Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Fluorstoffer (PFAS) i fødevarer

Her på siden kan du læse om, hvad fluorstoffer (PFAS) er, hvor de forekommer, og hvilken risikovurdering de har. Du kan også se resultater fra undersøgelser af organiske miljø og procesforureninger i fødevarer, hvor fluorstoffer indgår.

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Definition af f​​lu​​orstoffer

Fluorstoffer (også kald​et fluorerede stoffer eller per- og polyfluorerede forbindelser) er en stor gruppe af forskellige forbindelser med organisk bundet fluor (per- and polyfluoroalkylated substances, PFAS). Gruppen omfatter bl.a. PFOS​ (perfluoroctansulfonsyre), PFOA (perfluoroctansyre), PFNA (perfluornonansyre) og PFHxS (perfluorhexansulfonsyre). PFOS og PFOA har en kulstofkæde på 8 kulstofatomer (også kendt som 'C8'), PFNA har 9 kulstofatomer i kæden, og PFHxS har 6. ​

Hvor fin​​​des fluorstoffer?

Fluorstoffer er vand-, fedt- og smudsafvisende, har brandhæmmende egenskaber og er eller har været anvendt i bla. fødevareemballa​ge, maling, imprægnerings-, slip- og klæbemidler, tæpper, brandslukningsskum og kosmetik. Fluorstoffer kan findes som forurening i både animalske produkter, specielt fisk, o​g i grøntsager. 

Fra 1. juli 2020 blev pap, mad- og bagepapir m​ed tilsatte fluorstoffer forbudt i Danmark. Læs mere her:

Nyhed 28. maj 2020: ​Fødevareministeren forbyder brug af​ sundhedsskadelige fluorstoffer i fødevareemballage

Risikovurder​ing af fluorstoffer

Stofferne bioakkumuleres, er svært nedbrydelige og ophobes gennem fødekæden. Fluorstoffer​​ kan være hormonforstyrrende, skade immunforsvaret (fx ved at reducere responset ved vaccination af børn), forøge kolesterolniveauet i blo​​det, skade leveren og reducere fødselsvægt.

I 2020 har Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, reduceret det acceptable ugentlige indtag til 4 nanogram/kg kropsvægt/uge for summen af PFOS, PFOA, PFHxS og PFNA. Dette var en reduktion og dermed en skærpelse af risiko​​vurderingen fra 2018. 

Kontrol af fluorstoffer i f​ødevarer

Fluorstoffer indgår i Fødevarestyrelsens almindelige årlige kontrol. Her analyseres prøver af grisekød, kylling, okse, æg, mælk, vildtkød, fisk (herunder opdrættet fisk) og skaldyr som sælges i butikkerne. Fødevarestyrelsen har undersøgt ovenstående fødevarer for fluorstoffer siden 2012, og har kun fundet fluorstoffer i lave mængder, det vil sige under den nu gældende grænseværdi, bortset fra et tilfælde i økologiske æg i 2022. Her var årsagen brug af en høj andel af fiskemel i hønsefoderet.

Fødevarestyrelsen undersøger desuden det der hedder "mistankeprøver" for PFAS. Det kan være kød udtaget fra kvæg, som har gået på forurenede arealer i Danmark. Alle resultater for fluorstoffer kan findes på denne side:​

Resultater fra undersø​gelser af organiske miljø og procesforureninger i fødevarer


Spørgsmål o​​g​ svar om PFAS​


PFAS i æg o​g høns

Hvorfor er der PF​​AS i økologiske æg?

PFAS er eksempel på en stofgruppe, der kan vandre og ophobe sig gennem fødekæden - fra fisk til fiskemel, der indgår i hønsefoder, over hønen til ægget, hvor det binder sig til proteinet i æggeblommen og på den måde kan blive spist af mennesker. 

Nogle foderproducenter har tilsat små mængder fiskemel til økologisk hønsefoder, for at sikre hønsene god tilførsel af proteiner. Fiskemel bliver fremstillet ved en tørring, der opkoncentrerer PFAS.

