Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Fugleinfluenza

Fugleinfluenza (aviær influenza) er en smitsom virussygdom, som rammer fugle. Sygdommen kan medføre en dødelighed hos fjerkræ på op til 100 %.

​​Alle fuglearter kan rammes af fugleinfluenza, men der er st​​​ore variationer i de forskellige fuglearters følsomhed med hensyn til at udvikle egentlige symptomer på sygdommen. Kalkuner og høns er de mest følsomme, mens vandfugle generelt er langt mere modstandsdygtige.

Fugleinfluenza forårsages af vira af familien​​​ Orthomyxoviridae, slægten influenzavirus A. Influenza A-virus inddeles i undertyper på baggrund af deres H- og N-antigener.

​​For øjeblikket kendes der 16 H-undertyper (H1–H16) og 9 N-undertyper (N1–N9). Et influenza A-virus har 1 H-antigen og 1 N-antigen; alle kombinationer er tilsyneladende mulige. De mest sygdomsfremkaldende er fundet i undertyperne H5 og H7. Influenza A-virus er også fundet hos mennesker, heste, svin og enkelte andre pattedyr.

Influenza A-virus inddeles i to grupper på grundlag af der​​es evne til at forårsage sygdom hos modtagelige fugle:

  • Højpatogen aviær influenza (HPAI), som forårsager en særdeles alvorlig sygdom, der er kendetegnet ved en generaliseret infektion af det inficerede fjerkræ og kan medføre en meget høj flokdødelighed. Indtil videre er det kun virus af undertyperne H5 og H7, der er påvist som årsag til HPAI.

  • Lavpatogen aviær influenza (LPAI), som forårsager en mild sygdom hos fjerkræ, primært i luftvejene, medmindre der indtræder en forværring som følge af andre samtidige infektioner eller faktorer. LPAI H5 og H7 har evnen til at kunne ændre sig til den højpatogene type.

 
Sygdomstegn ved fugleinfluenza
Tidlige tegn på smitte kan være appetitløshed, nedsat drikkelyst og forholdsvis lille dødelighed. Men sygdommen kan også pludselig optræde i en flok, hvor mange fugle dør. Enten uden forvarsel eller med minimale tegn på nedstemthed, appetitløshed, pjusket fjerdragt og feber.

De klassiske kliniske symptomer på HPAI er en pludselig høj dødelighed, ophørt æglægning, luftvejssymptomer, øjenbetændelse med tåreflåd, betændelse i hovedets hulrum, diarré og eventuelt væskeansamlinger samt blåfarvning af huden, især i hovedet.
 
Svømmefugle, der ikke er særligt modtagelige for sygdommen, viser kun svage eller ingen kliniske symptomer.

Generelt er symptomerne mere markante, jo længere fuglene er i live. Tidslinjen for udviklingen af symptomer afhænger af virusset, fuglearten, den oprindelige infektionsdosis samt opdrætssystem.
 
Smitte
Smittede fugle udskiller virus via sekreter fra luftvejene og gennem afføring. Smitten overføres nemt med inficeret foder og drikkevand. Smitten kan overføres med beklædning, fodersække, ikke-desinficerede rugeæg, redskaber, maskiner m.v. Vilde fugle, især trækkende vandfugle, udgør et reservoir for influenza A-virus.
 
Mennesker, samt andre dyrearter end fjerkræ, kan smittes med fugleinfluenza. Svin udgør et reservoir for visse influenza A-virus. Det er påvist, at nogle stammer af AI-virus kan inficere svin, og der er en risiko for, at inficerede svin kan overføre sygdommen til fjerkræ og andre modtagelige arter, herunder mennesker. Der har hidtil ikke været naturligt forekommende eksempler på, at svin har videreført AI- virus af undertype H5 og H7.
 
Katte er i sjældne tilfælde set smittet med AI-virus af typen H5N1. Smitten sker ved meget tæt kontakt med inficerede fugle (fx katte, der fanger og æder vilde fugle smittet med aviær influenza). Desuden er det i meget sjældne tilfælde set, at andre kattedyr, sæler, hvaler, hunde, mink og ildere/fritter er smittet med aviær influenza.
 
