Ind imellem kan du høre eller læse i nyhederne, at drikkevandet fra vandhanerne er forurenet med fx colibakterier. Fx efter større skybrud og oversvømmelser. Det kan også ske, at drikkevandet er forurenet med rester af pesticider. Myndighederne vurderer da risikoen og melder ud, hvilke forholdsregler forbrugerne bør tage. Følg altid myndighedernes anvisninger for forurenet vand.
Hvis du er virksomhed, så læs mere i Hygiejnevejledningens afsnit
10.9 Forurening af drikkevand i virksomheden
Drikkevand forurenet med bakterier? Kog vandet!
Hvis der er colibakterier i vand, kan der også kan være sygdomsbakterier og virus i vandet. Det sker heldigvis sjældent, men når det sker, bør forbrugerne tage en række foranstaltninger for at undgå at blive syge af vandet: Kog vandet! - Det vand, du bruger til madlavning, og det vand, du drikker, skal være kogt. Alternativt må du bruge fx rent flaskevand.
Hvilke sygdomssymptomer skal jeg holde øje med, hvis jeg har drukket forurenet drikkevand – og hvad risikerer jeg i værste fald?
Du skal især være opmærksom, hvis du får diarré, opkast og feber efter at have drukket forurenet vand. Mange maveproblemer går over af sig selv i løbet af et par dage. Men hvis det fortsætter eller bliver værre (blod i afføringen, feber), skal du søge læge. Der kan nemlig være tale om en infektion med fx salmonella eller campylobacter.
Hvem er mest udsat for at blive syg, hvis der er forurenet vand i vandhanen?
Alle kan blive syge af at drikke forurenet vand. Risikoen er større, hvis man i forvejen har en anden sygdom og nedsat immunforsvar. Risikoen er også større, hvis drikkevandet er forurenet med kloakvand med store mængder bakterier og virus.
Madvarer fra oversvømmede kældre m.v.
Mange opbevarer madvarer i kælderen. Hvis kælderen bliver oversvømmet med kloakvand eller regnvand, kan madvarerne blive forurenet med sygdomsbakterier og virus.
Hvis fødevarer har været i kontakt med forurenet vand, bør du som udgangspunkt:
Kassere madvarer, der ikke er pakket ind eller ikke er pakket i vandtæt emballage.
Kassere fødevarer i emballage, der ikke kan vaskes og desinficeres grundigt.
Madvarer, der er pakket i vandtæt emballage, kan du kun bruge, hvis du vasker og desinficerer emballagen grundigt.
Konservesdåser og flasker kan du bruge, hvis du vasker dem grundigt i rent vand med desinfektionsmiddel (fx 2 dl Klorin eller Rodalon pr. 5 liter vand) og skyller efter med rent vand. Du skal dog være opmærksom på, at bakterier og virus er bittesmå og kan gemme sig steder på dåser og flasker, hvor det kan være svært at komme til med skurebørsten, fx under skruelåg og folien om halsen på en vin.
Drikkevand forurenet med pesticider
Fund af små mængder pesticidrester i drikkevand vil i de fleste tilfælde ikke være sundhedsskadeligt. Myndighederne skal først vurdere den konkrete risiko for at klarlægge konsekvenserne af en pesticidforurening, herunder vurdere forholdsreglerne for brug af det forurenede vand.
Er der risiko for at blive syg, hvis der er pesticidrester i vandet?
Styrelsen for Patientsikkerhed har til opgave at vurdere den sundhedsmæssige konsekvens for forbrugere, når der er pesticidrester i drikkevandet. Hvis Styrelsen for Patientsikkerhed rådgiver forbrugere om ikke at bruge det forurenede vand i madlavningen mv., bør fødevarevirksomheder som udgangspunkt følge de samme anvisninger.
Fødevarestyrelsen vurderer, hvordan vandforureningen vil eller kan påvirke produktion af fødevarer og af foder, samt eventuelle forholdsregler for husdyr til fødevareproduktion mv.
Konkret sag fra foråret 2019 om fund af nedbrydningsproduktet chlorothalonil-amidsulfonsyre
Styrelsen for Patientsikkerhed har frarådet borgere at drikke vand fra visse vandværker efter fund af et nedbrydningsprodukt: chlorothalonil-amidsulfonsyre. Det kan nemlig ikke kan udelukkes, at stoffet kan skade arveanlæggene, og at det derfor kan være sundhedsskadeligt at indtage vand med dette stof.
Fødevarestyrelsen vurderede, at fødevarevirksomheder i de berørte områder ikke måtte bruge vandværksvandet i produktionen af fødevarer, hverken som fx ingrediens, til at brygge kaffe og te, eller til at vaske eller koge frugt og grønt osv. Fødevarevirksomheder måtte dog gerne bruge vandet til rengøring mv., hvor det ikke indgår direkte i produktion af fødevarer. Tilsvarende blev det vurderet, at borgere ikke skulle bruge vandet direkte på spiseklare fødevarer, fx til at skylle salat. Dette vil svare til at skylle frugt og grønt i det forurenede vand, som man heller ikke bør gøre.
Endvidere vurderede Fødevarestyrelsen, at man i en begrænset periode, indtil problemet med indhold af chlorothalonil-amidsulfonsyre i drikkevandet er løst, kunne spise animalske produkter fra dyr, der havde indtaget vandet, lige som det tilsvarende var Fødevarestyrelsens vurdering, at produktionsdyr i samme midlertidige periode gerne måtte indtage vandet.
