Se også disse øvrige sider om BREXIT:
Sitet på Fødevarestyrelsens hjemmeside om BREXIT
Fødevarestyrelsens vejledning til oprettelse af virksomheder i Traces NT
De britiske myndigheders vejledning til udfyldelse af eksportcertifikater til Storbritannien
De britiske myndigheders hjemmeside med oversigt over alle eksportcertifikater til Storbritannien
Debritiske myndigheders hjemmeside med oversigt over særlig certifikatinformationfor EU og EFTA lande, som eksporterer levende dyr og animalske produkter til Storbritannien
Fødevarestyrelsens guide om transit af varer gennem Storbritannien tilbage til EU
Tryk på spørgsmålet og se svaret
1. Hvad skal jeg være opmærksom på, hvis jeg sender stykgods til Storbritannien?
Du skal være opmærksom på, at du har det rette certifikat til dine varer og at certifikatet skal følge varerne fysisk hele vejen til grænsekontrolstedet. Myndighederne i UK stiller som udgangspunkt ikke krav om myndighedsforsegling af forsendelser. Fødevarestyrelsen tilbyder ikke myndighedsforsegling, med mindre dette er et krav fra modtagerlandet. Du skal derfor være opmærksom på, at stykgods uden myndighedsforsegling har større sandsynlighed for at blive udtaget til mere grundig identitetskontrol på grænsekontrolstedet i Storbritannien. Vær også opmærksom på, at der for visse produkter, f.eks. visse ABP produkter er krav om myndighedsforsegling, enten fra myndighederne i Storbritannien eller jf. EU-lovgivning. Det fremgår af certifikaterne, om det gælder for det konkrete produkt. Se også vejledning om udfyldelse af felt I.23 i de britiske myndigheders vejledning til udfyldelse af eksportcertifikater.
Ved krav om myndighedsforsegling af stykgods til Storbritannien, vil det ske på sædvanlig måde ved den lokale kontrolenhed. Myndighederne i UK har udarbejdet en vejledning med inspiration til, hvordan forsegling af stykgodsforsendelser af varer med animalsk oprindelse fra Storbritannien til Nord Irland kan foregå. Du finder vejledningen her.
2. Der skal skiftes transportmiddel undervejs – hvad skal jeg være opmærksom på?
Myndighederne i UK kræver, at der er oplysninger om transportmiddel i certifikatet. Du er derfor nødt til at angive bilnr./trailnr. på det transportmiddel, som sendingen pålæsses i Danmark. Når det endelige transportmiddel til Storbritannien kendes, skal importøren give myndighederne i UK informationer om dette. Myndighederne i UK kræver ikke erstatningscertifikater ved ændring af transportmiddel.
En vejledning til udfyldelse af certifikater til Storbritannien findes her.
3. Hvordan skal man angive informationer om transportmidlet i certifikatet, hvis man ikke har fået oplysningerne fra transportøren på det tidspunkt, hvor man sender certifikaterne til underskrivelse?
Det er certifikatanmoders ansvar at sikre, at de har alle relevante oplysninger til brug for korrekt udfyldelse af certifikatet, inden dette forelægges Fødevarestyrelsen til underskrift.
4. Skal man altid angive containernummer i certifikatet eller må det XXX’s ud?
Containernummeret skal kun angives, hvis partiet transporteres i en container. Hvis partiet ikke transporteres i en container kan det XXX’s ud. Her kan du læse en vejledning til udfyldelse af certifikater til Storbritannien.
5. Kan man benytte proceduren ”correction approved” for at rette informationer om transportmidlet?
Nej, se svaret til spørgsmål 2.
6. Hvad er et non-manipulation certifikat, og i hvilke situationer anvendes det?
Et non-manipulation certifikat udstedes af den kompetente myndighed, som tillæg til sundhedscertifikaterne, når seglet på et myndighedsforseglet transportmiddel brydes, med henblik på yderligere pålæsning af varer, hvorefter der påsættes et nyt myndighedssegl. Non-manipulation certifikatet er altså et certifikat, der fortløbende dokumenterer sporbarheden for de påsatte segl på samme transportmiddel. Det benyttes i stedet for ”correction approved” på de enkelte certifikater. Det skal benyttes når sendingen, der er beskrevet på certifikatet, ikke er myndighedsforseglet, men det er transportmidlet, der er myndighedsforseglet. Der vil derfor undervejs være flere sundhedscertifikater, som non-manipulation certifikatet refererer til. Myndighederne i UK har præsenteret EU-Kommissionen for et udkast til et non-manipulation certifikat, som kan danne model for et tilsvarende dansk certifikat.
