Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Handelsnormer og varestandarder

Handelsnormer eller varestandarder er produktstandarder, der omfatter mærkning, behandling og opbevaring af visse fødevaregrupper.

​​​​​​​​Der er for bestemte fødevarer eller fødevaregrupper fastsat specifikke regler (standarder). Disse regler supplerer de regler, der gælder for fødevarer generelt, og i reglerne fastsættes varebetegnelsen for dem.

Reglerne kan omfatte bestemmelser om fremstilling, kvalitet, behandling eller opbevaring m.m., og der gælder særlige mærkningsregler, der supplerer og – i visse tilfælde – erstatter, hvad der gælder ifølge M​ærkningsbekendtgørelsen, herunder regler om mærkning med oprindelse. Læs mere i guiden “Hvornår skal fødevarer mærkes med oprindelse?”.

Der er forskellige udgangspunkter for disse re​​​gler, og der er derfor ikke nødvendigvis en indbyrdes sammenhæng mellem de nævnte regler. I Danmark har vi imidlertid valgt at håndtere disse regler i en sammenhæng, men dette er ikke nødvendigvis tilfældet i andre lande.

Vi plejer at kalde disse regler for “handelsnormer” eller “varestandarder”, men der er ikke en fast definition på di​​sse begreber. Handelsnormer er normalt fællesbetegnelsen for regler om fødevarer, der er fastsat i regi af Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter.

Nedenfor er listet de produkter, der har handelsnormer og varestandarder. Nederst findes link ​til lovstof vedr. handelsnormer.

Frisk frugt og grønt​
Handelsnormerne omfatter kun uforarb​ejdede produkter. Produkter som fx udskårne meloner, salat i enkeltblade, frosne produkter og convenience-produkter er derfor ikke dækket af handelsnormer.​​​​
 
Handelsnormsysteme​​t omfatter en generel handelsnorm, der dækker de fleste frugter og grønsager, samt specifikke handelsnormer for 10 produkter.
 
Handelsnormerne er​​​ tekniske standarder, der har til formål at sikre et gennemsigtigt marked for friske frugter og grønsager. Reglerne omfatter krav til den ydre kvalitet af frugt og grønt samt regler om mærkning, herunder mærkning med oprindelsesland.​

Frisk frugt og grønt, der ikke ​​er omfattet af handelsnormerne

Der er en række produkter, d​er i det daglige anses for at være ”frugt eller grønt”, men som ikke er omfattet af hverk​en de generelle eller specifikke handelsnormer. De vigtigste produkter, der ikke er omfattet, er: 
  • sukkermajsbananer; bananer er omfattet af særlige handelsnormer, men disse gælder kun for grønne bananer inden modning
  • spisekartofler
  • krydderurter, bortset fra følgende: timian, basilikum, oregano, vild merian, mynte, melisse, rosmarin og salvie
  • stivelsesholdige rodfrugter, hvoraf de vigtigste er kartofler og jordskokker, samt en række eksotiske rodfrugter som sød kartoffel, cassava (maniok) og yams; vigtige rodfrugter, der er omfattet, er: gulerødder, rødbeder, pastinak, persillerod, radiser, kinaradise, turnips, majroe, skorzonerrod, selleri
  • nødder, bortset fra mandler, hasselnødder og valnødder, der sælges med skal; alle andre nødder, med skal eller afskallede, er ikke omfattet
  • vilde svampe, idet kun dyrkede svampe er omfattet af handelsnormen
  • spirer og spirende frø
  • sukkermajs
  • bananer; bananer er omfattet af særlige handelsnormer, men disse gælder kun for grønne bananer inden modning

Holdbarhed af frisk frugt og grønt

Frisk frugt og grønt, herunder kartofler, som ikke er skrællet, snittet eller lignende, er undtaget fra kravet om angivelse af holdbarhed, jf. Mærkningsbekendtgørelsens § 40, nr. 1.
 

Den generelle mærkningsform

Friske frugter og grøntsager, der markedsføres, skal være:
  • sunde; produkter, der er angrebet af råd eller er forringet i en sådan grad, at de er uegnede til konsum, udelukkes
  • rene, praktisk taget fri for synlige fremmedlegemer
  • praktisk taget fri for skader forårsaget af skadegørere, der påvirker kødet
  • fri for unormal ydre fugtighed
  • fri for fremmed lugt og/eller smag
Produkternes tilstan​​d skal være således, at de kan:
  • tåle transport og håndte​ring
  • ankomme til bestemmelsesstedet i tilfredsstillende stand
Disse krav svarer til mindst​​ekravene i de specifikke handelsnormer.
 

