Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Værd at vide om MRSA

MRSA er stafylokok-bakterier, som er modstandsdygtige overfor almindelig penicillin. Bakterierne kan blive overført fra dyr til mennesker ved direkte kontakt, men smitter kun sjældent fra menneske til menneske.

​​​​​​MRSA (Methicillin Resistent Staphyl​​ococcus Aureus – methicillin-resistente gule stafylokokker) er bakterier, som er modstandsdygtige overfor almindelig penicillin. Det betyder, at de ikke reagerer på almindel​​ig penicillin. Hvis man får en husdyr-MRSA-infektion, der kræver antibiotikabehandling, skal der derfor bruges specialantibiotika.

Hvad er husdyr-MRSA (MRSA CC​​398)?
For få år siden opdagede man den særlige MRSA-type MRSA CC398 i Danmark og mange andre steder i verden. Denne type kaldes husdyr-MRSA, fordi den findes hos husdyr, specielt hos svin, i modsætning til andre MRSA, som findes hos mennesker. MRSA CC398 adskiller sig fra andre MRSA, fordi:
  • Mennesker, der dagligt arbejder i svinebesætninger med MRSA CC 398, bliver hyppigt bærere af MRSA.
  • Bærere af MRSA CC 398 taber hurtigt MRSA bakterien igen – også personer med tæt kontakt til MRSA-svin.
  • MRSA CC398 smitter sjældent fra menneske til menneske og findes sjældent hos personer uden direkte kontakt med levende svin.
  • MRSA-typen CC 398 ses primært i svineproduktionen.
Svinene bærer typisk husdyr-MRSA på huden eller i trynen. I stalden vil husdyr-MRSA være i støvet, på alle overflader og i luften. Man kan derfor ikke undgå at komme i berøring med husdyr-MRSA, hvis man opholder sig i stalden. Man kan ikke mærke, at man bærer husdyr-MRSA.
 
Flere typer af MRSA
Der er flere typer af MRSA – MRSA fra husdyr (husdyr-MRSA) og MRSA fra mennesker.
Husdyr-MRSA kan ligesom andre stafylokokker bo i slimhinderne hos mennesker (bl.a. i næsen). Kun få mennesker er smittet med husdyr-MRSA, men mange mennesker har stafylokokker eller andre typer MRSA end husdyr-MRSA i deres slimhinder.
 
Almindelige stafylokokker, som ikke er antibiotikaresistente, er lige så sygdomsfremkaldende som husdyr-MRSA og andre MRSA. Det er kun, hvis man får en stafylokok-infektion, som skal behandles, at der er en forskel. Det kan være sværere at behandle en MRSA-infektion, men der findes antibiotika, som kan slå MRSA-infektioner ned.
 
Bliver man syg af husdyr-MRSA? 
Der gælder det samme for både husdyr-MRSA som for andre typer MRSA: man kan godt være smittet uden at blive syg. Hverken mennesker eller dyr bliver almindeligvis syge af at være smittede med MRSA. Hvis man bare har MRSA på hudoverfladen og i næsen, bliver man ikke syg. 
 
Raske personer, der får påvist MRSA, har lille risiko for at blive alvorligt syge. Bakterien kan også give betændelser, som fx bylder og sår.
 
MRSA er mest risikabel, hvis man bliver opereret, da bakterien kan give sårinfektion eller trænge ind i blodbanen og give blodforgiftning. Du kan læse mere om, hvad læger og hospitaler gør for at undgå, at mennesker bliver syge af MRSA i Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA
 
På Statens Serum Instituts hjemmeside kan du finde flere informationer om husdyr-MRSA og risikoen for sygdom hos mennesker. Klik her
 
Hvor mange mennesker har husdyr-MRSA i Danmark?
MRSA er anmeldelsespligtig hos mennesker. Det er Statens Serum Institut der registrerer, hvor mange mennesker der bliver smittet.
 
I Danmark opgøres data for overvågning af resistente bakterier i dyr, fødevarer og mennesker af DANMAP-gruppen (the Danish Integrated Antimicrobial Resistance Monitoring and Research Programme). I DANMAP-rapporterne kan man se, hvor mange mennesker og hvilke befolkningsgrupper, der har husdyr-MRSA.
Genvej til DANMAP-rapporterne
 
Hvor meget husdyr-MRSA er de​​r i​ svin og andre dyrearter?
Den europæiske fødevaresikkerhedsmyndighed (EFSA) undersøgte i 2008 forekomsten af husdyr-MRSA i svinebesætninger i EU-medlemslandene. Undersøgelserne viste, at Danmark var blandt de lande i EU, der havde lav forekomst af husdyr-MRSA i svinebesætninger. Siden 2008 er der ikke lavet tilsvarende undersøgelser i EU.
 
I 2014 undersøgte Fødevarestyrelsen forekomsten af husdyr-MRSA i svin. Der blev fundet en forekomst på 68 % i slagtesvin og for avlsbesætninger var forekomsten på 63%. Du kan læse mere om resultaterne i bilag 1 i MRSA risikovurderingen fra december 2014.
 