Behandling, bekæmpelse og kontrol
Sygdommen er anmeldepligtig, og der bliver ikke foretaget behandling. Hvis der opstår en mistanke om fugleinfluenza, der ikke kan afvises af Fødevarestyrelsen, bliver den berørte besætning sat under offentligt tilsyn. Det betyder bl.a., at der ikke må flyttes dyr fra besætningen, og der bliver udtaget prøver til undersøgelse på Veterinærinstituttet.
Fødevarestyrelsen opsporer, om der kan være sket smitte til andre besætninger. Besætninger, der har haft kontakt til den mistænkte besætning, bliver også sat under offentligt tilsyn.
 
Ved positiv diagnose skal fjerkræet aflives. Kadaverne bortskaffes, og der foretages en grundig rengøring og desinfektion af besætningsarealer. Der oprettes zoner omkring den ramte besætning, hvor der gælder en række restriktioner. Der oprettes også zoner (områder) omkring fundstedet af en vild fugl smittet med højpatogen fugleinfluenza H5N1.
 
Forekomst
Udbrud af højpatogen aviær influenza (HPAI) i fjerkræ kendes tilbage til år 1959, hvor det første udbrud med HPAI H5N1 skete i høns i Skotland. Frem til omkring år 2003 har der været ca. 20 udbrud med HPAI H5 eller H7 virus på verdensplan, og frekvensen af udbrud har været stigende. De fleste udbrud har været i høns, som typisk har involveret fra tusindvis til millioner af dyr.
 
I år 2003 ændrede situationen sig imidlertid dramatisk, idet HPAI H5N1 af asiatisk oprindelse blev vidt udbredt i dele af Asien og derefter bredte sig til Europa og Afrika, hvor virus har været årsag til udbrud i vilde fugle og/eller fjerkræ i over 60 lande, heraf 24 europæiske. Udover at være et problem i fjerkræproduktionen, anses HPAI H5N1 virus for at være en betydelig human trussel med mere end 300 fatale tilfælde og en frygt for, at dette virus vil kunne udvikle sig til et virus med høj dødelighed og med pandemisk potentiale.

I marts 2006 blev der for første gang i Danmark konstateret HPAI H5N1 i en død vild fugl. I alt blev der i 2006 fundet 44 tilfælde af HPAI H5N1 i døde vilde fugle i Danmark. I maj 2006 blev der for første gang i Danmark også konstateret udbrud af HPAI H5N1 i et hobbyfjerkræhold på Fyn. Det antages, at besætningen blev smittet fra de vilde fugle.

I forbindelse med det danske overvågningsprogram for lavpatogen fugleinfluenza af typen H5 og H7 hos fjerkræ og opdrættet fjervildt er der påvist LPAI (typerne H5N2, H5N3, H7N1 og H7N7) i flere besætninger med svømmefugle. I de fleste tilfælde antages smitten at være kommet fra vilde fugle, men i ét tilfælde var der tale om kontaktsmitte mellem besætninger. 
 
Spørgsmål og svar om fugleinfluenza
Fødevarestyrelsen har samlet svar på en række typiske spørgsmål om fugleinfluenza. Læs dem på siden Spørgsmål og svar om fugleinfluenza.
 
Links til andre relevante sider

FAO – FN's fødevare- og landbrugsorganisation (engelsk)
Hjemmesiden har informationer om prøveresultater for fugleinfluenza, fakta om fugleinfluenzatyper og informationer ​​om smitt​e til andre dyr. 
Hjemmesiden har informationer om spredning af fugleinfluenza blandt mennesker og rejsevejledninger til berørte la​nde. 

Sundhedsstyr​elsen
​Hjemmesiden har information om, hvordan mennesker kan besky​tte sig mod fugleinfluenza.
 
Lovstof og regler

 

 

