Gå til navigation Gå til hovedindhold

Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Fælles indsats for lavere antibiotikaforbrug

I tredje kvartal af 2020 udruller Fødevarestyrelsen et nyt initiativ, hvor man benytter sig af målrettet kommunikation i breve til svinelandmænd og svinepraktiserende dyrlæger.

​Formålet med initiativet er at sænke antibiotikaforbruget i svinelandbruget. Fødevarestyrelsen ønsker at anerkende de landmænd og dyrlæger, der gør en indsats for et lavt antibiotikaforbrug i  svineproduktionen. I samme omgang opfordres landmændene til at fastholde den rigtige retning og der er i brevene inspiration til at fortsætte det gode arbejde mod et lavere forbrug af antibiotika.


Generelt om initiativet
I tredje kvartal af 2020 udruller Fødevarestyrelsen et nyt initiativ, hvor man benytter sig af målrettet kommunikation i breve til svinelandmænd og praktiserende svinedyrlæger. 

Hvad er formålet med initiativet
Formålet med initiativet er at understøtte en sænkning af antibiotikaforbruget i svinelandbruget. Fødevarestyrelsen ønsker at anerkende de landmænd og dyrlæger, der gør en indsats for et lavt antibiotikaforbrug i svineproduktionen. I samme omgang opfordres landmændene til at fastholde den rigtige retning, hvor de i besætningen arbejder med at forebygge brugen af antibiotika. Der er i brevene inspiration til at fortsætte det gode arbejde mod et lavere forbrug af antibiotika i danske svineproduktioner.

Hvem kontaktes
I slutningen af juni 2020 udsender Fødevarestyrelsen breve til samtlige svinelandmænd og praktiserende svinedyrlæger med sundhedsrådgivningsaftaler og et antibiotikaforbrug, der ligger under Gult kort-grænsen. Brevene til landmændene er målrettet den specifikke besætningstype (søer, fravænningsgrise eller slagtesvin) og indeholder information om det ordine-rede antibiotikaforbrug i tredje kvartal 2019. Forbruget er sat i kontekst til antallet af svin og sammenholdt med landsgennemsnittet. Derudover er der i brevene forslag til indsatser, der kan sænke forbruget yderligere. 

Efter tredje kvartal 2020 vil landmændene igen modtage et brev, hvor deres antibiotikafor-brug i tredje kvartal 2019 sammenlignes med forbruget i tredje kvartal 2020.

I samme periode udsendes der breve til alle dyrlæger med sundhedsrådgivningsaftaler for svin. Dyrlægernes breve vil indeholde informationer om initiativet og antallet af dyr, som dyrlægen på baggrund af sundhedsrådgivningsaftaler har ansvar for og har ordineret antibiotika til.

Hvad skriver I til svinelandmændene 
Vi skriver, at vi kan se, at antibiotikaforbruget i besætningen ligger enten over eller under landsgennemsnittet for brug af antibiotika til behandling af svin. Vi opfordrer landmanden til at forsøge at mindske behovet for antibiotika blandt andet med inspiration til nye tiltag i besætningen. 


Hvad skriver I til dyrlægerne
Vi skriver til alle dyrlæger med sundhedsrådgivningsaftaler på svin, at vi i den kommende periode har ekstra fokus på antibiotikaforbruget i svineproduktionen. Al medicin til dyr skal ordineres af en dyrlæge og dyrlægerne er en vigtig del af denne indsats. Dyrlægerne besidder faglig viden om, hvordan man bedst behandler med antibiotika, herunder hvornår man kan forebygge sygdom. Vi opfordrer samtidig dyrlægerne til at være en aktiv del af indsatsen for at sænke antibiotikaforbruget igennem deres rådgivning af landmanden.


Jeg er landmand eller dyrlæge og har ikke modtaget et brev
Er du svineproducerende landmand og har du ikke haft et forbrug af antibiotika i tredje kvartal 2019, modtager du ikke noget brev. 
Hvis du ikke har en sundhedsrådgivningsaftale med dyrlægen, modtager du ikke noget brev.

Er du svinepraktiserende dyrlæge og har du ikke haft registreret nogle sundhedsrådgivningsaftaler i andet kvartal 2019, modtager du ikke noget et brev.

Mener du, at der er sket en fejl og du burde have modtaget et brev, kan du henvende dig til Fødevarestyrelsen på 15@fvst.dk

Jeg er landmand og har jeg modtaget mere end ét brev
Vi sender et brev til alle svineproducerende landmænd med en sundhedsrådgivningsaftale og vi sender et brev pr. dyregruppe – Søer, fravænningsgrise og slagtesvin. Har du både søer og fravænningsgrise vil du altså modtage to breve. Har du hele produktionen fra søer til slagtesvin vil du modtage tre breve. 
Hvis du ejer flere svinebesætninger, vil du modtage tilsvarende antal breve.

