Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Hesteencephalitis

Hesteencephalitis (hjernebetændelse hos heste) er en samling af sygdomme med ens symptomer og moderat til høj dødelighed.

​Hesteencephalitis skyldes ofte et virus, ​​men kan også have andre årsager. Bidende insekter, som myg eller flåter, er ofte krævede for at sprede sygdommen.

Encephalitter i denne gruppe – Japanese encephalitis, Equin encephalomyelitis (Eastern og Western), Venezuelan equine encephalomyelitis og West Nile fever – kan smitte til andre pattedyr, herunder mennesker. 

Ingen af de her nævnte sygdo​mme er konstateret i Danmark, men er udbredt i tropiske og subtropiske områder af verden. West Nile fever er dog også fornylig konstateret i tempererede områder med fastlandsklima og høje sommertemperaturer, fx Rusland, Rumænien og Canada.​

Sygdomstegn
Årsager til hesteenceph​alitis kan være et alphavirus eller flavivirus. Alphavirus er bl.a. årsag til Øst-, Vest- og Venezuelansk hesteencephalitis. Flavivirus er bl.a. årsag til Japan-B encephalitis og West Nile Fever.
 
Inkubationstiden (den tid, der går, fra et dyr bliver smittet, til det viser tegn på sygdom) er omkring 5 dage, og døden vil ofte indtræffe 2-3 dage senere.
 
Der ses feber, forringet syn, nedsatte reflekser, ujævn gang, omflakken, hvor dyret går i cirkler og slingrer. Dyret vil skære tænder og have synkebesvær, hvorfor det savler. Hesten kan ses stå og presse hovedet mod fx en væg, have andre tvangsbevægelser eller vil ikke være i stand til at rejse sig. Dyret kan i perioder være aggressivt, med efterfølgende sløvhed. Hen imod slutningen vil der være perioder med kramper og til slut død.
 
Diagnosen stilles ud fra de kliniske symptomer, men kan også stilles serologisk. Pga. sygdommens hurtige forløb vil et serologisk svar dog ofte komme for sent.
 
Heste, der kun er let angrebet, vil langsomt kunne komme i bedring efter få uger, men vil ofte have varige hjerneskader. Kommer hesten sig efter sygdom, vil den være immun resten af livet.
 
Hos mennesker forløber 80 pct. af infektionerne uden symptomer.
 
Smittespredning
Smittespredning sker ved hjælp af bidende insekter – først og fremmest myg og flåter. Virus suges op i myggen, når denne stikker et smittet dyr.
 
Virus formeres i myggen og forbliver i myggens spytkirtler. Når myggen stikker igen, vil virus overføres med myggens spyt til såret og dyrets blodbane. En opformering i en myg kræver dog en gennemsnitlig døgntemperatur på 22 °C i mere end 12 døgn.
 
Smitterisikoen vil være størst i nærheden af vådområder, hvor myg kan formere sig. Fugle, specielt svømmefugle, samt i mindre grad gnavere, i sumpområder er hovedværter for sygdommene, mens heste, mennesker og andre pattedyr regnes for blindgydeværter, dvs. virus ikke kan opformeres i en grad, så de kan smitte videre. Der er ikke konstateret smitte pattedyr imellem.
 
Behandling, bekæmpelse og kontrol
Der findes ingen behandling mod hestee​ncephalitis forårsaget af virus. Mildere tilfælde vil kunne afhjælpes ved god pleje og symptombehandling.
Kontrol med sygdommene kan ske med bekæmpelse af de bidende insekter, specielt myg.
 
Der kan vaccineres mod de fleste hesteencephalitter.
 
Forekomst
De her omtalte hesteencephalitter er aldrig konstateret i Danmark, men er udbredt i tropiske og subtropiske områder af verden. Således er sygdommen udbredt i de mellem- og sydamerikanske lande samt  middelhavslandende.
 ​
Sygdommene er fornylig konstateret i tempererede områder af verden med fastlandsklima og høje sommertemperaturer, som fx Rusland, og i 1999 blev West Nile fever første gang konstateret i USA og Canada. I Europa er West Nile fever konstateret i Rumænien, Frankrig og senest i Grækenland, Italien og Spanien.
 
Virus kan bringes rundt til andre dele af verden med trækfuglene, men vil ikke kunne formere sig i myg, hvis ikke de rette klimatiske betingelser er til stede.
 
Forekomsten af hesteencephalitis falder sammen med sæsonen for de bidende insekter.
 
Lovstof og regler

Lovgivning om dyresygdomme

 

 

 