I 2015 undersøgte Fødevarestyrelsen forekomsten af husdyr-MRSA i en række  dyrearter. Du kan læse resultaterne i rapporten her.
 
Kan jeg tage på gårdbesøg uden at være bange for MRSA?
Det sker sjældent, at en person uden tæt tilknytning til levende grise bliver smittet med MRSA. Mennesker, der kun kommer en enkelt gang i en svinestald med MRSA, kan blive bærere af MRSA, men vil ofte i løbet af få dage tabe MRSA bakterien spontant igen.

Du og din familie kan derfor tage på gårdbesøg uden at være bange for MRSA.
Af Sundhedsstyrelsens ”Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA” fremgår det, at kortvarige besøg i MRSA-positive besætninger ikke er særligt risikable i forhold til at blive smittet med MRSA. For almindeligt sunde og raske personer er der derfor ifølge Sundhedsstyrelsen ikke en væsentlig risiko ved at besøge en gård, hvor der er påvist MRSA.
Du kan læse mere i Sundhedsstyrelsens "Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA"


Hvad er gode huskeregler ved gårdbesøg?

Som besøgende i en besætning er der nogle grundlæggende hygiejneforholdsregler, bl.a. at  vaske hænder efter besøget, bruge gummistøvler eller andet fodtøj der kan rengøres og desinficeres og anvende overtrækstøj, hvis det udleveres og i øvrigt følge landmandens anvisninger.

Du kan læse mere på siden Værd at vide om gårdbesøg.

 
Kan man blive syg af at spise kød med h​​​usdyr-MRSA?
Husdyr-MRSA kan findes i kød, men der er dog ikke noget, der tyder på, at tilberedning og spisning af kødet udgør en væsentlig smitterisiko.
   
Da spredning gennem mavetarmkanalen ikke kan anses som normal smittevej for MRSA, vil der være begrænset risiko for smitte ved at spise kød. 
 
Du kan læse om god køkkenhygiejne her
 
Kan jeg trygt røre ved råt svinekød?
Ja, men det er vigtigt, at du holder en god køkkenhygiejne bl.a. ved at holde kødet for sig og vaske hænder efter håndtering af kødet. Det gælder både i forhold til at undgå MRSA og i forhold til andre sygdomsfremkaldende bakterier, som kan være i råt kød.
 
Husk at tage ringe af, inden du håndterer kødet.
 
Du kan læse mere om god køkkenhygiejne her
 
Skal børn, ældre og syge undgå at røre ved råt svinekød?
Der gælder de samme råd for børn, syge og ældre som for alle andre. Hvis køkkenhygiejnen er i orden, og der vaskes hænder efter at man har rørt ved råt kød, er der en minimal risiko for at få MRSA.
 
Hvordan skal jeg rengøre et spækbræt efter kontakt med svinekød?
Der gælder de samme retningslinjer for rengøring af spækbræt efter kontakt med svinekød som for andet råt kød. Spækbrætter af plastik kan sættes i opvaskemaskinen. Spækbrætter af træ skal rengøres grundigt med vand og sæbe og efterfølgende skylles med kogende vand.
 
Er der mere MRSA i svinefars end hele kødstykker?
Hakket kød er ikke blevet undersøgt for MRSA, men det må forventes, at der både kan være MRSA i hakket kød og i hele kødstykker, som fx koteletter og stege.
 
Er jeg på den sikre side, hvis jeg køber økologisk svinekød?
Vi har ikke undersøgelser, der viser, at økologisk kød indeholder flere eller færre MRSA-bakterier end andet kød.
 
Er der både MRSA i råt og spiseklart kød?
Der kan være MRSA i råt kød. Det er derfor vigtigt at undgå, at bakterien overføres til spiseklare produkter. Det sikres ved at holde råt kød adskilt fra færdigtilberedte madvarer, opretholde en god køkkenhygiejne og sørge for en tilstrækkelig varmebehandling, der dræber bakterien. Læs mere om varmebehandling her.
 
Hvilke hygiejneråd skal jeg følge, når jeg laver fx frikadeller af svinekød?
Hvis du følger rådene om god køkkenhygiejne, er der minimal risiko for at få MRSA. Her er det særlig vigtigt at vaske hænder efter håndtering af råt kød samt holde råt kød adskilt fra færdigtilberedte madvarer.
 
Hvordan undgår jeg og min familie at få MRSA fra kød?
Der er minimal risiko for at blive smittet ved håndtering af svinekød i køkkenet. Det kan ikke udelukkes, at du kan få MRSA i et sår, hvis der er MRSA på kødet, og du samtidig har en rift eller et sår på hænderne. Derfor er det vigtigt at vaske hænderne grundigt, efter at du har rørt ved råt kød. Hvis du har en rift i fingeren, kan du evt. desinficere riften efter håndvask med et egnet desinfektionsmiddel.
 
Generelt gælder det om at holde god køkkenhygiejne, og sørge for en tilstrækkelig varmebehandling, der dræber bakterien. Du kan læse mere om varmebehandling her.
 
​Mere information om husdyr-MRSA
Rapporter om MRSA

 

 

Ændret 19. september 2016