Fakta om dyrevelfærdsmærket

​Mærket har til formål at skabe bedre dyrevelfærd for flere danske grise, kyllinger og køer. Dette gøres igennem en øget efterspørgsel fra forbrugerne på kødprodukter produceret med ekstra fokus på dyrevelfærd.

Dyrevelfærdsmærket tydeliggør niveauet af dyrevelfærd i kød- og mejeriprodukterne på en nem og overskuelig måde. På den måde bliver forbrugerne bevidste om, hvordan de kan bidrage til bedre dyrevelfærd.

Forbrugeren bidrager til øget dyrevelfærd

Den statslige mærkningsordning danner grundlag for en ny dyrevelfærdsproduktion, hvor kødet og mejeriprodukterne kan købes til overkommelige priser af forbrugerne. Det er med til at skabe større efterspørgsel efter dyrevelfærdsprodukter og betyder, at mærket bidrager til vækst i produktioner, hvor der er ekstra fokus på dyrevelfærd. Denne vækst sikrer, at flere dyr får bedre dyrevelfærd, der igen giver forbrugerne et større udbud af dyrevelfærdskød og mejeriprodukter.

Udenlandske kød- og mejeriprodukter kan også blive dyrevelfærdsmærkede, hvis de opfylder betingelserne for at deltage i mærkningsordningen.

Dyrevelfærdsmærket skaber overblik

Dyrevelfærdsmærket inddeler produkterne i tre niveauer og kan gives til kød- og mejeriprodukter, der også har andre mærker – fx økologi eller friland. Dette giver forbrugerne en bedre forståelse af, hvad de eksisterende mærker dækker over.

Mærkets tre niveauer for dyrevelfærd gør  det lettere at vælge bl.a. skinke, koteletter, pålæg, ost og mælk med lige præcis det niveau af dyrevelfærd, der passer til forbrugernes præferencer og pengepung.

Dyrevelfærdsmærket er placeret på kød- og mejeriprodukterne side om side med eksisterende mærker og bidrager derfor til oplysning om, hvilket niveau af dyrevelfærd mærkerne indeholder.

Alle tre niveauer lever op til en række grundkrav til dyrevelfærd, som ligger ud over dansk og europæisk lovgivning. Det betyder et markant løft af dyrevelfærden. Grundkravene er:

For grise:

• Søerne skal være løsgående
• Grisene skal have krølle på halen. Halerne skal være hele – ingen halekupering og ingen halebid
• Mere halm som rode- og beskæftigelsesmateriale og til redebygnin
• Mere plads
• Maksimal transporttid: 8 timer

For slagtekyllinger:

• Langsommere voksende race
• Øget indsats mod trædepudesvidninger
• Mere plads
• Kortere transporttid
• Miljøberigelse
  

Produkter med et hjerte lever op til grundkravene. For de to og tre hjerter er der tiltagende skrappere krav til dyrevelfærd.

​Læs den politiske aftale om Fødevare- og landbrugspakken dec. 2015, som dyrevelfærdsmærket er en del af

Dyreartsspecifikke kriterier

Nedenstående grafik viser de konkrete krav på de tre niveauer for grise, slagtekyllinger og kvæg. 

 Kriterier for slagtekyllinger

 

Kriterier for besætninger, der producerer okse- og kalvekød

Kriterier for besætninger, der producerer mælk

Besætninger tilmeldt Dyrevelfærdsmærket

Nedenstående finder du antal besætninger, der er tilmeldt Dyrevelfærdsmærket og hvilke produkter de leverer på hvilket niveau*:

 

Pr. 1. januar 2021	I alt*	Niveau 1	Niveau 2	Niveau 3
Grise	190	0	42	148
Slagtekyllinger	49	31	3	15
Okse-/kalvekød	778	5	745	28
Mælk	579	128	348	103

*Antal besætninger, der leverer okse-/kalvekød og mælk kan ikke lægges sammen for at vise, hvor mange kvægbesætninger, der leverer til mærket. Dette skyldes, at nogle af besætningerne kun leverer kød, kun leverer mælk, eller leverer både kød og mælk.

I nedenstående oversigt kan du se, hvilke besætninger, der er tilmeldt Dyrevelfærdsmærket:

Link til PDF med oversigt over hvilke besætninger, der leverer til Dyrevelfærdsmærket

Yderligere oplysninger om de enkelte besætninger kan fås ved at slå besætningen op i det Centrale Husdyrbrugsregister (www.chr.fvst.dk