Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Fluorstoffer (PFAS) i fødevarer

Her på siden kan du læse om, hvad fluorstoffer (PFAS) er, hvor de forekommer, og hvilken risikovurdering de har. Du kan også se resultater fra undersøgelser af organiske miljø og procesforureninger i fødevarer, hvor fluorstoffer indgår.

​​​​​​​​​​​​​​​​Definition af flu​​orstoffer

Fluorstoffer (også kald​et fluorerede stoffer eller per- og polyfluorerede forbindelser) er en stor gruppe af forskellige forbindelser med organisk bundet fluor (per- and polyfluoroalkylated substances, PFAS). Gruppen omfatter bl.a. PFOS​ (perfluoroctansulfonsyre), PFOA (perfluoroctansyre), PFNA (perfluornonansyre) og PFHxS (perfluorhexansulfonsyre). PFOS og PFOA har en kulstofkæde på 8 kulstofatomer (også kendt som 'C8'), PFNA har 9 kulstofatomer i kæden, og PFHxS har 6. 

Hvor findes fluorstoffer?

Fluorstoffer er vand-, fedt- og smudsafvisende, har brandhæmmende egenskaber og er eller har været anvendt i bla. fødevareemballa​ge, maling, imprægnerings-, slip- og klæbemidler, tæpper, brandslukningsskum og kosmetik. Fluorstoffer kan findes som forurening i både animalske produkter, specielt fisk, o​g i grøntsager. 

Fra 1. juli 2020 blev pap, mad- og bagepapir m​ed tilsatte fluorstoffer forbudt i Danmark. Læs mere her:

Risikovurdering af fluorstoffer

Stofferne bioakkumuleres, er svært nedbrydelige og ophobes gennem fødekæden. Fluorstoffer​​ kan være hormonforstyrrende, skade immunforsvaret (fx ved at reducere responset ved vaccination af børn), forøge kolesterolniveauet i blo​​det, skade leveren og reducere fødselsvægt.

I 2020 har Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, reduceret det acceptable ugentlige indtag til 4 nanogram/kg kropsvægt/uge for summen af PFOS, PFOA, PFHxS og PFNA. Dette var en reduktion og dermed en skærpelse af risiko​​vurderingen fra 2018. 
​​​

Kontrol af fluorstoffer i fødevarer

Fluorstoffer indgår i Fødevarestyrelsens årlige overvågning af kemiske forureninger.

Fødevarestyrelsen undersøger desuden mistankeprøver for PFAS. Prøverne er bl.a. kød udtaget fra kvæg, som har gået på forurenede arealer i Danmark:

Alle resultater for fluorstoffer kan findes på denne side:​

 ​​

​Forurening med PFAS i Korsør 2021​

​Kød fra Korsør Kogræsser- og Naturplejeforening indeholdt i 2021 stoffet PFOS i store mængder, da kal​vene havde græsset ved Korsør Brandskole, hvor forureningen med PFOS stammer fra. Fødevarestyrelsen indsamlede i 2021 kalvekød, grøntsager, fisk og græs fra området omkring Ko​rsør Nor, hvor brandskolen ligger. 

Forureningen stammer fra brandslukningsskum, som er blevet brugt på brandskolen i Korsør i flere år og har spredt sig via regnvand og spildevandsdræn til nærliggende kolonihaver og en eng, hvor der har gået køer og græsset.

Der blev fundet høje koncentrationer af PFOS i kød og græs, hvilket tyder på, at kalvene både har indtaget stofferne via græsset og fra vandløbet. Vandmiljøet ved Korsør Nor er også påvirket. I fisk og rejer er der dog kun fundet lave indhold af PFOS. Fiskeri frarådes dog i nærheden af udløbet.

Andre kommuner er i gang med at undersøge de områder, hvor der fx har været brandøvelsespladser i forhold til, om der kan være forurening med PFAS, der kan påvirke afgrøder eller græssende dyr.

​​​​​

Spørgsmål og​ svar om PFAS

​​​
Er der risiko for PFAS-forurening af vildt?

