Campylobacter er langt fra et enestående dansk problem, men sammenlignet med andre lande er der gjort et stort arbejde i Danmark for at bekæmpe campylobacter.
Strategi og handlingsplan for campylobacter
Danmark har siden 2003 haft en strategi for at bekæmpe campylobacter i fødevarer, og i 2008 lå den første handlingsplan klar. Strategien og handlingsplanen havde fokus på slagtekyllingeproduktionen. Kyllinger er den største kendte kilde til sygdom pga. campylobacter.
Studier har vist, at der er en række andre smittekilder end fjerkræproduktion og kyllingekød. Derfor indeholder Campylobacterhandlingsplanen også indsatser mod disse smittekilder. Kyllingekødet er dog fortsat den største enkeltkilde til campylobactersmitte.
Handlingsplanen for 2018-2021 viderefører en stor del af initiativerne i
handlingsplanen 2013-2016. Handlingsplanen sætter igen mål for reduktion af campylobacter i flokkene på slagteriet. De tiltag, som branchen og myndigheder har aftalt for at bekæmpe campylobacter i primærproduktionen (slagtefjerkræproducenter) og for slagterierne (det ferske kød), bliver videreført og forsøges udbredt til den udegående produktion.
Handlingsplanen indeholder også indsatsområder, der skal skabe ny viden om andre kilder end kyllingekød og kyllingereservoiret. Fødevarestyrelsen gennemførte i 2016 og 2017 projekter, som bl.a. skulle afdække
smittekilderne. Projekterne blev udført i samarbejde med bl.a. Statens Serum
Institut og Danmarks Tekniske Universitet, Fødevareinstituttet. Resultaterne fra disse projekter peger på, at bl.a. hakket oksekød og jordbær kan være en kilde til smitte med campylobacter. Det er en indsats i den nye handlingsplan, at der skal skabes ny viden om disse kilder og deres betydning.
SSI vurderer, at ca. én ud af tre bliver smittet med campylobacter på rejser til udlandet. Der er derfor også informationsindsatser i planen, som bl.a. skal øge forbrugernes viden om andre kilder og om sikker tilberedning af fersk kyllingekød. Se guiden "
Sådan undgår du dårlig mave på rejsen"
Forskning i campylobacter
I Danmark er det Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet, der tager sig af risikovurdering af campylobacter. DTU Fødevareinstituttet har i 1998 udarbejdet en risikoprofil for campylobacter og i 2001 en risikovurdering af campylobacter i slagtekyllinger i Danmark.
Risikoprofilen og risikovurderingen danner det videnskabelige grundlag for Fødevarestyrelsens håndtering af campylobacter i fødevarer. Risikovurderingen af campylobacter i kyllingekød viste blandt andet, at der er væsentlig lavere risiko ved at spise kyllingekød, som har været frosset.
Som en del af handlingsplanen for 2013-2016 undersøgte Fødevarestyrelsen sammen med SEGES, Landbrug og Fødevarer, DTU FOOD, Dansk Gartneri og Miljøstyrelsen risikoen for at campylobacter kan spredes fra primærproduktionen til fødevarer eller vandforsyning.
I 2016 og 2017 lavede DTU, Fødevareinstituttet, et nyt smittekilderegnskab for campylobacter. Smittekilderegnskabet var en indsats i handlingsplanen 2013-2016 og blev udført i samarbejde mellem Fødevarestyrelsen, DTU og SSI.
Det viste bl.a., at kylling fortsat er én af de største kilder til smitte med campylobacter i Danmark, men at der også er andre større kilder, fx kvæg. Smittekilderegnskabet har sammen med et case-kontrol studie fra SSI dannet grundlag for en stor del af de nye indsatser i handlingsplanen overfor campylobacter.
Overvågning af og kontrol med campylobacter
Overvågning af campylobacter er en del af handlingsplanen overfor campylobacter. Fødevarestyrelsen overvåger campylobacter i kyllingekød på slagteriet, hvor der tages prøver af det ferske kød.
Slagterierne overvåger slagtekyllingeflokkene for campylobacter. Her tages prøver af tarmindhold fra kyllinger fra alle flokke, der slagtes. Slagterierne overvåger også slagteprocessen for at sikre, at bl.a. campylobacter ikke bliver spredt under slagteprocessen. Se resultaterne fra overvågningen her:
