Fødevarekontaktmaterialer af glas er omfattet af de specifikke bestemmelser, der gælder for afsmitning af bly og cadmium fra keramik til fødevarer. De øvrige indholdsstoffer skal vurderes konkret ud fra viden om sammensætning og evt. sundhedsskadelig effekt, jf. Forordning nr. 1935/2004, artikel 3.
Specielt bør man ved vurdering af afsmitning af bly fx fra krystalglas inddrage de konkrete forhold samt anvendelsesområdet.
Fødevarestyrelsen har således vurderet, at krystalglas ikke bør anvendes til opbevaring af fødevarer, fx som hedvinskarafler, der står i længere tid med indhold af vin.
Fødevarestyrelsen har ligeledes vurderet anvendelsen af krystalglas som drikkeglas og fundet, at denne anvendelse er acceptabel, da vinen kun er i glasset i kort tid.
Faktaark om keramik, glas og porcelæn
Spørgsmål og svar om skadelige stoffer fra skruelåg på glas
Visse stoffer i skruelåg har vist sig at have en skadelig virkning på forsøgsdyr. Derfor er man opmærksom på, om stofferne kan skade mennesker.
Hvilke skadelige stoffer kan vandre fra skruelåg på glas over i maden?
Det er fx stofferne ESBO (epoxideret sojabønneolie) og visse ftalater (diisononyl phthalate, di-isodecyl phthalate og DEHP), der kan vandre. Alle disse stoffer er vurderet af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og har fået tildelt en værdi for tolerabelt dagligt indtag (TDI). TDI er en grænse for, hvor meget af stoffet et menneske kan tåle at få hver dag over et helt liv, uden at det er sundhedsskadeligt.
Hvad er det i skruelåget, der kan udskille de skadelige stoffer?
Skruelågene til glas består af en metaldel og en plastpakning. Det er plastpakningen og evt. overfladelakken, der kan udskille skadelige stoffer.
Lovstof og regler om fødevarekontaktmaterialer
Ændret 17. maj 2022
