Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Brug ikke cookies
​

Du er her:

Print Læs højt

Campylobacter forebyggelse og bekæmpelse

I Danmark samarbejder myndigheder, brancheorganisationer og forskningsinstitutioner om at bekæmpe campylobacter.

​​Campylobacter er langt fra et enestående dansk problem, men sammenlignet med andre lande er der gjort et stort arbejde i Danmark for at bekæmpe campylobacter.

 
Strategi og handlingsplan for campylobacter
​Danmark har siden 2003 haft en strategi for at bekæmpe campylobacter i fødevarer, og i 2008 lå den første handlingsplan klar. Strategien og handlingsplanen havde fokus på slagtekyllingeproduktionen. Kyllinger er den største kendte kilde til sygdom pga. campylobacter.
 
I marts 2018 har Miljø- og Fødevareministeren lanceret den tredje campylobacterhandlingsplan. Se Ministerens pressemeddelelse her.
 
Studier har vist, at der er en række andre smittekilder end fjerkræproduktion og kyllingekød. Derfor indeholder Campylobacterhandlingsplanen også indsatser mod disse smittekilder. Kyllingekødet er dog fortsat den største enkeltkilde til campylobactersmitte.
 
Handlingsplanen for 2018-2021 viderefører en stor del af initiativerne i handlingsplanen 2013-2016. Handlingsplanen sætter igen mål for reduktion af campylobacter i flokkene på slagteriet. De tiltag, som branchen og myndigheder har aftalt for at bekæmpe campylobacter i primærproduktionen (slagtefjerkræproducenter) og for slagterierne (det ferske kød), bliver videreført og forsøges udbredt til den udegående produktion.
 
Handlingsplanen indeholder også indsatsområder, der skal skabe ny viden om andre kilder end kyllingekød og kyllingereservoiret. Fødevarestyrelsen gennemførte i 2016 og 2017 projekter, som bl.a. skulle afdække smittekilderne. Projekterne blev udført i samarbejde med bl.a. Statens Serum Institut og Danmarks Tekniske Universitet, Fødevareinstituttet. Resultaterne fra disse projekter peger på, at bl.a. hakket oksekød og jordbær kan være en kilde til smitte med campylobacter. Det er en indsats i den nye handlingsplan, at der skal skabes ny viden om disse kilder og deres betydning. 


SSI vurderer, at ca. én ud af tre bliver smittet med campylobacter på rejser til udlandet. Der er derfor også informationsindsatser i planen, som bl.a. skal øge forbrugernes viden om andre kilder og om sikker tilberedning af fersk kyllingekød.  Se guiden "Sådan undgår du dårlig mave på rejsen"

 
Det overordnende mål med handlingsplanen er en reduktion på 5 % i antal mennesker, der bliver syge af campylobacter. Derfor er der sat mål for reduktion af campylobacter i kyllingekødet, og der er et mål om at fastholde det lave niveau af smittede kyllingeflokke. Planen rækker frem til udgangen af 2021. Se handlingsplanen for campylobacter i slagtekyllinger, fødevarer og det omgivende miljø 2018-2021. 
 
 
Forskning i campylobacter
I Danmark er det Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet, der tager sig af risikovurdering af campylobacter.
DTU Fødevareinstituttet har i 1998 udarbejdet en risikoprofil for campylobacter og i 2001 en risikovurdering af campylobacter i slagtekyllinger i Danmark.
 
Risikoprofilen og risikovurderingen danner det videnskabelige grundlag for Fødevarestyrelsens håndtering af campylobacter i fødevarer.
Risikovurderingen af campylobacter i kyllingekød viste blandt andet, at der er væsentlig lavere risiko ved at spise kyllingekød, som har været frosset.
 
 
Som en del af handlingsplanen for 2013-2016 undersøgte Fødevarestyrelsen sammen med SEGES, Landbrug og Fødevarer, DTU FOOD, Dansk Gartneri og Miljøstyrelsen risikoen for at campylobacter kan spredes fra primærproduktionen til fødevarer eller vandforsyning. 
 
I 2016 og 2017 lavede DTU, Fødevareinstituttet, et nyt smittekilderegnskab for campylobacter. Smittekilderegnskabet var en indsats i handlingsplanen 2013-2016 og blev udført i samarbejde mellem Fødevarestyrelsen, DTU og SSI.
 
Det viste bl.a., at kylling fortsat er én af de største kilder til smitte med campylobacter i Danmark, men at der også er andre større kilder, fx kvæg. Smittekilderegnskabet har sammen med et case-kontrol studie fra SSI dannet grundlag for en stor del af de nye indsatser i handlingsplanen overfor campylobacter.
 
