Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Forurenet drikkevand

Hvis drikkevandet i vandhanen er forurenet med fx pesticidrester eller colibakterier, kan du risikere at blive syg af vandet. Tag derfor nogle forholdsregler ved madlavning i hjemmet.

Ind imellem kan du høre eller læse i nyhederne, at drikkevandet fra vandhanerne er forurenet med fx colibakterier. Det kan ske fx ved større skybrud og oversvømmelser. Det kan også ske, at drikkevand er forurenet med rester af pesticider. Myndighederne vurderer da risikoen ved fundet af pesticidrester i drikkevandet, inden de melder ud, hvilke forholdsregler forbrugerne bør tage.
Drikkevand forurenet med bakterier
Hvis der er colibakterier i vand, kan der også kan være sygdomsbakterier og virus i vandet. Det sker heldigvis sjældent, men når det sker, bør forbrugerne tage en række foranstaltninger for at undgå at blive syge af vandet: Kog vandet - det vand, du bruger til madlavning, og det vand, du drikker, skal være kogt. Alternativt må du bruge fx rent flaskevand eller vand hentet fra vandværker med rent vand.
 

Hvilke sygdomssymptomer skal jeg holde øje med, hvis jeg har drukket forurenet drikkevand – og hvad risikerer jeg i værste fald?

Du skal især være opmærksom, hvis du får diarré, opkast og feber efter at have drukket forurenet vand. Mange maveproblemer går over af sig selv i løbet af et par dage. Men hvis det fortsætter eller bliver værre (blod i afføringen, feber), skal du søge læge. Der kan nemlig være tale om en infektion med fx salmonella eller campylobacter. 
 

Hvem er mest udsat for at blive syg, hvis der er forurenet vand i vandhanen?

Alle kan risikere at blive syge af at drikke forurenet vand. Risikoen er større, hvis man i forvejen har en anden sygdom, så man har nedsat immunforsvar. Risikoen er selvfølgelig også større, hvis drikkevandet er forurenet med kloakvand, der kan indeholde store mængder af skadelige bakterier og virus.
 
Madvarer fra oversvømmede kældre m.v.
Du bør kassere fødevarer i emballage, der ikke kan vaskes og desinficeres, hvis varerne har været i kontakt med forurenet vand.
 

Skal flasker, dåsemad og lignende, der har stået i fx oversvømmede kældre, kasseres?

Som udgangspunkt kan du godt bruge intakt konserves og uåbnede flasker, hvis du vasker dem grundigt i rent vand med desinfektionsmiddel (fx 2 dl Klorin eller Rodalon pr. 5 liter vand) og skyller efter med rent vand.

Flasker med fx øl og sodavand (flasker med kapsel eller skruelåg) bør dog kasseres, hvis de har været helt oversvømmet med overfladevand/kloakvand. Man kan nemlig ikke rengøre disse flasker fuldstændigt ved kapsel/skruelågslukningen. 
Drikkevand forurenet med pesticider 
Fund af små mængder pesticidrester i drikkevand vil i de fleste tilfælde ikke være sundhedsskadeligt. Myndighederne skal først vurdere den konkrete risiko for at klarlægge konsekvenserne af en pesticidforurening, herunder vurdere forholdsreglerne for brug af det forurenede vand. 
 

Er der risiko for at blive syg, hvis der er pesticidrester i vandet?

Styrelsen for Patientsikkerhed (https://stps.dk/) har til opgave at vurdere den sundhedsmæssige konsekvens for forbrugere, når der er pesticidrester i drikkevandet. Hvis Styrelsen for Patientsikkerhed rådgiver forbrugere om ikke at bruge det forurenede vand i madlavningen mv., bør fødevarevirksomheder som udgangspunkt følge de samme anvisninger.
 
Fødevarestyrelsen vurderer, hvordan vandforureningen vil eller kan påvirke produktion af fødevarer og af foder, samt eventuelle forholdsregler for husdyr til fødevareproduktion mv.

 

Konkret sag om fund af nedbrydningsproduktet chlorothalonil-amidsulfonsyre (foråret 2019)

Styrelsen for Patientsikkerhed har frarådet borgere at drikke vand fra visse vandværker efter fund af et nedbrydningsprodukt: chlorothalonil-amidsulfonsyre. Det kan nemlig ikke kan udelukkes, at stoffet kan skade arveanlæggene, og at det derfor kan være sundhedsskadeligt at indtage vand med dette stof.

Fødevarestyrelsen vurderede, at fødevarevirksomheder i de berørte områder ikke måtte bruge vandværksvandet i produktionen af fødevarer, hverken som fx ingrediens, til at brygge kaffe og te, eller til at vaske eller koge frugt og grønt osv. Fødevarevirksomheder måtte dog gerne bruge vandet til rengøring mv., hvor det ikke indgår direkte i produktion af fødevarer. Tilsvarende blev det vurderet, at borgere ikke skulle bruge vandet direkte på spiseklare fødevarer, fx til at skylle salat. Dette vil svare til at skylle frugt og grønt i det forurenede vand, som man heller ikke bør gøre.
 
Endvidere vurderede Fødevarestyrelsen, at man i en begrænset periode, indtil problemet med indhold af chlorothalonil-amidsulfonsyre i drikkevandet er løst, kunne spise animalske produkter fra dyr, der havde indtaget vandet, lige som det tilsvarende var Fødevarestyrelsens vurdering, at produktionsdyr i samme midlertidige periode gerne måtte indtage vandet. 

 

 

Ændret 19. juni 2019