Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Primærprodukter, der må sælges ved stalddør og til lokale butikker og restauranter

Hvilke primærprodukter må man sælge, og hvordan kan produkterne sælges ved stalddøren eller til lokale detailvirksomheder? Og må man sælge fx fersk kød fra gårdens ænder?

​​​​Primærprodukter er fx æg, mælk, honning, fisk, muslinger, frugt og grønt, bær og svampe. Fersk kød fra fx kyllinger og ænder er ikke pri​​mærprodukter. Se også listen nederst på siden over fødevarer, der IKKE må sælges direkte fra stalddøren eller leveres direkte fra primærproducent til lokale butikker og restauranter.  


 
Frugt og grønt, kartofler, svampe, tang og andre alger ved stalddørssalg mv.

 
Slagtet fjerkræ ved stalddørssalg og lokalt detailsalg
Betingelserne for stalddørssalg og lokalt detailsalg afhænger af, om der er tale om åbnet fjerkræ (renset og uden indvolde) eller uåbnet fjerkræ, og af hvilken slags fjerkræ (ænder, gæs, høns, kyllinger eller kalkuner).
 

Uåbnet fjerkræ – stalddørssalg

Opdrættere af fjerkræ (fx høns, kyllinger, kalkuner, ænder og gæs) må på bedriften slagte og sælge uåbnet fjerkræ​ direkte til forbrugere ved stalddøren. Fjerkræet kan eventuelt være plukket, men indvoldene må ikke være taget ud. Forbrugeren skal selv rense fjerkræet og tage indmad og tarme ud.

Hvis man vil sælge ved stalddøren, skal følgende betingelser overholdes:
  • Opdrætteren skal være registreret i Fødevarestyrelsen til stalddørssalg.
  • Opdrætteren skal overholde reglerne for slagtning og aflivning af dyr.
  • Opdrætteren skal bortskaffe det animalske affald efter reglerne i biproduktforordningen.
  • Salget til forbrugeren skal ske på bedriften.
  • Der må årligt højst sælges 500 stykker fjerkræ til forbrugere og lokale butikker og restauranter i alt.
  • Opdrætteren skal for hvert regnskabsår kunne dokumentere, at der ikke bliver afsat mere end 500 stykker fjerkræ til forbrugere og lokale butikker og restauranter i alt.
  • Opdrættere af høns, kyllinger og kalkuner skal foretage salmonellakontrol af dyrene før slagtning og være tilmeldt salmonellakontrollen hos Det Danske Fjerkræråd. Der er ikke krav om salmonellakontrol af ænder og gæs.

Uåbnet fjerkræ – salg til lokale butikker og restauranter

Opdrættere af fjerkræ (fx høns, kyllinger, kalkuner, ænder og gæs) må på bedriften slagte og sælge eget fjerkræ direkte til lokale butikker og restauranter.
 
Fjerkræet kan eventuelt være plukket, men indvoldene må ikke være taget ud. Butikken og restauranten skal selv tage indmad og tarme ud.

Hvis man vil sælge til lokale detailvirksomheder, skal følgende betingelser overholdes:
  • Opdrætteren skal være registreret i Fødevarestyrelsen til at sælge til lokale butikker og restauranter.
  • Opdrætteren skal overholde reglerne for slagtning og aflivning af dyr.
  • Opdrætteren skal bortskaffe det animalske affald efter reglerne i biproduktforordningen.
  • Butikkerne og restauranterne må højst ligge 50 km væk fra bedriften.
  • Der årligt højst sælges 500 stykker fjerkræ til forbrugere og lokale butikker og restauranter i alt.
  • Opdrætteren skal for hvert regnskabsår kunne dokumentere, at der ikke bliver afsat mere end 500 stykker fjerkræ til forbrugere og lokale butikker og restauranter i alt.
  • Opdrættere af høns, kyllinger og kalkuner skal foretage salmonellakontrol af dyrene før slagtning og være tilmeldt salmonellakontrollen hos Det Danske Fjerkræråd. Der er ikke krav om salmonellakontrol af ænder og gæs.

Åbnet fjerkræ – salg fra egen detailvirksomhed

Hvis man som opdrætter vil sælge åbnede høns, kyllinger, kalkuner, ænder og gæs direkte til forbrugere og lokale butikker og restauranter, skal man etablere en detailvirksomhed, fx på sin bedrift.
 
