Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Handelsnormer og varestandarder

Handelsnormer eller varestandarder er produktstandarder, der omfatter mærkning, behandling og opbevaring af visse fødevaregrupper.

​​​​​​​​Der er for bestemte fødevarer eller fødevaregrupper fastsat specifikke regler (standarder). Disse regler supplerer de regler, der gælder for fødevarer generelt, og i reglerne fastsættes varebetegnelsen for dem.

Reglerne kan omfatte bestemmelser om fremstilling, kvalitet, behandling eller opbevaring m.m., og der gælder særlige mærkningsregler, der supplerer og – i visse tilfælde – erstatter, hvad der gælder ifølge M​ærkningsbekendtgørelsen, herunder regler om mærkning med oprindelse. Læs mere i guiden “Hvornår skal fødevarer mærkes med oprindelse?” nedenfor.

Der er forskellige udgangspunkter for disse re​​​gler, og der er derfor ikke nødvendigvis en indbyrdes sammenhæng mellem de nævnte regler. I Danmark har vi imidlertid valgt at håndtere disse regler i en sammenhæng, men dette er ikke nødvendigvis tilfældet i andre lande.

Vi plejer at kalde disse regler for “handelsnormer” eller “varestandarder”, men der er ikke en fast definition på di​​sse begreber. Handelsnormer er normalt fællesbetegnelsen for regler om fødevarer, der er fastsat i regi af Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter.

Nedenfor er listet de produkter, der har handelsnormer og varestandarder. Nederst findes link ​til lovstof vedr. handelsnormer.

Frisk frugt og grønt​
Handelsnormerne omfatter kun uforarb​ejdede produkter. Produkter som fx udskårne meloner, salat i enkeltblade, frosne produkter og convenience-produkter er derfor ikke dækket af handelsnormer.​​​​
 
Handelsnormsysteme​​t omfatter en generel handelsnorm, der dækker de fleste frugter og grønsager, samt specifikke handelsnormer for 10 produkter.
 
Handelsnormerne er​​​ tekniske standarder, der har til formål at sikre et gennemsigtigt marked for friske frugter og grønsager. Reglerne omfatter krav til den ydre kvalitet af frugt og grønt samt regler om mærkning, herunder mærkning med oprindelsesland.​

 

Frisk frugt og grønt, der ikke ​​er omfattet af handelsnormerne

Der er en række produkter, d​er i det daglige anses for at være ”frugt eller grønt”, men som ikke er omfattet af hverk​en de generelle eller specifikke handelsnormer. De vigtigste produkter, der ikke er omfattet, er: 
  • sukkermajsbananer; bananer er omfattet af særlige handelsnormer, men disse gælder kun for grønne bananer inden modning
  • spisekartofler
  • krydderurter, bortset fra følgende: timian, basilikum, oregano, vild merian, mynte, melisse, rosmarin og salvie
  • stivelsesholdige rodfrugter, hvoraf de vigtigste er kartofler og jordskokker, samt en række eksotiske rodfrugter som sød kartoffel, cassava (maniok) og yams; vigtige rodfrugter, der er omfattet, er: gulerødder, rødbeder, pastinak, persillerod, radiser, kinaradise, turnips, majroe, skorzonerrod, selleri
  • nødder, bortset fra mandler, hasselnødder og valnødder, der sælges med skal; alle andre nødder, med skal eller afskallede, er ikke omfattet
  • vilde svampe, idet kun dyrkede svampe er omfattet af handelsnormen
  • spirer og spirende frø
  • sukkermajs
  • bananer; bananer er omfattet af særlige handelsnormer, men disse gælder kun for grønne bananer inden modning

Holdbarhed af frisk frugt og grønt

Frisk frugt og grønt, herunder kartofler, som ikke er skrællet, snittet eller lignende, er undtaget fra kravet om angivelse af holdbarhed, jf. Mærkningsbekendtgørelsens § 40, nr. 1.

 

Den generelle mærkningsform

Friske frugter og grøntsager, der markedsføres, skal være:
  • sunde; produkter, der er angrebet af råd eller er forringet i en sådan grad, at de er uegnede til konsum, udelukkes
  • rene, praktisk taget fri for synlige fremmedlegemer
  • praktisk taget fri for skader forårsaget af skadegørere, der påvirker kødet
  • fri for unormal ydre fugtighed
  • fri for fremmed lugt og/eller smag
Produkternes tilstan​​d skal være således, at de kan:
  • tåle transport og håndte​ring
  • ankomme til bestemmelsesstedet i tilfredsstillende stand
Disse krav svarer til mindst​​ekravene i de specifikke handelsnormer.

