Gældende forholdsregler, der altid skal overholdes:
Fjerkræ eller andre fugle i fangenskab skal fodres og vandes indendørs eller under fast tag eller fast overdækning, der sikrer, at større vilde fugle ikke kommer i kontakt med det foder og vand, der er beregnet til dit fjerkræ eller dine andre fugle.
Fjerkræ eller andre fugle i fangenskab må ikke få vand fra overfladevandreservoirer (fx fra søer eller åer), herunder opsamlet regnvand.
Udendørsbassiner, herunder anlagte og naturlige søer og vandhuller, som dit fjerkræ eller dine fugle har adgang til, skal være afskærmet, så større vilde fugle ikke kan få adgang til bassinet.
Ved opdræt eller hold af ænder eller gæs må disse dyr ikke have fysisk kontakt med andet fjerkræ eller andre fugle i fangenskab. Deres indhegninger, volierer, stalde m.m. må ikke være placeret på en sådan måde, at der er risiko for smitteoverførsel af fugleinfluenza mellem ænder eller gæs og de andre hønsefugle. Der må heller ikke anvendes samme udstyr, redskaber, fodtøj, transportkasser m.m., medmindre dette er blevet rengjort og desinficeret imellem anvendelserne.
Gæs eller ænder må ikke tages med til samlinger, hvor der er andet fjerkræ eller andre fugle i fangenskab. Ved samling forstås udstillinger, skuer, konkurrencer eller lignende, herunder tilførsel til markeder. Dog kan samling ske, hvis en række betingelser er opfyldt. Betingelserne fremgår af bekendtgørelse om forebyggende beskyttelsesforanstaltninger mod aviær influenza.
Et udbrud af fugleinfluenza hos nogle få fjerkræ i en villahave går ikke kun ud over fjerkræet i haven. Et udbrud vil kræve, at der etableres sikkerhedszoner omkring fjerkræholdet, og det vil have store konsekvenser for fjerkræfarme. Det kan betyde, at kyllinger og høns skal aflives, eller at de ikke kan transporteres til slagteriet.
Gode råd til at undgå smitte
Det er vigtigt at holde øje med sit fjerkræ. Symptomerne på fugleinfluenza kan være forskellige, men generelt vil dyrene hurtigt blive syge, og mange af dem vil dø. Høns og kalkuner er mest modtagelige for sygdommen, mens svømmefugle som fx ænder kan have fugleinfluenza uden at dø af det, men kan alligevel smitte andre fugle.
For at passe på sit eget og andres fjerkræ er det vigtigt, at man overholder følgende:
Lad ikke fremmede komme ind til fjerkræet, og undgå selv at gå ind til fremmede fjerkræ.
Hold rent ved indgangen til fjerkræet.
Tørlæg vandpytter og vandhuller i hønsegården og volieren.
Skift fodtøj, eller vask og desinficér fodtøj efter ophold i hønsegården.
Vask forurenet tøj med sæbe ved en temperatur, som anbefales for det pågældende tøj, og med en sæbemængde svarende til vandets hårdhedsgrad.
Smitte med fugleinfluenza kan sidde på fodtøj, der har været brugt i naturen, fx ved moser og i parker, hvor der er vandfugle.
Vask hænder efter kontakt med fjerkræ.
Har man været i udlandet, bør man ikke have kontakt med fjerkræ i 48 timer, efter at man er kommet hjem.
De klassiske symptomer på fugleinfluenza
Symptomerne på fugleinfluenza kan være høj dødelighed, fald i æglægning, fald i foder- eller vandindtagelse, luftvejssymptomer, øjenbetændelse med tåreflåd, betændelse i hovedets hulrum, diarré, mulig væskeansamlinger samt blåfarvning af huden, især i hovedet. Hos høns kan kammen og hagelapperne farves blå.
Har dyrene nogle af symptomerne, så er det vigtigt at kontakte en dyrlæge eller Fødevarestyrelsen.
Smitten med fugleinfluenza udskilles i sekreter fra luftvejene og i dyrenes afføring, og den spredes især via inficeret foder og vand. Smitten kan også overføres via snavsede æg, tøj, fodtøj, fodersække, redskaber og maskiner.
Lovstof og regler
Ændret 9. marts 2021