Hvilke forslag til indsatser er nævnt i brevene til svinelandmændene
Listet i vilkårlig rækkefølge;
  • Behandl kun, dyr der er syge, som anvist af dyrlægen
  • Sikre, at der er tæt tilsyn med grisene særligt efter fravænning
  • Isolér individer til behandling frem for at behandle hele flokken
  • Spørg dyrlægen om erfaringer med forebyggelse af sygdom
  • Vacciner som hovedregel grisene for at mindske behovet for antibiotika 
  • Hold god hygiejne i staldene 
  • Sørg for at vand, foder og staldklimaet er i top 
  • Undgå så vidt muligt ekstra flytninger og sammenblanding

Hvilke data har I brugt til beregninger af antibiotikaforbrug og antal af dyr
Vi har benyttet data fra VetStat databasen sammen med data fra CHR (det centrale husdyrregister). Til udregning af landsgennemsnittet for antibiotikaforbruget benytter vi et ni måneders gennemsnit. Tallet for antal antibiotikabehandlinger (ADD, animal daily dose) er vægtet, det vil sige at nogle antibiotika tæller mere end andre. Det er den samme beregning, der anvendes i Gult kort-ordningen. 

Til udregning af, hvor mange dyr, der er tilknyttet en sundhedsrådgivningsaftale benytter vi oplysninger fra CHR. Til at beregne hvor stor en andel dyr, det svarer til i forhold til det sam-lede antal dyr i Danmark, benytter vi oplysninger fra CHR og Danmarks Statistik.
 

Er tallet for antibiotikabehandlinger det samme som i Gult kort-ordningen
Ja, vi har valgt at bruge de vægtede ADD (animal daily dose), som de også fremgår af oversigten fra Gult kort-ordningen. Vi bruger også de standardvægte for dyregrupperne, som kendes for Gult kort-ordningen, 15 kg for fravænnede smågrise, 50 kg for slagtesvin og 200 kg for søer.

Kan der være fejl i tallene i brevet
Vi kan desværre ikke udelukke, at der kan være fejl i brevet. De anvendte tal er opgjort pr. brevdato. Der kan være, at tallet i CHR ikke er korrekt, det er svinelandmændenes ansvar, at dette rettes. Der kan også være indberettet salg af ordineret antibiotika senere end data er udtrukket, og de er derfor ikke medtaget. Man kan eventuelt sammenligne tallene i brevet med Gult kort-oplysningerne. 

Hvad betyder det at tallet for antibiotikabehandlinger vægtet
At tallet for antal antibiotikabehandlinger er vægtet betyder, at nogle antibiotika vægtes højere end andre. Det er den samme beregning, der anvendes i Gult kort-ordningen. 
For eksempel er tetracycliner vægtet med 1,5; så en ADD (animal daily dose) tæller som 1,5 ADD når den er vægtet og dermed 1,5 behandling i antal antibiotikabehandlinger. 

Hvilke antibiotika er vægtet
Tetracykliner, flourokinoloner, 3. og 4. generations cefalosporiner og colistin er vægtede. Blandt de listede antibiotika, er det næsten udelukkende tetracykliner, der anvendes i svinebesætningerne.  

Hvorfor opgøres antibiotikaforbruget i antal behandlinger
Vi har valgt at vise en beregning af antal behandlinger i brevet til svinelandmændene for at vise, hvor ofte der behandles med antibiotika i besætningen. Samtidigt oplyser brevet hvad landsgennemsnittet er, så den enkelte svinelandmand, kan se hvor deres antibiotikaforbrug ligger i forhold til andre svinelandmænds antibiotikaforbrug.

Hvorfor bruger I et kvartals antibiotikaforbrug
Initiativet fokuserer på antibiotikaforbruget i tredje kvartal. Vi har vurderet, at hvis man skal kunne se en effekt af en indsats, så skal man kigge på en afgrænset periode. En måned, vil typisk ikke være lang tid nok, da der kan være store udsving mellem måneder mens tre måneder giver en bedre mulig for at vurdere om ens nye tiltag har en reel effekt.

Hvorfor skal forbruget af antibiotika sænkes
Det har stor betydning, når cirka 75 % af Danmarks samlede veterinære antibiotikaforbrug bliver brugt i svinestaldene. Dyrlæger og svinelandmænd har gjort en stor indsats allerede, så vi har fået en samlet reduktion af antibiotika til svin på 31 % fra 2009 til 2019. Men forbruget skal endnu længere ned fordi antibiotikaforbrug kan medføre antibiotikaresistens. 

