Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Hvad gør Fødevarestyrelsen for, at forbrugerne ikke får ESBL-bakterier?

Fødevarestyrelsen en strategi for at få ESBL-niveauet ned. Siden 2011 er der set et fald i forekomsten i dansk kyllingekød fra 44 procent i 2011 og til 37 procent i 2012. Nu viser foreløbige tal for 2013 en forekomst på ca. 27 procent i det danske kød. En udvikling, der tyder på, at indsatserne er ved at slå igennem. God køkkenhygiejne og gennemstegning af kyllingekød kan yderligere bidrage til at mindske problemet

​​Strategi for at nedbringe forekomsten af ESBL resistente bakterier i kød

 
Fødevarestyrelsen har arbejdet på at nedbringe forekomsten af ESBL-resistente bakterier i kyllingeproduktionen siden vi blev opmærksomme på problemet i 2009.
 
Indsatsen overfor ESBL-resistente bakterier følger tre forskellige spor. Fælles for dem er, at de kræver en international indsats og ikke kan løses af Danmark alene. Dels gælder det om at undgå brug af de antibiotikatyper, som vi ved giver ESBL-resistens, dels at udviklingen af ESBL i kyllinger bliver overvåget og endeligt, at der nationalt og internationalt er fokus på problemet og de løsninger, vi allerede nu ser tegn på virker. 
 
 
1. Undgå forbrug af ESBL-skabende antibiotika
 

Det er vigtigt at sørge for, at der ikke er et antibiotikaforbrug til de danske kyllingeflokke, som giver ESBL-resistens i kyllinger.


Normalt er det bedste redskab til at nedbringe en resistensforekomst at nedsætte forbruget af de typer antibiotika, som forårsager resistensen.
Når man taler ESBL-resistens, er hovedårsagen til denne type resistens, den gruppe af antibiotika, der hedder 3. og 4. generations cefalosporiner. Danmark har ikke anvendt denne type antibiotika til produktionen af fjerkræ i over 10 år.

Siden Fødevarestyrelsen blev bekendt med at hovedårsagen til ESBL i kyllingeproduktionen skyldes brug af cefalosporiner til behandling af de daggamle kyllinger i toppen af fjerkræ-avlspyramiden og at problemet forplantede sig herfra ned gennem produktionskæden, har Fødevarestyrelsen taget problemstillingen op med de nordiske myndigheder. I fællesskab er det blevet henstillet til myndighederne i Skotland om ikke at bruge det til produktion af avlskyllingerne.  Samtidig har den danske slagtefjerkræbranche gjort et stort arbejde for at få netop den skotske leverandør af kyllinger til den danske produktion til at holde op med at bruge cefalosporiner. Det er nu lykkedes, og leverandøren har meddelt, at siden 2012 har de ikke brugt den type antibiotika.

Fødevarestyrelsen har siden 2011 set et fald i forekomsten i dansk kyllingekød fra 44 procent i 2011 og til 37procent i 2012. Nu viser foreløbige tal for 2013 en forekomst på ca. 27 procent i det danske kød. En udvikling, der tyder på, at indsatserne er ved at slå igennem.

Forekomsten i udenlandsk kød er uændret.
 
2. Overvågning af ESBL i dyr
 

Det er vigtigt at overvåge forekomsten af ESBL både i dyr og mennesker.

 
Både for at holde øje med problemets omfang og for at give mere viden om sammenhængen mellem det ESBL, der findes i dyrene og i de humane infektioner. Denne viden er nødvendig for at kunne dokumentere hvor stor risikoen er for at blive syg af ESBL fra kyllinger.

Fødevarestyrelsen har siden 2009 undersøgt forekomsten af ESBL i den danske kyllingeproduktion for at få et billede af problemets omfang.
Fødevarestyrelsen og DTU har i samarbejde undersøgt både dansk og udenlandsk kød. Der har været gennemført en undersøgelse af sammenhængen mellem ESBL i de levende kyllinger og i kødet, for at se om den høje forekomst i kødet skyldes krydskontamination på slagterierne. Det så det ikke ud til.