De specifikke handelsnormer for ​10 produkter

​​Der er fastsat specifikke handelsnormer for flg. produkter:
  • æbler
  • citrusfrugter
  • kiwifrugter
  • salat (hovedsalat, kruset endivie og bredbladet endivie)
  • ferskner og nektariner
  • pærer
  • jordbær
  • sød peber
  • spisedruer
  • tomater
De specif​ikke handelsnormer omfatter bestemmelser om:
  • kvalitet, herunder mindstekrav og klassificering (“Klasse I”, “Klasse II” samt evt. “Klasse ekstra”)
  • størrelsessortering
  • tolerancer (der må fx i “Klasse I” maksimalt være 5 % af produkterne, der ikke opfylder kvalitetskravene til Klasse I)
  • præsentation
  • mærkning
Mærkningskravene i h​​andelsnormerne omfatter:
  • navn på pakkevirksomhed​​​ eller afsender, evt. i form af en kode
  • oprindelsesland
  • produktets art
  • klasse
  • størrelsessortering, for nogle produkter
  • sort eller handelstype, for nogle produkter
Mærkningsoplysningerne skal være ​​på alle former for emballage. Hvis produkterne sælges i detailledet uden emballage, skal oplysningerne anføres på et skilt eller lignende i umiddelbar nærhed af produkterne.
 

Mærkning med oprindelsesl​​​and

Friske frugter og grønts​​ager omfattet af handelsnormerne, både den generelle norm og de specifikke normer, skal være mærket med oprindelsesland, dvs. landet, hvor produkterne er dyrket.
 

Kon​trol

​​Landbrugsstyrelsen er ressortansvarlig for handelsnormer for friske frugter og grønsager.
​Kontrolopgaverne deles mellem Landbrugsstyrelsen og Fødevarestyrelsen.
 
Landbrugsstyrelsen varetager kontrollen med handelsnormerne i forbindelse med import og eksport, samt kontrollen på pakkerier, hvor der samtidig sker produktion af frugt og grønt. Fødevarestyrelsen varetager kontrollen i engrosvirksomheder uden produktion af frugt og grønt samt detailledet. Fødevarestyrelsens kontrol af handelsnormer sker som en del af ordinære kontrolbesøg hos de pågældende virksomheder.
 

Frugt og grønt - Hygiejne

Hvert år bliver mange forbrugere syge af frugt og grønt, og især af udenlandske grøntsager. Se mere på emnesiden om frugt og grønt i fødevarevirksomheder.  
 

Andre internationale standarder for frugt og grønt

Drikkevarer

Frugtsaft/juice

​Produkter o​​​m​​​fattet:
  • frugtsaft
  • juice
  • æblemost
  • frugtsaft fremstillet af koncentrat
  • koncentreret frugtsaft
  • dehydreret frugtsaft eller frugtsaft i pulverform og
  • frugtnektar
Fødevarestyrelsen har i​ en afgørelse fastslået, at et æblemostprodukt kan være fremstillet af koncentrat. Produktet skal markedsføres med varebetegnelsen “æblemost fremstillet af koncentrat”. Nedenfor finder du to dokumenter om brug af varebetegnelserne “frugtsaft” og “frugtsaft fremstillet af koncentrat”.
 
 

