Gå til navigation Gå til hovedindhold

Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Fakta om dyrevelfærdsmærket

Når forbrugerne vælger kød- eller mejeriprodukter med et dyrevelfærdsmærke, kan de være med til at skabe bedre dyrevelfærd for flere danske landbrugsdyr. Det statslige dyrevelfærdsmærke stiller nemlig krav til dyrevelfærden, der er væsentligt strengere end dansk og europæisk lovgivning.

Mærket er en mærkningsordning for kød- og mejeriprodukter. Det er udviklet i samspil med en lang række interessenter. Ordningen indeholder en række krav til produktionen, både i stalden, under transporten og på slagteriet og mærket er underlagt statslig kontrol.

​Formålet med et dyrevelfærdsmærke

​Mærket har til formål at skabe bedre dyrevelfærd for flere danske grise, kyllinger og køer. Dette gøres igennem en øget efterspørgsel fra forbrugerne på kødprodukter produceret med ekstra fokus på dyrevelfærd.

Dyrevelfærdsmærket tydeliggør niveauet af dyrevelfærd i kød- og mejeriprodukterne på en nem og overskuelig måde. På den måde bliver forbrugerne bevidste om, hvordan de kan bidrage til bedre dyrevelfærd.

 

Forbrugeren bidrager til øget dyrevelfærd

Den statslige mærkningsordning danner grundlag for en ny dyrevelfærdsproduktion, hvor kødet og mejeriprodukterne kan købes til overkommelige priser af forbrugerne. Det er med til at skabe større efterspørgsel efter dyrevelfærdsprodukter og betyder, at mærket bidrager til vækst i produktioner, hvor der er ekstra fokus på dyrevelfærd. Denne vækst sikrer, at flere dyr får bedre dyrevelfærd, der igen giver forbrugerne et større udbud af dyrevelfærdskød og mejeriprodukter.

Udenlandske kød- og mejeriprodukter kan også blive dyrevelfærdsmærkede, hvis de opfylder betingelserne for at deltage i mærkningsordningen.

 

Dyrevelfærdsmærket skaber overblik

Dyrevelfærdsmærket inddeler produkterne i tre niveauer og kan gives til kød- og mejeriprodukter, der også har andre mærker – fx økologi eller friland. Dette giver forbrugerne en bedre forståelse af, hvad de eksisterende mærker dækker over.

Mærkets tre niveauer for dyrevelfærd gør  det lettere at vælge bl.a. skinke, koteletter, pålæg, ost og mælk med lige præcis det niveau af dyrevelfærd, der passer til forbrugernes præferencer og pengepung.

Dyrevelfærdsmærket er placeret på kød- og mejeriprodukterne side om side med eksisterende mærker og bidrager derfor til oplysning om, hvilket niveau af dyrevelfærd mærkerne indeholder.

Mærkets tre niveauer

Alle tre niveauer lever op til en række grundkrav til dyrevelfærd, som ligger ud over dansk og europæisk lovgivning. Det betyder et markant løft af dyrevelfærden. Grundkravene er:

For grise:

  • Søerne skal være løsgående
  • Grisene skal have krølle på halen. Halerne skal være hele – ingen halekupering og ingen halebid
  • Mere halm som rode- og beskæftigelsesmateriale og til redebygnin
  • Mere plads
  • Maksimal transporttid: 8 timer

For slagtekyllinger:

  • Langsommere voksende race
  • Øget indsats mod trædepudesvidninger
  • Mere plads
  • Kortere transporttid
  • Miljøberigelse
For kød- og malkekvæg:
  • Ingen aflivning af kalve
  • Krav om tid mellem kalv og ko
  • Bedre staldforhold
  • Kortere transporttid

Produkter med et hjerte lever op til grundkravene. For de to og tre hjerter er der tiltagende skrappere krav til dyrevelfærd.

Læs den politiske aftale om Fødevare- og landbrugspakken dec. 2015, som dyrevelfærdsmærket er en del af


Dyreartsspecifikke kriterier

Nedenstående grafik viser de konkrete krav på de tre niveauer for grise, slagtekyllinger og kvæg. 


 Kriterier for slagtekyllinger

 


Kriterier for besætninger, der producerer okse- og kalvekød

Kriterier for besætninger, der producerer mælk

Ændret 5. maj 2020