Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Hæmorrhagisk virusseptikæmi (VHS) bekæmpelsesstrategi

Her kan du læse om om bekæmpelsesstrategi mod Hæmorrhagisk virusseptikæmi (VHS).

I midten af 1960’erne fandtes Viral hæmorrhagisk septikæmi (VHS) i de fleste danske ørreddambrug. Da sygdommen var meget tabsvoldende, besluttede dambrugserhvervet at indlede et frivilligt bekæmpelsesprogram for sygdommen. Veterinærmyndighederne indførte den lovgivningsmæssige basis for programmet, mens omkostningerne blev afholdt af erhvervet. Bekæmpelsen af VHS blev gennemført med stor succes, og ved udgangen af 1980'erne var mere end 90 pct. af de danske dambrug fri for VHS. Der viste sig dog problemer med at få sygdommen fuldstændig udryddet. I perioden fra 2000 til 2008 opstod årligt mellem 2-18 udbrud. Disse udbrud blev primært observeret i dambrug beliggende ved Vejle Å og Skjern Å.

For at få gennemført den endelige udryddelse af sygdommen var det nødvendigt med en større investering, som lå udover, hvad erhvervet selv kunne bære. Derfor indsendte Fødevarestyrelsen i samarbejde med Dansk Akvakultur i 2008 en ansøgning til den Europæiske Fiskerifond med henblik på at få medfinansiering til projektet. EU godkendte bekæmpelsesprogrammet og bevilligede medfinansiering via den Europæiske Fiskerifond i henhold til Artikel 16 i Kommissionens Beslutning 2008/897/EF.

 

Tidligere bekæmpelsesstrategi
Den oprindelige bekæmpelsesstrategi for VHS var en trinvis bekæmpelse, der startede med det øverst beliggende dambrug (tættest ved vandløbets udspring), efterfulgt af de nedenfor liggende dambrug. Bekæmpelsen foregik ved, at dambruget blev tømt for fisk og tørlagt i mindst 6 uger i perioden april-maj, hvor risikoen for smitte fra den vilde ørredbestand i åen var størst. I tørlægningsperioden blev dammene desinficeret med hydratkalk. Efter tørlægningen blev dambruget besat med fisk fra et dambrug, der er erklæret frit for VHS. Generelt blev dambrug beliggende ved små vandløb gjort sygdomsfrie i løbet af ganske få år, mens det ofte tog adskillige år at få gennemført VHS-bekæmpelsen i de store vandløb.
 
Omkostningerne til sygdomsbekæmpelsen blev afholdt af den enkelte dambruger, og derfor forsøgte dambrugeren at minimere disse ved at opfodre så mange fisk som muligt til salgsstørrelse og sælge disse. Den resterende del blev solgt til syv dambrug, som havde specialiseret sig i at have en sommerproduktion af VHS-inficerede ørreder. Disse dambrug benyttede brakvand fra Ringkøbing Fjord til produktionen og udledte dermed vand, der indeholdt VHS-virus, til fjorden.
 
Forsøget på at minimere omkostningerne i forbindelse med sygdomsbekæmpelsen ved at afvente opfodring af fiskene til spisestørrelse forårsagede imidlertid, at der var en stor risiko for, at vildfiskene i åen blev inficeret med sygdommen og dermed kom til at udgøre et smittereservoir. Endvidere bidrog sommerproduktionen af virusinficerede fisk i Ringkøbing Fjord til at vedligeholde infektionen i miljøet, da opgående ørreder skulle igennem det virusinficerede vand og dermed kunne bringe virus med op i fx Skjern Å.
 
Ny bekæmpelsesstrategi
Hvis den endelige udryddelse af VHS skulle kunne gennemføres, måtte produktionen af VHS-inficerede fisk bringes til ophør, og en sygdomsramt fiskebestand skulle aflives straks efter påvisning af VHS-virus for at hindre smitte til fiskebestanden i hele vandløbet. En sådan ændring i strategien krævede imidlertid et skift fra frivillig til tvungen VHS-bekæmpelse og herned behov for økonomisk kompensation til dambrugeren. Dette blev muliggjort ved hjælp at støtten fra den Europæiske Fiskerifond.
 
Dambrugerne og deres organisation, Dansk Akvakultur, har hele tiden støttet op omkring ønsket om en fuldstændig udryddelse af VHS. For at vise deres interesse og reducere omkostningerne ved projektet har dambrugerne indvilliget i, at kompensationen i forbindelse med bekæmpelsen kun dækker udgifterne til fjernelse af fiskene samt rengøring og desinfektion af dambruget, og kun i mindre grad driftstabet i forbindelse med tørlægningen.
 
