Infektiøs pankreasnekrose (IPN) er, ud over hos laksefisk, blevet registreret hos en lang række andre fisk. Dette inkluderer karpefisk, ål, sildefisk, torskefisk, aborre og fladfisk. IPN-virus er desuden fundet i invertebrater som f.eks. krebs, krabber og andre skaldyr. Sygdommen forårsager problemer primært hos fiskeyngel.
Symptomer
Fisk, der lider af Infektiøs pankreasnekrose, karakteriseres ved en mørkfarvning af huden, udstående øjne og læsioner på skindet. Mange fisk får desuden en opsvulmning af bughulen. Syge fisk ændrer adfærd, hvilket ofte viser sig ved, at de ikke tager føde til sig og mister balancen.
Åbnes fisken vil den have bleg milt og bugspytkirtel, indre blødninger og reducerede fedtdepoter. På bugspytkirtlen (pankreas) vil der desuden være små til større områder med dødt væv (nekrose). Ikke alle tegn vil nødvendigvis være til stede, specielt ikke i det tidlige og meget sene stadie af sygdommen. Dødeligheden i opdrættet fisk er 10-90 % med højest dødelighed blandt helt unge fisk.
Smittespredning
Infektiøs pankreasnekrose-virus smitter fra fisk til fisk gennem kontamineret vand eller via redskaber brugt i inficerede fiskefarme. Virus udskilles via fækalier, æg, sæd og muligvis urin. IPN-virus er meget robust og kan overføres i både fersk- og saltvand. Den kan overleve i mave-tarmsystemet på både fugle og pattedyr, hvilket muliggør smittespredning gennem fækalier fra dyr, der har spist inficerede fisk.
Fisk, der overlever Infektiøs pankreasnekrose, kan være smittebærere af virus uden at vise symptomer. Herudover kan IPN smitte fra forældre til afkom.
Bekæmpelse
Der findes ingen behandling mod Infektiøs pankreasnekrose, og kontrol af sygdommen kan derfor kun ske ved omhyggelig forvaltning og god hygiejne. Der findes i Danmark en række yngeldambrug, der er registreret fri for IPN.
Forekomst
Sygdommen er vidt udbredt og findes i stort set alle lande, hvor der er lakseopdræt, herunder Nord- og Sydamerika, Europa, Asien og Sydafrika.
Lovstof og regler
Ændret 2. december 2022