Konventionelle høns får disse proteiner via syntetisk producerede aminosyrer eller proteiner i foderet.​

Hvilke mærker æg er ​​der fundet PFAS i?

Der er fundet PFAS i økologiske æg fra flere forskellige producenter. Undersøgelsen har vist, at det forhøjede PFAS-indhold kommer fra fiskemel, som bliver tilsat i små mængder for at sikre økologiske høns det nødvendige proteinindhold i foderet. Da forureningskilden er kendt, har producenterne nu også mulighed for at fjerne den.

Halveringstiden for PFAS i høns er kort (4-7 dage). Fødevarestyrelsen forventer derfor, at indholdet af PFAS i økologiske æg vil falde i løbet af kort tid.

Rapport fra DTU om fund af P​FAS i økologiske æg​

Hvilke producenter er der ​tale om og hvor bliver de solgt?

Der er t​ale om producenter af økologiske æg fra hønsefarme i hele Danmark.​ Æggene er blevet solgt i hele Danmark.​

Bliver æg​gene tilbagekaldt?

Fødevarestyrelsen tilbagekalder varer, hvis grænseværdierne er overskredet. Fødevarestyrelsen har i december 2022 tilbagekaldt æg fra en enkelt økologisk producent på grund af PFAS-in​dhold over de nye grænseværdier. DTU Fødevareinstituttets undersøgelse giver ikke anledning til yderligere tilbagekaldelser af æg.​

Kan du spise de æg, du har ​​derhjemme?

Ja, du kan fortsat spise økologiske æg, også selvom der kan være forhøjet indhold af PFAS, fordi æg kun udgør en mindre del af vores kost. DTU Fødevareinstituttet anbefaler dog, at børn mellem 4 og 9 år højst spiser to et halvt økologiske æg om ugen. Mindre børn bør spise lidt mindre, da de har en lavere kropsvægt.​

På baggrund af DTU Fødevareinstituttets undersøgelse forventer vi, at branchen får mere viden om kilderne til det forhøjede PFAS-indhold i nogle leverancer af fiskemel, og sikrer, at økologisk hønsefoder ikke fremover kommer til at indeholde for høje mængder PFAS.​​​

Hvad er proceduren for at tjekke æ​ggene for PFAS?

Fødevarestyrelsen tester løbende fødevarer, herunder æg, for PF​AS og andre sundhedsskadelige stoffer og skrider ind, når vi finder overskride​lser af grænseværdierne.​

Er der PFAS i økologisk kyllingekød?

Det vurderes heldigvis at PFAS ophobes i væsentlig mindre omfang i kyllingekød end i æg. PFAS i økologiske æg er kommet fra fiskemel, og anvendelsen af fiskemel til høns vil nu ophøre. Det frarådes derfor ikke at spise hverken kyllingekød eller æg, men Fødevarestyrelsens vigtigste kostråd er, at man skal spise varieret.​  ​Fødevarestyrelsen indleder nu arbejdet med et koncept for en bredere screening af fødevarer for PFAS.​

Indhold i fisk, kød og mælk

Fluorstoffer indgår i Fødevarestyrelsens almindelige årlige kontrol. Her analyseres prøver af grisekød, kylling, okse, æg, mælk, vildtkød, fisk (herunder opdrættet fisk) og skaldyr som sælges i butikkerne.​ Der testes ikke for PFAS i fiskeolie, da det ikke ophober sig i fiskeolie (eller i fedtvæv hos andre dyr). PFAS binder sig derimod til proteiner. Der er meget protein i fiskemel, der bliver fremstillet ved en tørring, der opkoncentrerer PFAS.​

Er der ogs​å PFAS i fisk?

Fødevarestyrelsens tidligere analyser af fisk viser generelt ikke høje indhold af PFAS, og fisk vurderes fortsat at væ​re en sund fødevare. Dette gælder også opdrættede fisk.​

Er der risiko for PFAS-foru​​rening af vildt?

