Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

MRSA

MRSA er stafylokok-bakterier, som er modstandsdygtige overfor almindelig penicillin. Bakterierne kan blive overført fra dyr til mennesker ved direkte kontakt, men smitter kun sjældent fra menneske til menneske.

​​​​​MRSA (Methicillin-Resistent Staphyl​​ococcus Aureus – methicillin-resistente gule stafylokokker) er bakterier, som er modstandsdygtige over for almindelig penicillin. Det betyder, at de ikke reagerer på almindel​​ig penicillin. Hvis man får en husdyr-MRSA-infektion, der kræver antibiotikabehandling, skal der derfor bruges specialantibiotika. Det kan også betyde, at man bliver indlagt på et hospital.​

Spørgsmål og svar til køkkenhygiejne og MRSA
Kan jeg trygt røre ved råt svinekød?
Ja, men det er vigtigt, at du holder en god køkkenhygiejne, holder kødet for sig og vasker hænder efter håndtering af kødet. Det gælder både i forhold til at undgå MRSA og i forhold til andre sygdomsbakterier, som kan være i råt kød.
 
Husk at tage ringe af, inden du håndterer kødet.
 
Skal børn, ældre og syge undgå at røre ved råt svinekød?
Der gælder de samme råd for børn, syge og ældre som for alle andre. Hvis køkkenhygiejnen er i orden, og der vaskes hænder efter at man har rørt ved råt kød, er der en minimal risiko for at få MRSA.
 
Hvordan skal jeg rengøre et spækbræt efter kontakt med svinekød?
Der gælder de samme retningslinjer for rengøring af spækbræt efter kontakt med svinekød som for andet råt kød. Spækbrætter af plastik kan sættes i opvaskemaskinen. Spækbrætter af træ skal rengøres grundigt med vand og sæbe og efterfølgende skylles med kogende vand.
 
Er der mere MRSA i svinefars end hele kødstykker?
Hakket kød er ikke blevet undersøgt for MRSA, men det må forventes, at der både kan være MRSA i hakket kød og i hele kødstykker, som fx koteletter og stege.
 
Er jeg på den sikre side, hvis jeg køber økologisk svinekød?
Vi har ikke undersøgelser, der viser, at økologisk kød indeholder flere eller færre MRSA-bakterier end andet kød.
 
Er der både MRSA i råt og spiseklart kød?
Der kan være MRSA i råt kød. Det er derfor vigtigt at undgå, at bakterien overføres til spiseklare produkter. Det sikres ved at holde råt kød adskilt fra færdigtilberedte madvarer, opretholde en god køkkenhygiejne og sørge for en tilstrækkelig varmebehandling, der dræber bakterien. Læs mere om varmebehandling her.
 
Hvilke hygiejneråd skal jeg følge, når jeg laver fx frikadeller af svinekød?
Hvis du følger de generelle hygiejneråd, er der minimal risiko for at få MRSA. Her er det særlig vigtigt at vaske hænder efter håndtering af råt kød samt at holde råt kød fra væk fra færdigtilberedt kød og salat.
 
Hvordan undgår jeg og min familie at blive smittet med MRSA fra kød?
Hold god køkkenhygiejne, og sørg for en tilstrækkelig varmebehandling, der dræber bakterien. Læs mere om varmebehandling her.

Hvordan bliver man smittet med MRSA i køkkenet?
Risikoen for at blive smittet ved håndtering af svinekød i køkkenet er minimal. Men det kan ikke udelukkes, at du kan få MRSA i et sår, hvis der er MRSA på kødet, og du samtidig har en rift eller et sår på hænderne. Derfor er det vigtigt at vaske hænderne grundigt, efter at du har rørt ved råt kød. Hvis du har en rift i fingeren, kan du evt. desinficere riften efter håndvask med et egnet desinfektionsmiddel.
 
Hvor stor er smitterisikoen?
MRSA 398, også kaldet svine-MRSA, findes i 77 % af de danske svinestalde. Undersøgelser har vist, at ca. 30-80 % af de personer, der opholder sig i MRSA 398-positive besætninger, bliver bærere.
 
Husstandsmedlemmer, der ikke kommer i stalden, har meget mindre risiko for at blive smittet, og der er kun set relativt få tilfælde af smitte til mennesker, som ikke er i tæt familie med en, der arbejder med levende svin.
 
Risikoen for at blive smittet ved håndtering af svinekød i køkkenet er minimal.
 