​Fødevarestyrelsen indhenter løbende viden om PFAS i vildt. Nogle prøver der er analyseret af vildt, fx ænder fra Harboøre Tange, har vist indhold af PFAS, og andre prøver havde ikke indhold. Hvorvidt vildt er forurenet med PFAS afhænger af deres ophold i forurenede områder, og den måde de søger føde på. Vildt afgræsser typisk større arealer og søger vand flere steder. Derfor vurderer Fødevarestyrelsen, at risikoen for, at vildt ophober PFAS, typisk er mindre end for kvæg, der græsser på et afgrænset område. Risikoen for kvæget forudsætter dog, at de opholder sig på et område med PFAS-forurening, enten i græs eller vand fra vandløb. 

Hvis du som jæger vil have vildt undersøgt for PFAS, kan du fx kontakte Fødevarestyrelsens laboratorium i Ringsted​ ved at sende en mail til​ 81@fvst.dk​. Laboratoriet kan fortælle dig om prisen på en undersøgelse, svartider og krav til udtagning, forsendelse og emballering. Analyserne skal du selv betale for. 

Læs mere om Fødevarestyrelsens laborator​ium i Ringsted​

Skal jeg være bekymret for at drikke mælk og spise kød og fisk, fordi PFAS fra brandskum kan være endt i åer, på marker og enge?

Det er sjældent, at Fødevarestyrelsen finder sundhedsskadelige rester af uønskede stoffer i danske fødevarer. Men efter fund af PFAS i flere kommuner, tester Fødevarestyrelsen, om de sundhedsskadelige stoffer fra flere brandøvelsespladser kan være endt i kød, fisk, mælk, foder og afgrøder dyrket i umiddelbar nærhed af brandøvelsespladserne. På nuværende tidspunkt er det kun i få tilfælde, fx i kvæg fra en kogræsserforening ved Korsør og i kvæg der har græsset på Harboøre og Agger Tange, at Fødevarestyrelsen har fundet problematisk indhold af PFAS.

Hvad gør Fødevarestyrelsen for at sikre, at der ikke er farlige fødevarer med PFAS på hylderne i butikkerne?

Hvis regionernes, kommunernes eller Forsvarets analyser viser lokal forurening med PFAS af arealer med fødevareproduktion, vurderer og hvis nødvendigt analyserer Fødevarestyrelsen fødevarer og afgrøder fra området. Finder vi farlige niveauer af PFAS, nedlægger Fødevarestyrelsen forbud mod at sælge varerne.

Ofte kommer fødevarerne i butikkerne fra mange forskellige gårde. På den måde får du som forbruger et bredt udvalg af fødevarer. Problemstillingen med PFAS er helt særlig i Korsør, hvor familier igennem flere år har spist meget kød fra kvæg, som har græsset på samme forurenede område hvert år.

Hvor lang tid tager det for Fødevarestyrelsen at finde ud af, om der er PFAS i fx mælk eller kød?

En analyse tager typisk tre til fire uger.

​Hvor me​​get PFAS skal jeg have spist, før det er farligt?

Det afgørende er, at du ikke har et højt indtag af PFAS igennem længere tid. Det er nemlig ikke det enkelte måltid, der er afgørende, men derimod indtag over længere tid. Helt generelt skal der ikke være PFAS i fødevarer. EU har foreslået grænseværdier for PFAS i visse animalske fødevarer (fisk, kød og æg).​

Hvilket indhold af PFAS i kød er OK, og hvad er for højt?

EU har foreslået en maksimalgrænseværdi for summen af indhold af PFOS, PFOA, PFNA og PFHxS i kød på 1,3 mikrogram/kg og for PFOS på 0,3 mikrogram/kg.

I vurderingen af PFAS fra kød spiller kostvaner en rolle. Kogræsserforeninger, hvor nogle medlemmer spiser meget kød fra det samme dyr, skal have særlig opmærksomhed i denne forbindelse. Derfor er Fødevarestyrelsen ekstra forsigtig i vurdering af, hvorvidt kød fra kvæg, hvor en enkelt familie fx får et halvt eller kvart dyr kan have et uønsket indhold af fluorstoffer.