Fødevarestyrelsen indhenter løbende viden om PFAS i vildt. Nogle prøver der er analyseret af vildt, fx ænder fra Harboøre Tange, har vist indhold af PFAS, og andre prøver havde ikke indhold. Hvorvidt vildt er forurenet med PFAS afhænger af deres ophold i forurenede områder, og den måde de søger føde på. Vildt afgræsser typisk større arealer og søger vand flere steder. Derfor vurderer Fødevarestyrelsen, at risikoen for, at vildt ophober PFAS, typisk er mindre end for kvæg, der græsser på et afgrænset område. Risikoen for kvæget forudsætter dog, at de opholder sig på et område med PFAS-forurening, enten i græs eller vand fra vandløb. 

Hvis du som jæger vil have vildt undersøgt for PFAS, kan du fx kontakte et kommercielt/privat laboratorium. Laboratoriet kan fortælle dig om prisen på en undersøgelse, svartider og krav til udtagning, forsendelse og emballering. Analyserne skal du selv betale for. 

Læs mere om fødevarestyrelsens laborator​ium i Ringsted​

Fiskemel fodret til dyr

​Hvilke dyrearter fodres med fiskemel?

Fiskemel kan anvendes i små mængder i produktionen af økologiske æg og økologisk kyllingekød (op til 5 %).

Fiskemel kan også, i små mængder (op til 5 %) og i en begrænset periode, anvendes til konventionelle smågrise, det vil sige indtil de vejer cirka 15 kg. Det er hidtil kun sket undtagelsesvist i praksis, fordi der findes effektive og billigere alternativer.

Til økologiske smågrise kan fiskemel også anvendes (op til 8%), men også her er der tilgængelige alternativer på markedet. Det samme gælder for foder til økologiske, diegivende søer. 

I produktionen af opdrætsfisk anvendes der i gennemsnit 15-25 % fiskemel i foderet.​ 

Indholdet af fluorstoffer i f.eks. økologiske æg bliver halveret inden for en uge, når hønen ikke længere får fiskemel i foderet. Fødevarestyrelsen forventer derfor, at problemet med fluorstoffer i økologiske æg vil være løst inden for få uger. Foderindustrien har mulighed for at bruge andre proteinkilder i stedet for fiskemel. Det kan være f.eks. soja, solsikke, raps og kartoffelprotein.​

Er der PFAS i kyllingekød?​

Fiskemel kan i små mængder anvendes i produktionen af økologisk kyllingekød.

Det vurderes, at PFAS ophobes i væsentligt mindre omfang i kyllingekød end i æg.

Da fiskemel ikke anvendes i produktionen af konventionelt kyllingekød, forventes der stort set ikke at være PFAS i denne type kød.

​Når PFAS optages i menneskekroppen, kan der gå op til 3-7 år før stofkoncentrationen er halveret. 

Til sammenligning tager 4-7 dage, før indholdet af PFAS i æg fra høns, der har indtaget foder med PFAS, er halveret. Det vurderes, at PFAS ophobes i væsentligt mindre omfang i kyllingekød end i æg.

Der er altså stor forskel på, hvor længe mennesker er om at udskille PFAS fra kroppen sammenlignet med dyr såsom høns, køer og grise.​

Er der PFAS i grisekød?

Hvis fiskemel overhovedet anvendes, er det kun til smågrise og diegivende søer, og kun i en begrænset period​e. Fødevarestyrelsens tidligere analyser af grisekød viser ikke indhold af PFAS over grænseværdierne.​

Er der PFAS i opdrættede fisk?

Der anvendes i gennemsnit 15-25 % fiskemel i foder til fisk, som opdrættes i dambrug eller havbrug. Fødevarestyrelsens tidligere analyser af opdrættede fisk viser generelt ikke indhold af PFAS over grænseværdierne. ​

PFAS fra brandskum - Korsørsagen

​Kød fra Korsør Kogræsser- og Naturplejeforening indeholdt i 2021 stoffet PFOS i store mængder, da kal​vene havde græsset ved Korsør Brandskole, hvor forureningen med PFOS stammer fra​. Fødevarestyrelsen indsamlede i 2021 kalvekød, grøntsager, fisk og græs fra området omkring Ko​rsør Nor, hvor brandskolen ligger. 

Forureningen stammer fra brandslukningsskum, som er blevet brugt på brandskolen i Korsør i flere år og har spredt sig via regnvand og spildevandsdræn til nærliggende kolonihaver og en eng, hvor der har gået køer og græsset.

Der blev fundet høje koncentrationer af PFOS i kød og græs, hvilket tyder på, at kalvene både har indtaget stofferne via græsset og fra vandløbet. Vandmiljøet ved Korsør Nor er også påvirket. I fisk og rejer er der dog kun fundet lave indhold af PFOS. Fiskeri frarådes dog i nærheden af udløbet.

Læs mere på Slagelse Kommunes hjemmeside om foru​reningen med PFOS i Korsør 2021

Jeg har dyr græssende på et område, som er med på Miljøstyre​​​lsens liste over tidligere brandslukningspladser. Kan jeg spise kød og drikke mælk fra de dyr?

Miljøstyrelsens liste omfatter brandøvelsespladser og viser områder, der kan være forurenet med PFAS. Risikoen for forurening vil bl.a. afhænge af jordbundsforhold og terrænhældning. 

Bliv klogere på PFAS forurening (mst.dk)

Det er regioner, kommuner og Forsvaret, der afklarer den risiko og tager prøver lokalt. Generelt fraråder Fødevarestyrelsen, at du dyrker afgrøder og har græssende dyr på forurenede områder. Se nærmere på Fødevarestyrelsens hjemmeside: ​

Regler for brug af et forurenet areal til produktion af foder og fødevarer

Skal jeg være bekym​ret for at drikke mælk og spise kød og fisk, fordi PFAS fra brandskum kan være endt i åer, p​å marker og enge?

Det er sjældent, at Fødevarestyrelsen finder sundhedsskadelige rester af uønskede stoffer i danske fødevarer. Men efter fund af PFAS i flere kommuner, tester Fødevarestyrelsen, om de sundhedss​kadelige stoffer fra flere brandøvelsespladser kan være endt i kød, fisk, mælk, foder og afgrøder dyrket i umiddelbar nærhed af brandøvelsespladserne. På nuværende tidspunkt er det kun i få tilfælde, fx i kvæg fra en kogræsserforening ved Korsør og i kvæg der har græsset på Harboøre og Agger Tange, at Fødevarestyrelsen har fundet problematisk indhold af PFAS.​​​

Indhold i fødevareemballage

PFAS er blevet brugt i muffinforme, fastfoodemballage ​og madpapir. Betyder det, at mine børn og jeg kan være PFA​S-forgiftede?

Materialer, herunder pap og papir, der kommer i kontakt med fødevarer, skal have dokumentation for, at de ikke afsmitter stoffer i sundhedsskadelige mængder til maden. I Danmark har det siden juli 2020 været forbudt, at markedsføre pap og papir til kontakt med fødevarer, hvori der er anvendt PFAS.​​​​

Indhold i frugt og grønt

Kan ​​​​jeg plukke svampe eller bær i et forurenet område?

Det er aldrig en god idé at høste afgrøder fra forurenede områder eller områder, der mistænkes for a​t være forurenede. I de tilfælde, hvor Fødevarestyrelsen har konstateret et sundhedsmæssigt problematisk indhold i lokale fødevarer, vil Fødevarestyrelsen bede ejeren af området (fx kommunen) om at advare mod, at der eksempelvis indsamles bær.​​

Jeg har haft en​ ildebrand på m​in grund for ti år siden – er det et problem?

Som udgangspunkt er bekymringen for PFAS-forurening fokuseret på områder, hvor der har været fx​ brandøvelsespladser, hvor der ad flere omgange er blevet brugt skum til slukning. Brandslukning efter en enkelt ​brand vil udgøre en væsentlig lavere risiko end de områder, hvor der har været mange gentagne brandøvelser.​​

Jeg bor kun to kilometer fra en nedlagt brandskole. Kan jeg spise af​grøderne fra min køkkenhave?