Hvad gør jeg, hvis jeg har mistanke om, at jeg er blevet smittet med MRSA?
Hvis du har mistanke om, at du er blevet smittet med MRSA, skal du kontakte din læge.
 
Flere typer af MR​​SA 
Der er flere typer af MRSA – MRSA fra husdyr (husdyr-MRSA) og MRSA fra mennesker.
Husdyr-MRSA kan ligesom andre stafylokokker bo i slimhinderne hos mennesker (bl.a. i næsen). Kun få mennesker er smittet med husdyr-MRSA, men mange mennesker har stafylokokker eller andre typer MRSA end husdyr-MRSA i deres slimhinder.
 
Almindelige stafylokokker, som ikke er antibiotikaresistente, er lige så sygdomsfremkaldende som husdyr-MRSA og andre MRSA. Det er kun, hvis man får en stafylokok-infektion, som skal behandles, at der er en forskel. Det kan være sværere at behandle en MRSA-infektion, men der findes antibiotika, som kan slå MRSA-infektioner ned.
 
Hvad er MRSA CC​​398?
For få år siden opdagede man den særlige MRSA-type MRSA CC398 i Danmark og mange andre steder i verden. MRSA CC398 adskiller sig fra andre MRSA, fordi:
  • MRSA CC398 findes hos husdyr, specielt hos svin, i modsætning til andre MRSA, som findes hos mennesker.
  • Mennesker, der dagligt arbejder i svinebesætninger med MRSA CC 398, bliver hyppigt bærere af MRSA.
  • Bærere af MRSA CC 398 taber hurtigt MRSA bakterien igen – også personer med tæt kontakt til MRSA-svin.
  • MRSA CC398 smitter sjældent fra menneske til menneske og findes sjældent hos personer uden direkte kontakt med levende svin.
  • MRSA-typen CC 398 ses primært i svineproduktionen, men er også fundet uden for Danmark i kyllinger og i kvæg.
Svinene bærer typisk husdyr-MRSA på huden eller i trynen. I stalden vil husdyr-MRSA være i støvet, på alle overflader og i luften. Man kan derfor ikke undgå at komme i berøring med husdyr-MRSA, hvis man opholder sig i stalden. Man kan ikke mærke, at man bærer husdyr-MRSA.
 
Det er ikke alle mennesker, der kan blive bærer (smittet) af husdyr-MRSA. Undersøgelser har vist, at ca. 30-80 % af de personer, der opholder sig i husdyr-MRSA positive besætninger, bliver bærere.
 
Hvor meget MRSA er de​​r i​ svin?
Den europæiske fødevaresikkerhedsmyndighed (EFSA) undersøgte i 2008 forekomsten af husdyr-MRSA i svinebesætninger i EU-medlemslandene. Undersøgelserne viste, at Danmark var blandt de lande i EU, der havde lav forekomst af husdyr-MRSA i svinebesætninger. Siden 2008 er der ikke lavet tilsvarende undersøgelser i EU.
 
Hvor mange mennesker har​ husdyr-MRSA i Danmark?
Blandt de mennesker, der blev syge af MRSA i 2011, blev 12,5 % syge af husdyr-MRSA.
I 2013 blev 643 mennesker smittet med svinetypen MRSA CC 398, og 30-40 % af de smittede har fået infektioner med bakterien.
Se sygdomstallene på Statens Serum Instituts hjemmeside
 
Det er næsten kun mennesker, der bor landdistrikter og med tilknytning til svin, der bliver smittet med husdyr-MRSA.
 
I Danmark opgøres data for overvågning af resistente bakterier i dyr, fødevarer og mennesker af DANMAP-gruppen (the Danish Integrated Antimicrobial Resistance Monitoring and Research Programme). I DANMAP-rapporterne her kan man se, hvor mange mennesker og hvilke befolkningsgrupper, der har husdyr-MRSA.
Genvej til DANMAP-rapporterne

Bliver m​​an syg af husdyr-M​​RSA?
Man kan godt være smittet med husdyr-MRSA uden at blive syg. Hverken mennesker eller dyr bliver almindeligvis syge af at være smittede med husdyr-MRSA. Hvis man bare har husdyr-MRSA på hudoverfladen og i næsen, bliver man ikke syg. 
 
Raske personer, der får påvist husdyr-MRSA, har lille risiko for at blive alvorligt syge. Bakterien kan også give betændelser, som fx bylder og sår.
 