Overvågning og bekæmpelse af sygdommeOvervågning og bekæmpelse af sygdommehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overvågning og bekæmpelse af sygdomme.aspx018839aspx0htmlEmneside
TrikinoseTrikinosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Trikinose.aspx02658aspx0htmlEmneside
Bovin BesnoitiosisBovin Besnoitiosishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Bovin-Besnoitiosis.aspx02216aspx0htmlEmneside
LeptospiroseLeptospirosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Leptospirose.aspx02472aspx0htmlEmneside
TBE (Tick Borne Encephalitis)TBE (Tick Borne Encephalitis)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/TBE-(Tick-Borne-Encephalitis).aspx02646aspx0htmlEmneside
Dyresygdomme - ikke anmeldepligtigeDyresygdomme - ikke anmeldepligtigehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dyresygdomme---ikke-anmeldepligtige.aspx09603aspx0htmlEmneside
VeterinærfondenVeterinærfondenhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Veterinaerfonden.aspx019246aspx0htmlEmneside
Overvågning af husdyrsygdomme i udlandetOvervågning af husdyrsygdomme i udlandethttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overvaagning-af-husdyrssygdomme-i-udlandet.aspx019248aspx0htmlEmneside
Kaninpest (myxomatose)Kaninpest (myxomatose)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kaninpest-(Myxomatose).aspx02437aspx0htmlEmneside
ParatuberkuloseParatuberkulosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Paratuberkulose.aspx019276aspx0htmlEmneside
Aujeszkys sygdomAujeszkys sygdomhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Aujeszkys-sygdom.aspx02193aspx0htmlEmneside
Coccidiostatika til behandling af slagtekalveCoccidiostatika til behandling af slagtekalvehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Coccidiostatika_til_behandling_af_slagtekalve.aspx019228aspx0htmlEmneside
Rabies hos flagermusRabies hos flagermushttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Rabies-hos-flagermus.aspx02568aspx0htmlEmneside
Yellowhead diseaseYellowhead diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Yellowhead-disease.aspx02698aspx0htmlEmneside
TuberkuloseTuberkulosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Tuberkulose.aspx02660aspx0htmlEmneside
Fatal bleeding calf syndromeFatal bleeding calf syndromehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fatal-bleeding-calf-syndrom.aspx02300aspx0htmlEmneside
Paramyxovirus 1-infektion hos duerParamyxovirus 1-infektion hos duerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Paramyxovirus-1-infektion-hos-duer.aspx02550aspx0htmlEmneside
Infektiøs hæmatopoietisk nekroseInfektiøs hæmatopoietisk nekrosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-hæmatopoitisk-nekrose.aspx02424aspx0htmlEmneside
Viral haemorrhagic disease hos kaninerViral haemorrhagic disease hos kaninerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Viral-haemorrhagic-disease-hos-kaniner.aspx015347aspx0htmlEmneside
Equin viral arteritis (EVA)Equin viral arteritis (EVA)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Equin-viral-arteritis-(EVA).aspx02282aspx0htmlEmneside
MycoplasmaMycoplasmahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Mycoplasma.aspx02505aspx0htmlEmneside
Overførbar gastroenteritisOverførbar gastroenteritishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overførbar-gastroenteritis.aspx02539aspx0htmlEmneside
CysticerkoseCysticerkosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose.aspx02235aspx0htmlEmneside
Infektiøs pankreasnekroseInfektiøs pankreasnekrosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-pankreasnekrose.aspx02427aspx0htmlEmneside
KokopperKokopperhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kokopper.aspx02449aspx0htmlEmneside
Nipahvirus-encephalitisNipahvirus-encephalitishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Nipah-virus-encephalitis.aspx02514aspx0htmlEmneside
ZoonoserZoonoserhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Zoonoser.aspx02703aspx0htmlEmneside
ByldesygeByldesygehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Byldesyge.aspx02221aspx0htmlEmneside
TrikinerTrikinerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Trikiner.aspx013902aspx0htmlEmneside
Contagiøs equin metritis (CEM)Contagiøs equin metritis (CEM)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Contagiøs-equin-metritis-(CEM).aspx02232aspx0htmlEmneside
HarepestHarepesthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Harepest.aspx02354aspx0htmlEmneside
Influenza A hos minkInfluenza A hos minkhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Influenza-A-hos-mink.aspx02428aspx0htmlEmneside
Smitsom svinelammelse Smitsom svinelammelse https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Smitsom-svinelammelse-.aspx02610aspx0htmlEmneside
HønsetyfusHønsetyfushttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hønsetyfus.aspx02366aspx0htmlEmneside
Veterinære laboratorierVeterinære laboratorierhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Veterinære-laboratorier.aspx011780aspx0htmlEmneside
HvalpesygeHvalpesygehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hvalpesyge.aspx02369aspx0htmlEmneside
Caprin arthritis encephalitis (CAE)Caprin arthritis encephalitis (CAE)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Caprin-arthritis-encephalitis-(CAE).aspx02224aspx0htmlEmneside
SalmonelloseSalmonellosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Salmonellose.aspx02593aspx0htmlEmneside
Cysticerkose hos kvægCysticerkose hos kvæghttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose-hos-kvæg.aspx02236aspx0htmlEmneside
Cysticerkose hos svinCysticerkose hos svinhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose-hos-svin.aspx02237aspx0htmlEmneside
DourineDourinehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dourine.aspx02248aspx0htmlEmneside
Equin infektiøs anæmiEquin infektiøs anæmihttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Equin-infektiøs-anæmi.aspx02281aspx0htmlEmneside
Infektiøs laryngotracheitis hos hønsInfektiøs laryngotracheitis hos hønshttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-laryngotracheitis-hos-høns.aspx02426aspx0htmlEmneside
Ornitose (chlamydiose)Ornitose (chlamydiose)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Ornitose-(Clamydiose).aspx02536aspx0htmlEmneside
Forårsviraemi hos karper (SVC)Forårsviraemi hos karper (SVC)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Forårsviraemi-hos-karper-(SVC).aspx02314aspx0htmlEmneside
Porcin reproduktions- og respirationssygdomPorcin reproduktions- og respirationssygdomhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Porcin-reproduktions--og-respirationssygdom.aspx02559aspx0htmlEmneside
White Spot DiseaseWhite Spot Diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/White-spot-disease.aspx02697aspx0htmlEmneside
Fjerkrækolera (pasteurellose)Fjerkrækolera (pasteurellose)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fjerkrækolera-(pasteurellose).aspx02303aspx0htmlEmneside
Kaseøs lymphadenitis (CLA)Kaseøs lymphadenitis (CLA)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kaseøs-lymphadenitis-(CLA).aspx02438aspx0htmlEmneside
Parafilaria bovicolainvasionParafilaria bovicolainvasionhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Parafilaria-bovicolainvasion.aspx02549aspx0htmlEmneside

Ændret 16. maj 2018