Risikoen for forurening afhænger blandt andet af landskabsforholdene og deraf følgende afvanding​sforhold – altså hv​​ilken retning regnvand løber væk fra det forurenede område. Hvis du bor højere end brandskolen, vil regnvand ikke løbe fra brandskolen til din køkkenhave. Hvis du bor direkte nedstrøms fra brandsk​olen, vil risikoen være størst jo tættere på brandskolen, du bor.​​

Optages PFAS i grønts​​ager fra jord og vandin​​gsvand?​​

Planter kan optage PFAS med vand fra jorden. Vi har ikke megen viden om, hvordan forskellige grøntsager optager PFAS fra jord eller vandingsvand, men vi ved, at indholdet er størst i de dele af planten, der vokser, dvs. stængler, blade og rødder som fx gulerødder. Data viser også, at gulerødder kan optage mere PFAS end kartofler.

I gulerødder vil PFAS-indhold været spredt i hele roden, mens det i kartofler ser ud til mest at findes i skrællen. Hvis du har vandet dine afgrøder med forurenet vand, så er det en god idé at kassere dem eller undersøge, om de har optaget PFAS fra vandet.​​​​​

Indhold i drikkevand

Vand i fødevarevirksomheder - hvad gør jeg, hvis mit vand er forurenet med PF​​​AS?

Som udgangspunkt skal vand i din fødevarevirksomhed leve op til kravene til drikkevand. Hvis det ikke er tilfældet, skal du lave en konkret risikovurdering af dine produkter og fremadrettet sørge for, at dit vand lever op til kravene til drikkevand eller søge om dispensation fra kravene hos Fødevarestyrelsen.

Du kan læse mere om krav til vand i fødevarevirksomheder og i primærproduktion her:

Krav til vand i fødevarevirksomheder​

Krav til vand i primærproduktion​​​​

Analyser af PFAS i fødevarer

Kan​ jeg få analyseret prøver fra min køkkenhave e​​ller æg fra mine egne høns?

Der er kommercielle laboratorier, som analyserer fødevarer mod betaling. Det er en god ide at lave ​en aftale med laboratoriet på forhånd, så prøven ikke bliver forurenet af fx forkert emballage til forsendelse. Du kan også kontakte Fødevarestyrelsens laboratorium på 81@fvst.dk. Laboratoriet kan fortælle dig om prisen på en analyse, svartider og krav til udtagning, forsendelse og emballering. Analyserne skal du selv betale for.

Læs mere om Fødevarestyrelsens laboratorium i Ringsted​

Hvis der ikke er mistanke om, at fødevarerne stammer fra et forurenet område, fx en tidligere brandøvelsesplads, eller fra dyr der har fået forurenet foder eller vand, så er der typisk ikke grund til at få lavet analyser af PFAS. ​​

Hvor lang tid tager det for Fødevarestyrelsen at finde ud af, om der er PFAS i fx æg, mælk eller kød?

En analyse tager typ​i​sk tre til fire uger.​​

​Sundhedsrisiko

Hvor ​​me​​get PFAS skal jeg have spist, før det er farligt?

Det afgørende er, at du ikke har et højt indtag af PFAS igennem længere tid. Det er nemlig ikke det e​nkelte måltid, der er afgørende, men derimod indtag over længere tid. Helt generelt skal de​r ikke være PFAS i fødevarer. EU har fastsat grænseværdier for PFAS i visse animalske fødevarer (fisk, kød og æg).​​​

Hvilket indhold af​ PFAS i fødevarer er OK, og hvad er for højt?

EU har fast​​​sat maksimalgrænseværdier for kød, æg og fisk.

I vurderingen af PFAS fra kød spiller kostvaner en rolle.  Derfor er Fødevarestyrelsen ekstra forsigtig i vurdering af kvæg, der har græsset på forurenede arealer, og hvor medlemmer af kogræsserforeninger spiser meget kød fra det samme dyr.​​​

Hvad kan der ske, hvis du h​ar et højt indtag af PFAS?