 

De specifikke handelsnormer for ​10 produkter

​​Der er fastsat specifikke handelsnormer for flg. produkter:
  • æbler
  • citrusfrugter
  • kiwifrugter
  • salat (hovedsalat, kruset endivie og bredbladet endivie)
  • ferskner og nektariner
  • pærer
  • jordbær
  • sød peber
  • spisedruer
  • tomater
De specif​ikke handelsnormer omfatter bestemmelser om:
  • kvalitet, herunder mindstekrav og klassificering (“Klasse I”, “Klasse II” samt evt. “Klasse ekstra”)
  • størrelsessortering
  • tolerancer (der må fx i “Klasse I” maksimalt være 5 % af produkterne, der ikke opfylder kvalitetskravene til Klasse I)
  • præsentation
  • mærkning
Mærkningskravene i h​​andelsnormerne omfatter:
  • navn på pakkevirksomhed​​​ eller afsender, evt. i form af en kode
  • oprindelsesland
  • produktets art
  • klasse
  • størrelsessortering, for nogle produkter
  • sort eller handelstype, for nogle produkter
Mærkningsoplysningerne skal være ​​på alle former for emballage. Hvis produkterne sælges i detailledet uden emballage, skal oplysningerne anføres på et skilt eller lignende i umiddelbar nærhed af produkterne.

 

Mærkning med oprindelsesl​​​and

Friske frugter og grønts​​ager omfattet af handelsnormerne, både den generelle norm og de specifikke normer, skal være mærket med oprindelsesland, dvs. landet, hvor produkterne er dyrket.

 

Kon​trol

​​Landbrugsstyrelsen er ressortansvarlig for handelsnormer for friske frugter og grønsager.
​Kontrolopgaverne deles mellem Landbrugsstyrelsen og Fødevarestyrelsen.
 
Landbrugsstyrelsen varetager kontrollen med handelsnormerne i forbindelse med import og eksport, samt kontrollen på pakkerier, hvor der samtidig sker produktion af frugt og grønt. Fødevarestyrelsen varetager kontrollen i engrosvirksomheder uden produktion af frugt og grønt samt detailledet. Fødevarestyrelsens kontrol af handelsnormer sker som en del af ordinære kontrolbesøg hos de pågældende virksomheder.

 

Frugt og grønt - Hygiejne

Hvert år bliver mange forbrugere syge af frugt og grønt, og især af udenlandske grøntsager. Se mere på emnesiden om frugt og grønt i fødevarevirksomheder.  

 

Andre internationale standarder for frugt og grønt

Drikkevarer

Frugtsaft/juice

​Produkter o​​​m​​​fattet:
  • frugtsaft
  • juice
  • æblemost
  • frugtsaft fremstillet af koncentrat
  • koncentreret frugtsaft
  • dehydreret frugtsaft eller frugtsaft i pulverform og
  • frugtnektar
Fødevarestyrelsen har i​ en afgørelse fastslået, at et æblemostprodukt kan være fremstillet af koncentrat. Produktet skal markedsføres med varebetegnelsen “æblemost fremstillet af koncentrat”. Nedenfor finder du to dokumenter om brug af varebetegnelserne “frugtsaft” og “frugtsaft fremstillet af koncentrat”.
 

 

Naturligt mineralvand og kildevand

​Der findes 3 typer vand på​​ flaske: 
  • naturligt mineralvand
  • kildevand
  • emballeret drikkevand
Naturligt miner​​alvand og kildevand er beskyttede betegnelser, som er forbeholdt vand, der indvindes fra en nærmere afgrænset kilde, og som opfylder disse særlige regler:
  • Indholdet af naturligt forekommende udviklingsdygtige mikroorganismer (de må ikke stamme fra forureninger) skal være inden for de fastsatte grænseværdier.
  • Der må kun foretage de behandlinger, der fremgår af bekendtgørelsen.
  • Navnet på kilden og stedet, hvor kilden udnyttes, skal fremgå af mærkningen.
  • Varebetegnelsen er “naturligt mineralvand”, hhv. “kildevand” 
  • Naturligt mineralvand hhv. kildevand fra samme kilde m​​å kun markedsføres under én salgsbetegnelse.
Hvad der adskiller naturligt mi​​neralvand fra kildevand:
  • Vandet (i praksis kilden) skal godkendes af Fødevarestyrelsen, inden markedsføring kan finde sted.
    Se listen over godkendte naturlige mineralvand i Danmark
  • De geologiske og hydrologiske forhold omkring kilden skal være beskrevet
  • Kilden skal være beskyttet mod enhver form for forurening. Der er derfor ingen grænseværdier for indhold af kemiske forureninger, idet disse ikke må forekomme. Kildevand skal overholde bestemmelserne om grænseværdier i Bekendtgørelse nr. 1664 af 14. december 2006 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.
  • Vandets naturlige karakteristika (indhold af mineraler, temperatur, pH-værdi) skal være kontant over tid.
  • Indholdet af de karakteristiske mineraler skal fremgå af mærkningen.
  • Uønskede, men naturligt forekomne, mineralske bestanddele (de må ikke stamme fra forureninger) skal ligge indenfor de fastsatte grænseværdier
Naturligt mineralvand fra et tredjeland skal godkend​​es af myndighederne i et EU-land, inden det kan markedsføres.
 