​PFAS er blevet brugt i muffin forme, fastfood emballage og madpapir. Betyder det, at mine børn og jeg kan være PFA​S-forgiftede?

Materialer, herunder pap og papir, der kommer i kontakt med fødevarer, skal have dokumentation for, at de ikke afsmitter stoffer i sundhedsskadelige mængder til maden. I Danmark har det siden juli 2020 været forbudt, at markedsføre pap og papir til kontakt med fødevarer, hvori der er anvendt PFAS stoffer (per- og polyfluorerede alkylerede stoffer, herunder PFOS, PFOA, PFNA og PFHxS). 

Hvad gør kommuner, regioner og Forsvaret, når de ved, at der er blevet brugt PFAS-holdigt brandskum på deres arealer?

Hvis myndighederne finder forhøjede niveauer i vand eller jord på deres arealer, og der eksempelvis har gået dyr på markerne, skal myndighederne kontakte Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen vil vurdere risikoen for indhold i dyrene og vil om nødvendigt tage blodprøver fra dyrene, kødprøver fra dyrene, når de bliver slagtet, eller mælkeprøver fra malkekvæg.

Hvad kan der ske, hvis du har et højt indtag af PFAS?

Vi ved, at PFAS bl.a. kan være hormonforstyrrende, øge kolesteroltallet i blodet, give lav fødselsvægt, skade dit immunforsvar, fx ved at mindske effekten af vacciner til børn, og skade din lever. Skal du have flere detaljer, må vi henvise til sundhedsmyndighederne.

Hvad er symptomerne på forgiftning med PFAS, og hvordan bliver det behandlet?

Det er et spørgsmål, Fødevarestyrelsen ikke kan svare på. Her må vi henvise til sundhedsmyndighederne.

​Kan jeg plukke svampe eller bær i et forurenet område?

Det er aldrig en god ide at høste afgrøder fra forurenede områder eller områder, der mistænkes for at være forurenede. I de tilfælde, hvor Fødevarestyrelsen har konstateret et sundhedsmæssigt problematisk indhold i lokale fødevarer, vil Fødevarestyrelsen bede ejeren af området (fx kommunen) om at advare mod, at der eksempelvis indsamles bær.

Kan jeg få analyseret prøver fra min køkkenhave e​​ller æg fra mine egne høns?

Der er kommercielle laboratorier, som analyserer fødevarer mod betaling. Det er en god ide at lave en aftale med laboratoriet på forhånd, så prøven ikke bliver forurenet af fx forkert emballage til forsendelse. Du kan også kontakte Fødevarestyrelsens laboratorium på 81@fvst.dk. Laboratoriet kan fortælle dig om prisen på en analyse, svartider og krav til udtagning, forsendelse og emballering. Analyserne skal du selv betale for.

Læs mere om Fødevarestyrelsens laboratorium i Ringsted​

Hvis der ikke er mistanke om, at fødevarerne stammer fra et forurenet område, fx en tidligere brandøvelsesplads, eller fra dyr der har fået forurenet foder eller vand, så er der typisk ikke grund til at få lavet analyser af PFAS. 

Jeg har haft en ildebrand på min grund for ti år siden – er det et problem?

Som udgangspunkt er bekymringen for PFAS-forurening fokuseret på områder, hvor der har været fx​ brandøvelsespladser, hvor der ad flere omgange er blevet brugt skum til slukning. Brandslukning efter en enkelt b​rand vil udgøre en væsentlig lavere risiko end de områder, hvor der har været mange gentagne brandøvelser.

Jeg bor kun to kilometer fra en nedlagt brandskole. Kan jeg spise afgrøderne fra min køkkenhave?

