Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Salmonella og slagtefjerkræ

Slagtefjerkræ omfatter både slagtekyllinger, -kalkuner og -ænder. Danmark har et meget lavt niveau af salmonella i slagtekyllinger og har i 2018 fået særstatus i EU for salmonella i kyllingekød.

​​​Hvorfor er salmonella et problem i slagtefjerkræ?
Fjerkræ kan blive smittet med salmonella, men bliver sjældent syge af salmonella. Fjerkræ kan have salmonella i tarmen, og når man slagter dyr med salmonella, er der risiko for, at kødet kan blive forurenet med salmonella. Forurenet kød kan gøre forbrugerne syge af salmonella.
 
Hvor mange bliver syge af salmonella fra slagtefjerkræ?
DTU Fødevareinstituttet udgiver hvert år en rapport om smittekilder til sygdomme, som smitter mellem dyr og mennesker.
 
Se rapporterne fra DTU her: ​Annual Report of Zoonoses in Denmark .
 
Se de nyeste tal for antal syge af salmonella på Statens Serum Instituts hjemmeside her
 
Hvor meget salmonella er der i slagtekyllinger og ænder?
Handlingsplanen for slagtekyllingeflokke har ført til, at antallet af flokke med salmonella er faldet fra ca. 20-30 % i 1994 til et stabilt niveau på omkring 1 % i dag.

Forekomsten af salmonella i slagtekyllinger i Danmark er så lav, at Danmark i 2018 fik særstatus i EU for salmonella i kyllingekød. Danmark kan derfor stille krav om, at der ikke må være salmonella i kyllingekød, der bliver indført til Danmark. I praksis skal alle partier kyllingekød, der bliver indført til Danmark, være undersøgt og fundet fri for salmonella. Baggrunden for at få særstatus i EU er en lang række indsatser i produktionen, som har ført til en succesfuld bekæmpelse af bakterien i den danske slagtekyllingeproduktion.
 
Ænder vil ofte være inficeret med salmonella, bl.a. fordi de bliver opdrættet udendørs under andre forhold end f.eks. slagtekyllinger. 
 
Salmonella i foder til fjerkræ
Salmonella kan komme ind i en fjerkræbesætning via foderet. Derfor er det vigtigt at minimere risikoen for at introducere salmonella i besætningerne via det færdige foder, og fodervirksomheder skal varmebehandle al foder til kyllinger, høns og kalkuner. 
 
Branchen har også opstillet en branchekode for fremstilling, håndtering og transport af fjerkræfoderblandinger til producenter af æg og slagtekyllinger. Formålet er at bekæmpe og kontrollere salmonella i foderet.
 
Læs mere om "God produktionspraksis for fremstilling og transport af fjerkræfoder” her på Dansk Fjerkræs hjemmeside.
 
Kontrol af salmonella i flokke af slagtefjerkræ
Indsatsen mod salmonella i slagtefjerkræ omfatter bl.a. overvågning af salmonella i alle led af slagtekyllinge- og slagtekalkunproduktionen. Alle flokke af slagtekyllinger og -kalkuner bliver kontrolleret minimum én gang for salmonella inden slagtning. Avlsdyr bliver overvåget for salmonella løbende, og avlsdyr til slagtekyllingeproduktionen bliver slået ned, hvis man konstaterer salmonella i flokken.
 
Man må ikke markedsføre kød fra smittede slagtekyllingeflokke, medmindre kødet er varmebehandlet.
 
Overvågning af salmonella på fjerkræslagterier
Alle slagterier, som slagter kyllinger eller kalkuner, skal jævnligt undersøge slagtekroppe for salmonella. Hvis der bliver fundet salmonella i kyllingekød, skal kødet varmebehandles, inden det bliver markedsført. Det gælder også ved fund i kalkunkød af en række specifikke typer salmonella.   
 
Stalddørssalg af kød fra kyllinger og kalkuner
De generelle regler for stalddørssalg kan du læse mere om her: Stalddørssalg og salg til lokale butikker og restauranter.

Alle flokke af kyllinger og kalkuner skal undersøges for salmonella inden slagtning (tidligst tre uger før slagtning), og resultatet skal foreligge inden slagtning. Der er særlige regler for nogle produktionstyper.
  
Lovstof
Se reglerne om mikrobiologi og zoonoser her​

Læs mere

Læs mere her om Forebyggelse og bekæmpelse af salmonella

Læs mere her om Særstatus for salmonella i kyllingekød og æg


Ændret 21. februar 2023