Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Indførsel af jagttrofæer fra hovdyr og klovdyr fra EU-lande til Danmark

Jagttrofæer fra hovdyr og klovdyr  kan indføres fra EU-lande til Danmark, forudsat at visse betingelser overholdes.

Jagttrofæer er animalske biprodukter, og kan som udgangspunkt indføres efter de generelle betingelser for samhandel af animalske biprodukter. Læs om de de generelle betingelser her

Når nedlagt vildt indføres ved samhandel fra andre EU-lande, og det er bestemt til konsum (fødevarer), skal det indføres som vildt efter fødevarelovgivningen.  Det vil sige at for vildt, der tages med hjem til Danmark, fordi kødet skal spises er der ingen særlige regler for indførsel af f.eks. de horn, gevirer eller klove, der er en del af det nedlagte vildt.

Denne side drejer sig om hvilke krav, der er til de jagttrofæer fra hovdyr og klovdyr, som ikke er en del af nedlagt vildt til konsum.

Der skelnes mellem indførsel af jagttrofæer, der er sikkert behandlede, eller er ubehandlede, og om de kommer fra områder med restriktioner mod smitsomme husdyrsygdomme., som også omfatter jagttrofæer.

Vær opmærksom på f.eks. udbrud af afrikansk svinepest

Reglerne, der er beskrevet på denne side, tager ikke højde om jagttrofæerne må indføres i forhold til bestemmelser om beskyttelse af vilde dyr, som administreres af Naturstyrelsen (CITES-reglerne).

Indførsel af jagttrofæer og andre præparater af hovdyr og klovdyr, der har undergået sikker behandling

 

Indførsel af jagttrofæer og andre præparater af dyr er undtaget fra de generelle betingelser, når der er tale om jagttrofæer og andre præparater af dyr, der er behandlet ved anvendelse af sikker behandling:

Jagttrofæer og andre præparater af hovdyr og klovdyr kan indføres fra andre EU lande, når de har undergået mindst én af følgende sikre behandlinger, så de ikke frembyder nogen sundhedsrisiko:

  • har gennemgået fuldstændig konservering (udstopning), så de kan bevares ved omgivelsestemperatur,
  • er opstillede/monterede dyr eller opstillede/monterede dele af dyr,
  • har gennemgået en anatomisk bearbejdningsproces, såsom plastination,
  • er bearbejdede DNA-prøver bestemt til materialebanker til fremme af forskning i biodiversitet, økologi, læge- og veterinærvidenskab eller biologi, eller
  • indgår i naturhistoriske samlinger eller skal fremme videnskaben samt
    • er konserveret i medier såsom alkohol eller formaldehyd, der gør det muligt at fremvise genstandene, eller
    • er fuldstændig indlejret på mikropræparatglas.

Ovenstående jagttrofæer eller andre prærater af hovdyr og klovdyr må ikke indføres fra områder, hvor jagttrofæerne er omfattet af restriktioner mod relevante smitsomme husdyrsygdomme.

Indførslerne skal ikke ledsages af et handelsdokument eller sundhedscertifikat.  

Indførsel af ubehandlede jagttrofæer og andre præparater af hovdyr og klovdyr

 

Ubehandlede jagttrofæer skal sendes til en virksomhed eller konservator, der er godkendt eller registreret efter forordningen om animalske biprodukter.

Indførslen skal ledsages af et handelsdokument. 

 

Indførsel af jagttrofæer og andre præparter af hovdyr og klovdyr fra områder, der er omfattet af restriktioner mod smitsomme husdyrsygdomme

Når et område er omfattet af restriktioner på grund af forekomst af alvorlige smitsomme hussygdomme, kan nedlagt vildt, herunder jagttrofæer, være omfattet af specifikke betingelser for behandling med henblik på at undgå spredning af sygdommen. Dette gælder for sygdomme, som dyr af de pågældende arter er modtagelige overfor.

 
Når jagttrofæer, der er underlagt restriktioner på grund af forekomst af alvorlige smitsomme sygdomme, indføres, er der specifikke krav til behandlingen af jagttrofæerne i Gennemførelsesforordningen, bilag XIII, kapitel VI, del C (se link under "Lovstof og regler" længere nede på siden). 

Jagttrofæerne, eller andre præparater fra hovdyr og klovdyr, må ikke stamme fra dyr, der er mistænkt for at være smittede med en smitsom husdyrsygdom.

Læs mere om "særligt til jægere" på siden om Afrikansk svinepest - seneste udbrud som eksempel på områder med restriktioner på grund af forekomst af en alvorlig amitsom  husdyrsygdom.

Jagttrofæerne, eller andre præparater fra hovdyr og klovdyr, skal enten være sikkert behandlet som beskrevet under " Indførsel af jagttrofæer og andre præparater af hovdyr og klovdyr, der undergået sikker behandling" eller have undergået følgende for knogler, horn, hove, klove, gevirer, tænder eller skind:
 
Knogler
Jagttrofæer, eller andre præparater af hovdyr og klovdyr, der udelukkende består af knogler, som

  1. har ligget i kogende vand så længe, at det sikres, at de er befriet for alt andet materiale, 
  2. er blevet desinficeret med et godkendt middel, herunder brintoverilte, og
  3. umiddelbart efter behandlingen og uden at være kommet i kontakt med andre animalske produkter, der kan indebære en fare for kontaminering, er pakket enkeltvis i gennemsigtig og lukket emballage, så efterfølgende kontaminering undgås,

Indførslen skal ledsages af et sundhedscertifikat, der attesterer, at betingelserne i pkt. 1, 2 og 3 er opfyldt. 

 

Horn, hove, klove, gevirer og tænder

Jagttrofæer, eller andre præparater af hovdyr og klovdyr, der udelukkende består af horn, hove, klove, gevirer eller tænder, som

  1. har ligget i kogende vand så længe, at det sikres, at horn, hove, klove, gevirer eller tænder er befriet for alt andet materiale, og
  2. umiddelbart efter behandlingen og uden at være kommet i kontakt med andre animalske produkter, der kan indebære en fare for kontaminering, er pakket enkeltvis i gennemsigtig og lukket emballage, så efterfølgende kontaminering undgås,

Indførslen skal ledsages af et sundhedscertifikat, der attesterer, at betingelserne i pkt. 1, 2 er opfyldt. 

 

Skind

Jagttrofæer, eller andre præparater af hovdyr og klovdyr, der udelukkende består af skind, som

  1. er blevet: 
    • tørret
    • tørsaltet eller vådsaltet i mindst 14 dage forud for afsendelsen eller
    • underkastet en konserveringsproces, bortset fra garvning, og
  2. umiddelbart efter behandlingen og uden at være kommet i kontakt med andre animalske produkter, der kan indebære en fare for kontaminering, er pakket enkeltvis i gennemsigtig og lukket emballage, så efterfølgende kontaminering undgås,

Indførslen skal ledsages af et handelsdokument eller sundhedscertifikat, der attesterer, at betingelserne i pkt. 1, 2 er opfyldt.

 

Læs mere om jægeres forholdsregler vedrørende afrikansk svinepest:

 
Fakta-ark til jægere om aFaktaark ang. ASF til jægere.pdffrikansk svinepest
 
 Lovstof og regler

Foror​dning om animalske biprodukter 1069/2009 , Gennemførelsesforordningen 142/2011 og straffebestemmelserne

 

 

Ændret 18. juni 2019