Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Fælles indsats for lavere antibiotikaforbrug

I tredje kvartal af 2020 udrullede Fødevarestyrelsen et nyt initiativ, der benyttede målrettet kommunikation i breve til griseproducenter og deres praktiserende dyrlæger.

Formålet med initiativet var at understøtte en sænkning af antibiotikaforbruget i griseproduktionen. Fødevarestyrelsen ønskede at anerkende de landmænd og dyrlæger, der gjorde en indsats for et lavt antibiotikaforbrug i griseproduktionen. I samme omgang blev landmændene opfordret til at fastholde den rigtige retning, hvor de i besætningen arbejdede med at forebygge brugen af antibiotika. Der var i brevene inspiration til hvordan producenterne kunne fortsætte det gode arbejde mod et lavere forbrug af antibiotika i dansk griseproduktion.

Hvem blev kontaktet
I slutningen af juni 2020 udsendte Fødevarestyrelsen breve til samtlige griseproducenter og deres praktiserende dyrlæger med sundhedsrådgivningsaftaler og et antibiotikaforbrug, der lå under Gult kort-grænsen. Brevene til landmændene var målrettet den specifikke besætningstype (søer, slagte- og fravænningsgrise) og indeholdte information om det ordinerede antibiotikaforbrug i tredje kvartal 2019. Forbruget var sat i kontekst til antallet af grise og sammenholdt med landsgennemsnittet. Derudover var der i brevene forslag til indsatser, der kunne sænke forbruget yderligere. 
 
Efter tredje kvartal 2020 modtog landmændene igen et brev, hvor deres antibiotikaforbrug i tredje kvartal 2019 blev sammenlignet med forbruget i tredje kvartal 2020.
 
I samme periode blev der udsendt breve til alle dyrlæger med sundhedsrådgivningsaftaler for grise. Dyrlægernes breve indeholdte informationer om initiativet og antallet af dyr, som dyrlægen på baggrund af sundhedsrådgivningsaftaler havde ansvar for og havde ordineret antibiotika til.
Hvad blev der skrevet til griseproducenterme 
Fødevarestyrelsen skrev, at antibiotikaforbruget i besætningen lå enten over eller under landsgennemsnittet for brug af antibiotika til behandling af grise. Fødevarestyrelsen opfordrede landmanden til at forsøge at reducere forbruget af antibiotika blandt andet med inspiration til nye tiltag i besætningen. 

Hvad der blev skrevet til dyrlægerne
Fødevarestyrelsen skrev til alle dyrlæger med sundhedsrådgivningsaftaler på grise, at der i perioden var ekstra fokus på antibiotikaforbruget i griseproduktionen. Al lægemiddel til dyr skal ordineres af en dyrlæge og dyrlægerne var, og er i dag stadig, en vigtig del af indsatsen for at sænke antibiotikaforbruget. Dyrlægerne besidder faglig viden om, hvordan man bedst behandler med antibiotika, herunder hvornår man kan forebygge sygdom frem for at behandle. Fødevarestyrelsen opfordrede samtidig dyrlægerne til at være en aktiv del af indsatsen for at sænke antibiotikaforbruget igennem deres rådgivning af producenten.

Jeg er landmand eller dyrlæge og modtog ikke et brev

Er du griseproducent, og havde du ikke et forbrug af antibiotika i tredje kvartal 2019 eller en sundhedsrådgivningsaftale med en dyrlæge, skulle du ikke modtage et brev.  

Er du svinepraktiserende dyrlæge, og havde du ingen sundhedsrådgivningsaftaler for grise registreret i andet kvartal 2019, skulle du ikke modtage et brev.

Mener du, at der er sket en fejl og du burde have modtaget et brev, kan du henvende dig til Fødevarestyrelsen på 15@fvst.dk

Jeg er landmand og jeg modtag mere end ét brev
Fødevarestyrelsen sendte et brev til alle griseproducenter med en sundhedsrådgivningsaftale og der blev sendt et brev pr. dyregruppe – søer, slagte- og fravænningsgrise. Havde du både søer og fravænningsgrise i tidsperioden skulle du modtage to breve. Havde du hele produktionen fra søer til slagtegrise skulle du modtage tre breve.  

Hvis du ejede flere grisebesætninger i perioden, ville du modtage tilsvarende antal breve.

