Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Hønsetyfus

Salmonella gallinarum (Fowl Typhiod) og  Salmonella pullorum (Pullorum Disease)

​​Hønsetyfus er en samlet betegnelse på en smitsom sygdom hos hønsefugle forårsaget af enten Salmonella gallinarum (S. Gallinarum, biovar Gallinarum) eller Salmonella pullorum (S. Gallinarum, biovar Pullorum).

I praksis skelnes der imellem de 2 sygdomme, hvor S. Gallinarum biovar Gallinarum betegnes Fowl Typhoid og S. Gallunarum bivar Pullorum betegnes som Pullorum Disease.

Sygdommen kan findes hos både vilde og tamme fugle af hønseslægten, og sygdommen forekommer hos hønsefugle overalt i verden.

Disse salmonella typer er specifikke for fjerkræ, og udgør derfor ikke en smitterisiko for mennesker.

 
Sygdomstegn
Udbrud af hønsetyfus kan optræde hos hønsefugle på alle alderstrin. S. pullorum optræder næsten udelukkende i akut form hos helt unge kyllinger, medens udbrud af S. gallinarum oftest forekommer senere i opdrætningsperioden eller hos æglæggende dyr.
 
De kliniske symptomer varierer fra stærkt forstyrret almenbefindende til symptomfri smittebærere. Da bakterierne kan overføres til kyllinger via ægget, kan de første tegn være reduceret antal kyllinger ved klækning og forøget dødelighed i første levedøgn.
 
Som følge af smitte mellem høns vil antallet af svage, nedstemte, utrivelige og varmesøgende kyllinger, der ofte har hvidlig misfarvet diarré og respirationssymptomer, give anledning til forøget dødelighed fra 4.-5. levedøgn til omkring 3 ugers alderen.

Hos ungdyr og æglæggere kan hønsetyfus optræde som pludseligt forøget dødelighed. Hos dyrene ses ofte blodmangel og skrumpning af kam og hagelapper. Ved akutte udbrud kan dødeligheden andrage fra ​nogle få til over 50 pct.

Ved obduktion ses hos kyllinger organsvulst af lever, milt og nyrer, tarmbetændelse, rester af blommesæk, bughindebetændelse og betændelse i hjertesækken. Ofte findes fra næppe synlige til få mm store betændte pletter i lever, milt, hjerte, lunger og kråse. Hos ungdyr og æglæggere er stærkt svullen, grønbrun, bronzefarvet lever, svulst af milt og nyrer, betændelse i hjertesækken samt pletformede blødninger i organer og væv et almindeligt fund.
 
Infektionen kan ofte påvises ved undersøgelse af en blodprøve, men den nøjagtige diagnose kan kun stilles på grundlag af en bakteriologisk undersøgelse og identifikation af henholdsvis S. gallinarum og S. pullorum.
​ 
Smittespredning
Smitten kan ske gennem ægget, men kan også ske ved direkte kontakt. Ved smitte gennem ægget ses reduceret antal kyllinger ved klækning og forøget dødelighed i første levedøgn. Ved smitte mellem fjerkræ ses forøget dødelighed blandt kyllingerne fra 4.-5. levedøgn til omkring 3-ugers alderen.
 
Behandling, bekæmpelse og kontrol
Hønsetyfus er anmeldepligtig. Får en ejer af et fjerkræhold mistanke om forekomst af hønsetyfus blandt dyrene, underrettes den praktiserende dyrlæge, der indsender materiale til undersøgelse på Veterinærinstituttet.
 
Ved konstatering af hønsetyfus sætter Fødevarestyrelsen besætningen under offentligt tilsyn, der indebærer, at: 
  • fjerkræ, æg og andre fjerkræprodukter ikke må til- eller fraføres ejendommen uden Fødevarestyrelsens tilladelse
  • maskiner og materiel ikke fjernes fra ejendommen uden Fødevarestyrelsens tilladelse
  • fjerkræ ikke må komme uden for de huse og indhegninger, hvor det holdes, og
  • fjerkræet holdes isoleret og kun passes af få personer, der ikke har kontakt til andet fjerkræ.