Naturligt mineralvand og kildevand

​Der findes 3 typer vand på​​ flaske: 
  • naturligt mineralvand
  • kildevand
  • emballeret drikkevand
Naturligt miner​​alvand og kildevand er beskyttede betegnelser, som er forbeholdt vand, der indvindes fra en nærmere afgrænset kilde, og som opfylder disse særlige regler:
  • Indholdet af naturligt forekommende udviklingsdygtige mikroorganismer (de må ikke stamme fra forureninger) skal være inden for de fastsatte grænseværdier.
  • Der må kun foretage de behandlinger, der fremgår af bekendtgørelsen.
  • Navnet på kilden og stedet, hvor kilden udnyttes, skal fremgå af mærkningen.
  • Varebetegnelsen er “naturligt mineralvand”, hhv. “kildevand” 
  • Naturligt mineralvand hhv. kildevand fra samme kilde m​​å kun markedsføres under én salgsbetegnelse.
Hvad der adskiller naturligt mi​​neralvand fra kildevand:
  • Vandet (i praksis kilden) skal godkendes af Fødevarestyrelsen, inden markedsføring kan finde sted.
    Se listen over godkendte naturlige mineralvand i Danmark
  • De geologiske og hydrologiske forhold omkring kilden skal være beskrevet
  • Kilden skal være beskyttet mod enhver form for forurening. Der er derfor ingen grænseværdier for indhold af kemiske forureninger, idet disse ikke må forekomme. Kildevand skal overholde bestemmelserne om grænseværdier i Bekendtgørelse nr. 1664 af 14. december 2006 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.
  • Vandets naturlige karakteristika (indhold af mineraler, temperatur, pH-værdi) skal være kontant over tid.
  • Indholdet af de karakteristiske mineraler skal fremgå af mærkningen.
  • Uønskede, men naturligt forekomne, mineralske bestanddele (de må ikke stamme fra forureninger) skal ligge indenfor de fastsatte grænseværdier
Naturligt mineralvand fra et tredjeland skal godkend​​es af myndighederne i et EU-land, inden det kan markedsføres.
 
Emballeret drikkevand
Emballeret drikkevand er drikkevand, der ikke opfylder bestemmelserne om naturligt mineralvand eller kildevand, og som emballeres. Denne type vand må ikke i mærkningen indeholde angivelser, så vandet kan forveksles med “naturligt mineralvand” hhv. “kildevand”.​
Behandling af naturligt mineralvand og kild​​evand for fjernelse af fluor
Der er fastsat betingelser for behandling af naturligt mineralvand og​​ kildevand med henblik på at reducere indholdet af fluor. Indholdet af fluor i danskproduceret naturligt mineralvand og kildevand formodes at være så lavt, at metoden ikke vil blive anvendt i Danmark.​
Virksomheder, der i ​givet fald ønsker at anvende metoden, skal anmelde dette til Fødevaresty​relsen, senest 3 måneder før metoden tages i anvendelse. Produkter, der er behandlet, skal mærkes med “Vandet er blevet behandlet med en godkendt adsorptionsteknik”.​
 
 

Spiritus

​​Reglerne for spiritus omfatter især:
  • definition af “spiritus”: alkoholholdig drikkevare beregnet til konsum med et alkoholindhold på minimum 15 % vol.
  • fastlæggelse af beskyttede betegnelser for kategorier af spiritus, dvs. hvilke krav til fremstilling m.m. der skal være opfyldt, for at en spiritus kan kaldes “rom”, “whisky”, “vodka” osv.
  • bestemmelser om mærkning af spiritus
  • bestemmelser om geografiske betegnelser for sp​​iritus

Vin og aromatiserede vine

​Reglerne om vin omfatter:
  • økologiske metoder (metoder til vinfremstilling), herunder tilladte tilsætningsstoffer, analysemetoder m.m.
  • beskyttede betegnelser (geografiske og oprindelsesbetegnelser) for vin
  • mærkning og præsentation af vin
  • ledsagedokumenter, der følger sendinger af vin i EU
  • ind- og udgangsbøger (registreringer, der skal forestages af operatører)
  • import og eksport af vin
  • aromatiserede vine

Revision af vinreglerne

Der er sket ændringer i EU's regler om vin. En række af disse ændringer vedrører direkte danske vinproducenter, der fremover slipper for en række administrative byrder:

Danske vinproducenter skal ikke længere indsende oplysninger og vinarealer og druesorter eller indberette data om produktion, høst og lagerbeholdninger til Landbrugsstyrelsen.

På denne baggrund samles myndighedsopgaverne vedr. dansk vinproduktion hos Fødevarestyrelsen.

Der sker endvidere nogle yderligere forenklinger af reglerne om tilsætning af sukker eller koncentreret druemost til druemost med henblik på forhøjelse af det naturlige alkoholindhold i mosten (chaptalisering):
  • Vinproducenter skal ikke længere forudanmelde til Fødevarestyrelsen, når de planlægger af tilsætte sukker eller koncentreret druesaft.
  • I år, hvor vejforholdene har været særligt ugunstige, kan en beslutning om at tillade ekstra tilsætning ud over det generelle niveau, fremover træffes nationalt, og det kræver ikke længere en beslutning i Kommissionen.
Fødevarestyrelsen vil udarbejde de nødvendige bekendtgørelser og vejledninger for varetagelse af EU-reglerne på vinområdet.
Andre vegetabilske produkter