7. Hvordan skal man angive ”point of entry” på certifikatet, hvis man ikke kender transportruten på forhånd?
Myndighederne i UK har et krav om, at importøren notificerer sendinger og certifikater i IPAFFS, og der er herunder et krav om, at man angiver grænsekontrolstedet. Hvis ”point of entry” ændres undervejs, skal importøren give myndighederne i UK informationer om dette. Myndighederne i UK kræver ikke erstatningscertifikater.
For yderligere info se link til vejledningen i at udfylde certifikater til Storbritannien her.
8. Kræves der myndighedsforsegling af forsendelser til Storbritannien?
Nej, som udgangspunkt er det ikke et krav. Hvis det er et krav, vil forseglingen ske på sædvanlig måde ved den lokale kontrolenhed. Se i øvrigt svar på spørgsmål 1.
9. Hvordan foregår myndighedsforsegling rent praktisk, og hvordan bestiller jeg en myndighedsforsegling hos Fødevarestyrelsen?
Kontakt din lokale kontrolenhed for svar på dette spørgsmål.
10. Hvilke informationer kræves i certifikater i forbindelse med en myndighedsforsegling?
Når Fødevarestyrelsen forsegler en sending, skal seglnummeret anføres i sundhedscertifikatet. Seglnummer er en vigtig faktor i identifikationen af sendingen og tydeliggør sammenhængen mellem sending og det medfølgende certifikat. Forseglede sendinger er dermed lettere at foretage identitetskontrol af, ved den efterfølgende grænsekontrol i modtagerlandet. Det er derfor nødvendigt, at det angives i certifikatet præcis, hvilket transportmiddel og eventuel container myndighedsforseglingen er påsat. Det er muligt at ændre oplysninger om transportmiddel efter partiet er afsendt – se svaret på spørgsmål 2.
11. Skal det originale certifikat altid ledsage forsendelsen?
Ja, det er et krav fra myndighederne i UK.
12. Hvornår ligger certifikaterne til Storbritannien klar på certifikatdatabasen i pdf version?
De mest anvendte certifikater til eksport af animalske produkter og animalske biprodukter ligger klar til brug på certifikatdatabasen senest den dag, der er krav om brug af certifikat for det pågældende produkt. Øvrige certifikater er tilgængelige og vil kunne udstedes via Traces NT.
13. Bliver certifikaterne på certifikatdatabasen ledsaget af en vejledning f.eks. med krav om baggrundsdokumentation?
Hvis der er behov for særlig baggrundsdokumentation, vil dette blive beskrevet i vejledningen til certifikatet på certifikatdatabasen.
14. Findes der en vejledning til, hvordan man udfylder et eksportcertifikat til Storbritannien?
Her er et link til en vedledning i at udfylde certifikater til Storbritannien:
15. Kan virksomheder få undervisning i brugen af Traces?
Der er udarbejdet en vejledning til Traces NT, som kan findes her. Her kan man også tilgå et træningssite til Traces NT.
16. Kommer certifikaterne til Storbritannien til at ligge i Traces eller på certifikatdatabasen?
Certifikaterne til Storbritannien kan allerede findes i Traces NT, og de mest anvendte certifikater til eksport af animalske produkter og animalske biprodukter vil også blive lagt ind på Fødevarestyrelsens certifikatdatabasesenest den dag, der er krav om brug af certifikat for det pågældende produkt.
17. Kan Traces-certifikater udprintes af myndighederne ved grænsekontrollen i Storbritannien (BIP'en), hvis de er lagt ind i systemet?
Der er ingen aftaler med myndighederne i UK om, at deres grænsekontrolsteder er koblet op på Traces. Der skal derfor udleveres en kopi af certifikatet til importøren, som skal uploade kopien i det britiske system IPAFFS.
18. Hvordan håndteres forsendelser af varer fra forskellige produktionssteder eller med forskellig produktionsdato?
Det afhænger af certifikatmodellen, om der er mulighed for at sammensætte en sending, hvor varerne oprinder fra forskellige produktionssteder og med forskellige produktionsdatoer.