Detailvirksomheden kan rense og tage organer ud af fjerkræene. Når man tager organer ud fra dyrene, som slagtes på bedriften, for at sælge det ferske kød direkte til forbrugere og/eller til lokale detailbutikker og restauranter, skal udtagningen ske i en virksomhed, som er registreret som detailvirksomhed. Virksomheden skal have faciliteter som en slagterbutik eller restaurant. Hvis virksomheden modtager det slagtede fjerkræ med fjer, skal virksomheden også have faciliteter til at plukke fjerkræet. Opdrætteren kan altså selv etablere en sådan virksomhed på sin ejendom.

Fra detailvirksomheden kan man sælge høns, kyllinger, kalkuner, ænder og gæs, som har fået indvoldene taget ud, direkte til endelige forbrugere og i begrænset mængde til andre butikker og restauranter. Salget til andre detailvirksomheder skal følge reglerne for levering fra detail til detail, dvs. 1/3-reglen. Det betyder, at værdien af leveringen højst må udgøre 1/3 af den totale omsætning af animalske fødevarer, og at der kun må leveres til detailvirksomheder, der ligger inden for en radius af 50 km.
 ​
Detailvirksomheden skal have dokumentat​ion for, hvorfra der er modtaget fjerkræ, og hvor meget fjerkræ der er modtaget fra de enkelte leverandører. Det følger af reglerne om sporbarhed.

 
Salg af fersk kød af høns, kyllinger og kalkuner må kun ske, hvis dyrene inden slagtning er kontrolleret for salmonella. Der er ikke krav om salmonellakontrol af de åbnede ænder og gæs.  

 
Slagtede kaniner ved stalddørssalg og lokalt detailsalg

Uåbnede kaniner ved stalddørssalg 

Opdrættere af kaniner må på bedriften slagte og sælge egne uåbnede kaniner direkte til forbrugere ved stalddøren. Indvoldene må ikke være taget ud af kaninerne. Forbrugeren skal selv tage indmad og tarme ud. Kaninerne kan eventuelt være flået.

Hvis man vil sælge ved stald​døren, skal følgende betingelser overholdes:
  • Opdrætteren skal overholde reglerne for slagtning og aflivning af dyr.
  • Opdrætteren skal bortskaffe det animalske affald efter reglerne i biproduktforordningen.
  • Salget til forbrugeren skal ske på bedriften.
  • Opdrætteren være registreret i Fødevarestyrelsen til stalddørssalg.
  • Der må årligt højst sælges 500 kaniner til forbrugerne og til lokale butikker og restauranter i alt.
  • Opdrætteren skal for hvert regnskabsår kunne dokumentere, at der ikke sælges mere end 500 kaniner til forbrugerne og til lokale butikker og restauranter i alt.

Uåbnede kaniner ved salg til lokale butikker og restauranter  

Opdrættere af kaniner må på bedriften slagte og sælge egne uåbnede kaniner direkte til lokale butikker og restauranter. Indvoldene må ikke være taget ud af kaninerne. Butikken og restauranten skal selv tage indmad og tarme ud. Kaninerne kan eventuelt være flået.

Hvis man vil levere til lokale butikker og restauranter, skal følgende betingelser overholdes:
  • Butikkerne og restauranterne må højst ligge 50 km væk fra bedriften.
  • Opdrætteren skal være registreret i Fødevarestyrelsen til at sælge til lokale butikker og restauranter.
  • Der må årligt højst sælges 500 kaniner til forbrugerne og til lokale butikker og restauranter til sammen.
  • Opdrætteren skal for hvert regnskabsår kunne dokumentere, at der ikke sælges mere end 500 kaniner til forbrugere og lokale butikker og restauranter i alt.

Åbnede kaniner, slagtet på bedriften

Hvis man som opdrætter af kaniner vil sælge åbnede kaniner direkte til forbrugere og lokale butikker og restauranter, skal man etablere en detailvirksomhed, fx på sin bedrift.
 