Kakao-, chokolade- og vekaovarer

​​Produkter omfattet:
  • kakaosmør
  • kakaopulver eller kakao
  • fedtfattigt kakaopulver eller fedtfattig kakao
  • chokoladepulver
  • sukret kakaopulver eller sukret kakao
  • mørk chokolade eller chokolade (herunder suppleret med ordene krymmel, flager, overtræk eller Gianduia)
  • mælkechokolade (herunder suppleret med ordene krymmel, flager, overtræk eller Gianduia (ordet mælk kan erstattes af fløde eller skummetmælk)
  • lys mælkechokolade
  • hvid chokolade
  • fyldt chokolade
  • chocolate a la taza
  • dessertchokolade
  • vekaovarer​

Kaffe- og cikorieekstrakter

Produkter omfattet:
  • kaffeekstrakt eller opløselig kaffeekstrakt eller pulverkaffe eller instant kaffe 
  • cikorieekstrakt eller opløselig cikorie eller instant cikorie

Marmelade, frugtgelé og kastanjecreme​

  • marmelade
  • ekstra
  • gelé
  • gelé ekstra
  • marmelade af citrusfrugter
  • marmeladegelé af citrusfrugter
  • kastanjecreme
  • syltetøj
  • grønsagssyltetøj
  • smørepålæg med frugtsmag

Olivenolie

Produkter omfattet:

  • ekstra jomfru olivenolie
  • jomfru olivenolie
  • olivenolie - sammensat af raffineret olivenolie og jomfru olivenolie
  • olie af olivenpresserester 

Sukker

P​​rodukter omfattet:

  • halvhvidt sukker
  • sukker/hvidt sukker
  • raffineret sukker/raffineret hvidt sukker
  • flydende sukker
  • flydende invertsukker
  • sirup af invertsukker (evt. suppleret med krystalliseret)
  • glukosesirup (glukose-fruktosesirup eller fruktose-glukosesirup)
  • tørret glukosesirup (tørret glukose-fruktosesirup eller tørret fruktose-glukosesirup)
  • dextrose/dextrosemonohydrat
  • dextrose/dextroseanhydrid​

Fjerkrækød
​Fjerkrækød, som er omfattet af handelsnormerne, skal udbydes til salg i én af formerne fersk, frosset eller dybfrosset. Det betyder, at man fx ikke må optø frosset kød for derefter at markedsføre det som fersk.
 
​​Dette krav gælder for ubehandlet fjerkrækød og for tilberedt fjerkrækød. Ved tilberedt kød forstås kød, som har undergået en behandling, men som stadig har karakter af fersk kød, fx marinering, tilsætning af krydderier m.v. ​
 
Fjerkrækød, som har været frosset eller dybfrosset, må kun anvendes i tilberedt kød, der markedsføres som frossent eller dybfro​​ssent. Fjerkrækød, som har været frosset eller dybfrosset må også anvendes i kødprodukter. 
 
Tilberedt fjerkrækød må ikke under nogen omstændigheder benyttes som råvare for nye tilberedninger af fjerkrækød. Det må dog anvendes i fjerkrækødprodukter (f.eks. varmebehandlede produkter).
 
Fjerkrækød, der markedsføres som fersk, må ​​​ikke på noget tidspunkt have været frosset. Dette gælder også, hvis kødet er tilberedt. 
 
​Mælk og mejeriprodukter
Produkter omfattet: 
  • mælk og mælkeprodukter, heriblandt konsummælk
  • visse smørbare fedtstoffer, heriblandt smør margarine og blandingsprodukter.
  • mejeriprodukter

​Æg og honning

Æg

Omfatter hønseæg.​
 

​Honning

Produkter ​omfattet:
  • blomsterhonning
  • dughonning
  • tavlehonning
  • honning med stykker af honningtavler
  • afdryppet honning
  • slynget honning
  • presset honning
  • filtreret honning og
  • bagerihonning

Blandt de supplerende krav til honning:

  • Der skal være advarselsmærkning om, at produkterne ikke må anvendes til børn under 1 år. Kravet om advarselsmærkning er nationalt fastsat og gælder også produkter fra andre lande, herunder produkter fra de øvrige medlemsstater i EU. 
  • Baggrunden for advarselsmærkningen er, at honning kan indeholde bakteriesporer og i nogle tilfælde har vist sig at være infektionskilden til spædbørnsbotulisme. Honning er helt ufarligt for større børn og voksne.

