Gå til navigation Gå til Hovedindhold

Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Hormonforstyrrende stoffer i fødevarer

Nogle kemiske stoffer kan påvirke vores hormonbalance. Når dette fører til en skadelig effekt, så er der tale om et hormonforstyrrende stof.

​​Hormonsystemet er vigtigt for mennesker, fordi det regulerer og kontrollerer frigivelsen af hormoner. Dette har stor betydning for vores stofskifte, reproduktion, udvikling og kroppens generelle funktion.


Kriterier for hormonforstyrrende stoffer 

Der kommer stadig ny viden om hormonforstyrrende stoffer, og derfor er kriterierne for, hvornår et stof er hormonforstyrrende stadig til videnskabelig debat.EU Kommissionen har endnu ikke fastsat kriterier for hormonforstyrrende stoffer, som reglerne for sprøjtemidler og biocider kræver. Indtil disse fastsættes anvendes nogle midlertidige kriterier.

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, har i 2013 vurderet, at et stof er hormonforstyrrende, når det har 1) en skadelig effekt, 2) en hormonel virkning og 3) der er en sammenhæng mellem de to ting.

EFSA – vurdering af hormonforstyrrende stoffer (2013)


Gravide og børn

På kritiske tidspunkter under kroppens udvikling, fx i forbindelse med fostrets udvikling, i barndommen og i puberteten, er kroppen mere udsat for hormonforstyrrende stoffers effekter end på andre tidspunkter. Derfor er det særlig vigtigt at beskytte gravide og børn mod hormonforstyrrende stoffer.


Stoffer med en hormonel virkning
Mennesker udsættes for stoffer med en hormonel virkning fra mange kilder, herunder fra fødevarer. Nogle eksempler er:
  • Naturlige planteøstrogener i soya
  • Forskellige sprøjtemidler, fx flumioxazin
  • Dioxiner og dioxinlignende PCB, der er miljøforureninger, som bla. dannes ved afbrænding af træ og affald. Der er maksimalgrænseværdier for indholdet i visse fødevarer.
  • Ftalater, der bl.a. anvendes som blødgørere i plast. Der er grænseværdier for deres indhold i og afsmitning fra fødevarekontaktmaterialer af plast.
  • Bisphenol A, der bl.a. anvendes til fremstillingaf polykarbonat (et ​plastmateriale) og lak. EU har et forbud mod afsmitning af stoffet til fødevarer særligt rettet mod 0-3 årige børn og en grænseværdi for afsmitning fra fødevarekontaktmaterialer af plast og lak.
Læs mere om hormonforstyrrende stoffer
Ændret 26. februar 2019