Detailvirksomheden kan rense og tage organer ud af kaninerne. Når man tager organer ud fra dyr, som er slagtet på bedriften, for at sælge det ferske kød direkte til forbrugerne og/eller til lokale detailbutikker og restauranter, skal udtagningen ske i en virksomhed, som er registreret som detailvirksomhed. Virksomheden skal have faciliteter som en slagterbutik eller restaurant. Hvis virksomheden modtager de slagtede kaniner med pels, skal virksomheden også have faciliteter til at afhude kaninerne. Opdrætteren kan altså selv etablere en sådan virksomhed på sin ejendom.
 
Detailvirksomheden kan sælge fersk kød af kaniner til forbrugere og i begrænset mængde til andre butikker og restauranter. Salget til andre detailvirksomheder skal følge de almindelige regler for levering fra detail til detail, dvs. 1/3-reglen. Det betyder, at leveringen højst må udgøre 1/3 af den totale omsætning af animalske fødevarer og kun til detailvirksomheder, der ligger inden for en radius af 50 km.

Detailvirksomheden skal have dokumentation for, hvorfra der er modtaget kaniner, og hvor mange kaniner der er modtaget fra de enkelte leverandører. Det følger af reglerne om sporbarhed.

 
Slagtet opdrættet fjervildt ved stalddørssalg og lokalt detailsalg

Uåbnet opdrættet fjervildt ved stalddørssalg

Opdrættere af opdrættet fjervildt, fx agerhøns, fasaner, perlehøns, vagtler og duer, må på bedriften slagte og sælge eget opdrættet uåbnet fjervildt direkte til forbrugerne ved stalddøren. Indvoldene må ikke være taget ud af det opdrættede fjervildt, men det kan eventuelt være plukket.

Hvis man vil sælge ved stalddøren, skal følgende betingelser overholdes:
  • Opdrætteren skal overholde reglerne for slagtning og aflivning af dyr.
  • Opdrætteren skal bortskaffe det animalske affald efter reglerne i biproduktforordningen.
  • Salget til forbrugeren skal ske på bedriften.
  • Opdrætteren skal være registreret i Fødevarestyrelsen til stalddørssalg.
  • Der må årligt højst sælges 500 stykker opdrættet fjervildt til forbrugerne og til lokale butikker og restauranter i alt.
  • Opdrætteren skal for hvert regnskabsår kunne dokumentere, at der ikke sælges mere end 500 stykker opdrættet fjervildt til forbrugerne og til lokale butikker og restauranter i alt.
Opdrætteren må ikke slagte strudsefugle på bedriften for at sælge dem til forbrugerne ved stalddørssalg.
 

Uåbnet opdrættet fjervildt – salg til lokale butikker og restauranter

Opdrættere af opdrættet fjervildt, fx agerhøns, fasaner, perlehøns, vagtler og duer, må på bedriften slagte og sælge eget opdrættet uåbnet fjervildt direkte til butikker og restauranter. Indvoldene må ikke være taget ud af det opdrættede fjervildt. Butikken og restauranten skal selv tage indvoldene ud. Det opdrættede fjervildt kan eventuelt være plukket.

Hvis man vil sælge til lokale butikker og restauranter, skal følgende betingelser overholdes:
  • Opdrætteren skal overholde reglerne for slagtning og aflivning af dyr.
  • Opdrætteren skal bortskaffe det animalske affald efter reglerne i biproduktforordningen.
  • Butikkerne og restauranterne må højst ligge 50 km væk fra bedriften.
  • Opdrætteren skal være registreret til at sælge til lokale butikker og restauranter.
  • Der må årligt højst sælges 500 stykker opdrættet fjervildt til forbrugerne og til lokale butikker og restauranter i alt.
  • Opdrætteren skal for hvert regnskabsår kunne dokumentere, at der ikke sælges mere end 500 stykker opdrættet fjervildt til forbrugerne og til lokale butikker og restauranter i alt.
Opdrætteren må ikke slagte strudsefugle på bedriften for at sælge dem til butikker og restauranter.
 

Kød af opdrættet fjervildt slagtet på bedriften, hvor indvoldene er taget ud

Hvis en opdrætter vil sælge fersk kød af opdrættet fjerkrævildt, direkte til forbrugere og lokale butikker og restauranter, skal opdrætteren etablere en detailvirksomhed, fx på sin bedrift.
 