Fødevarestyrelsen og DTU har undersøgt, om der, ud fra mængden af ESBL i kyllingekødet, kan foretages en vurdering af risikoen for forbrugerne ved de enkelte partier kød.

Det har dog ikke været muligt at konkludere hvor stor betydning ESBL fra kyllingekød har for human sundhed.

Det vides dog fra forskellige forskningsprojekter, at de ESBL-typer, som findes i kyllingekød, også kendes fra humane ESBL infektioner dog i mindre grad end andre typer.  Men for at kunne vurdere risikoen for forbrugeren for at få ESBL infektion fra kyllingekødet, er der behov for at have bedre viden om hvilke typer ESBL, man finder hos mennesker.

I efteråret 2012 nedsatte fødevareministeren og sundhedsministeren en ESBL-arbejdsgruppe med repræsentanter fra Statens Serum Institut, DTU, Københavns Universitet, Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen, som skulle sammensætte en ESBL-overvågning af dyr og mennesker. Overvågningen har til formål at bidrage med den fornødne viden om sammenhæng mellem ESBL-typer i mennesker og dyr.

Overvågningen er i år blevet igangsat som et treårigt projekt og vil bidrage med øget viden om betydningen af ESBL fra kyllingekød for human sundhed. Resultaterne fra overvågning vil gøre Fødevarestyrelsen bedre i stand til at kunne vurdere risikoen for fødevarer med ESBL-resistente bakterier
 
3. International indsats
 

Problemet med ESBL og med andre resistensformer kan ikke ses som et isoleret dansk  problem, da en stor del af de fødevarer, som de danske forbrugere spiser, har udenlandsk oprindelse.

 
Det er derfor vigtigt, at problemstillingen også håndteres internationalt.
Fødevarestyrelsen arbejder på at nedsætte antibiotikaforbruget til dyr og mennesker i hele EU. Specielt for de typer af antibiotika der kaldes kritisk vigtige til behandling af mennesker. Disse indbefatter netop antibiotika af typen cefalosporiner, som giver ESBL-resistens. Dette er vigtigt, da en stor del af de fødevarer, forbrugerne spiser, kommer fra udlandet. Dette sker via EU resistensovervågningen, som er trådt i kraft 1. januar 2014 samt en ”Guideline for ansvarlig anvendelse af antibiotika” som er under udarbejdelse af EU Kommissionen.

Under det danske EU formandskab var kampen mod antibiotikaresistens et af fokusområderne, og Sundhedsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet afholdt i fællesskab en international konference, som satte fokus på at nedbringe forbruget af antibiotika til både dyr og mennesker; ikke bruge kritisk vigtige antibiotikatyper som bl.a. cefalosporiner, med mindre det er strengt nødvendigt og alle andre behandlingsmuligheder er udtømte, samt overvåge forekomsten af resistente bakterier for at øge viden om hvor der skal gøres en indsats.

Under ledelse af Danmark blev der under det danske EU formandskab også udarbejdet en række rådskonklusioner, hvor EU kommissionen anbefaler de samme elementer, som blev taget op på konferencen. Den netop igangsatte EU-resistensovervågning er iværksat blandt andet på baggrund af disse rådskonklusioner.
 
Fremadrettet indsats
 
I efteråret 2014 iværksætter Fødevarestyrelsen et projekt som vil følge nogle af de flokke, der kommer til Danmark fra Sverige for at undersøge om det er muligt at holde dem ESBL-frie.
 
Den fremadrettede indsats vil desuden fokusere på:
  • ​Fortsat internationalt pres på EU kommissionen for at lave fælles regler for restriktiv brug af 3. og 4. generations cefalosporiner til dyr
  • Forsat forbud mod brug af cefalosporiner i den danske fjerkræproduktion og samtidig sikre, at der ikke bruges andre typer af antibiotika som inducerer ESBL
  • Fortsat overvåge produktionen af dyr i Danmark for ESBL, og holde øje med om der er andre kilder til ESBL. Og i så fald igangsætte de nødvendige indsatser
  • ​Overvåge andre potentielle kilder til ESBL. I 2014 foretages eksempelvis en stikprøveundersøgelse af frugt og grønt for ESBL

