Fakta om dyrevelfærdsmærket

​Formålet med et dyrevelfærdsmærke

​Mærket har til formål at skabe bedre dyrevelfærd for flere danske grise og kyllinger. Dette gøres igennem en øget efterspørgsel fra forbrugerne på kødprodukter produceret med ekstra fokus på dyrevelfærd.

Dyrevelfærdsmærket tydeliggør niveauet af dyrevelfærd i kødprodukterne på en nem og overskuelig måde. På den måde bliver forbrugerne bevidste om, hvordan de kan bidrage til bedre dyrevelfærd.

Forbrugeren bidrager til øget dyrevelfærd

Den statslige mærkningsordning danner grundlag for en ny dyrevelfærdsproduktion, hvor kødet kan købes til overkommelige priser af forbrugerne. Det er med til at skabe større efterspørgsel efter dyrevelfærdsprodukter og betyder, at mærket bidrager til vækst i produktioner, hvor der er ekstra fokus på dyrevelfærd. Denne vækst sikrer, at flere dyr får bedre dyrevelfærd, der igen giver forbrugerne et større udbud af dyrevelfærdskød.

Udenlandske kødprodukter kan også blive dyrevelfærdsmærkede, hvis de opfylder betingelserne for at deltage i mærkningsordningen.

Dyrevelfærdsmærket skaber overblik

Dyrevelfærdsmærket inddeler produkterne i tre niveauer og kan gives til kødprodukter, der også har andre mærker – fx økologi eller friland. Dette giver forbrugerne en bedre forståelse af, hvad de eksisterende mærker dækker over.

Mærkets tre niveauer for dyrevelfærd gør  det lettere at vælge skinke, koteletter og pålæg med lige præcis det niveau af dyrevelfærd, der passer til forbrugernes præferencer og pengepung.

Dyrevelfærdsmærket er placeret på kødprodukterne side om side med eksisterende mærker og bidrager derfor til oplysning om, hvilket niveau af dyrevelfærd mærkerne indeholder.

Mærkets tre niveauer

Alle tre niveauer lever op til en række grundkrav til dyrevelfærd, som ligger ud over dansk og europæisk lovgivning. Det betyder et markant løft af dyrevelfærden. Grundkravene er:

For grise:

• Søerne skal være løsgående
• Grisene skal have krølle på halen. Halerne skal være hele – ingen halekupering og ingen halebid
• Mere halm som rode- og beskæftigelsesmateriale og til redebygnin
• Mere plads
• Maksimal transporttid: 8 timer

For slagtekyllinger:

• Langsommere voksende race
• Øget indsats mod trædepudesvidninger
• Mere plads
• Kortere transporttid
• Miljøberigelse

Produkter med et hjerte lever op til grundkravene. For de to og tre hjerter er der tiltagende skrappere krav til dyrevelfærd.

Nedenstående grafik viser de konkrete krav på de tre niveauer for grise  og slagtekyllinger.

​Læs den politiske aftale om Fødevare- og landbrugspakken dec. 2015, som dyrevelfærdsmærket er en del af

Kriterier for grise

 Kriterier for slagtekyllinger

 

Planlagt udvidelse af ordningen til også at omfatte kvæg 

Fra årsskiftet ventes de danske forbrugere at få mulighed for at vælge mælkeprodukter samt okse- og kalvekød med Dyrevelfærdsmærket.

Fødevarestyrelsen har i slutningen af august 2019 afsluttet en høring af bekendtgørelsen for hjerteordningen. Den nye bekendtgørelsen, er sendt til notifikation i EU og kan derfor endnu ikke træde i kraft, da man afventer tilbagemelding fra EU.  

Bekendtgørelsen forventes at kunne træde i kraft pr. 1. januar 2020.

Du finder bekendtgørelsen om Den frivillige Dyrevelfærdsmærkningsordning i den udgave, som er sendt til notifikation her.

Udkast til kriterier

Nedenfor ses en oversigt over de kriterier, som er sendt til notifikation i EU.  Kriterierne er for besætninger, der producerer henholdsvis mælk og okse- og kalvekød under mærket.

Kriterier for besætninger, der producerer okse- og kalvekød

Kriterier for besætninger, der producerer mælk