Alle bøffer ser umiddelbart ens ud, når de ligger ved siden af hinanden i køledisken. Men bøfferne har haft forskellige liv, alt efter om de stammer fra økologisk eller konventionelt kvæg.
Al produktion af danske bøffer skal som minimum leve op til de krav, som står nedenfor under konventionelt kvæg. Det gælder også bøffer, som sælges med branchens egne mærker, som for eksempel en "Dansk Kalv". Branchen definerer selv, hvilke yderligere specifikke krav der er til produktionen af disse kalve (hvis der er nogen). Hvis du ønsker at vide mere om, hvilke krav der er til produktionen af dette kød, skal du gå ind på kvægproducenternes egne hjemmesider.
Se forskellen på de forskellige typer kvægs opvækst
| |
Konventionelt kvæg |
Økologisk kvæg
|
Hvor meget plads skal en
kalv på op til 200 kilo have, når den er på stald? |
Mindst 1,7 m². |
Mindst 2,5 m². |
Skal der være
dagslys i stalden? |
Ja. |
Ja. |
Skal dyrene på
græs om
sommeren? |
Nej. Kviekalve og kvier, der holdes på fuldspaltegulve skal dog have adgang til græsarealer mindst 150 dage i mindst 6 timer daglig fra 15. april til 31. oktober. For bedrifter etableret før 1. juli 2010 gælder kravet først fra 1. juli 2016. |
Ja, fra 15. april til 1. november skal kvæg over 6 måneder have adgang til græs mindst 6 timer om dagen.
Kalve fra 4 til 6 måneder skal have adgang til græs fra 1. maj til 1. september. |
| Er det et krav, at dyrene skal have daglig motion? |
Ja, dyrene må ikke bindes permanent. Køer og ungdyr opstaldet i bindestalde må dog opbindes, indtil bindestalde udfases 1. juli 2022. |
Ja, dyrene skal kunne
bevæge sig frit, undtagen dyr i bindestald, der skal have adgang til daglig motion. |
| Må dyrenes gulv være spaltegulv? |
Ja, men fuldspaltegulve må ikke anvendes til opstaldning af kalve og ungdyr fra den 1. juli 2024 på bedrifter etableret før 1. juli 2010 og fra den 1. juli 2022 for bedrifter etableret fra 1. juli 2010 til 30. juni 2012. Kalve under 2 uger skal have strøelse på gulvet. |
Ja, men mindst halvdelen af gulvet skal være fast gulv. Spaltegulv er forbudt i liggearealerne. |
| Skal kalve have adgang til at få dækket deres suttebehov? |
Ja. Dette gælder bedrifter etableret efter
1. juli 2010. For bedrifter etableret før 1. juli 2010 er det først et krav fra 1. juli 2016. |
Ja. |
Skal kalven
have mælk, og hvor længe? |
Ja, de skal have råmælk inden for de første 6 timer efter fødslen. Kalve skal desuden have adgang til foder, der passer til deres alder, vægt adfærdsmæssige og fysiologiske behov. De må derfor tildeles mælk eller mælkeerstatning de første leveuger indtil deres mave er fuldt udviklet til at spise bl.a. strå. |
Ja, i minimum 3 måneder
efter fødslen. |
| Hvor længe skal kalven være hos moderen? |
Minimum 12 timer efter fødslen. Kravet gælder fra den 1. juli 2024 på bedrifter etableret før 1. juli 2010 og fra den 1. juli 2022 for bedrifter etableret fra 1. juli 2010 til 30. juni 2012.
Hvis der er en enkeltkælvningsboks på bedriften, gælder kravet dog fra 1. juli 2014. |
Alle kalve skal som minimum gå sammen med koen i mindst 24 timer.
Kødkvægskalve går sammen med koen i længere tid. |
Hvilke krav er der til transporttiden
til et slagteri? |
Efter 14 timers transport skal dyrene have en hvileperiode på mindst 1 time, hvor de vandes og evt. fodres.
Efter 29 timers transport skal dyrene af lastbilen, fodres og vandes og hvile i 24 timer, inden transporten kan fortsætte. |
Transporttiden skal
holdes på et
minimum. |
Må kalve blive
slagtet i udlandet? |
Ja. |
Ja. |
| Er det et krav, at kvæget skal have grovfoder? |
Ja. Kalve skal have tørfoder, der skal øges fra 200g pr. dag til 500g pr. dag fra 2-26 uger.
Kalve og ungdyr skal have adgang til grovfoder med tilstrækkeligt fiberindhold 20 timer i døgnet.
Køer skal have adgang til fuldfoder, grundfoder eller grovfoder 20 timer i døgnet, undtagen ved goldning. |
Ja. Minimum 60 pct. af
dyrets foder skal være
økologisk grovfoder. |
| Er det et krav, at kvæget skal have økologisk foder? |
Nej. |
Ja, foderet skal være økologisk produceret. |
Må foderet være
gensplejset? |
Konventionelt kvæg må gerne få genmodificeret foder, der indeholder/består af/er fremstillet af GMO, der er risikovurderet og godkendt i henhold til GMO-forordningen (Forordning (EU) 1829/2003). |
Nej. |
Er det et krav,
at dyrene har
strøelse, de kan ligge i? |
Ja, der er krav om, at underlaget i hvilearealet til kvæg skal bestå af tørt og blødt materiale.