Hvilke forslag til indsatser blev nævnt i brevene til griseproducenterne
Listet i vilkårlig rækkefølge;
  • Behandl kun, dyr der er syge, som anvist af dyrlægen
  • Sikre, at der er tæt tilsyn med grisene særligt efter fravænning
  • Isolér individer til behandling frem for at behandle hele flokken
  • Spørg dyrlægen om erfaringer med forebyggelse af sygdom
  • Vacciner som hovedregel grisene for at mindske behovet for antibiotika 
  • Hold god hygiejne i staldene 
  • Sørg for at vand, foder og staldklimaet er i top 
  • Undgå så vidt muligt ekstra flytninger og sammenblanding

Hvilke data blev brugt til beregninger af antibiotikaforbrug og antal af dyr
Fødevarestyrelsen benyttede data fra VetStat databasen sammen med data fra CHR (det centrale husdyrregister). Til udregning af landsgennemsnittet for antibiotikaforbruget benyttede Fødevarestyrelsen et ni måneders gennemsnit. Tallet for antal antibiotikabehandlinger (ADD, animal daily dose) er vægtet, det vil sige at nogle antibiotika tæller mere end andre. Det er den samme beregning, der anvendes i Gult kort-ordningen.

Til udregning af, hvor mange dyr, der var tilknyttet en sundhedsrådgivningsaftale benyttede Fødevarestyrelsen oplysninger fra CHR. Til at beregne hvor stor en andel dyr, det svarede til i forhold til det samlede antal dyr i Danmark, benyttede Fødevarestyrelsen oplysninger fra CHR og Danmarks Statistik.
 

Var tallet for antibiotikabehandlinger det samme som i Gult kort-ordningen
Ja, Fødevarestyrelsen valgte at bruge de vægtede ADD (animal daily dose), som de også fremgik af oversigten fra Gult kort-ordningen. Fødevarestyrelsen brugte også de standardvægte for dyregrupperne, som kendes for Gult kort-ordningen, 15 kg for fravænnede smågrise, 50 kg for slagtegrise og 200 kg for søer

Kunne der være fejl i tallene i brevet
Fødevarestyrelsen kan ikke udelukke, at der kunne være fejl i brevet. De anvendte tal blev opgjort pr. brevdato. Eksempler på fejl kunne være, at tallet i CHR ikke var korrekt, hvilket det er griseproducentens ansvar at rette, eller at der var indberettet salg af ordineret antibiotika senere end data er udtrukket, og de derfor ikke var medtaget.

Hvad betyder det, at tallet for antibiotikabehandlinger vægtet
At tallet for antal antibiotikabehandlinger er vægtet betyder, at nogle antibiotika vægtes højere end andre. Det er den samme beregning, der anvendes i Gult kort-ordningen.
For eksempel er tetracycliner vægtet med 1,5; så en ADD (animal daily dose) tæller som 1,5 ADD når den er vægtet og dermed 1,5 behandling i antal antibiotikabehandlinger.

Hvorfor blev antibiotikaforbruget opgjort i antal behandlinger
Fødevarestyrelsen valgte at vise en beregning af antal behandlinger i brevet til griselandmændene for at vise, hvor ofte der blev behandlet med antibiotika i besætningen. Samtidigt oplyste brevet hvad landsgennemsnittet var, så den enkelte griseproducent, kunne se hvor vedkommendes antibiotikaforbrug lå i forhold til andre griseproducenters antibiotikaforbrug.

 
Hvorfor brugte Fødevarestyrelsen et kvartals antibiotikaforbrug
Initiativet fokuserede på antibiotikaforbruget i tredje kvartal. Fødevarestyrelsen vurderede, at hvis man skulle kunne se en effekt af en indsats, så skulle man kigge på en afgrænset periode. En måned, vil typisk ikke være lang tid nok, da der kan være store udsving mellem måneder mens tre måneder giver en bedre mulig for at vurdere om et nyt tiltag har en reel effekt.

Hvorfor skal forbruget af antibiotika sænkes
Det har stor betydning, når cirka 75 % af Danmarks samlede veterinære antibiotikaforbrug bliver brugt i grisestaldene. Dyrlæger og griseproducenter har gjort en stor indsats allerede, så der er opnået en samlet reduktion af antibiotika til grise på 31 % fra 2009 til 2019. Men forbruget skal endnu længere ned fordi antibiotikaforbrug kan medføre antibiotikaresistens.