Husdyr-MRSA er mest risikabel, hvis man bliver opereret, da bakterien kan give sårinfektion eller trænge ind i blodbanen og give blodforgiftning. Du kan læse mere om, hvad læger og hospitaler gør for at undgå, at mennesker bliver syge af husdyr-MRSA i Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA
 
På Statens Serum Instituts hjemmeside kan du finde flere informationer om husdyr-MRSA og risikoen for sygdom hos mennesker. Klik her
 
Kan man blive syg af at spise kød med h​​​usdyr-MRSA?
Husdyr-MRSA kan findes i kød, men der er dog ikke noget, der tyder på, at tilberedning og spisning af kødet udgør en væsentlig smitterisiko, da der kun er få tilfælde af MRSA CC398 i byer i Danmark.
 
På Statens Serum Instituts hjemmeside kan du finde flere informationer om husdyr-MRSA risikoen for sygdom hos mennesker. Klik her 
 
Hvordan finder man, ​og hvornår​​​ behandler man for husdyr-MRSA?
​Man påviser husdyr-MRSA hos dyr og mennesker ved at pode fra næse og svælg og derefter dyrke prøven på et vækstmedium.
 
Statens Serum Institut oplyser om sygdomsrisiko og mulig behandling på deres hjemmeside her  
 
Du kan læse mere om, hvad læger og hospitaler gør for at undgå, at mennesker bliver syge af husdyr-MRSA, i Sundhedsstyrelsens “Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA”  (se nedenfor).
 
Vejledninger om husdyr-MRSA
Både Fødevarestyrelsen, Arbejdstilsynet og Sundhedsstyrelsen har vejledninger om MRSA:
Rapporter om MRSA

 

 

