Formålet med et dyrevelfærdsmærke
Mærket har til formål at skabe bedre dyrevelfærd for flere danske grise, kyllinger og køer. Dette gøres igennem en øget efterspørgsel fra forbrugerne på kødprodukter produceret med ekstra fokus på dyrevelfærd.
Dyrevelfærdsmærket tydeliggør niveauet af dyrevelfærd i kød- og mejeriprodukterne på en nem og overskuelig måde. På den måde bliver forbrugerne bevidste om, hvordan de kan bidrage til bedre dyrevelfærd.
Forbrugeren bidrager til øget dyrevelfærd
Den statslige mærkningsordning danner grundlag for en ny dyrevelfærdsproduktion, hvor kødet og mejeriprodukterne kan købes til overkommelige priser af forbrugerne. Det er med til at skabe større efterspørgsel efter dyrevelfærdsprodukter og betyder, at mærket bidrager til vækst i produktioner, hvor der er ekstra fokus på dyrevelfærd. Denne vækst sikrer, at flere dyr får bedre dyrevelfærd, der igen giver forbrugerne et større udbud af dyrevelfærdskød og mejeriprodukter.
Udenlandske kød- og mejeriprodukter kan også blive dyrevelfærdsmærkede, hvis de opfylder betingelserne for at deltage i mærkningsordningen.
Dyrevelfærdsmærket skaber overblik
Dyrevelfærdsmærket inddeler produkterne i tre niveauer og kan gives til kød- og mejeriprodukter, der også har andre mærker – fx økologi eller friland. Dette giver forbrugerne en bedre forståelse af, hvad de eksisterende mærker dækker over.
Mærkets tre niveauer for dyrevelfærd gør det lettere at vælge bl.a. skinke, koteletter, pålæg, ost og mælk med lige præcis det niveau af dyrevelfærd, der passer til forbrugernes præferencer og pengepung.
Dyrevelfærdsmærket er placeret på kød- og mejeriprodukterne side om side med eksisterende mærker og bidrager derfor til oplysning om, hvilket niveau af dyrevelfærd mærkerne indeholder.
Mærkets tre niveauer
Alle tre niveauer lever op til en række grundkrav til dyrevelfærd, som ligger ud over dansk og europæisk lovgivning. Det betyder et markant løft af dyrevelfærden. Grundkravene er:
For grise:
- Søerne skal være løsgående
- Grisene skal have krølle på halen. Halerne skal være hele – ingen halekupering og ingen halebid
- Mere halm som rode- og beskæftigelsesmateriale og til redebygnin
- Mere plads
- Maksimal transporttid: 8 timer
For slagtekyllinger:
- Langsommere voksende race
- Øget indsats mod trædepudesvidninger
- Mere plads
- Kortere transporttid
- Miljøberigelse
For kød- og malkekvæg:
- Ingen aflivning af kalve
- Krav om tid mellem kalv og ko
- Bedre staldforhold
- Kortere transporttid
Produkter med et hjerte lever op til grundkravene. For de to og tre hjerter er der tiltagende skrappere krav til dyrevelfærd.
Læs den politiske aftale om Fødevare- og landbrugspakken dec. 2015, som dyrevelfærdsmærket er en del af
Dyreartsspecifikke kriterier
Nedenstående grafik viser de konkrete krav på de tre niveauer for grise, slagtekyllinger og kvæg.
Kriterier for slagtekyllinger
Kriterier for besætninger, der producerer okse- og kalvekød
Kriterier for besætninger, der producerer mælk
Besætninger tilmeldt Dyrevelfærdsmærket
Nedenstående finder du antal besætninger, der er tilmeldt Dyrevelfærdsmærket og hvilke produkter de leverer på hvilket niveau*:
*Antal besætninger, der leverer okse-/kalvekød og mælk kan ikke lægges sammen for at vise, hvor mange kvægbesætninger, der leverer til mærket. Dette skyldes, at nogle af besætningerne kun leverer kød, kun leverer mælk, eller leverer både kød og mælk.
I oversigten kan du se, hvilke besætninger, der er tilmeldt Dyrevelfærdsmærket (yderligere oplysninger om de enkelte besætninger kan fås ved at slå besætningen op i det Centrale Husdyrbrugsregister (www.chr.fvst.dk):
Link til PDF med oversigt over hvilke besætninger, der leverer til Dyrevelfærdsmærket – datoen for hvornår tallene er trukket i CHR fremgår af selve oversigten.
Ændret 1. oktober 2020