Vi ved, at al brug af antibiotika til mennesker og dyr kan føre til flere resistente bakterier. Når det handler om antibiotikaforbrug til svin, er vi særligt opmærksomme på forekomst af resistens hos sygdomsfremkaldende bakterier, der har betydning for menneskers sundhed, eksempelvis Salmonella bakterier. Vores langsigtede mål er, at vi har effektive antibiotikabehandlinger til mennesker også i de kommende generationer. 

Hvad er vores målsætning for reduktion af antibiotika til svin 2019-2022
Målsætningen er en reduktion på 2 % hvert år set i forhold til forbruget i 2018, altså i alt 8 % reduktion (i kilo antibiotika) fra 2019 til 2022. 

Det Veterinærmedicinske Råd har anbefalet dette reduktionsmål til fødevareminister Mogens Jensen. Ministeren har sammen med de politiske partier bag Veterinærforlig III besluttet den nye målsætning om en reduktion af antibiotika til svin.

Er lægemiddelzink med i indsatsen
Nej, lægemiddelzink er ikke en del af indsatsen en "Fælles indsats for sænkning af antibiotikaforbruget i svinelandbruget". 

Lægemiddelzink skal ordineres af besætningens dyrlæge ligesom antibiotika. Det er besluttet på EU-plan at brug af lægemiddelzink skal ophøre i 2022, dette gælder således også i Danmark.

Hvordan overvåges antibiotikaforbrug og -resistens i Danmark
Forbruget af antibiotika og forekomsten af antibiotikaresistens blandt bakterier hos dyr, mennesker og fødevarer overvåges i det program, der hedder DANMAP. Bag DANMAP-programmet står DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut. DANMAP indsamler lø-bende data fra alle led i jord-til-bord kæden. DANMAP-programmet startede i 1995.

Formålet med programmet er at:
  • Overvåge forbruget af antibiotika
  • Overvåge forekomsten af antibiotikaresistens hos produktionsdyr, fødevarer og mennesker
  • Undersøge sammenhængen mellem forbruget af antibiotika til dyr og mennesker og forekomsten af antibiotikaresistens blandt bakterier fra produktionsdyr, fødevarer og mennesker.
En gang årligt udarbejder DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut en rapport. 


Hvad er VetStat databasen
VetStat er den danske veterinære medicindatabase, der samler data for al forbrug af antibiotika til dyr. Al antibiotika til dyr skal ordineres af en dyrlæge. For hvert indkøb af ordineret antibiotika til produktionsdyr bliver det registreret hvilken besætning, hvilken dyreart, hvilken aldersgruppe og årsagen til antibiotika ordinationen. Hvis dyrlægen selv anvender antibiotika, indberetter dyrlægen forbruget. Dyrlægerne har adgang til data for de svinelandmænd, som de har en sundhedsrådgivningsaftale med. Fødevarestyrelsen har ansvar for VetStat databasen.

VetStat bliver blandt andet anvendt til forskning og monitorering af antibiotikaforbruget til dyr i Danmark. VetStat er et effektivt værktøj for myndighederne til at afsløre uhensigtsmæssig eller ulovlig anvendelse af antibiotika. Data fra VetStat danner desuden grundlag for en række politiske beslutninger, reguleringer og initiativer.


Hvem har adgang til VetStat?
For at få adgang til VetStat kræves et login. Alle dyrlæger tildeles adgang til VetStat i forbindelse med udstedelse af autorisation. Er man ikke dyrlæge, men ønsker adgang til VetStat kan login fås ved skriftlig henvendelse til Fødevarestyrelsen. 


Hvad er CHR?
Det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR) er Miljø - og Fødevareministeriets database til regi-strering af besætninger og husdyr. CHR blev, sammen med det Generelle LandbrugsRegister (GLR), etableret i 1993 og er siden da videreudviklet flere gange.
Kvæg, svin, får og geder skal være mærket med særligt godkendte øremærker. Samtidig skal de ejendomme, dyrene befinder sig på, være registreret i det Centrale Husdyrbrugsregister – i daglig tale "CHR”.

Formålet med CHR er et ønske om en hurtig og effektiv smitteopsporing ved udbrud af smit-somme husdyrsygdomme som fx BSE (kogalskab), svinepest, fugleinfluenza eller mund- og klovesyge. 


Hvem har adgang til CHR?
Enhver har adgang til oplysninger i CHR. Dette gælder dog ikke personlige oplysninger om brugerne eller andre oplysninger, der er beskyttet af databeskyttelsesloven. 





Ændret 30. juni 2020