Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Campylobacter forebyggelse og bekæmpelse

I Danmark samarbejder myndigheder, brancheorganisationer og forskningsinstitutioner om at bekæmpe campylobacter.

​​​​Campylobacter er langt fra et enestående dansk problem, og både Danamrk og en lang række andre lande gør et stort arbejde for at bekæmpe campylobacter.
 
Strategi og handlingsplan for campylobacter
Danmark har siden 2003 haft en strategi for at bekæmpe campylobacter i fødevarer, og i 2008 lå den første handlingsplan klar. Strategien og handlingsplanen havde fokus på at reducere forekomsten af campylobacter i produktionen af slagtekyllinger og kyllingekød, fordi kyllingekød er den største kendte kilde til sygdom pga. campylobacter.

Studier har siden vist, at der også er andre smittekilder end kyllingekød. Derfor indeholder både den forrige og den nye handlingsplan indsatser for at få mere viden om disse smittekilder. I den seneste handlingsplan er der bl.a. gennemført et smittekilderegnskab af DTU. Det viser imidlertid, at kyllingekød stadig er den væsentligste kilde til smitte med campylobacter.

Handlingsplanen for 2022-2026 viderefører en stor del af initiativerne i de foregående planer, med indsatser for at reducere campylobacter i flokkene og på slagteriet. De tiltag, som branchen og myndigheder har aftalt for at bekæmpe campylobacter i primærproduktionen (slagtefjerkræproducenter) og på slagterierne (det ferske kød), bliver videreført.

Handlingsplanen viderefører også en koordineret overvågning af de væsentligste føde-varekilder, dvs. primært fjerkrækød, samt af smittede mennesker. Det betyder bl.a., at det er muligt at opspore og stoppe sygdomsudbrud.

SSI vurderer, at ca. én ud af tre bliver smittet med campylobacter på rejser til udlandet. Der bliver derfor også gjort en indsats for at informere forbrugerne om, hvordan de kan undgå at blive smittet under udlandsrejse. Derudover bliver der gjort en indsats for at informere om sikker tilberedning af fersk kyllingekød.  

Det overordnende mål med handlingsplanen er, at færre skal blive  syge pga. campylo-bacter. Der vil derfor blive fastsat mål for at reducere forekomsten af campylobacter i kyllingekødet i løbet af foråret 2022. Det er et mål at fastholde det lave niveau af smittede kyllingeflokke, trods en øget produktion af langsomtvoksende racer, som har større risiko for at blive smittet.


 
 
Forskning i campylobacter
I Danmark er det Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet, der tager sig af risikovurdering af campylobacter. DTU Fødevareinstituttet har i 1998 udarbejdet en risikoprofil for campylobacter og i 2001 en risikovurdering af campylobacter i slagtekyllinger i Danmark.
 
Risikoprofilen og risikovurderingen danner det videnskabelige grundlag for Fødevarestyrelsens håndtering af campylobacter i fødevarer. Den viser blandt andet, at der er væsentlig lavere risiko ved at spise kyllingekød, som har været frosset.
 
Fødevarestyrelsen har sammen med SEGES, Landbrug og Fødevarer, DTU FOOD, Dansk Gartneri og Miljøstyrelsen undersøgt risikoen for, at campylobacter kan spredes fra primærproduktionen til fødevarer eller vandforsyning. 
 
I 2016 og 2017 opstillede DTU, Fødevareinstituttet, et nyt smittekilderegnskab for campylobacter. Det viste bl.a., at kylling fortsat er én af de største kilder til smitte med campylobacter i Danmark, men at der også er andre større kilder, fx kvæg. Smittekilderegnskabet har sammen med et case-kontrol studie fra SSI dannet grundlag for en stor del af de nye indsatser i handlingsplanen over for campylobacter.

Se risikovurdering af campylobacter i slagtekyllinger her - engelsk med sammendrag på dansk

Se rapporten  her om campylobacter – mulig spredning fra primærproduktionen.

Se smittekilderegnsskabet fra DTU her: Source attribution of Campylobacter infections in Denmark

 

Overvågning af og kontrol med campylobacter

Overvågning af campylobacter er en del af handlingsplanen overfor campylobacter. Fødevarestyrelsen overvåger campylobacter i kyllingekød på slagteriet og tager prøver af det ferske kød.

 

Slagterierne overvåger slagtekyllingeflokkene for campylobacter og tager prøver af tarmindhold fra kyllinger fra alle flokke, der bliver slagtet. Slagterierne overvåger også slagteprocessen for at sikre, at bl.a. campylobacter ikke bliver spredt under slagteprocessen. 

 

Siden 2019 har Fødevarestyrelsen undersøgt prøver fra forskellige kilder for campylobacter, hvor en andel af bakterierne bliver fuldgenomsekventeret  og sammenlignet med campylobacter fra mennesker, der er syge af campylobacter. Projektet bliver gennemført i samarbejde med SSI. Det har afdækket flere sygdomsudbrud., hvoraf nogle er blevet koblet til danskproduceret kyllingekød. Indtil videre er det primært campylobacter fra kyllingekød, der har indgået i projektet, da der ikke er fundet campylobacter i andre kilder.

Se resultaterne fra overvågningen her:

 

Ændret 8. april 2022