Alle frugt- og grøntvirksomheder og f.eks. supermarkeder, restauranter, kantiner, cateringvirksomheder og smørrebrødsforretninger skal have en god hygiejne omkring frugt og grønt, uanset om produkterne er importeret eller dansk produceret. På overfladen af frugt og grønt kan der sidde sygdomsbakterier eller virus. De kan stamme fra jord, forurenet vandingsvand eller gødning eller kan skyldes dårlig håndhygiejne hos de personer, der høster, pakker og håndterer frugt og grønt.
Få styr på frugt og grønt i din egenkontrol
Det er virksomhedens ansvar at sikre, at virksomhedens frugt og grønt ikke gør forbrugerne syge. Virksomheder skal derfor stille krav til deres leverandører om, f.eks. at der bruges rent vand til vanding og ikke går husdyr på markerne med grøntsager. Virksomhederne skal føre egenkontrol og bl.a. vurdere, om der kan være risici ved de produkter, virksomheden sælger, og håndtere disse risici.
Importørerne kan bruge laboratorieundersøgelser for at tjekke, om leverandørerne overholder kravene.
Se denne guide: "Få styr på frugt og grønt i din egenkontrol"
Se denne planche om fokuspunkter i egenkontrollen med frugt og grønt
Hygiejnen glipper i nogle lande
Når der er bakterier og virus på frugt og grønt, kan det skyldes, at man i nogle lande kan finde på at bruge snavset vand til at vande eller skylle grøntsagerne med. Frugt og grønt fra eksotiske lande kan være vandet med beskidt vand med rester af afføring fra dyr og mennesker. Bakterier og virus kan også komme fra dårlig håndhygiejne hos de mennesker, der høster. Hygiejnen kan være mangelfuld ved høst, lagring, transport, forarbejdning og salg. F.eks. er det vigtigt, at bærplukkere har gode toiletforhold, kan få vasket hænder og ved, at det er vigtigt at vaske hænder. Det er også vigtigt, at lagerområderne er fri for skadedyr, og at transportmidlerne er rene.
Ved import af produkter fra tredjelande er der ikke alle steder de samme krav til hygiejne ved produktion og håndtering af frugt og grønt som i Europa.
Bakterier og virus i frugt og grønt - mikrobiologiske kriterier
Forurenet frugt og grønt kan give sygdom, hvis ikke det bliver skyllet eller behandlet korrekt, inden det bliver spist.
Der er mikrobiologiske kriterier for salmonella og Listeria monocytogenes for spirer, spiseklare snittede frugter og grøntsager, samt drikkeklar upasteuriseret frugt- og grøntsagssaft. Herudover er der proceshygiejniske mikrobiologiske kriterier for E. coli for spiseklare snittede frugter og grøntsager samt drikkeklar upasteuriseret frugt- og grøntsagssaft. For de øvrige produkttyper er der ikke mikrobiologiske kriterier, men produkterne skal selvfølgelig være sikre at spise. Varerne må ikke markedsføres, hvis de er farlige, sundhedsskadelige eller uegnede til menneskeføde.
Frugt og grønt, man bør være særlig opmærksom på
Hvert år udpeger Fødevarestyrelsen særlige risikoprodukter af frugt og grønt. I perioden 2014-2016 blev salat (hoveder og salatmix), spirer og frosne bær udpeget til at udgøre den største risiko for sygdom på grund af frugt og grønt blandt danske forbrugere. Udpegningen af risikoprodukter er med til at påvirke anbefalingerne for håndtering af frugt og grønt – både til forbrugere og fødevarevirksomheder.
Sådan bliver risikoprodukterne udpeget
Risikoprodukter af frugt og grønt bliver udpeget på baggrund af kontrol- og overvågningsprojekter, kontrol af fødevarevirksomheder samt risikorangering foretaget af Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
Fødevarestyrelsens Fødevareberedskabsenhed registrerer og opklarer fødevarerelaterede sygdomsudbrud i Danmark. Ad den vej får man information om, hvilke bakterier og virus samt hvilke typer af frugt og grønt der har gjort forbrugere syge. Sygdomsudbruddene munder fra tid til anden ud i særlige råd for, hvordan man skal håndtere specifikke produkter.
Hvert år overvåger Fødevarestyrelsen forekomsten af bakterier mv. i frugt og grønt. Herudover udtager Fødevarestyrelsen som led i kontrollen af fødevarevirksomheder prøver af frugt og grønt for at undersøge, om de mikrobiologiske kriterier for sygdomsfremkaldende mikroorganismer bliver overholdt. Resultaterne fra denne overvågning og kontrol indikerer i hvilke typer frugt og grønt, der er problemer med forurening af bakterier og virus. På baggrund af resultaterne vurderer Fødevarestyrelsen, om der skal opstilles anbefalinger om håndtering af specifikke produkter af frugt og grønt.
DTU´s model for risikorangering af frugt og grønt
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har udviklet en særlig risikorangeringsmodel, som rangordner de typer af frugt og grønt, der udgør den største risiko for sygdom hos forbrugere i Danmark. Risikorangerings-modellen bliver opdateret hvert år. Fødevarestyrelsen bruger modellen til at udpege de produkter, der bør være særligt fokus på i kommende overvågnings- og kontrolprojekter.
Se rapporten fra DTU om risikorangering her
Det er et krav, at alle fødevarevirksomheder skal koge frosne hindbær, som bruges i f.eks. smoothies, som kagepynt og deserter, der ikke bliver varmet op. Baggrunden er, at mange forbrugere er blevet syge af udenlandske frosne hindbær.
Ændret 26. januar 2023
