Gå til navigation Gå til Hovedindhold

Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Salmonella og slagtefjerkræ

Slagtefjerkræ er en fælles betegnelse for slagtekyllinger, -kalkuner og -ænder. Danmark har et meget lavt niveau af salmonella i slagtekyllinger og har i 2018 fået særstatus for salmonella i kyllingekød.

​Hvorfor er salmonella et problem i slagtefjerkræ?
Fjerkræ kan blive smittet med salmonella. Fjerkræ bliver sjældent syge af salmonella, men kan have salmonella i tarmen. Når man slagter dyr med salmonella, er der derfor risiko for, at kødet kan blive forurenet med salmonella. Forurenet kød kan gøre forbrugerne syge.
 
Hvor mange bliver syge af salmonella fra slagtefjerkræ?
DTU Fødevareinstituttet udgiver hvert år en rapport om smittekilder til sygdomme, som smitter mellem dyr og mennesker.
 
 
Salmonella i slagtekyllinger har tidligere været en væsentlig kilde til sygdom hos mennesker, men det har ændret sig.
 
I 2017 blev der registreret 1067 personer syge af salmonella i Danmark. Ifølge Annual Report var danske kyllinger ikke årsag til  nogen sygdomstilfælde, og importeret kyllingekød var årsag til 37 sygdomstilfælde, svarende til 3,5%. Dansk andekød var årsag til 7 sygdomstilfælde, svarende til ca. 0,7 %.
 
 
Hvor meget salmonella er der i slagtekyllinger og ænder?
Handlingsplanen for fjerkræ har ført til, at antallet af slagtekyllingeflokke med salmonella er faldet fra ca. 20-30 % i 1994 til et stabilt niveau på 1-2 % fra år 2000 og frem til i dag (2019).

Forekomsten af salmonella i slagtekyllinger i Danmark er så lav, at Danmark i 2018 fik særstatus for salmonella i kyllingekød. Særstatus for salmonella i kyllingekød betyder, at der kan stilles krav om fravær af alle salmonellatyper i kyllingekød, der indføres til landet. I praksis skal alle partier kyllingekød, der bliver indført til Danmark, være undersøgt og fundet fri for salmonella. Baggrunden for at opnå særstatus er en lang række indsatser i produktionen, som har ført til en succesfuld bekæmpelse af bakterien i de danske hønse- og kyllingeflokke.
 
Ænder vil ofte være inficeret med salmonella, bl.a. fordi de opdrættes udendørs. 
 
Salmonella i foder til fjerkræ
Salmonella kan komme ind i en fjerkræbesætning via foderet. Derfor er det vigtigt at minimere risikoen for at introducere salmonella i besætningerne via det færdige foder. Der er fx regler om, at fodervirksomheder skal varmebehandle al foder til kyllinger, høns og kalkuner. 
 
Branchen har desuden opstillet en barchekode for fremstilling, håndtering og transport af fjerkræfoderblandinger til den erhvervsmæssige fjerkræproduktion af æg og slagtekyllinger. Formålet med reglerne og branchekoden er at bekæmpe og kontrollere salmonella i foderet.
 
 
Indsatsen mod salmonella i slagtefjerkræ omfatter bl.a. overvågning af salmonella i alle led af slagtekyllinge- og slagtekalkunproduktionen. Alle flokke af slagtekyllinger og -kalkuner bliver kontrolleret minimum én gang for salmonella inden slagtning. Avlsdyr bliver overvåget for salmonella løbende, og avlsdyr til slagtekyllingeproduktionen bliver slået ned, hvis man konstaterer salmonella i flokken.
 
Man må ikke markedsføre kød fra smittede slagtekyllingeflokke, medmindre kødet er varmebehandlet.
 
Overvågning af salmonella på fjerkræslagterier
Alle slagterier, som slagter kyllinger eller kalkuner skal jævnligt undersøge slagtekroppe for salmonella for at sikre, at der ikke er salmonella i kødet. Hvis der bliver fundet salmonella, skal kødet varmebehandles inden det markedsføres.
 
Stalddørssalg af kød fra kyllinger og kalkuner
Alle flokke af kyllinger og kalkuner skal undersøges for salmonella inden slagtning. Undersøgelsen skal som udgangspunkt laves tidligst tre uger før slagtning og resultatet skal foreligge inden slagtning. Der er særlige regler for nogle produktionstyper.
  
Lovstof

Læs mere
Ændret 18. november 2019