Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Gadehunde og andre herreløse dyr fra udlandet

Tænk dig om, før du kaster din kærlighed på en gadehund eller et andet herreløst dyr fra udlandet.

​​​​​​​​​​​Hvor god hensigten end kan være, så kan ​​der være en alvorlig bagside ved at tage en gadehund eller et herreløst dyr med sig hjem fra udlandet. Selvom dyrene måske virker og ser sunde ud, kan de nemlig være smittet med sygdomme, som kan smitte ikke bare andre dyr, men også mennesker.

EU's indførselskrav til dyr tager udgangspun​kt i, at man kender dyrenes oprindelse, hvilket ikke er tilfældet for herreløse dyr. Selvom dyrene lever op til kravene, er det dermed ikke en garanti for, at dyrene ikke er smittet med sygdomme. Kravene stiller nemlig ikke krav om vaccinationer, behandlinger eller test for de sygdomme, som man kan forvente at finde hos gadehunde eller andre herreløse dyr. Der er på nuværende tidspunkt ikke regler, der forbyder indførsel af herreløse dyr, hvis dyrene indføres i overensstemmelse med indførselskravene.

Du kan derfor risikere at tage et dyr med hjem, som bærer en ​smitsom sygdom, og som enten selv bliver sygt, smitter andre dyr, eller smitter dig og din familie. Der kan endda være tale om ret alvorlige sygdomme.

Der findes allerede flere eksempler på, at gadehunde og gadekat​te er blevet indført til EU fra lande, hvor rabies forekommer, og hvor dyrene efterfølgende har fået symptomer på rabies – i visse tilfælde også selvom de var blevet vaccineret imod rabies, inden de blev indført til EU.

Rabies er en meget alvorlig sygdom, som kan smitte til både mennesker og dyr. Der findes ingen behandling mod rabies, når der først ses symptomer, og den vil derfor altid vil have en dødelig udgang.


Læs mere om rabies her

Gadehunde kan være smitte med en lang række sygdomme, hvoraf mange er zoonoser og derfor også kan smitte til mennesker.

Læs mere i DTU Veterinærinstituttets rapport: Smitterisici ved indførsel af hunde til Danmark fra andre lande
 
Svært at vurdere dyrets sundhedsstatus
Når dyr er uden ejere, ved man af gode grunde ikke, hvor de har været, hvad de har spist, eller hvad de har været udsat for. Dyrene vil typisk ikke være blevet tilset af en dyrlæge under deres opvækst, og der kan være risiko for, at de har haft kontakt med sygdoms-inficerede vilde eller døde dyr og dermed selv være blevet smittet. Adfærdsmæssigt har de også en mere vild natur, end kæledyr almindeligvis har. 

Det kan være meget svært at afgøre, hvilke sygdomme man skal lade sådanne dyr undersøge, teste eller behandle for, da mange af sygdommene ikke overvåges, fordi ikke forekommer hos almindelige kæledyr.
 
Endelig skal man huske på, at der kan være tale om dyr, som har været udsat for psykisk belastende omgivelser, eller som har været underernæret i længere tid. Dyrene kan derfor både have svære adfærdsmæssige problemer eller være svækket, fx af kroniske sygdomme, som ikke forekommer i Danmark. Det vil ofte betyde store udgifter til dyrlægebehandlinger, som senere hen typisk ender i en aflivning.
 
Alt dette gør det særligt risikabelt at adoptere gadedyr fra udlandet. Tænk dig derfor grundigt om, før du overhovedet overvejer at tage herreløse dyr med hjem fra udlandet for at holde dem som kæledyr.
 
Vær desuden opmærksom på, at der er regler for, hvilke eksotiske dyr man som privatperson må holde.

Link til Bekendtgørelse​ om privates hold af visse d​yr
 
Hvad kan jeg gøre for at hjælpe nødlidende eller herreløse dyr
I stedet for at redde gadehunde eller herreløse dyr ét ad gangen, kan man fx donere penge til lokale organisationer eller foreninger, så de får bedre muligheder for at hjælpe dyrene dér, hvor de er. Årsagen til, at der lever dyr på gaden, skal løses lokalt. Du bør helt klart også overveje, hvad der er bedst for dyret. Uanset hvor velmenende hensigten ellers er, medfører det dyret en masse stress at blive håndteret af mennesker, undersøgt af dyrlæger, transporteret og udsat for helt nye omgivelser. Det er altså ikke altid det bedste for sådanne dyrs skrøbelige tilstand at blive samlet op fra gaden og bragt til et nyt hjem. At få fred kan ofte være den bedste løsning.
 
