Effekter/Symptomer
Det kan hæmme vores omdannelse af hormonet kortisol til kortison. Dette kan resultere i væskeansamlinger i kroppen og forhøjet blodtryk.
Risikogruppe
Personer med for højt blodtryk og børn.
Råd og sundhedsmæssig vurdering
Voksne - særligt gravide - bør ikke spise mere end 50 gram lakrids om dagen. Børn bør ikke spise mere end 25 gram. Hvis du også spiser andre produkter med indhold af lakrids - eksempelvis te, is, chokolade, bolsjer, tyggegummi, gourmetkrydderi, lakridsrødder og kosttilskud med lakrids - så bør du spise endnu mindre lakrids.
Ren lakrids (engelsk lakrids eller rålakrids) har et meget højt indhold af glycyrrhizinsyre, og du bør kun spise det i meget små mængder (op til 2 gram dagligt).
DTU Fødevareinstituttet vurderer, at et indtag af glycyrrhizinsyre på op til 0,5 mg/kg kropsvægt/dag er sikkert for de fleste. For personer med for højt blodtryk er et indtag på op til 0,2 mg/kg kropsvægt/dag sikkert.
Ændret 28. oktober 2022