A- og B-områder ved udbrud af H5N1 i fjerkræA- og B-områder ved udbrud af H5N1 i fjerkræhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/A--og-B-områder-ved-udbrud-af-H5N1-i-fjerkræ.aspx06390aspx0htmlEmneside
Aviær Influenza - retningslinjer for udstedelse af certifikater til tredjelandeAviær Influenza - retningslinjer for udstedelse af certifikater til tredjelandehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Aviaer-Influenza-retningslinier-for-udstedelse-af-certifikater-til-tredjelande.aspx06395aspx0htmlEmneside
Forebyggende beskyttelsesforanstaltninger mod fugleinfluenzaForebyggende beskyttelsesforanstaltninger mod fugleinfluenzahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Forebyggende-beskyttelsesforanstaltninger-mod-fugleinfluenza.aspx06577aspx0htmlEmneside
Regler for adskillelse af fugle -og fjerkræarterRegler for adskillelse af fugle -og fjerkræarterhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fugleinfluenza-og-regler-for-adskillelse-af-arter.aspx06586aspx0htmlEmneside
Fugleinfluenza og smittebeskyttelseFugleinfluenza og smittebeskyttelsehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fugleinfluenza-og-smittebeskyttelse.aspx06587aspx0htmlEmneside
Fugleinfluenza hos hobbyfjerkræFugleinfluenza hos hobbyfjerkræhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hobbyfjerkræ-og-fugleinfluenza.aspx06617aspx0htmlEmneside
Højpatogen H5N1 i vilde fugleHøjpatogen H5N1 i vilde fuglehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Højpatogen-H5N1-i-vilde-fugle.aspx06618aspx0htmlEmneside
Lavpatogen fugleinfluenza hos fjerkræ og fugleLavpatogen fugleinfluenza hos fjerkræ og fuglehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Lavpatogen-fugleinfluenza-hos-fjerkræ-og-fugle.aspx06654aspx0htmlEmneside
Opdræt af fjervildtOpdræt af fjervildthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Opdræt-af-fjervildt-og-fugleinfluenza.aspx06714aspx0htmlEmneside
Overvågning for fugleinfluenza i fjerkræ og opdrættet fjervildtOvervågning for fugleinfluenza i fjerkræ og opdrættet fjervildthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overvågning-af-fugleinfluenza-i-fjerkræ-og-opdrættet-fjervildt.aspx06725aspx0htmlEmneside
Undgå fugleinfluenza i udlandetUndgå fugleinfluenza i udlandethttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Rejse-i-udlandet-og-fugleinfluenza.aspx06758aspx0htmlEmneside
Fugleinfluenza-udbrud i DanmarkFugleinfluenza-udbrud i Danmarkhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Sidste-nyt-om-fugleinfluenza.aspx06786aspx0htmlEmneside
Smittebeskyttelse i fjerkræbesætningerSmittebeskyttelse i fjerkræbesætningerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Smittebeskyttelse-i-fjerkræbesætninger.aspx06797aspx0htmlEmneside
Spørgsmål og svar om fugleinfluenzaSpørgsmål og svar om fugleinfluenzahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Spoergsmaal-og-svar-om-fugleinfluenza.aspx06804aspx0htmlEmneside
Fugleinfluenza hos svømmefugleFugleinfluenza hos svømmefuglehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Svømmefugle-og-fugleinfluenza.aspx06829aspx0htmlEmneside
Zoner og områder med fugleinfluenzaZoner og områder med fugleinfluenzahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Zoner-og-områder-med-fugleinfluenza.aspx06886aspx0htmlEmneside
Zoner ved højpatogen fugleinfluenza hos fjerkræ og fugle i fangenskabZoner ved højpatogen fugleinfluenza hos fjerkræ og fugle i fangenskabhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Zoner-ved-højpatogen-fugleinfluenza-hos-fjerkræ-og-fugle-i-fangenskab.aspx06887aspx0htmlEmneside
Fugle skal holdes indendørsFugle skal holdes indendørshttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hold_fugle_indendoers.aspx016549aspx0htmlEmneside
Fugleinfluenza-udbrud i udlandetFugleinfluenza-udbrud i udlandethttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fugleinfluenza-i-udlandet.aspx016956aspx0htmlEmneside
Spørgsmål og svar om den aktuelle situationSpørgsmål og svar om den aktuelle situationhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Spørgsmaal_og_svar_om_den_aktuelle_situation.aspx017151aspx0htmlEmneside
Dyrlægers rolle ved udbrud af fugleinfluenzaDyrlægers rolle ved udbrud af fugleinfluenzahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dyrlaegers_rolle_ved_udbrud_af_fugleinfluenza.aspx020463aspx0htmlEmneside
Fugleinfluenza - den aktuelle situationFugleinfluenza - den aktuelle situationhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fugleinfluenza_den_aktuelle_situation.aspx020475aspx0htmlEmneside

Ændret 25. april 2016