Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Jod i fødevarer

Jod er et livsvigtigt mineral. Jod er en bestanddel af stofskiftehormonerne Thyroxin (T4) og Trijodthyronin (T3), der dannes i skjoldbruskkirtlen. Det er den eneste kendte funktion, jod har i kroppen. Jod er således nødvendig for, at skjoldbruskirtlen kan danne de hormoner, der regulerer kroppens stofskifte.

Mangelsygdomme

Skjoldbruskkirtlen sidder på halsens forside. Hvis skjoldbruskkirtlen ikke får jod nok, begynder den at vokse. En forstørret skjoldbruskirtel kaldes for struma. Normalt er struma ganske harmløs, men i nogle tilfælde kan skjoldbruskirtlen vokse så meget, at den trykker på luftrøret og spiserøret. En struma vil derfor ofte blive opereret. En forstørret skjoldbruskkirtel bør altid undersøges af en læge.

I nogle tilfælde kan mangel på jod give forhøjet stofskifte. Symptomerne herpå er hjertebanken, forhøjet blodtryk, uro i kroppen, øget appetit og vægttab.

 

Voksne anbefales 150 mikrogram jod dagligt

Det øvre tolerable indtag af jod er 600 mikrogram om dagen. Man kan altså både få for meget og for lidt jod. De fleste mad- og drikkevarer indeholder lidt jod, men kun få fødevarer indeholder jod af betydning. Fisk og især mælk er de fødevarer, der indeholder mest jod. Visse tangarter indeholder også meget jod.

 

Jod i salt

Tidligere fik danskerne for lidt jod gennem maden. Derfor har sygdommen struma været hyppig i Danmark. Det er grunden til, at der nu tilsættes jod til husholdningssalt, samt til salt der bruges ved brødfremstilling. Både brødindustrien og bagerne anvender salt med jod.

Hvis du har en stofskiftesygdom, har du måske fået af vide, at du ikke må få for meget jod. Den mængde jod der er i saltet er lille, og vil derfor ikke betyde noget for en med stofskiftesygdom.

 

Jod i tang

Tang af typerne arame, wakame, kombu, fingertang og sukkertang kan have et ret højt indhold af jod (1000-5000 mg/kg). Det øvre tolerable indtag af jod er 600 mikrogram pr. person pr. dag. Man vil dermed alene fra tang kunne få mere end 2½ gange det øvre tolerable indtag ved at spise 1 gram tørret tang om dagen. Ved konsum af tang én gang om ugen vil indtaget blive lavere end det øvre tolerable indtag.

Nori-tang, som normalt anvendes til sushi, har et lavt indhold af jod på under 100 mg/kg i frisk vægt.


Tang godt kan indgå i en varieret kost, men skal ikke spises hver dag. Man kan med fordel skylle tangen i varmt vand, hvorved en del af joden fjernes.

 

Særlige råd til gravide og ammende m.fl.

Personer med sygdom i skjoldbruskkirtlen, gravide, mindre børn og ammende mødre bør være påpasselig med at spise tang, fordi der kan været et højt indhold af  jod i tang.


Skjoldbruskkirtlen har betydning for vækst, mental udvikling m.m. Det vurderes, at skjoldbruskkirtlen måske kan have en anden aktivitet hos børn, hvorfor der er særlig bekymring for højt jodindtag hos børn. Derfor bør børn og gravide være særligt påpasselige med at spise tang med højt indhold af jod.

 

Spis varieret

Husk det generelle kostråd om at spise varieret. Ved at spise varieret får du en alsidig ernæring og mindsker risikoen for at få et stort indtag af forureninger. Tang er fint at spise engang imellem, men du skal være forsigtig med at spise tang hver dag. Specielt hvis du altid spiser den samme art af tang. ​


Kontrolresultater omkring tungmetaller i tang

Kontrolresultater omkring jod og kemiske forureninger i tang


 

 

 

Tang som fødevareTang som fødevarehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Tang-som-foedevare.aspx02645aspx0htmlEmneside
Toksiske stoffer i spisesvampeToksiske stoffer i spisesvampehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Toksiske-stoffer-i-spisesvampe.aspx02652aspx0htmlEmneside
BlåbærBlåbærhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Blåbær.aspx02211aspx0htmlEmneside
Arsen i fødevarerArsen i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Arsen-i-fødevarer.aspx02191aspx0htmlEmneside
Naturlige giftstofferNaturlige giftstofferhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Naturlige-giftstoffer.aspx02512aspx0htmlEmneside

Ændret 9. oktober 2018