Vi ved, at PFAS bl.a. kan være hormonforsty​rrende, øge kolesteroltallet i blodet, give lav fødselsvægt, skade ​​dit immunforsvar, f.eks. ved at mindske effekten af vacciner til børn, og skade din lever. Skal du have flere detaljer, må vi henvise til sundhedsmyndighederne.​​

Hvad er symptomerne på forgiftnin​g med PFAS, og hvordan bliver det behandlet?

Det er et spørgsmål, Fødevarestyrelsen ikke kan svare på. ​

Hvis du har spørgsmål til sygdom eller symptomer, kan du kontakte egen læge.​

Hvor længe​ bliver PFAS i k​roppen?

Hvis me​nnesker får PFAS i kroppen, er stofferne ikke lige til at slippe af med igen. Det kan tage flere år for mennesker at halvere deres indhold af PFAS i kroppen.

For kvæg tager det nogle måneder. Kvæg kan således afgiftes ved at græsse nogle måneder på en mark, ​som ikke er forurenet. ​​​​

For høns er halveringstiden kortere (4-7 dage). Hvis høns får foder uden indhold af PFAS, vil æggenes indhold af PFAS falde efter kort tid.​

Hvad gør myndighederne?

Hvad gør ​Fødevarestyrelsen for at sikre, at der ikke er farlige fødevarer med PFAS på hylderne i butikkerne?

Hvis regionernes, kommunernes eller Forsvarets analyser viser lokal forurening med PFAS af arealer m​ed fødevareproduktion, vurderer og hvis nødvendigt analyserer Fødevarestyrelsen fødevarer og afgrøder fra området. Finder vi farlige niveauer af PFAS, nedlægger Fødevarestyrelsen forbud mod at sælge varerne.

Ofte kommer fødevarerne i butikkerne fra mange forskellige gårde. På den måde får du som forbruger et bredt udvalg af fødevarer.

Problemstillingen med PFAS var helt særlig i Korsør, hvor familier igennem flere år har spist meget kød fra kvæg, som havde græsset på samme forurenede område hvert år.​​

Hvad gør kommuner, regione​r og Forsvaret, når de ved, at der er blevet brugt PFAS-holdigt brandskum på deres arealer?

Hvis myndighederne finder forhøjede niveauer i vand eller jord på deres arealer, og der eksempelvis har gået dyr på markerne, skal myndighederne kontakte Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen vil vurdere risikoen for indhold i dyrene og vil om nødvendigt tage blodprøver fra dyrene, kødprøver fra dyrene, når de bliver slagtet, eller mælkeprøver fra malkekvæg.​​​

Hvor skal jeg h​e​nvende mig, hvis jeg har mistanke om, at et område kan være forurenet med PFAS? 

Miljøstyrelsen beskriver ansvarsfordelingen mellem myndigheder i forbindelse med PFOS-sager i t​​jeklisten:

PFOS-tjekliste​ for myndighedskoordinering (mst.dk) (pdf)​

Det er altid producenten af en fødevare, som er ansvarlig for, at fødevarerne ikke er farlige. Hvis kommuner, regi​oner eller Forsvaret kontakter Fødevarestyrelsen med oplysninger om, at et område er forurenet med PFOS, og der fx går kød- eller malkekvæg på området, kan Fødevarestyrelsen gå ind i sagen og analysere prøver af eksempelvis blod og kød fra dyrene. Ved et sundhedsmæssigt problematisk indhold e​ller mistanke derom, kan Fødevarestyrelsen nedlægge salgsforbud mod de berørte fødevarer.

Har en landmand mistanke om, at hans dyr eller afgrøder kan være forurenede, eksempelvis fordi hans dyr går i nærheden af en brandøvelsesplads, anbefaler Fødevarestyrelsen, at landmanden får undersøgt, om han står med en risiko, han skal håndtere. Det er altid landmandens ansvar, at hans fødevarer ikke er farlige for forbrugerne. ​​​​

Ændret 27. januar 2023