Emballeret drikkevand
Emballeret drikkevand er drikkevand, der ikke opfylder bestemmelserne om naturligt mineralvand eller kildevand, og som emballeres. Denne type vand må ikke i mærkningen indeholde angivelser, så vandet kan forveksles med “naturligt mineralvand” hhv. “kildevand”.​
Behandling af naturligt mineralvand og kild​​evand for fjernelse af fluor
Der er fastsat betingelser for behandling af naturligt mineralvand og​​ kildevand med henblik på at reducere indholdet af fluor. Indholdet af fluor i danskproduceret naturligt mineralvand og kildevand formodes at være så lavt, at metoden ikke vil blive anvendt i Danmark.​
Virksomheder, der i ​givet fald ønsker at anvende metoden, skal anmelde dette til Fødevaresty​relsen, senest 3 måneder før metoden tages i anvendelse. Produkter, der er behandlet, skal mærkes med “Vandet er blevet behandlet med en godkendt adsorptionsteknik”.​
 
 

Spiritus

​​Reglerne for spiritus omfatter især:
  • definition af “spiritus”: alkoholholdig drikkevare beregnet til konsum med et alkoholindhold på minimum 15 % vol.
  • fastlæggelse af beskyttede betegnelser for kategorier af spiritus, dvs. hvilke krav til fremstilling m.m. der skal være opfyldt, for at en spiritus kan kaldes “rom”, “whisky”, “vodka” osv.
  • bestemmelser om mærkning af spiritus
  • bestemmelser om geografiske betegnelser for sp​​iritus

Vin og aromatiserede vine

​Reglerne om vin administre​res i fællesskab af Fødevarestyrelsen og Landbrugsstyrelsen. 
Fødevarestyrelsen har ansvaret for regler om “vin som fødevare”.​​
Fødevarestyrelsen administrerer reglerne om:
  • økologiske metoder (metoder til vinfremstilling), herunder tilladte tilsætningsstoffer, analysemetoder m.m.
  • beskyttede betegnelser (geografiske og oprindelsesbetegnelser) for vin
  • mærkning og præsentation af vin
  • ledsagedokumenter samt ind- og udgangsbøger
  • aromatiserede vine
Mærkningskrav
Obligatoriske mærkn​ingskrav:
  • varebetegnelse eller vintype; fx vin, mousserende vin, hedvin
  • alkoholindhold
  • oprindelsesland, evt. område
  • aftapningsvirksomheden
  • importøren, når det gælder vin fra lande uden for EU
  • angivelse af sukkerindhold, når det gælder mousserende vine
  • i givet fald navnet på den pågældende vins beskyttede geografiske betegnelse eller oprindelsesbetegnelse
  • indhold af sulfitter
  • indhold af allergene stoffer – læs nærmere i afsnittet nedenfor
Tilladt mærkning
Vin kan mærkes me​​d en række angivelser, der ikke er obligatoriske, men hvis de anvendes, skal det ske efter nærmere regler. Det gælder fx:
  • druesort(er)
  • årgang
  • b​edriften (vinslottet o.lign.)
Krav om mærkning af vin med in​​dhold af allergene stoffer
Vin skal mærkes med indhold af allergener, hvis den indeholder rester af produkter, der stammer fra “æg” eller “mælk”.​​
Følgende produkter kan anvende​s i forbindelse med fremstilling af vinen:
  • enzymet ”lysozym”, der udvindes fra æg; et kan anvendes til kontrollere væksten af mælkesyrebakterier
  • kasein (mælkeprotein) eller albumin (ægprotein), der kan anvendes til klaring af vinen;
    disse stoffer anvendes langtfra i alle vine
​Vin med indhold af disse stoffer har tidligere været undtage​​t fra kravene om mærkning af fødevarer med allergener, men denne undtagelse ophørte den 30. juni 2012. Der er i forvejen krav om, at vin skal mærkes med indhold af sulfitter, der også er allergener.
 