Læs mere


Honning må ikke tilsættes fødevareingredienser, herunder tilsætningsstoffer. Formålet med bestemmelsen er at beskytte be​tegnelsen “honning” som et stort set uforarbejdet naturprodukt. Dette forhindrer imidler​tid ikke, at honning kan indgå som en del af en sammensat fødevare, fx “honning med nødder”, “honning med kanel” og “honning med chili”. Men den honning, der anvendes i en sådan sammensat fødevare, skal – jf. § 3 –
opfylde kravene til “honning”​.​​ ​
 
 ​

 

 

Information vedrørende mærkning af slagtemetoderInformation vedrørende mærkning af slagtemetoderhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Information-vedroerende-maerkning-af-slagtemetoder.aspx040221aspx0htmlEmneside
Brug af forbrugerpanel ved vurdering af vildledende mærkning af fødevarerBrug af forbrugerpanel ved vurdering af vildledende mærkning af fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Forbrugerpanel_vurdering_vildledende_maerkning_foedevarer.aspx040094aspx0htmlEmneside
Glutenfri produkterGlutenfri produkterhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Glutenfri-produkter.aspx040127aspx0htmlEmneside
Oprindelsesangivelse for fødevarer fra Israel og israelsk besatte områderOprindelsesangivelse for fødevarer fra Israel og israelsk besatte områderhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Oprindelsesangivelse-for-foedevarer-fra-Israel-og-israelsk-besatte-omraader.aspx040346aspx0htmlEmneside
Laktosefri produkterLaktosefri produkterhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Laktosefri-produkter.aspx040273aspx0htmlEmneside
Oplysning om allergenerOplysning om allergenerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Oplysning-om-allergener.aspx040345aspx0htmlEmneside
HestekødHestekødhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hestekoed.aspx040148aspx0htmlEmneside
BlåbærBlåbærhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Blåbær.aspx039984aspx0htmlEmneside
Danske beskyttede produkterDanske beskyttede produkterhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Beskyttede-produkter.aspx039977aspx0htmlEmneside
Mærkning af aromaMærkning af aromahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Maerkning-af-aroma.aspx040294aspx0htmlEmneside
Beskyttede fødevarebetegnelserBeskyttede fødevarebetegnelserhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Beskyttede-fødevarebetegnelser.aspx039976aspx0htmlEmneside
NæringsdeklarationerNæringsdeklarationerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Næringsdeklarationer.aspx040318aspx0htmlEmneside
Vejledning om økologiske fødevarerVejledning om økologiske fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Vejledning-om-økologiske-fødevarer.aspx040517aspx0htmlEmneside
Ernærings- og sundhedsanprisningerErnærings- og sundhedsanprisningerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Ernaerings-og-sundhedsanprisninger.aspx040062aspx0htmlEmneside
Markedsføring af kosttilskudMarkedsføring af kosttilskudhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Markedsføring-af-kostilskud.aspx040303aspx0htmlEmneside
Ø-mærketØ-mærkethttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Ø-mærket.aspx040337aspx0htmlEmneside
VarespecifikationerVarespecifikationerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Varespecifikationer.aspx040516aspx0htmlEmneside
FødevarekvalitetFødevarekvalitethttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fødevarekvalitet.aspx040087aspx0htmlEmneside
Vildledende mærkning af fødevarerVildledende mærkning af fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Vildledende-mærkning-af-fødevarer.aspx040525aspx0htmlEmneside
KvalitetsanprisningerKvalitetsanprisningerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kvalitetsanprisninger.aspx040267aspx0htmlEmneside
​Mærkning af fødevarekontaktmaterialer​Mærkning af fødevarekontaktmaterialerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Mærkning.aspx040293aspx0htmlEmneside
Kontrol med beskyttede betegnelserKontrol med beskyttede betegnelserhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kontrol-med-beskyttede-betegnelser.aspx040251aspx0htmlEmneside
EU’s økologilogoEU’s økologilogohttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/EU_okologilogo.aspx040066aspx0htmlEmneside
Mærkning af genmodificerede fødevarerMærkning af genmodificerede fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Mærkning-om-GMO-i-fødevarer.aspx040298aspx0htmlEmneside
Fødevarer markedsført til sportsfolk Fødevarer markedsført til sportsfolk https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Sportsprodukter.aspx040449aspx0htmlEmneside
Mærkning med økologiMærkning med økologihttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Mærkning-med-økologi.aspx040297aspx0htmlEmneside

Ændret 16. april 2019