Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Hestekød

Her kan du få et samlet overblik over hestekødssagen.

​​I forbindelse med et analyseprojekt i Irland blev der udtaget prøver af oksekødsprodukter til undersøgelse for tilstedeværelse af DNA fra andre dyrearter (grise og heste). Resultatet, som blev offentliggjort den 15. januar 2013, viste DNA fra hest i flere af produkterne produceret i såvel Irland som Storbritannien.​​ 

De irske og britiske myndigheder satte e​​n sporing af produkterne i gang for at identificere kilden til hestekødet. 

Hestekødssagen når frem til de danske frysediske

Sidst på dagen den 12. februar blev der udsendt en EU-notifikation, hvor EU’s sporingssystem for første gang nævner Danmark som mulig modtager af de mistænkte produkter (frosne færdigretter). Den 13. februar blev der udsendt en yderligere en notifikation, i hvilken danske modtagere af produkterne var angivet.

Den danske fødevarebranche og de danske fødevaremyndigheder har fulgt sagens udvikling i EU tæt og truffet de nødvendige foranstaltninger i form af at trække produkter, der er under mistanke for at indeholde hestekød, tilbage fra de danske frysediske. De satte bl.a. en screening af kødprodukter i gang og skærpede kravene til leverandørerne. 

​Hvad kan jeg som forbruger forvente af betegnelser på menukortet?

Vildledning på menukortet

Benævnelser på et menukort skal være korrekte og ikke vildledende. Fremhæves det eksempelvis, at der til en ret bruges oksekød, så kan man ikke servere hestekød.

Om et produkt fremstår vildledende, afhænger af forbr​​ugerens forventning til produktet. Hvad en forbruger vil forvente af produktet, kan blandt andet afhænge af, om det bliver bestilt på en finere restaurant, eller om det bliver bestilt i den lokale pølsevogn. Hertil kommer produktets samlede markedsføring i ord og billeder. Derfor vil det altid være en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. 

Konkrete eksempler fra menukortet

Nedenfor er listet en række eksempler på forskellige b​​etegnelser, og hvad man som forbruger - som udgangspunkt - kan forvente sig af disse. Eksemplerne er vejledende, da det altid vil være en konkret vurdering. Eksempelvis må en burger, som bestilles på en finere restaurant, som udgangspunkt kunne forventes at bestå af oksekød. 

Eksempler, hvor kødet som udgangspunkt kan stamme fra forskellige dyrearter 

Hakket kød
Kødboller
Burger
Steaks
Kødstrimler
Pølser
Kødsauce
Kebab
Salami
Pepperoni
Chili con Carne​​


Er du i tvivl, så spørg, der hvor du køber din m​​​ad!​​ 

  Eksempler, hvor kødet som udgangspunkt stammer fra en bestemt dyreart

Hakkebøf
Må som udgangspunkt kunne forventes at være lavet af oksekød.
Bacon
Må som udgangspunkt kunne forventes at være lavet af svinekød.
Roastbeef
Må som udgangspunkt kunne forventes at være lavet af oksekød.
Dog kan det ved anvendelse af en anden dyrebetegnelse foran, betragtes som en reference til en bestemt udskæring på dyret; hesteroastbeef, fx, vil være den samme udskæring på en hest.
Alle betegnelser indeholdende navnet på en dyreart, fx kyllingeburger eller hakket oksekød
Skal bestå af den dyreart, der refereres til.
 ​
 

Er du i tvivl, så spørg din forhandler eller restaur​atør.

 
Ændret 18. juni 2019