Detailvirksomheden kan rense og tage organer ud af det opdrættede fjervildt. Når man tager organer ud af dyrene, som slagtes på bedriften, for at sælge det ferske kød direkte til forbrugere og/eller til lokale detailbutikker og restauranter, skal udtagningen ske i en virksomhed, som er registreret som detailvirksomhed. Virksomheden skal have faciliteter som en slagterbutik eller restaurant. Hvis virksomheden modtager det slagtede opdrættede fjervildt med fjer, skal virksomheden også have faciliteter til at plukke fjerkræet. Opdrætteren kan altså selv etablere en sådan virksomhed på sin ejendom
Detailvirksomheden kan sælge fersk kød af opdrættet fjervildt til forbrugerne og i mindre mængde til andre butikker og restauranter. Salget til andre detailvirksomheder skal følge de almindelige regler for levering fra detail til detail, dvs. 1/3-reglen. Det betyder, at leveringen højst må udgøre 1/3 af den totale omsætning af animalske fødevarer og kun til detailvirksomheder, der ligger inden for en radius af 50 km.
Detailvirksomheden skal have dokumentation for, hvorfra der er modtaget opdrættet fjervildt, og hvor mange stykker opdrættet fjervildt der er modtaget fra de enkelte leverandører. Det følger af reglerne om sporbarhed.

Opdrætteren må ikke slagte strudsefugle på bedriften for at sælge dem til butikker og restauranter.

 
Nedlagt vildt ved stalddørssalg og lokalt detailsalg
En jæger må hvert år sælge op til 500 stykker vildtlevende uåbnet småvildt (fx fuglevildt og harer) og 15 stykker vildtlevende storvildt (fx hjortedyr) direkte til forbrugere og til lokale butikker og restauranter.

Indvoldene må ikke være taget ud af småvildt, men småvildtet kan evt. være plukket eller flået ved jægerens bopæl eller på jagtstedet.

Storvildt brækkes af jægeren og kan evt. være flået ved jægerens bopæl eller på jagtstedet.

Vildtet skal være nedlagt af jægeren selv.
 
Hvis der på jagtstedet eller jægerens bopæl er en autoriseret eller registreret fødevarevirksomhed, skal salg af vildt til forbrugerne holdes adskilt fra denne fødevarevirksomhed.
 
Jægeren må kun sælge til butikker og restauranter, som ligger inden for en radius af 50 km fra jægerens bopæl eller jagtstedet.
 
Jægeren skal ikke være registreret hos Fødevarestyrelsen til disse aktiviteter.

Hvis en jæger vil sælge vildtlevende småvildt og vildt, hvor indvoldene er taget ud af småvildtet og alle organer er taget ud af storvildtet, og hvor kødet evt. er skåret op, skal jægeren etablere en detailvirksomhed. Udtagning af organer skal foregå i detailvirksomheden. Virksomheden skal være registreret som detailvirksomhed. Virksomheden skal have faciliteter som en slagterbutik eller restaurant. Hvis vildtet modtages med fjer eller pels, skal virksomheden også have faciliteter til at plukke eller flå vildtet. Jægeren kan selv etablere en sådan virksomhed.

Detailvirksomheden kan sælge småvildt, som har fået indvoldene taget ud, og opskåret kød af vildt til forbrugerne og i begrænset mængde til andre butikker og restauranter. Salget til andre detailvirksomheder skal ske efter reglerne for begrænset afsætning til andre detailvirksomheder, herunder at værdien af salget til andre detailvirksomheder højst må udgøre 1/3 af den totale omsætning af animalske fødevarer, og at der kun må leveres til detailvirksomheder, der ligger inden for en radius af 50 km.

 
Fisk og krebsdyr – salg direkte fra fiskefartøjer eller dambrug 
Salg af fisk og krebsdyr direkte fra fiskefartøjer eller dambrug

 
Muslinger m.m. – salg direkte fra fiskefartøj eller opdræt og lokalt detailsalg
 
Mælk ved stalddørssalg
Rå mælk må kun sælges direkte til forbrugeren ved stalddøren. Se denne side: Salg af rå mælk ved stalddør og til mejerier, butikker og restauranter​​
 
Æg ved stalddørssalg og levering til egen butik, restaurant eller bod eller eget ægpakkeri

Æg ved stalddørssalg

Opdrættere af hønseflokke må sælge æg ved stalddøren direkte til forbrugeren, uanset antallet af æglæggende høner på bedriften. Der må også sælges æg fra andre fjerkræarter ved stalddøren.