Herreløse dyr i Danmark
På danske dyreinternater modtages der dagligt dyr, som man enten har fundet, eller som folk af den ene eller anden grund ikke kan have hos sig mere. De dyr har også brug for et nyt hjem og en kærlig familie, og de udgør slet ikke den samme sundhedsrisiko som udenlandske dyr, der kan være bærere af alvorlige sygdomme.
 
Skal hunden med på ferie?
Ligesom det kan være risikabelt at tage dyr med sig hjem fra udlandet, skal du også være opmærksom på, at der kan være risici forbundet med at tage kæledyr med på ferie i udlandet.
 
Der forekommer flere sygdomme i udlandet, som de normale vaccinationsprogrammer, som dyrlægerne anbefaler til katte og hunde i Danmark, ikke beskytter mod. Du kan derfor udsætte dit kæledyr for en unødig smitterisiko ved at tage det med til udlandet.

Tal med din dyrlæge om, hvilke tiltag det vil være godt at foretage før, under og efter ferien, fx vaccinationer, ormekur og behandlinger mod flåter, lopper og myg. Selvom man kan forebygge en del, er der aldrig nogen garanti for, at dyret ikke bliver smittet alligevel. Så overvej gerne i samråd med din dyrlæge og afhængigt af, hvor i verden du skal hen, hvad der er sikrest at gøre.
 

 

 

Anskaffelse af katAnskaffelse af kathttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Anskaffelse-af-kat.aspx02182aspx0htmlEmneside
Køb af hund og opdræt af hundKøb af hund og opdræt af hundhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Anskaffelse-af-hund.aspx02181aspx0htmlEmneside
Herreløse katteHerreløse kattehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Herreloese-katte.aspx02356aspx0htmlEmneside
DyrskuerDyrskuerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dyrskuer.aspx02260aspx0htmlEmneside
KæledyrKæledyrhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kæledyr.aspx02434aspx0htmlEmneside
Listede landeListede landehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Listede-lande.aspx02475aspx0htmlEmneside
Pasningsvejledning - Sådan passer du dit kæledyrPasningsvejledning - Sådan passer du dit kæledyrhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Pasningsvejledning.aspx02551aspx0htmlEmneside
EU-krav om behandling mod rævens dværgbændelormEU-krav om behandling mod rævens dværgbændelormhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/EU-krav-om-behandling-mod-Raevens-Dvaergbaendelorm.aspx02288aspx0htmlEmneside
Indgangssteder for ikke-kommerciel flytning af kæledyrIndgangssteder for ikke-kommerciel flytning af kæledyrhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Indgangssteder-for-indførsel-af-kæledyr.aspx02417aspx0htmlEmneside
Smitterisici ved indførsel af hunde til Danmark fra andre landeSmitterisici ved indførsel af hunde til Danmark fra andre landehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Smitterisici-ved-indfoersel-af-hunde-til-Danmark-fra-andre-lande.aspx02613aspx0htmlEmneside
Rabiesantistof-titreringstestRabiesantistof-titreringstesthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Rabiesblodprøve.aspx02566aspx0htmlEmneside
RabiesvaccinationRabiesvaccinationhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Rabiesvaccination.aspx02569aspx0htmlEmneside
DyrehandlereDyrehandlerehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dyrehandlere.aspx02250aspx0htmlEmneside
HundelovenHundelovenhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Forbudte-hunderacer.aspx02317aspx0htmlEmneside
EU-selskabsdyrspasEU-selskabsdyrspashttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/EU-Selskabsdyrspas.aspx02289aspx0htmlEmneside
Døde dyrDøde dyrhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Døde-dyr.aspx02247aspx0htmlEmneside
Rabies hos andre dyr end flagermusRabies hos andre dyr end flagermushttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Rabies-hos-dyr.aspx02567aspx0htmlEmneside
Info til dyrlæger om rejse med kæledyr Info til dyrlæger om rejse med kæledyr https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Info-til-dyrelæger-om-rejse-med-kæledyr-.aspx02430aspx0htmlEmneside

Ændret 12. januar 2017