Risikoen for forurening afhænger blandt andet af landskabsforholdene og deraf følgende afvandingsforhold – altså hvilken retning regnvand løber væk fra det forurenede område. Hvis du bor højere end brandskolen, vil regnvand ikke løbe fra brandskolen til din køkkenhave. Hvis du bor direkte nedstrøms fra brandsk​olen, vil risikoen være størst jo tættere på brandskolen, du bor.

Jeg har dyr græssende på et område, som er med på Miljøstyrelsens liste over tidligere brandslukningspladser. Kan jeg spise kød og drikke mælk fra de dyr?

Miljøstyrelsens liste (Bliv klogere på PFAS forurening (mst.dk)​) omfatter brandøvelsespladser og viser områder, der kan være forurenet med PFAS. Risikoen for forurening vil bl.a. afhænge af jordbundsforhold og terrænhældning. Det er regioner, kommuner og Forsvaret, der afklarer den risiko og tager prøver lokalt. Generelt fraråder Fødevarestyrelsen, at du dyrker afgrøder og har græssende dyr på forurenede områder. Se nærmere på Fødevarestyrelsens hjemmeside: Regler for brug af et forurenet areal til produktion af foder og fødevarer

​​Hvor skal jeg henvende mig, hvis jeg har mistanke om, at et område kan være forurenet med PFAS? 

Miljøstyrelsen beskriver ansvarsfordelingen mellem myndigheder i forbindelse med PFOS-sager i PFOS-tjekliste for myndighedskoordinering

Det er altid producenten af en fødevare, som er ansvarlig for, at fødevarerne ikke er farlige. Hvis kommuner, regioner eller Forsvaret kontakter Fødevarestyrelsen med oplysninger om, at et område er forurenet med PFOS, og der fx går kød- eller malkekvæg på området, kan Fødevarestyrelsen gå ind i sagen og analysere prøver af eksempelvis blod og kød fra dyrene. Ved et sundhedsmæssigt problematisk indhold e​ller mistanke derom, kan Fødevarestyrelsen nedlægge salgsforbud mod de berørte fødevarer.

Har en landmand mistanke om, at hans dyr eller afgrøder kan være forurenede, eksempelvis fordi hans dyr går i nærheden af en brandøvelsesplads, anbefaler Fødevarestyrelsen, at landmanden får undersøgt, om han står med en risiko, han skal håndtere. Det er altid landmandens ansvar, at hans fødevarer ikke er farlige for forbrugerne. ​

​Hvor længe bliver PFAS i kroppen?
Hvis mennesker får PFAS i kroppen, er stofferne ikke lige til at slippe af med igen. Det kan tage flere år for mennesker at halvere deres indhold af PFAS i kroppen. For kvæg tager det nogle måneder. Kvæg kan således ikke bare afgiftes ved at græsse en måned på en mark, ​som ikke er forurenet. ​​​​

Optages PFAS i grøntsager fra jord og v​​​andingsvand?​​
Planter kan optage PFAS med vand fra jorden. Vi har ikke megen viden om, hvordan forskellige grøntsager optager PFAS fra jord eller vandingsvand, men vi ved, at indholdet er højest i de dele af planten, der vokser, dvs. stængler, blade og rødder som fx gulerødder. Data viser også, at gulerødder kan optage mere PFAS end kartofler.

I gulerødder vil PFAS-indhold været spredt i hele roden, mens det i kartofler ser ud til mest at findes i skrællen. Hvis du har vandet dine afgrøder med forurenet vand, så er det en god idé at kassere dem eller undersøge, om de har optaget PFAS fra vandet.

​​Vand i fødevarevirksomheder - hvad gør jeg, hvis mit vand er forurenet med PFAS?
​Som udgangspunkt skal vand i din fødevarevirksomhed leve op til kravene til drikkevand. Hvis det ikke er tilfældet, skal du lave en konkret risikovurdering af dine produkter og fremadrettet sørge for, at dit vand lever op til kravene til drikkevand eller søge om dispensation fra kravene hos Fødevarestyrelsen.

Du kan læse mere om krav til vand i fødevarevirksomheder og i primærproduktion her:



Ændret 4. oktober 2022