Man ved, at al brug af antibiotika til mennesker og dyr kan føre til flere resistente bakterier. Når det handler om antibiotikaforbrug til grise, er man særligt opmærksomme på forekomst af resistens hos sygdomsfremkaldende bakterier, der har betydning for menneskers sundhed, eksempelvis Salmonellabakterier. Fødevarestyrelsens langsigtede mål er, at der er effektive antibiotikabehandlinger til mennesker også i de kommende generationer.

Hvad er målsætningen for reduktion af antibiotika til grise 2019-2022
Målsætningen er en reduktion på 2 % hvert år set i forhold til forbruget i 2018, altså i alt 8 % reduktion (i kilo antibiotika) fra 2019 til 2022. 

Det Veterinærmedicinske Råd har anbefalet dette reduktionsmål til den forhenværende fødevareminister Mogens Jensen. Ministeren har sammen med de politiske partier bag Veterinærforlig III besluttet den nye målsætning om en reduktion af antibiotika til grise.

Var lægemiddelzink med i indsatsen
Nej, lægemiddelzink var ikke en del af indsatsen "Fælles indsats for sænkning af antibiotikaforbruget i griselandbruget". Det blev besluttet på EU-plan at brug af lægemiddelzink skal ophøre i 2022, dette gælder således også i Danmark.

Hvordan overvåges antibiotikaforbrug og -resistens i Danmark
Forbruget af antibiotika og forekomsten af antibiotikaresistens blandt bakterier hos dyr, mennesker og fødevarer overvåges i det program, der hedder DANMAP. Bag DANMAP-programmet står DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut. DANMAP indsamler løbende data fra alle led i jord-til-bord kæden. DANMAP-programmet startede i 1995.

Formålet med programmet er at:
  • Overvåge forbruget af antibiotika
  • Overvåge forekomsten af antibiotikaresistens hos produktionsdyr, fødevarer og mennesker
  • Undersøge sammenhængen mellem forbruget af antibiotika til dyr og mennesker og forekomsten af antibiotikaresistens blandt bakterier fra produktionsdyr, fødevarer og mennesker.
En gang årligt udarbejder DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut en rapport. 

 
Hvad er VetStat databasen

VetStat er den danske veterinære lægemiddeldatabase og dyrlægeregister, der samler data for al forbrug af antibiotika til dyr. Al antibiotika til dyr skal ordineres af en dyrlæge. For hvert indkøb af ordineret antibiotika til produktionsdyr registreres besætning, dyreart, aldersgruppe og årsagen til antibiotikaordinationen. Hvis dyrlægen selv anvender antibiotika til produktionsdyr, indberetter dyrlægen forbruget. Dyrlægerne har adgang til data for de griseproducenter som de har en sundhedsrådgivningsaftale med. Fødevarestyrelsen har ansvar for VetStat databasen.

 

VetStat bliver blandt andet anvendt til forskning og monitorering af antibiotikaforbruget til dyr i Danmark. VetStat er et effektivt værktøj for myndighederne til at afsløre uhensigtsmæssig eller ulovlig anvendelse af antibiotika. Data fra VetStat danner desuden grundlag for en række politiske beslutninger, reguleringer og initiativer.

 

Du finder mere information om VetStat her.


Hvem har adgang til VetStat?
Alle danske og europæiske borgere har adgang til VetStat via NemID eller eID. Med den almindelige borgeradgang har du mulighed for at tilgå begrænsede informationer og funktioner, herunder opgørelser over antibiotikaforbrug og grise- og kvægbesætninger.
Dyrlæge, apoteker, fodervirksomheder og landmænd har adgang til yderligere funktioner.

Du finder mere information om VetStat her.

Hvad er CHR?
Det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR) er Miljø - og Fødevareministeriets database til regi-strering af besætninger og husdyr. CHR blev, sammen med det Generelle LandbrugsRegister (GLR), etableret i 1993 og er siden da videreudviklet flere gange.
Kvæg, svin, får og geder skal være mærket med særligt godkendte øremærker. Samtidig skal de ejendomme, dyrene befinder sig på, være registreret i det Centrale Husdyrbrugsregister – i daglig tale "CHR”.
Formålet med CHR er et ønske om en hurtig og effektiv smitteopsporing ved udbrud af smit-somme husdyrsygdomme som fx BSE (kogalskab), svinepest, fugleinfluenza eller mund- og klovesyge. 

Hvem har adgang til CHR?
Enhver har adgang til oplysninger i CHR. Dette gælder dog ikke personlige oplysninger om brugerne eller andre oplysninger, der er beskyttet af databeskyttelsesloven. 





Ændret 29. juli 2021