles syntetisk eller naturligt ved gæring af kulhydrater.
E 296 Æblesyre Forekommer vidt udbredt i naturen, fx i æbler, men fremstilles syntetisk.

Ændret 20. november 2019