Gå til navigation Gå til Hovedindhold

Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Gult kort

Svineproducenten får et gult kort af Fødevarestyrelsen, hvis han eller hun overskrider de grænseværdier, som Fødevarestyrelsen sætter for antibiotikaforbruget.

​Frem til 2009 steg det samlede antibiotikaforbrug til dyr. I forsøget på at stoppe denne stigning indførte Fødevarestyrelsen i 2010 Gult kort-ordningen. Gult kort-ordningen betyder, at hvis en landmand overskrider de fastsatte grænseværdier for antibiotikaforbrug, får han en advarsel – et gult kort – og påbydes dermed at reducere sit forbrug af antibiotika. Ordningen er målrettet de svinebesætninger, der har et stort og rutinemæssigt forbrug, fx i forbindelse med flokbehandling af svin via foder og vand.  Du kan se de nuværende grænseværdier for antibiotikaforbruget til svin her.

Når det gælder landbrugets antibiotikaforbrug, ligger Danmark helt i bund. Men forbruget af antibiotika steg op gennem 00’erne – især til svin. Antibiotikaforbruget til svin udgør ca. 75 procent af det samlede forbrug, hvorfor Gult kort-ordningen retter sig mod forbruget til svin.

Hvad vil det sige at få et gult kort?

Svineproducenten får et gult kort af Fødevarestyrelsen, hvis han eller hun overskrider de grænseværdier, som Fødevarestyrelsen sætter for antibiotikaforbruget. Herefter har landmanden ni måneder til at få forbruget ned under grænseværdierne. Hvis det ikke sker, kan Fødevarestyrelsen blandt andet kræve, at en uvildig dyrlæge besøger producenten og giver opfølgende rådgivning om bl.a. diagnostik, behandling og management i besætningen. Et besøg, som producenten selv skal betale for.

Fødevarestyrelsen foretager udpegning af svinebesætninger med forhøjet antibiotikaforbrug hver måned.

Gult kort-ordningen betales af gebyrer fra de svineproducenter, som ikke formår at holde sig under grænseværdierne.

Grænseværdier for antibiotikaforbrug og vægtningen af ADD'er er dynamisk

Gult kort-ordningen blev indført i 2010. Indledningsvis blev grænserne for antibiotikaforbrug sat, så det forventedes, at ca. 5-10 procent af besætningerne fik et gult kort. Grænseværdierne blev ved ordningens indførsel fastsat til det dobbelte af landsgennemsnittet. Efter indførelsen af Gult kort-ordningen faldt antibiotikaforbruget til svin markant i 2010 og det meste af 2011 – antagelig som resultat af ordningen. På den baggrund besluttede Fødevarestyrelsen at fastholde 2011-grænseværdierne i 2012.

Fra slutningen af 2011 blev der observeret en mindre stigning i forbruget af antibiotika til svin. Grænseværdierne blev derfor justeret pr. 1. september 2012 og igen pr. 28. februar 2014 for at imødegå denne stigning. I 2015 begyndte forbruget igen at falde, mens det i starten af 2016 så ud til at stagnere. På den baggrund blev grænseværdierne ændret pr. 30. juni 2016 med effekt fra 31. marts 2017.

Grænseværdierne blev igen justeret den 31. marts 2017 med effekt fra 31. december 2017. Denne ændring blev foretaget med henblik på at nå MRSA-handlingsplanens målsætning om en reduktion i antibiotikaforbruget til svin på 15 pct. fra 2015 til 2018. Primo 2018 kunne det konstateres, at den seneste justering af grænseværdierne ikke var tilstrækkelig til at realisere målet. Derfor blev grænseværdierne justeret yderligere pr. 30 juni 2018 med effekt fra 31. marts 2019. Du kan læse mere om MRSA-handlingsplanens målsætning og den nye model for Gult kort herunder.

MRSA-handlinsplanens målsætning og ny model for Gult kort
I april 2015 indgik den daværende regering aftale med Enhedslisten, SF, Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti om en handlingsplan, der skal bekæmpe husdyr MRSA.
Handlingsplanen opstillede mål for reduktion af antibiotikaforbruget til svin fra 2015 – 2018 på 15 procent. På denne baggrund blev en ny gult kort model implementeret den 30. juni 2016, hvor visse antibiotikatyper tæller mere i landmandens medicinregnskab. Det sker for at sænke forbruget af de antibiotikatyper, som i særlig grad er nødvendige for fortsat at kunne behandle infektioner hos mennesker, eller som udgør en særlig resistensrisiko. Dette gøres ved at vægte de gældende ADD'er med en fastsat faktor (Vægtede ADD'er).

De vægtede ADD'er er dynamiske og forventes evalueret årligt sammen med grænseværdierne. Du kan læse mere om grænseværdierne for antibiotika her og om de vægtede ADD'er her

Antibiotikaforbruget kan også følges i forhold til landsgennemsnittet

Som noget nyt indfører Fødevarestyrelsen en visning af landsgennemsnittet på opgørelsen over antibiotikaforbrug. Det betyder, at den enkelte landmand fremover ikke kun kan se sit forbrug i relation til de gældende grænseværdier, men også i forhold til gennemsnittet for alle hans kolleger (landsgennemsnittet).

 

Ovenfor vises et eksempel på det skærmbillede, som fremkommer, når landmanden gennem landbrugsindberetningen følger sit antibiotikaforbrug.

Læs mere
 
 

 

Lovstof og regler
Du kan læse om reglerne på lovstofsiden – Lægemidler til dyr og sundhedsrådgivning 
 
Ændret 20. februar 2019