Det kræver, at:
  • æggene ikke er sorteret i kvalitets- eller vægtklasser
  • æggene ikke bliver solgt direkte fra bedriftens ægopbevaringsrum, hvis der også opbevares æg til ægpakkeri i rummet
  • forbrugeren selv skal hente æggene på bedriften
  • stalddørssalget af æg er registreret i Fødevarestyrelsen
  • der samlet leveres højest 100.000 æg ved stalddørssalg, til egen butik eller restaurant på bedriften, ved levering til egen bod på lokalt marked og ved levering til eget pakkeri med autorisation til begrænset, lokal omsætning
  • opdrætteren for hvert regnskabsår kan dokumentere, at der højst sælges 100.000 æg ved stalddørssalg, ved levering til egen butik eller restaurant på bedriften, ved levering til egen bod på lokalt marked og ved levering til eget pakkeri, med autorisation til begrænset, lokal omsætning
Hønseflokken skal registreres i CHR (det centrale husdyrbrugsregister) og hos Det Danske Fjerkræråd.

Hønseflokkene, der sælger æg, skal være godkendt og salmonellakontrollerede efter reglerne. Det gælder dog ikke for visse hønsehold med op til 30 høns. Reglerne for salmonellakontrol afhænger af, om der er under eller over 500 æglæggende høner. Læs mere om salmonellakontrol her: Salmonella og æg.

Hvis bedriften er godkendt til produktion af økologiske æg, må opdrætteren informere om det ved salget og bruge Ø-mærket. Det er ikke tilladt at mærke med "Frilandsæg", "Skrabeæg" eller "Buræg".
 

Æg – levering til egen butik eller restaurant på bedriften eller egen bod

Opdrættere af æglæggende hønseflokke må levere æg fra bedriften til egen butik eller restaurant på bedriften eller til egen bod på et lokalt marked. Det gælder uanset antallet af æglæggende høner på bedriften. Der må også sælges æg fra andre fjerkræarter.
 
Det kræver at:
  • Der ikke sælges æg til andre butikker, restauranter eller boder end bedriftens egne.
  • Der højst sælges i alt 100.000 æg ved stalddøren, til egen butik eller restaurant på bedriften, til egen bod på lokalt marked eller til eget pakkeri med autorisation til begrænset, lokal omsætning.
  • Opdrætteren for hvert regnskabsår kan dokumentere, at der højst sælges i alt 100.000 æg ved stalddøren, til egen butik eller restaurant på bedriften, til egen bod på lokalt marked eller til eget pakkeri med autorisation til begrænset, lokal omsætning.
Hønseflokken skal registreres i CHR (det Centrale Husdyrbrugs Register) og hos Det Danske Fjerkræråd.
 
Hønseflokkene, hvorfra der sælges æg, skal være godkendt og salmonellakontrollerede efter reglerne. Det gælder dog ikke for visse hønsehold med op til 30 høns.
 
Reglerne for salmonellakontrol afhænger af, om der er under eller over 500 æglæggende høner. Læs mere om salmonellakontrol her: Salmonella og æg.

 

Æg – levering til eget ægpakkeri med begrænset, lokal omsætning

Opdrætteren må levere hønseæg til sit eget ægpakkeri, som er autoriseret til begrænset, lokal omsætning. Ægpakkeriet må sælge til detailvirksomheder, der ligger inden for 50 km fra pakkeriet. Opdrætteren må også levere æg fra andre arter af fjerkræ til sit ægpakkeri.
 
Det kræver, at:
  • opdrætteren årlig højst sælger 100.000 æg tilsammen ved stalddøren, til egen butik eller restaurant på bedriften, til egen bod på lokalt marked og til eget pakkeri med autorisation til begrænset, lokal omsætning
  • opdrætteren for hvert regnskabsår kan dokumentere, at der højst sælges i alt 100.000 æg ved stalddørssalg, til egen butik eller restaurant på bedriften, til egen bod på lokalt marked eller til eget pakkeri med autorisation til begrænset, lokal omsætning
  • Ud over leveringen til sit eget ægpakkeri må opdrætteren uden begrænsninger i antal eller afstand sælge æg til "almindelige" pakkerier, dvs. pakkerier med fuld autorisation.
Hønseflokken skal registreres i det Centrale Husdyrbrugs Register (CHR) og hos Det Danske Fjerkræråd.
 
