Gå til navigation Gå til Hovedindhold

Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Fakta om opdrættede fisk

Hvad er opdrættede fisk og hvike fiskearter opdrættes? Få svar på dette og andre spørgsmål vedr. opdrættede fisk.

Opdrættede fisk er fisk, som vokser sig store i netbure i åbne farvand eller lukkede miljøer. Fiskeyngel bliver sat ud i dambrug eller i havbrug, og vokser sig store. Fiskene i samme bur vil have samme alder og slagtes samtidig. Det er kendetegnet for opdrættede fisk, at de ikke lever så længe, og at de får foder, som skal overholde lovgivningsmæssige krav.

 
Hvilke fiskearter opdrættes?
I de nordiske lande er det primært ørred og laks, der produceres som opdrættede fisk. Hovedparten af den laks vi spiser i Danmark er norsk opdrættede laks. Der importeres dog også opdrættede fisk fra Østen fx Pangasius. Andre opdrættede fisk er fx Kingfish, som bl.a. bruges til sushi. Også muslinger og krebsdyr opdrættes. 
 
Hvilke kemiske stoffer er relevante?
I forhold til fisk er det især kviksølv samt dioxin, der er relevant at kontrollere. For opdrættede fisk kan det desuden være restindhold af veterinære lægemidler.
 
Dioxin og PCB er organiske miljøforureninger, som vi især finder i fede fisk fra Østersøen som følge af tidligere industriproduktion og forbrænding. Dioxin ophobes i fedtvæv, hvorfor stofferne især findes i fede fisk.
 
Kviksølv er et tungmetal som stammer fra industriel aktivitet, men som også stammer fra fx vulkansk aktivitet. Kviksølv ophobes gennem fødekæden. Dyr sidst i fødekæden har højere indhold end dyr først i fødekæden. Det betyder, at fx hajer og sværdfisk har højt indhold af kviksølv. Tilsvarende gælder for store tunfisk. Opdrættede fisk har en kort levealder og indgår ikke i fødekæden, hvilket betyder, at de ikke når at akkumulere så meget kviksølv.
 
Lægemidler kan anvendes til behandling af sygdomme hos dyr. Det gælder også for opdrættet fisk. Lægemidler skal udskrives af en dyrlæge og anvendes ifølge dyrlægens anvisninger. Hver år tages der prøver for at tjekke for rester af lægemidler i dyr og animalske produkter. Dette gælder også for akvakulturfisk. Det er ekstremt sjældent, at der findes lægemiddelrester via denne overvågning.
 
Hvilke regler?
Der er grænseværdier for dioxin, pesticider, kviksølv m.fl. i foder såvel som i fødevarer.  Der findes ligeledes maksimale grænseværdier for rester af lægemidler. Lægemidler eller lignende stoffer, som ikke er godkendt, må ikke anvendes, og der er derfor nultolerance for fund af rester. Der er endvidere strenge kvalitetskrav til de produkter og stoffer, der bruges i fremstillingen af foder, herunder fiskefoder.
 
De generelle regler for fødevarer angiver, at fødevarer ikke må markedsføres, hvis de er sundhedsskadelige eller uegnede til menneskeføde. Det er virksomhedernes ansvar at leve op til lovgivningen.
 
Kontrol af danske dam- og havbrug
Danske dam- og havbrug kontrolleres med henblik på overvågning af fiskesygdomme og stikprøvevis kontrol af brug af ulovlig medicin og hjælpestoffer. Kontrollen omfatter inspektion af fiskebestanden og smittebeskyttende foranstaltninger. Endvidere laves der dokumentkontrol for at sikre, at der er fuld sporbarhed af produkter.
 
Kontrol af foder
Fødevarestyrelsen udfører fysisk og analytisk kontrol på fodervirksomheder, der producerer, importerer og forhandler foder, herunder fiskefoder til dambrug. Besøgsfrekvensen er også her fastsat ud fra en risikovurdering, og kontrolfrekvensen på disse typer virksomheder varierer fra to gange årligt til et kontrolbesøg hvert andet år. Fødevarestyrelsen kontrollerer virksomhedernes kvalitetsstyringssystem, indgående varer, sporbarhed, hygiejne, tilsatte stoffer, overholdelse af grænseværdier m.m.
 
Kontrol af kemiske forureninger i fiskene?
Fødevarestyrelsen kontrollerer, at fødevarevirksomheder lever op til reglerne. Fødevarevirksomhederne er selv ansvarlige for de fødevarer, som de markedsfører. Fødevarestyrelsen fører tilsyn på virksomhederne inkl. fiskebrug.
 
Fødevarestyrelsen udtager stikprøver af fisk og foder til kontrol af kemiske forureninger samt rester af veterinære lægemidler foruden indhold af uønskede stoffer. Der kontrolleres både danskproducerede fisk samt importerede fisk. Det samme gælder for foder.
 
De undersøgelser, som Fødevarestyrelsen har lavet af opdrættede norske laks, viser meget lave indhold af miljøforureninger som dioxin og PCB. Indholdet af dioxin og PCB er væsentligt lavere end for vildlaks fx fra Østersøen, hvor laksene har et særligt højt indhold på grund af det lukkede farvand og industrien i østersølandene gennem tiden.
 
Indhold af kviksølv i opdrættede fisk er ligeledes lavt. Indhold af kviksølv er især højt i store vilde fisk som fx sværdfisk og hajer.  
 
Fødevarestyrelsens undersøgelser af foder viser ligeledes, at der ikke er problemer med overindhold af uønskede stoffer og fodertilsætningsstoffer, herunder ethoxyquin i foder.
 
Mærkning af fiskevarer
Produktionsmetoden skal oplyses for fisk, herunder om de er fanget på havet, i ferskvand eller er opdrættede. Det gælder dog ikke for forarbejdet fisk, fx tun på dåse.
 
Fiskens farve
De vilde laks bliver røde, når de æder forskellige slags krebsdyr fx rejer, der indeholder farvestoffet astaxanthin. Stoffet er en naturlig antioxidant, der er nært beslægtet med carotener og det farvestof, der gør paprika rød. Stoffet har betydning for laksefiskenes velbefindende, og er især nødvendigt for at sikre en fornuftig overlevelse af lakseynglen.

I havene uden for Østersøen udgør krebsdyrene en ret stor del af føden. Derfor er fiskene meget røde i kødet, specielt i arter af stillehavslaks. Fiskene i Østersøen æder primært små fisk og har derfor en relativt lys farve i kødet.
 
Opdrætslaks får foder, som består af fiskemel, planteproteiner og vegetabilske råvarer, der er tilsat farvepigmenter for at give den røde farve.

Økologisk opdrættede laks må fodres med foder, der indeholder naturligt astaxanthin i et omfang, der tilgodeser fiskenes fysiologiske behov. Naturligt astaxanthin kan fx være rejeskalolie eller astaxanthin fremstillet af gærceller. Som følge af at brugen af astaxanthin i foderet afspejler fiskenes fysiologiske behov, så kan farven på kødet i økologiske fisk variere.
 
Påstande om opdrættede fisk
Igennem årene har der været forskellige rygter/TV-udsendelser mv, hvor der har været påstande omkring omfattende problemer med uønskede stoffer i opdrættede fisk. I Fødevarestyrelsens kontrol har vi ikke grundlag for at mistænke hverken fiskefoder eller dambrugsfisk for at indeholde "giftstoffer".
 
Ændret 27. maj 2019