Risikobegrænsende tiltag
I forbindelse med det afsluttende bekæmpelsesprojekt for VHS skulle de seks dambrug (det syvende var blevet nedlagt ved projektets start), der havde specialiseret sig i sommerproduktion af VHS-inficerede fisk, tømmes for fisk og tørlægges i en periode på 2 år fra 1. april 2009. Baggrunden for dette var, at udbrud af VHS i disse dambrug ville bringe hele bekæmpelsesprojektet i fare, da opgående fisk ville kunne medbringe smitten op i de å-systemer, hvor bekæmpelsesarbejdet blev gennemført.
 
Ca. 20 dambrug, som baseret på en risikoanalyse blev betragtet som værende brug med høj risiko for at blive inficeret i løbet af foråret, skulle tørlægges i mindst 6 uger fra 1. april 2009 og igen i 2010.
 
Endvidere blev der gennemført elektrofiskeri i de vandløb, hvor risikodambrugene var beliggende, for at fjerne undslupne regnbueørreder, der betragtes som smittereservoir for VHS virus.
 
Hvis projektet bliver gennemført med succes, vil Danmark i bedste fald kunne opnå kategori 1-status for VHS i løbet af 2011.​
 
 

 

 

Overvågning og bekæmpelse af sygdommeOvervågning og bekæmpelse af sygdommehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overvågning og bekæmpelse af sygdomme.aspx040360aspx0htmlEmneside
TrikinoseTrikinosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Trikinose.aspx040484aspx0htmlEmneside
Stor kriseøvelse om svinepest tester Danmarks beredskabStor kriseøvelse om svinepest tester Danmarks beredskabhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Stor_kriseoevelse_om_svinepest_tester_Danmarks_beredskab.aspx040457aspx0htmlEmneside
LeptospiroseLeptospirosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Leptospirose.aspx040276aspx0htmlEmneside
Dyresygdomme - ikke anmeldepligtigeDyresygdomme - ikke anmeldepligtigehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dyresygdomme---ikke-anmeldepligtige.aspx040029aspx0htmlEmneside
Overvågning af husdyrsygdomme i udlandetOvervågning af husdyrsygdomme i udlandethttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overvaagning-af-husdyrssygdomme-i-udlandet.aspx040358aspx0htmlEmneside
VeterinærfondenVeterinærfondenhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Veterinaerfonden.aspx040523aspx0htmlEmneside
Aujeszkys sygdomAujeszkys sygdomhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Aujeszkys-sygdom.aspx039960aspx0htmlEmneside
Coccidiostatika til behandling af slagtekalveCoccidiostatika til behandling af slagtekalvehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Coccidiostatika_til_behandling_af_slagtekalve.aspx040002aspx0htmlEmneside
Yellowhead diseaseYellowhead diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Yellowhead-disease.aspx040532aspx0htmlEmneside
TuberkuloseTuberkulosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Tuberkulose.aspx040487aspx0htmlEmneside
Paramyxovirus 1-infektion hos duerParamyxovirus 1-infektion hos duerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Paramyxovirus-1-infektion-hos-duer.aspx040370aspx0htmlEmneside
Rabies hos flagermusRabies hos flagermushttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Rabies-hos-flagermus.aspx040390aspx0htmlEmneside
Infektiøs hæmatopoietisk nekroseInfektiøs hæmatopoietisk nekrosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-hæmatopoitisk-nekrose.aspx040215aspx0htmlEmneside
CysticerkoseCysticerkosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose.aspx040007aspx0htmlEmneside
Viral haemorrhagic disease hos kaninerViral haemorrhagic disease hos kaninerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Viral-haemorrhagic-disease-hos-kaniner.aspx040528aspx0htmlEmneside
Equin viral arteritis (EVA)Equin viral arteritis (EVA)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Equin-viral-arteritis-(EVA).aspx040061aspx0htmlEmneside
MycoplasmaMycoplasmahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Mycoplasma.aspx040315aspx0htmlEmneside
Overførbar gastroenteritisOverførbar gastroenteritishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overførbar-gastroenteritis.aspx040355aspx0htmlEmneside
Infektiøs pankreasnekroseInfektiøs pankreasnekrosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-pankreasnekrose.aspx040218aspx0htmlEmneside
Nipahvirus-encephalitisNipahvirus-encephalitishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Nipah-virus-encephalitis.aspx040325aspx0htmlEmneside
ZoonoserZoonoserhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Zoonoser.aspx040537aspx0htmlEmneside
TrikinerTrikinerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Trikiner.aspx040483aspx0htmlEmneside
Contagiøs equin metritis (CEM)Contagiøs equin metritis (CEM)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Contagiøs-equin-metritis-(CEM).aspx040004aspx0htmlEmneside
HarepestHarepesthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Harepest.aspx040143aspx0htmlEmneside
Smitsom svinelammelse Smitsom svinelammelse https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Smitsom-svinelammelse-.aspx040436aspx0htmlEmneside
Caprin arthritis encephalitis (CAE)Caprin arthritis encephalitis (CAE)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Caprin-arthritis-encephalitis-(CAE).aspx039997aspx0htmlEmneside
SalmonelloseSalmonellosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Salmonellose.aspx040420aspx0htmlEmneside
Cysticerkose hos kvægCysticerkose hos kvæghttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose-hos-kvæg.aspx040008aspx0htmlEmneside
Cysticerkose hos svinCysticerkose hos svinhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose-hos-svin.aspx040009aspx0htmlEmneside
DourineDourinehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dourine.aspx040024aspx0htmlEmneside
Equin infektiøs anæmiEquin infektiøs anæmihttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Equin-infektiøs-anæmi.aspx040060aspx0htmlEmneside
Infektiøs laryngotracheitis hos hønsInfektiøs laryngotracheitis hos hønshttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-laryngotracheitis-hos-høns.aspx040217aspx0htmlEmneside
Ornitose (chlamydiose)Ornitose (chlamydiose)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Ornitose-(Clamydiose).aspx040352aspx0htmlEmneside
Forårsviraemi hos karper (SVC)Forårsviraemi hos karper (SVC)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Forårsviraemi-hos-karper-(SVC).aspx040093aspx0htmlEmneside
Porcin reproduktions- og respirationssygdomPorcin reproduktions- og respirationssygdomhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Porcin-reproduktions--og-respirationssygdom.aspx040379aspx0htmlEmneside
White Spot DiseaseWhite Spot Diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/White-spot-disease.aspx040531aspx0htmlEmneside
Veterinære laboratorierVeterinære laboratorierhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Veterinære-laboratorier.aspx040521aspx0htmlEmneside
Bovin virus diarre (BVD)Bovin virus diarre (BVD)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Bovin-virus-diarre-(BVD).aspx039989aspx0htmlEmneside
Fjerkrækolera (pasteurellose)Fjerkrækolera (pasteurellose)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fjerkrækolera-(pasteurellose).aspx040081aspx0htmlEmneside
Epizootisk hæmatopoietisk nekrose (EHN)Epizootisk hæmatopoietisk nekrose (EHN)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Enzootisk-hæmatopoitisk-nekrose-(EHN).aspx040056aspx0htmlEmneside
Koi herpesvirus infektionKoi herpesvirus infektionhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Koi-herpesvirus-infektion.aspx040240aspx0htmlEmneside
Epizootisk hæmorrhagi (EHD)Epizootisk hæmorrhagi (EHD)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Epizootisk-hæmorrhagi-(EHD).aspx040059aspx0htmlEmneside
Afrikansk hestepestAfrikansk hestepesthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Afrikansk-hestepest.aspx039921aspx0htmlEmneside
HesteencephalitisHesteencephalitishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hesteencephalitis.aspx040146aspx0htmlEmneside
HønsetyfusHønsetyfushttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hønsetyfus.aspx040153aspx0htmlEmneside
Lumpy Skin DiseaseLumpy Skin Diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Lumpy-skin-disease.aspx040287aspx0htmlEmneside
Plasmacytose hos pelsdyrPlasmacytose hos pelsdyrhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Plasmacytose-hos-pelsdyr.aspx040377aspx0htmlEmneside
Bakteriel nyresyge (BKD)Bakteriel nyresyge (BKD)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Bakteriel-nyresyge-(BKD).aspx039966aspx0htmlEmneside
Hæmorrhagisk virusseptikæmi (VHS) Hæmorrhagisk virusseptikæmi (VHS) https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hæmorrhagisk-virusseptikæmi-(VHS)-.aspx040140aspx0htmlEmneside

Ændret 16. maj 2018