Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Campylobacter forebyggelse og bekæmpelse

I Danmark samarbejder myndigheder, brancheorganisationer og forskningsinstitutioner om at bekæmpe campylobacter.

​​Campylobacter er langt fra et enestående dansk problem, men sammenlignet med andre lande er der gjort et stort arbejde i Danmark for at bekæmpe campylobacter.

 
Strategi og handlingsplan for campylobacter
​Danmark har siden 2003 haft en strategi for at bekæmpe campylobacter i fødevarer, og i 2008 lå den første handlingsplan klar. Strategien og handlingsplanen havde fokus på produktion af slagtekyllinger, eftersom kyllingekød er den største kendte kilde til sygdom pga. campylobacter.
 
Studier har siden vist, at der er en række andre smittekilder end fjerkræproduktion og kyllingekød. Derfor indeholder den nuværende handlingsplan for campylobacter også indsatser mod disse smittekilder. Kyllingekødet er dog fortsat den største enkeltkilde til smitte med campylobacter.
 
Handlingsplanen for 2018-2021 viderefører en stor del af initiativerne i planen for 2013-2016, og den sætter igen mål for at reducere campylobacter i flokkene og på slagteriet. De tiltag, som branchen og myndigheder har aftalt for at bekæmpe campylobacter i primærproduktionen (slagtefjerkræproducenter) og for slagterierne (det ferske kød), bliver videreført og forsøgt udbredt til den udegående produktion.
 
Handlingsplanen indeholder også indsatsområder, der skal skabe ny viden om andre smittekilder  identificeret i Fødevarestyrelsens projekter i 2016 og 2017. Projekterne blev udført i samarbejde med bl.a. Statens Serum Institut (SSI) og Danmarks Tekniske Universitet, Fødevareinstituttet, og resultaterne pegede på bl.a. hakket oksekød og jordbær som kilde til smitte med campylobacter. Det var en indsats i handlingsplanen at afklare betydningen af disse kilder. Der er imidlertid ikke fundet campylobacter i jordbær eller hakket oksekød i Fødevarestyrelsens undersøgelser i 2018 og 2019. Det tyder på, at kilderne ikke har stor betydning.
 
SSI vurderer, at ca. én ud af tre bliver smittet med campylobacter på rejser til udlandet. Der bliver derfor også gjort en indsats for at informere forbrugerne om, hvordan de kan undgå at blive smittet under udlandsrejse. Derudover bliver der gjort en indsats for at informere om sikker tilberedning af fersk kyllingekød.  
 
Det overordnende mål med handlingsplanen er en reduktion på 5 % i antallet af syge pga. campylobacter. Derfor er der sat mål for at reducere forekomsten af campylobacter i kyllingekødet, og der er et mål om at fastholde det lave niveau af smittede kyllingeflokke.

 
 
Forskning i campylobacter
I Danmark er det Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet, der tager sig af risikovurdering af campylobacter. DTU Fødevareinstituttet har i 1998 udarbejdet en risikoprofil for campylobacter og i 2001 en risikovurdering af campylobacter i slagtekyllinger i Danmark.
 
Risikoprofilen og risikovurderingen danner det videnskabelige grundlag for Fødevarestyrelsens håndtering af campylobacter i fødevarer. Den viser blandt andet, at der er væsentlig lavere risiko ved at spise kyllingekød, som har været frosset.
 
Fødevarestyrelsen har sammen med SEGES, Landbrug og Fødevarer, DTU FOOD, Dansk Gartneri og Miljøstyrelsen undersøgt risikoen for, at campylobacter kan spredes fra primærproduktionen til fødevarer eller vandforsyning. 
 
I 2016 og 2017 opstillede DTU, Fødevareinstituttet, et nyt smittekilderegnskab for campylobacter. Det viste bl.a., at kylling fortsat er én af de største kilder til smitte med campylobacter i Danmark, men at der også er andre større kilder, fx kvæg. Smittekilderegnskabet har sammen med et case-kontrol studie fra SSI dannet grundlag for en stor del af de nye indsatser i handlingsplanen over for campylobacter.

Se risikovurdering af campylobacter i slagtekyllinger her - engelsk med sammendrag på dansk

Se rapporten  her om campylobacter – mulig spredning fra primærproduktionen.

Se smittekilderegnsskabet fra DTU her: Source attribution of Campylobacter infections in Denmark

 

Overvågning af og kontrol med campylobacter

Overvågning af campylobacter er en del af handlingsplanen overfor campylobacter. Fødevarestyrelsen overvåger campylobacter i kyllingekød på slagteriet og tager prøver af det ferske kød.

 

Slagterierne overvåger slagtekyllingeflokkene for campylobacter og tager prøver af tarmindhold fra kyllinger fra alle flokke, der bliver slagtet. Slagterierne overvåger også slagteprocessen for at sikre, at bl.a. campylobacter ikke bliver spredt under slagteprocessen. 

 

Siden 2019 har Fødevarestyrelsen undersøgt prøver fra forskellige kilder for campylobacter, hvor en andel af bakterierne bliver fuldgenomsekventeret  og sammenlignet med campylobacter fra mennesker, der er syge af campylobacter. Projektet bliver gennemført i samarbejde med SSI. Det har afdækket flere sygdomsudbrud., hvoraf nogle er blevet koblet til danskproduceret kyllingekød. Indtil videre er det primært campylobacter fra kyllingekød, der har indgået i projektet, da der ikke er fundet campylobacter i andre kilder.

Se resultaterne fra overvågningen her:

 

Ændret 6. april 2021