Hønseflokkene, hvorfra der leveres æg til eget ægpakkeri med begrænset omsætning, skal være godkendt og kontrolleres for salmonella, uanset antallet af høns i flokken. Reglerne for salmonellakontrol afhænger af, om der er under eller over 500 æglæggende høner, og om der kun leveres til eget pakkeri med autorisation til begrænset, lokal omsætning, eller om der også sælges til et "almindeligt" pakkeri. Læs mere om salmonellakontrol her: Salmonella og æg.
 

Små hønsehold behøver ikke altid salmonellakontrol ved stalddørssalg af æg

Små hønsehold behøver ikke kontrol for salmonella, hvis:
  • der ikke reklameres eller annonceres med stalddørssalg af æg, og
  • kunden oplyses om, at æggene ikke er salmonellakontrollerede, og
  • æggene kun bliver solgt til en kendt kreds af aftagere.
"Små hønsehold" er besætninger med op til 30 høns, som er over 16 uger gamle. Små besætninger skal være registreret til stalddørssalg i Fødevarestyrelsen, men besætningerne er ikke omfattet af kontrollen for salmonella. Det betyder for små besætninger:
  • Høner til produktion af æg, der sælges ved stalddøren, behøver ikke komme fra et godkendt opdræt omfattet af salmonellahandlingsplanen.
  • Der er ikke krav om, at flokken skal undersøges for salmonella efter et særligt prøveprogram, inden opdrætteren starter stalddørssalg af æg. Der er heller ikke krav om salmonellaundersøgelse af nye dyr, der kommer ind i flokken.
  • Der er ikke krav om kontrol af dyrene for salmonella.
  • Der må ikke skiltes eller annonceres med salget.
  • Opdrætteren skal oplyse aftageren af æggene om, at de ikke er kontrolleret for salmonella.

Honning ved stalddørssalg og lokalt detailsalg
 
Fødevarer, der IKKE må sælges ved stalddør eller ved lokalt detailsalg  
Større husdyr, fx svin, okse, kalv, får, lam, heste, bison og strudse, skal slagtes på et autoriseret slagteri. Man må ikke sælge kød fra disse dyr ved stalddøren eller til lokale butikker og restauranter, hvis dyrene ikke bliver slagtet på et autoriseret slagteri.

Landmanden må gerne formidle salg af kød fra dyrene, når de er slagtet på et autoriseret slagteri. Det kræver dog, at landmanden er registreret som kødformidler i Fødevarestyrelsen, medmindre der er tale om virksomhed under bagatelgrænsen.

Kødformidling kan foregå på den måde, at forbrugeren udvælger ét af landmandens dyr, som landmanden så sender til slagtning på et autoriseret slagteri. Kødet leveres til forbrugeren fra slagteriet eller en detailvirksomhed.

 
Registrering af salg ved stalddør og til lokale butikker og restauranter  

 

 

 

Salg af rå mælk ved stalddør og til mejerier, butikker og restauranterSalg af rå mælk ved stalddør og til mejerier, butikker og restauranterhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Salg-af-raa-maelk-ved-stalddoer-og-til-mejerier-butikker-og-restauranter.aspx02590aspx0htmlEmneside
Salg af fisk og krebsdyr direkte fra fiskefartøjer eller dambrugSalg af fisk og krebsdyr direkte fra fiskefartøjer eller dambrughttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Salg-af-fisk-og-krebsdyr-direkte-fra-fiskerbaade-eller-dambrug.aspx02586aspx0htmlEmneside
Salg af frugt og grønt, kartofler, bær, svampe, tang og andre alger ved stalddør mv.Salg af frugt og grønt, kartofler, bær, svampe, tang og andre alger ved stalddør mv.https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Salg-af-frugt-og-groent-kartofler-baer-svampe-tang-og-andre-alger-ved-stalddoer-mv.aspx02587aspx0htmlEmneside

Ændret 1. august 2017