Hvilke vine skal mærkes?
​​Vin skal mærkes med indhold af de nævnte allergene ingredienser, hvis:
  • der er indhold af rester af lysozym, albumin eller k​asein, og
  • den er produceret på druer høstet i 2012 (eller senere) og er tappet efter den 30. juni 2012
Mærkningskravet gælder således ikke for vin:
  • der allerede var på markedet den 30. juni 2012
  • hvor de pågældende produkter ikke har været anvendt
  • hvor de pågældende produkter har været anvendt, men hvor der ikke er et restindhold.
​Hvordan skal det mærkes?
Mærkning kan angives på flg. måde:
  • Lysozym:
    ”indeholder æg”/”indeholder ægprodukt”/”indeholder æglysozym”
  • Albumin:
    ”indeholder æg”/”indeholder ægprodukt”/”indeholder ægprotein”/”indeholder ægalbumin”
  • Kasein:
    ”indeholder mælk”/”indeholder mælkeprodukt”/”indeholder mælkeprotein”/  ”indeholder ​mælkekasein”
Mærkningen kan suppleres af et piktogram som angivet i bilag X, del B, til Kommissionens Forordning (EF) Nr. 607/2009 af 14. juli 2009.
 
Sprogkrav
​​Fødevarestyrelsen vil vurdere, om der er angivelser på andre sprog, der vil kunne opfylde betingelserne i Mærkningsbekendtgørelsens § 3, nr. 4, der siger, at mærkningen skal være ”anført på dansk eller på andre sprog, der kun ved uvæsentlige forskelle i stavning adskiller sig fra dansk”. 
 
​​​Når dette er fastlagt, vil det fremgå af vejledningen om allergenmærkning under afsnittet: ” Sprogregime ved mærkning af vin”. Indtil denne praksis er fastlagt skal mærkning være på dansk.
 
 
På EU-Kommissionens hjemmeside e​​r der en oversigt over sprogkravene til allergenmærkning af vin i de øvrige EU-lande.
 


Tilsætning af sukker til vin
Danske vinproducenter kan tilsætte sukker til druemosten. Det er sukker i druerne, der ved gæringen omdannes til alkohol i vinen, og det kan være at øge sukkerindholdet i druemosten for at opnå et tilfredsstillende alkoholindhold i den færdige vin og dermed en tilfredsstillende kvalitet af vinen. Der må kun tilsætte så meget sukker, at det svarer til 3 % alkohol, og alkoholindholdet i den færdige vin må højst være 11,5 % for hvid- og rosévin og 12 % for rødvin.

I år med særlig ugunstige vejrforhold gives tilladelse til en yderligere tilsætning svarende til en forhøjelse på 0,5 % alkohol. Der er givet sådanne tilladelse til danske vinproducenter i 2010, 2012 og 2015.

Andre vegetabilske produkter

Kakao-, chokolade- og vekaovarer

​​Produkter omfattet:
  • kakaosmør
  • kakaopulver eller kakao
  • fedtfattigt kakaopulver eller fedtfattig kakao
  • chokoladepulver
  • sukret kakaopulver eller sukret kakao
  • mørk chokolade eller chokolade (herunder suppleret med ordene krymmel, flager, overtræk eller Gianduia)
  • mælkechokolade (herunder suppleret med ordene krymmel, flager, overtræk eller Gianduia (ordet mælk kan erstattes af fløde eller skummetmælk)
  • lys mælkechokolade
  • hvid chokolade
  • fyldt chokolade
  • chocolate a la taza
  • dessertchokolade
  • vekaovarer​

Kaffe- og cikorieekstrakter

Produkter omfattet:
  • kaffeekstrakt eller opløselig kaffeekstrakt eller pulverkaffe eller instant kaffe 
  • cikorieekstrakt eller opløselig cikorie eller instant cikorie

Marmelade, frugtgelé og kastanjecreme​

  • marmelade
  • ekstra
  • gelé
  • gelé ekstra
  • marmelade af citrusfrugter
  • marmeladegelé af citrusfrugter
  • kastanjecreme
  • syltetøj
  • grønsagssyltetøj
  • smørepålæg med frugtsmag

Olivenolie

Produkter omfattet:

  • ekstra jomfru olivenolie
  • jomfru olivenolie
  • olivenolie - sammensat af raffineret olivenolie og jomfru olivenolie
  • olie af olivenpresserester 

Sukker

P​​rodukter omfattet:

  • halvhvidt sukker
  • sukker/hvidt sukker
  • raffineret sukker/raffineret hvidt sukker
  • flydende sukker
  • flydende invertsukker
  • sirup af invertsukker (evt. suppleret med krystalliseret)
  • glukosesirup (glukose-fruktosesirup eller fruktose-glukosesirup)
  • tørret glukosesirup (tørret glukose-fruktosesirup eller tørret fruktose-glukosesirup)
  • dextrose/dextrosemonohydrat
  • dextrose/dextroseanhydrid​

Fjerkrækød
​Fjerkrækød, som er omfattet af handelsnormerne, skal udbydes til salg i én af formerne fersk, frosset eller dybfrosset. Det betyder, at man fx ikke må optø frosset kød for derefter at markedsføre det som fersk.
 
