Gå til navigation Gå til hovedindhold

Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Jod i fødevarer

Jod er et livsvigtigt mineral. Det indgår i skjoldbruskkirtelhormonerne Thyroxin (T4) og Trijodthyronin (T3). Det er den eneste kendte funktion af jod, men uden kan kroppen ikke producere T4 og T3, der regulerer kroppens stofskifte.

Det er vigtigt at få den rigtige mængde jod i kosten, da både for meget og for lidt jod kan være problematisk. Kun få fødevarer indeholder jod af betydning. Fisk, skaldyr og især mælk/mejeriprodukter er de fødevarer, der indeholder mest jod.

Konsekvenser af for lidt jod

Mangel på jod under graviditeten og de første år af barnets liv kan skade barnets mentale udvikling. Mangel på jod kan også i nogle tilfælde give forhøjet stofskifte hos voksne. Symptomerne herpå er hjertebanken, forhøjet blodtryk, uro i kroppen, øget appetit og vægttab.

Skjoldbruskkirtlen sidder foran på halsen. Ved mangel på jod kan skjoldbruskkirtlen blive større, og det kaldes for struma. Normalt er struma ganske harmløs, men i nogle tilfælde kan skjoldbruskkirtlen vokse så meget, at den trykker på luftrøret og spiserøret. En struma vil derfor ofte blive opereret. En forstørret skjoldbruskkirtel bør altid undersøges af en læge.

Tidligere fik danskerne for lidt jod gennem maden. Derfor har sygdommen struma været hyppig i Danmark. Det er grunden til, at der nu tilsættes jod til husholdningssalt og til salt, der bruges ved brødfremstilling.

Der er ikke tilsat jod i havsalt fra fx Atlanterhavet eller Middelhavet, og indholdet af jod er derfor som regel lavere end i bordsalt.

Voksne anbefales et indtag på 150 mikrogram jod dagligt for at undgå mangelsymptomer.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at man spiser fisk mindst to gange om ugen som hovedret og flere gange om ugen som pålæg. Det skyldes bl.a., at fisk indeholder jod.

 

Konsekvenser af for meget jod

Den øvre tolerable grænse for indtag af jod er 600 mikrogram pr. dag for voksne.

Tang af typerne arame, wakame, kombu, fingertang og sukkertang kan have et meget højt indhold af jod i forhold til andre tangarter. Indholdet kan variere meget alt efter årstid og geografi.  

Ved at spise ét gram tørret tang af disse tangarter om dagen kan voksne få mere end 2½ gange det øvre tolerable indtag. Enkelte måltider med for meget jod er dog ikke et problem, da kroppen selv kan skille sig af med det. Nori-tang, som normalt anvendes til sushi, har et lavt indhold af jod på under 100 mg/kg i frisk vægt.

Tang kan derfor godt indgå i en varieret kost til voksne, men skal ikke spises hver dag. Man kan med fordel skylle tangen i varmt vand, hvorved en del af joden fjernes.

 

Særlige råd til gravide og ammende

Under graviditet stiger produktionen af jodholdige stofskiftehormoner op mod 50 %. Under amning sker der en betydelig udskillelse af jod i modermælken.

Jodmangel under graviditet og amning problematisk for barnet. Det skyldes, at udvikling af centralnervesystemet i forstertilstanden og de første leveår er reguleret af de jodholdige stofskiftehormoner. Spiser du bordsalt, fisk/skaldyr eller mejeriprodukter, er du som hovedregel ikke i fare for jodmangel, når du er gravid/ammer.

Gravide og ammende bør være påpasselig med at spise tang, fordi der kan været et meget højt indhold af jod i tang. Nori-tang, som normalt anvendes til sushi, har et lavt indhold af jod og kan fint indgå i en varieret kost.

Der kan være en særlig stor risiko for jodmangel under graviditet og amning, hvis kvinden har en vegansk/vegetarisk kost, der ikke inkluderer fisk, skaldyr, mælk/mejeriprodukter eller jodberiget bordsalt. Fødevarestyrelsen anbefaler ikke tang som den primære jodkilde i kosten, da jodindholdet er for svært at beregne. Jodindhold i tang varierer meget alt efter sæson og geografi. Hvis du er i tvivl, om du får dækket dit behov for jod, kan du vælge at tage et kosttilskud.

 

Særlige råd til børn

Skjoldbruskkirtlen har betydning for bl.a. vækst og mental udvikling. Skjoldbruskkirtlen kan måske have en anden aktivitet hos børn, hvorfor der er særlig bekymring ved for højt jodindtag hos børn.

Børn og gravide bør derfor være særligt påpasselige, når de spiser tang. Tang af typerne arame, wakame, kombu, fingertang og sukkertang, der har et meget højt indhold af jod, bør ikke spises af børn.

3-10 årige børn, der drikker mælk og spiser mejeriprodukter, bør også undgå kosttilskud, der indeholder jod, da de får rigeligt med jod fra den almindelige kost.

Børn, der spiser vegansk/vegetarisk, og hvis kost derfor ikke indeholder fisk, skaldyr, mælk/ mejeriprodukter eller jodberiget bordsalt, er i risiko for at få for lidt jod. 
 

Særlige råd til dem med en stofskiftesygdom

Hvis du har en stofskiftesygdom, har du måske fået af vide, at du ikke må få for meget jod. Den mængde jod, der er i jodberiget salt, er lille og vil derfor ikke betyde noget for en med stofskiftesygdom.

Personer med sygdom i skjoldbruskkirtlen bør være påpasselig med at spise tang. Der kan været et højt indhold af jod i tang af typerne arame, wakame, kombu, fingertang og sukkertang.

 

Spis varieret

Husk det generelle kostråd om at spise varieret. Ved at spise varieret får du en alsidig ernæring og mindsker risikoen for at få et stort indtag af uønsket jod. Tang er fint at spise engang imellem, men du skal være forsigtig med at spise tang hver dag. Specielt hvis du altid spiser den samme art af tang. ​

 

Kontrolresultater for tang

Kontrolresultater omkring tungmetaller i tang

Kontrolresultater omkring jod og kemiske forureninger i tang

Ændret 16. december 2019