Afrikansk hestepestAfrikansk hestepesthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Afrikansk-hestepest.aspx03115aspx0htmlEmneside
Afrikansk svinepestAfrikansk svinepesthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Afrikansk-svinepest.aspx03116aspx0htmlEmneside
Afrikansk svinepest – den aktuelle situationAfrikansk svinepest – den aktuelle situationhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Afrikansk-svinepest-i-Litauen-og-Polen.aspx03117aspx0htmlEmneside
Akvakultur – smittespredningAkvakultur – smittespredninghttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Akvakultur---smittespredning.aspx03121aspx0htmlEmneside
Anmeldepligtige dyresygdommeAnmeldepligtige dyresygdommehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Anmeldepligtige-sygdomme.aspx03128aspx0htmlEmneside
Aujeszkys sygdomAujeszkys sygdomhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Aujeszkys-sygdom.aspx03142aspx0htmlEmneside
Bakteriel nyresyge (BKD)Bakteriel nyresyge (BKD)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Bakteriel-nyresyge-(BKD).aspx03147aspx0htmlEmneside
Besøg i besætningerBesøg i besætningerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Besøg-i-besætninger.aspx03152aspx0htmlEmneside
BluetongueBluetonguehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Bluetongue.aspx03159aspx0htmlEmneside
Bovin BesnoitiosisBovin Besnoitiosishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Bovin-Besnoitiosis.aspx03162aspx0htmlEmneside
Bovin virus diarre (BVD)Bovin virus diarre (BVD)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Bovin-virus-diarre-(BVD).aspx03163aspx0htmlEmneside
BrucelloseBrucellosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Brucellose.aspx03164aspx0htmlEmneside
BSEBSEhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/BSE.aspx03166aspx0htmlEmneside
ByldesygeByldesygehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Byldesyge.aspx03167aspx0htmlEmneside
Caprin arthritis encephalitis (CAE)Caprin arthritis encephalitis (CAE)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Caprin-arthritis-encephalitis-(CAE).aspx03170aspx0htmlEmneside
Chronic Wasting Disease (CWD)Chronic Wasting Disease (CWD)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Chronic-Wasting-Disease.aspx03174aspx0htmlEmneside
Contagiøs equin metritis (CEM)Contagiøs equin metritis (CEM)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Contagiøs-equin-metritis-(CEM).aspx03177aspx0htmlEmneside
CysticerkoseCysticerkosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose.aspx03180aspx0htmlEmneside
Cysticerkose hos kvægCysticerkose hos kvæghttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose-hos-kvæg.aspx03181aspx0htmlEmneside
Cysticerkose hos svinCysticerkose hos svinhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose-hos-svin.aspx03182aspx0htmlEmneside
DourineDourinehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dourine.aspx03192aspx0htmlEmneside
DyresygdommeDyresygdommehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dyresygdomme.aspx03195aspx0htmlEmneside
Dyresygdomme - ikke anmeldepligtigeDyresygdomme - ikke anmeldepligtigehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dyresygdomme---ikke-anmeldepligtige.aspx03196aspx0htmlEmneside
Epizootisk hæmatopoietisk nekrose (EHN)Epizootisk hæmatopoietisk nekrose (EHN)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Enzootisk-hæmatopoitisk-nekrose-(EHN).aspx03215aspx0htmlEmneside
Enzootisk kvægleukoseEnzootisk kvægleukosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Enzootisk-kvægleukose.aspx03216aspx0htmlEmneside
Epizootisk hæmorrhagi (EHD)Epizootisk hæmorrhagi (EHD)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Epizootisk-hæmorrhagi-(EHD).aspx03218aspx0htmlEmneside
Equin infektiøs anæmiEquin infektiøs anæmihttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Equin-infektiøs-anæmi.aspx03219aspx0htmlEmneside
Equin viral arteritis (EVA)Equin viral arteritis (EVA)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Equin-viral-arteritis-(EVA).aspx03220aspx0htmlEmneside
Fåre- og gedekopperFåre- og gedekopperhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fåre--og-gedekopper.aspx03235aspx0htmlEmneside
Fåre- og gedepestFåre- og gedepesthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fåre--og-gedepest.aspx03236aspx0htmlEmneside
Fatal bleeding calf syndromeFatal bleeding calf syndromehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fatal-bleeding-calf-syndrom.aspx03238aspx0htmlEmneside
Fjerkrækolera (pasteurellose)Fjerkrækolera (pasteurellose)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fjerkrækolera-(pasteurellose).aspx03241aspx0htmlEmneside
Forårsviraemi hos karper (SVC)Forårsviraemi hos karper (SVC)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Forårsviraemi-hos-karper-(SVC).aspx03249aspx0htmlEmneside
FugleinfluenzaFugleinfluenzahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fugleinfluenza.aspx03263aspx0htmlEmneside
Grænseværdier for dødelighed hos svin og kvægGrænseværdier for dødelighed hos svin og kvæghttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Graensevaerdier-for-doedelighed-hos-svin-og-kvaeg.aspx03280aspx0htmlEmneside
Hæmorrhagisk virusseptikæmi (VHS) Hæmorrhagisk virusseptikæmi (VHS) https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hæmorrhagisk-virusseptikæmi-(VHS)-.aspx03283aspx0htmlEmneside
Hæmorrhagisk virusseptikæmi (VHS) bekæmpelsesstrategiHæmorrhagisk virusseptikæmi (VHS) bekæmpelsesstrategihttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hæmorrhagisk-virusseptikæmi-.aspx03284aspx0htmlEmneside
HarepestHarepesthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Harepest.aspx03286aspx0htmlEmneside
HesteencephalitisHesteencephalitishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hesteencephalitis.aspx03289aspx0htmlEmneside
HønsetyfusHønsetyfushttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hønsetyfus.aspx03296aspx0htmlEmneside
HvalpesygeHvalpesygehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hvalpesyge.aspx03299aspx0htmlEmneside
HydatidoseHydatidosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hydatidose.aspx03300aspx0htmlEmneside
Infektion med Bonamia exitiosaInfektion med Bonamia exitiosahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektion-med-Bonamia-exitiosa.aspx03349aspx0htmlEmneside
Infektion med Bonamia ostreaeInfektion med Bonamia ostreaehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektion-med-Bonamia-ostreae.aspx03350aspx0htmlEmneside
Infektion med bovin herpesvirus 1Infektion med bovin herpesvirus 1https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektion-med-bovin-herpesvirus-1.aspx03351aspx0htmlEmneside
Infektion med Marteilia refringensInfektion med Marteilia refringenshttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektion-med-Marteilia-refringens.aspx03352aspx0htmlEmneside
Infektiøs hæmatopoietisk nekroseInfektiøs hæmatopoietisk nekrosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-hæmatopoitisk-nekrose.aspx03353aspx0htmlEmneside
Infektiøs lakseanæmiInfektiøs lakseanæmihttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-lakse-anæmi.aspx03354aspx0htmlEmneside
Infektiøs laryngotracheitis hos hønsInfektiøs laryngotracheitis hos hønshttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-laryngotracheitis-hos-høns.aspx03355aspx0htmlEmneside
Infektiøs pankreasnekroseInfektiøs pankreasnekrosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-pankreasnekrose.aspx03356aspx0htmlEmneside

Ændret 5. juli 2016