Du kan finde smittekilderegnskabet fra DTU her: Source attribution of Campylobacter infections in Denmark
 

Du kan finde information om case-kontrol undersøgelsen fra SSI her: Stor undersøgelse finder mulige smittekilder for Campylobacter hos danskere


Overvågning af og kontrol med campylobacter
Overvågning og kontrol af campylobacter er en del af handlingsplanen overfor campylobacter. Fødevarestyrelsen undersøger og kontrollerer dansk og importeret kyllingekød for bl.a. campylobacter i case-by-case kontrollen. Læs mere om case-by-case kontrollen her

Fødevarestyrelsen overvåger campylobacter i kyllingekød på slagteriet, hvor der tages prøver af det ferske kød. 

Slagterierne overvåger slagtekyllingeflokkene for campylobacter. Her tages prøver af tarmindhold fra kyllinger fra alle flokke, der slagtes. Slagterierne overvåger også slagteprocessen for at sikre, at bl.a. campylobacter ikke bliver spredt under slagteprocessen.

 
 

 

 

Udbrud med botulisme (pølseforgiftning) 2018Udbrud med botulisme (pølseforgiftning) 2018https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Udbrud_med_botulisme_poelseforgiftning.aspx02396aspx0htmlEmneside
Spørgsmål og svar om dadler og hepatitis A udbrudSpørgsmål og svar om dadler og hepatitis A udbrudhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Spoergsmaal_og_svar_om_dadler_og_hepatitis_A.aspx019284aspx0htmlEmneside
Hepatitis A - leverbetændelseHepatitis A - leverbetændelsehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hepatitis_A_leverbetændelse.aspx02355aspx0htmlEmneside
Clostridium botulinum - BotulismeClostridium botulinum - Botulismehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Botulisme.aspx02215aspx0htmlEmneside
E. coli og STECE. coli og STEChttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/E.-coli.aspx02261aspx0htmlEmneside
CampylobacterCampylobacterhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Campylobacter.aspx02223aspx0htmlEmneside
ESBL-bakterierESBL-bakterierhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/ESBL-bakterier.aspx02285aspx0htmlEmneside
Staphylococcus aureusStaphylococcus aureushttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Staphylococcus-aureus.aspx02627aspx0htmlEmneside
Fordærvende bakterier, gær- og skimmelsvampeFordærvende bakterier, gær- og skimmelsvampehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fordærvende-microorganismer.aspx02319aspx0htmlEmneside
Bekæmpelse af antibiotikaresistensBekæmpelse af antibiotikaresistenshttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Bekæmpelse-af-antibiotikaresistens.aspx018609aspx0htmlEmneside
Fakta om listeria tilfælde – april 2015Fakta om listeria tilfælde – april 2015https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fakta-om-nye-tilfælde-af-listeria-–-april-2015.aspx02294aspx0htmlEmneside
Overvågning af antibiotikaresistensOvervågning af antibiotikaresistenshttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hvad-goer-Foedevarestyrelsen-for-at-forbrugerne-ikke-faar-ESBL-bakterier.aspx018750aspx0htmlEmneside
Forurenet drikkevandForurenet drikkevandhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Forurenet-drikkevand.aspx02323aspx0htmlEmneside
Norovirus (roskildesyge)Norovirus (roskildesyge)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Norovirus-(Roskildesyge).aspx02517aspx0htmlEmneside
Salmonella Salmonella https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Salmonella.aspx02591aspx0htmlEmneside
ListeriaListeriahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Listeria.aspx02476aspx0htmlEmneside
Spørgsmål og svar om antibiotikaresistente bakterier i kødSpørgsmål og svar om antibiotikaresistente bakterier i kødhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Antibiotikaresistente_bakterier_i_kød.aspx02565aspx0htmlEmneside
Personlig hygiejnePersonlig hygiejnehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Personlig-hygiejne.aspx02552aspx0htmlEmneside
Forebyggelse og bekæmpelse af salmonellaForebyggelse og bekæmpelse af salmonellahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Forebyggelse-og-bekæmpelse-af-salmonella.aspx018624aspx0htmlEmneside
Opklaring af sygdomsudbrud pga. fødevarerOpklaring af sygdomsudbrud pga. fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Opklaring af sygdomsudbrud.aspx09896aspx0htmlEmneside
Fakta om antibiotikaresistente bakterierFakta om antibiotikaresistente bakterierhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Antibiotikaresistens.aspx02184aspx0htmlEmneside
Forebyggelse og bekæmpelse af bakterier og virus i fødevarerForebyggelse og bekæmpelse af bakterier og virus i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Forebyggelse-og-bekaempelse-af-foedevarebaarne-sygdomme.aspx09311aspx0htmlEmneside
Køkkenhygiejne i private køkkenerKøkkenhygiejne i private køkkenerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevarestyrelsens_kampagner/Clean-eller-klam/Sider/Gode-vaner-i-koekkenet.aspx06099aspx0htmlEmneside

 

 

Hjemmelavet gelérand skyld i botulismeudbrud Hjemmelavet gelérand skyld i botulismeudbrud https://www.foedevarestyrelsen.dk/Nyheder/Aktuelt/Sider/Hjemmelavet_gelérand_skyld_i_botulismeudbrud-.aspx07949aspx0html25-07-2018 08:00:00

Ændret 15. juni 2018