 
 

 

 

Hepatitis A - leverbetændelseHepatitis A - leverbetændelsehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hepatitis_A_leverbetændelse.aspx02355aspx0htmlEmneside
Clostridium botulinum - BotulismeClostridium botulinum - Botulismehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Botulisme.aspx02215aspx0htmlEmneside
Campylobacter forebyggelse og bekæmpelse Campylobacter forebyggelse og bekæmpelse https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Forebyggelse-og-bekæmpelse-af-campylobacter.aspx018622aspx0htmlEmneside
Staphylococcus aureusStaphylococcus aureushttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Staphylococcus-aureus.aspx02627aspx0htmlEmneside
E. coli og VTECE. coli og VTEChttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/E.-coli.aspx02261aspx0htmlEmneside
CampylobacterCampylobacterhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Campylobacter.aspx02223aspx0htmlEmneside
ESBL-bakterierESBL-bakterierhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/ESBL-bakterier.aspx02285aspx0htmlEmneside
Bekæmpelse af antibiotikaresistensBekæmpelse af antibiotikaresistenshttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Bekæmpelse-af-antibiotikaresistens.aspx018609aspx0htmlEmneside
Fakta om listeria tilfælde – april 2015Fakta om listeria tilfælde – april 2015https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fakta-om-nye-tilfælde-af-listeria-–-april-2015.aspx02294aspx0htmlEmneside
Fordærvende bakterier, gær- og skimmelsvampeFordærvende bakterier, gær- og skimmelsvampehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fordærvende-microorganismer.aspx02319aspx0htmlEmneside
Salmonella Salmonella https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Salmonella.aspx02591aspx0htmlEmneside
Forurenet drikkevandForurenet drikkevandhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Forurenet-drikkevand.aspx02323aspx0htmlEmneside
Norovirus (roskildesyge)Norovirus (roskildesyge)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Norovirus-(Roskildesyge).aspx02517aspx0htmlEmneside
Antibiotikaresistente bakterierAntibiotikaresistente bakterierhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Antibiotikaresistens.aspx02184aspx0htmlEmneside
ListeriaListeriahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Listeria.aspx02476aspx0htmlEmneside
Personlig hygiejnePersonlig hygiejnehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Personlig-hygiejne.aspx02552aspx0htmlEmneside
Forebyggelse og bekæmpelse af salmonellaForebyggelse og bekæmpelse af salmonellahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Forebyggelse-og-bekæmpelse-af-salmonella.aspx018624aspx0htmlEmneside
Opklaring af sygdomsudbrud pga. fødevarerOpklaring af sygdomsudbrud pga. fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Opklaring af sygdomsudbrud.aspx018837aspx0htmlEmneside
Forebyggelse og bekæmpelse af bakterier og virus i fødevarerForebyggelse og bekæmpelse af bakterier og virus i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Forebyggelse-og-bekaempelse-af-foedevarebaarne-sygdomme.aspx018623aspx0htmlEmneside
Køkkenhygiejne i private køkkenerKøkkenhygiejne i private køkkenerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevarestyrelsens_kampagner/Clean-eller-klam/Sider/Gode-vaner-i-koekkenet.aspx06099aspx0htmlEmneside

 

 

Risiko for ”varme” juleænderRisiko for ”varme” juleænderhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Nyheder/Aktuelt/Sider/Pressemeddelelser_2017/Risiko_for_varme_juleaender.aspx018180aspx0html14-12-2017 15:00:00
Råt kød og grøn salat er en farlig cocktailRåt kød og grøn salat er en farlig cocktailhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Nyheder/Aktuelt/Sider/Pressemeddelelser_2017/Raat_koed_og_groen_salat_er_en_farlig_cocktail.aspx015594aspx0html16-10-2017 11:00:00
Esben Lunde Larsen: Æggeskandale skal ikke ske igenEsben Lunde Larsen: Æggeskandale skal ikke ske igenhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Nyheder/Aktuelt/Sider/Nyheder_2017/Aeggeskandale_skal_ikke_ske_igen.aspx015766aspx0html26-09-2017 07:00:00

Ændret 1. august 2017