Kravet omfatter ikke køer og ungdyr opstaldet i bindestalde, men der skal tages hensyn til dyrenes fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.
Kalve under 2 uger skal have strøelse.
|
Ja, så meget strøelse,
at hvileområdet altid er rent og tørt, og at strøelsen kan forme sig efter dyrets krop. |
Må dyrene
medicineres? |
Kun hvis dyrlægen har stillet en diagnose, og kun efter dyrlægens anvisning. |
Kun hvis dyrlægen har stillet en diagnose, og kun efter dyrlægens anvisning. |
Hvornår må dyrene sendes til slagtning
efter en behandling
med antibiotika? |
Tilbageholdelsestiden fastsættes af Sundhedsstyrelsen for hvert enkelt lægemiddel og fremgår af produktresumeet for det pågældende lægemiddel. |
Der skal gå to gange den tilbageholdelsestid, der er fastsat af Sundhedsstyrelsen.
Tilbageholdelsestiden fastsættes af Sundhedsstyrelsen for hvert enkelt lægemiddel og fremgår af produktresumeet for det pågældende lægemiddel.
|
| Hvor ofte bliver der ført kontrol med dyrevel-færden hos landbrugene, og hvem kontrollerer? |
Fødevarestyrelsen kontrollerer årligt dyrevelfærd i besætninger med landbrugsdyr og heste.
Kontrollen sætter bl.a. fokus på de landbrug, hvor der vurderes at være risiko for, at der kan være problemer med at overholde reglerne for dyrevelfærd.
I 2013 blev der i alt kontrolleret 1605 besætninger, heraf 813 besætninger med kvæg.
|
Landbrugsstyrelsen
kontrollerer alle
økologiske kvægproducenter
mindst én gang om året. |
Skal landbrugene
kontrollere sig
selv? |
Ja. Større landbrug (100 voksenkvæg eller 200 ungkvæg) er
forpligtet til at lave egenkontrol. |
Er der nogen
mærker på
indpakningen af kødet, som gør, at jeg kan genkende det, når det ligger i køledisken?
|
Nej, der er ingen specifikke mærker. |
Kødet er mærket med EU's grønne økologilogo.
Kødet kan også være mærket med det danske Ø-mærke, hvis det er produceret og/eller forarbejdet eller pakket på en dansk fødevarevirksomhed. |
Kilde: Fødevarestyrelsen og Landbrugsstyrelsen.
Læs mere om produktionsregler for økologiske dyr på
Landbrugsstyrelsens hjemmesideMå slagteren lave culottestegen om til hakket oksekød?
Så længe holdbarhedsdatoen bliver overholdt og ikke bliver forlænget, må slagteren godt lave en culottesteg om til hakket oksekød.
En holdbarhedsdato på færdigpakket kød må ikke forlænges, og kødet må ikke pakkes om eller sælges i pakningen, efter at holdbarhedsdatoen er overskredet.
Det er dog ikke forbudt at forlænge holdbarhedsdatoen, hvis kødet er blevet oparbejdet og pakket om. Det vil sige, at kødet er håndteret på en måde, som ændrer det. Det kan fx være en culottesteg, der bliver skåret i skiver til bøffer eller hakket til hakket oksekød. Køling, frysning, dybfrysning og optøning bliver ikke betragtet som oparbejdning eller forarbejdning.
Det ligger implicit i reglerne om fødevaresikkerhed, at kød skal oparbejdes, inden holdbarhedsdatoen udløber.
Hvor længe må hakket kød ligge i butikken?
EU-regler (mikrobiologiske kriterier) fastsætter, hvor mange Salmonellabakterier, E. Coli-bakterier og totalkim, der kan accepteres i en fødevare. En detailvirksomhed behøver dog ikke at overholde de mikrobiologiske kriterier for totalkim, hvis det hakkede kød sælges med en holdbarhed på under 24 timer. De 24 timer gælder, uanset om kødet er kølet eller frosset, når det sælges.
Hvis kødet sælges med en holdbarhed over de 24 timer, skal det overholde alle de kriterier, der fremgår af Mikrobiologiforordningen, det vil sige kriterierne for Salmonella, E. Coli og totalkim. Det er i så fald producenten, der ud fra sit råvarekendskab fastsætter holdbarheden.
Hvilke dele af dyret må hakket kød indeholde?
Hakket kød skal være fremstillet af skeletmuskulatur (altså "rigtigt" kød) med omkringliggende fedtvæv. Det må fx ikke indeholde rester fra udskæring eller afpudsning.
Ændret 17. maj 2018