​​Dette krav gælder for ubehandlet fjerkrækød og for tilberedt fjerkrækød. Ved tilberedt kød forstås kød, som har undergået en behandling, men som stadig har karakter af fersk kød, fx marinering, tilsætning af krydderier m.v. ​
 
Fjerkrækød, som har været frosset eller dybfrosset, må kun anvendes i tilberedt kød, der markedsføres som frossent eller dybfro​​ssent. Fjerkrækød, som har været frosset eller dybfrosset må også anvendes i kødprodukter. 
 
Tilberedt fjerkrækød må ikke under nogen omstændigheder benyttes som råvare for nye tilberedninger af fjerkrækød. Det må dog anvendes i fjerkrækødprodukter (f.eks. varmebehandlede produkter).
 
Fjerkrækød, der markedsføres som fersk, må ​​​ikke på noget tidspunkt have været frosset. Dette gælder også, hvis kødet er tilberedt. 
 
​Mælk og mejeriprodukter
Produkter omfattet: 
  • mælk og mælkeprodukter, heriblandt konsummælk
  • visse smørbare fedtstoffer, heriblandt smør margarine og blandingsprodukter.
  • mejeriprodukter

​Æg og honning

Æg

Omfatter hønseæg.​

 

​Honning

Produkter ​omfattet:
  • blomsterhonning
  • dughonning
  • tavlehonning
  • honning med stykker af honningtavler
  • afdryppet honning
  • slynget honning
  • presset honning
  • filtreret honning og
  • bagerihonning

Blandt de supplerende krav til honning:

  • Der skal være advarselsmærkning om, at produkterne ikke må anvendes til børn under 1 år. Kravet om advarselsmærkning er nationalt fastsat og gælder også produkter fra andre lande, herunder produkter fra de øvrige medlemsstater i EU. 
  • Baggrunden for advarselsmærkningen er, at honning kan indeholde bakteriesporer og i nogle tilfælde har vist sig at være infektionskilden til spædbørnsbotulisme. Honning er helt ufarligt for større børn og voksne.

Læs mere


Honning må ikke tilsættes fødevareingredienser, herunder tilsætningsstoffer. Formålet med bestemmelsen er at beskytte be​tegnelsen “honning” som et stort set uforarbejdet naturprodukt. Dette forhindrer imidler​tid ikke, at honning kan indgå som en del af en sammensat fødevare, fx “honning med nødder”, “honning med kanel” og “honning med chili”. Men den honning, der anvendes i en sådan sammensat fødevare, skal – jf. § 3 – opfylde kravene til “honning”​.​​ ​
 
 ​

 

 

Naturlige mineralvand godkendt i DanmarkNaturlige mineralvand godkendt i Danmarkhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Naturligt-mineralvand-godkendt-i-Danmark.aspx017690aspx0htmlEmneside
Ansøgning om beskyttelseAnsøgning om beskyttelsehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Ansøgning-om-beskyttelse.aspx02183aspx0htmlEmneside
TransfedtsyrerTransfedtsyrerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Transfedtsyrer.aspx02654aspx0htmlEmneside
Danske beskyttede produkterDanske beskyttede produkterhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Beskyttede-produkter.aspx02204aspx0htmlEmneside
Beskyttede oprindelses betegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (GI’er)Beskyttede oprindelses betegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (GI’er)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Beskyttede_betegnelser_GIer.aspx02202aspx0htmlEmneside
Beskyttede fødevarebetegnelserBeskyttede fødevarebetegnelserhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Beskyttede-fødevarebetegnelser.aspx02203aspx0htmlEmneside
VarespecifikationerVarespecifikationerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Varespecifikationer.aspx02683aspx0htmlEmneside
FødevarekvalitetFødevarekvalitethttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fødevarekvalitet.aspx02309aspx0htmlEmneside
KvalitetsanprisningerKvalitetsanprisningerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kvalitetsanprisninger.aspx02463aspx0htmlEmneside

Ændret 10. oktober 2017