Det offentlige tilsyn kan ophæves igen, når:

  1. alt fjerkræ er aflivet og den efterfølgende rengøring og desinfektion er godkendt af Fødevarestyrelsen, eller 
  2. alt voksent fjerkræ er blevet undersøgt ved blodprøver 2 gange med mindst 3 ugers mellemrum uden påvisning af reaktion mod hønsetyfus. Den første undersøgelse må tidligt foretages 3 uger efter sygdommens konstatering eller tidligst 3 uger efter fjernelse af sidste serologiske reagent.
    Nyt fjerkræ må først indsættes 21 dage efter, at Fødevarestyrelsen har godkendt rengøring og desinfektion. ​

Forekomst
Sygdommen forekommer hos hønsefugle overalt i verden, både i Europa, Nordamerika, Australien og Japan. Sygdommen kan findes hos både vilde og tamme fugle af hønseslægten.
Der er i 2019 konstateret udbrud af S. pullorum blandt fasaner.  Forinden er der i Danmark senest konstateret udbrud af hønsetyfus, S. pullorum i 2010 og udbrud af S. Gallinarum i 2002
 
Lovstof og regler
 
 

 

 

Overvågning og bekæmpelse af sygdommeOvervågning og bekæmpelse af sygdommehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overvågning og bekæmpelse af sygdomme.aspx040360aspx0htmlEmneside
TrikinoseTrikinosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Trikinose.aspx040484aspx0htmlEmneside
Stor kriseøvelse om svinepest tester Danmarks beredskabStor kriseøvelse om svinepest tester Danmarks beredskabhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Stor_kriseoevelse_om_svinepest_tester_Danmarks_beredskab.aspx040457aspx0htmlEmneside
LeptospiroseLeptospirosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Leptospirose.aspx040276aspx0htmlEmneside
Dyresygdomme - ikke anmeldepligtigeDyresygdomme - ikke anmeldepligtigehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dyresygdomme---ikke-anmeldepligtige.aspx040029aspx0htmlEmneside
Overvågning af husdyrsygdomme i udlandetOvervågning af husdyrsygdomme i udlandethttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overvaagning-af-husdyrssygdomme-i-udlandet.aspx040358aspx0htmlEmneside
VeterinærfondenVeterinærfondenhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Veterinaerfonden.aspx040523aspx0htmlEmneside
Aujeszkys sygdomAujeszkys sygdomhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Aujeszkys-sygdom.aspx039960aspx0htmlEmneside
Coccidiostatika til behandling af slagtekalveCoccidiostatika til behandling af slagtekalvehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Coccidiostatika_til_behandling_af_slagtekalve.aspx040002aspx0htmlEmneside
Yellowhead diseaseYellowhead diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Yellowhead-disease.aspx040532aspx0htmlEmneside
TuberkuloseTuberkulosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Tuberkulose.aspx040487aspx0htmlEmneside
Paramyxovirus 1-infektion hos duerParamyxovirus 1-infektion hos duerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Paramyxovirus-1-infektion-hos-duer.aspx040370aspx0htmlEmneside
Rabies hos flagermusRabies hos flagermushttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Rabies-hos-flagermus.aspx040390aspx0htmlEmneside
Infektiøs hæmatopoietisk nekroseInfektiøs hæmatopoietisk nekrosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-hæmatopoitisk-nekrose.aspx040215aspx0htmlEmneside
CysticerkoseCysticerkosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose.aspx040007aspx0htmlEmneside
Viral haemorrhagic disease hos kaninerViral haemorrhagic disease hos kaninerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Viral-haemorrhagic-disease-hos-kaniner.aspx040528aspx0htmlEmneside
Equin viral arteritis (EVA)Equin viral arteritis (EVA)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Equin-viral-arteritis-(EVA).aspx040061aspx0htmlEmneside
MycoplasmaMycoplasmahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Mycoplasma.aspx040315aspx0htmlEmneside
Overførbar gastroenteritisOverførbar gastroenteritishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overførbar-gastroenteritis.aspx040355aspx0htmlEmneside
Infektiøs pankreasnekroseInfektiøs pankreasnekrosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-pankreasnekrose.aspx040218aspx0htmlEmneside
Nipahvirus-encephalitisNipahvirus-encephalitishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Nipah-virus-encephalitis.aspx040325aspx0htmlEmneside
ZoonoserZoonoserhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Zoonoser.aspx040537aspx0htmlEmneside
TrikinerTrikinerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Trikiner.aspx040483aspx0htmlEmneside
Contagiøs equin metritis (CEM)Contagiøs equin metritis (CEM)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Contagiøs-equin-metritis-(CEM).aspx040004aspx0htmlEmneside
HarepestHarepesthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Harepest.aspx040143aspx0htmlEmneside
Smitsom svinelammelse Smitsom svinelammelse https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Smitsom-svinelammelse-.aspx040436aspx0htmlEmneside
Caprin arthritis encephalitis (CAE)Caprin arthritis encephalitis (CAE)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Caprin-arthritis-encephalitis-(CAE).aspx039997aspx0htmlEmneside
SalmonelloseSalmonellosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Salmonellose.aspx040420aspx0htmlEmneside
Cysticerkose hos kvægCysticerkose hos kvæghttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose-hos-kvæg.aspx040008aspx0htmlEmneside
Cysticerkose hos svinCysticerkose hos svinhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose-hos-svin.aspx040009aspx0htmlEmneside
DourineDourinehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dourine.aspx040024aspx0htmlEmneside
Equin infektiøs anæmiEquin infektiøs anæmihttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Equin-infektiøs-anæmi.aspx040060aspx0htmlEmneside
Infektiøs laryngotracheitis hos hønsInfektiøs laryngotracheitis hos hønshttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-laryngotracheitis-hos-høns.aspx040217aspx0htmlEmneside
Ornitose (chlamydiose)Ornitose (chlamydiose)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Ornitose-(Clamydiose).aspx040352aspx0htmlEmneside
Forårsviraemi hos karper (SVC)Forårsviraemi hos karper (SVC)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Forårsviraemi-hos-karper-(SVC).aspx040093aspx0htmlEmneside
Porcin reproduktions- og respirationssygdomPorcin reproduktions- og respirationssygdomhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Porcin-reproduktions--og-respirationssygdom.aspx040379aspx0htmlEmneside
White Spot DiseaseWhite Spot Diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/White-spot-disease.aspx040531aspx0htmlEmneside
Veterinære laboratorierVeterinære laboratorierhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Veterinære-laboratorier.aspx040521aspx0htmlEmneside
Bovin virus diarre (BVD)Bovin virus diarre (BVD)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Bovin-virus-diarre-(BVD).aspx039989aspx0htmlEmneside
Fjerkrækolera (pasteurellose)Fjerkrækolera (pasteurellose)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fjerkrækolera-(pasteurellose).aspx040081aspx0htmlEmneside
Epizootisk hæmatopoietisk nekrose (EHN)Epizootisk hæmatopoietisk nekrose (EHN)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Enzootisk-hæmatopoitisk-nekrose-(EHN).aspx040056aspx0htmlEmneside
Koi herpesvirus infektionKoi herpesvirus infektionhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Koi-herpesvirus-infektion.aspx040240aspx0htmlEmneside
Epizootisk hæmorrhagi (EHD)Epizootisk hæmorrhagi (EHD)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Epizootisk-hæmorrhagi-(EHD).aspx040059aspx0htmlEmneside
Afrikansk hestepestAfrikansk hestepesthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Afrikansk-hestepest.aspx039921aspx0htmlEmneside
HesteencephalitisHesteencephalitishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hesteencephalitis.aspx040146aspx0htmlEmneside
Lumpy Skin DiseaseLumpy Skin Diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Lumpy-skin-disease.aspx040287aspx0htmlEmneside
Plasmacytose hos pelsdyrPlasmacytose hos pelsdyrhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Plasmacytose-hos-pelsdyr.aspx040377aspx0htmlEmneside
Bakteriel nyresyge (BKD)Bakteriel nyresyge (BKD)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Bakteriel-nyresyge-(BKD).aspx039966aspx0htmlEmneside
Hæmorrhagisk virusseptikæmi (VHS) Hæmorrhagisk virusseptikæmi (VHS) https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hæmorrhagisk-virusseptikæmi-(VHS)-.aspx040140aspx0htmlEmneside
Anmeldepligtige dyresygdommeAnmeldepligtige dyresygdommehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Anmeldepligtige-sygdomme.aspx039943aspx0htmlEmneside

Ændret 3. juni 2019