19. Skal UNN-koden eller Traces-nummer angives på certifikatet? Er der plads til begge numre? I hvilke situationer skal UNN-koder tilføjes certifikatet?
UNN-nummeret skal påføres i de tilfælde, hvor der er en rubrik til det i certifikatet.
Her findes en guide til udfyldelse af certifikater til Storbritannien.
Certifikaterne skal stadig have enten et Traces-nummer (hvis det udstedes gennem Traces) eller et certifikatnummer (hvis der udstedes et certifikat fra pdf-fil fra certifikatdatabasen).
20. Hvor lang tid tager godkendelse af et certifikat?
Kontakt din lokale fødevarerenhed for svar på dette spørgsmål.
21. Hvis der kun er plads til én HS-kode på certifikatet, kan der så kun sendes én vare pr. certifikat?
Det afhænger af certifikatmodellen og importkravene.
22. Vil der fortsat være mulighed for at udstede tillægscertifikater til videre eksport?
Fødevarestyrelsen vil, efter en konkret vurdering, kunne udstede de nødvendige tillægsattestationer, som myndighederne i UK efterspørger som baggrundsdokumentation for videre eksport ud af Storbritannien, præcis som ved eksport til andre tredjelande. Det samme gør sig gældende, når der er behov for baggrundsdokumentation til myndigheder i andre EU lande.
23. Hvor lang tid i forvejen skal et certifikat forudanmeldes?
Certifikatudstedelse til Storbritannien vil ske på samme præmisser som til andre tredjelande. Kontakt din lokale fødevareenhed for mere information om dette.
24. Hvordan finder man ud af om ens animalske produkter er omfattet af grænsekontrol i Storbritannien?
De produkter der er omfattet, fremgår af forordning 275/2007 (liste over produkter til grænsekontrol – obs. forordningen er ikke længere gældende i EU). Her er et link til forordning 275/2007.
25. Hvordan finder man ud af om ikke animalske varer under restriktioner (High Risk Food and Feed Not of Animal Origin – HRFNAO) er omfattet af grænsekontrol i Storbritannien?
Læs mere her.
26. Hvordan er man som dansk eksportør stillet i forhold til at modtage en vareprøver fra Storbritannien i forbindelse med reklamation?
Hvis en virksomhed i Danmark ønsker at modtage en vareprøve retur, så skal reglerne om indførsel af vareprøver følges. Se mere her.
Bemærk at reglerne om fødevareprøver er ved at blive lavet om.
Vareprøver af animalske biprodukter (ABP): der skal ansøges om tilladelse til indførsel (blanket findes her) Ved spørgsmål kontaktes den relevante veterinærenhed. Vareprøver af ABP skal ledsages af certifikat samt skal til grænsekontrol.
27. Vil DIX (Fødevarestyrelsens digitale eksport certifikater) blive udrullet samtidig med krav om certifikater til Storbritannien?
Nej, udrulningen af DIX bliver ikke koblet op med de nye importkrav fra myndighederne i UK.
28. Kan man sende varer igennem Storbritannien til Irland eller Nordirland som transit?
Ja. Fødevarestyrelsen skal udstede certifikater til varernes transit gennem Storbritannien (GB transitcertifikater). Certifikatkravet for varer i transit indføres trinvist over en periode og kommer til at gælde på de samme tidspunkter, hvor der indføres certifikatkrav for de samme produktkategorier til Storbritannien (Se forside for datoer). De mest benyttede transitcertifikater vil komme til at ligge i certifikatdatabasen senest den dag, der er krav om brug af transitcertifikater for det pågældende produkt. Der er ikke krav om certifikater ved genindførslen til samhandelsområdet i Irland eller Nordirland. Her skal blot forhåndsanmeldes i IMSOC TRACES på et CHED og sendingen skal ledsages af dokumenter, der dokumenterer EU oprindelsen (kommercielle handelsdokumenter, fragtbrev, andet).
Fødevarestyrelsen har lavet en oversigt over krav i forbindelse med transit. Se mere
her.
29. Skal transitvarerne ledsages af certifikater?
Se svar på spørgsmål 28.
30. Kan Fødevarestyrelsen udstede tillægscertifikater så varer til Storbritannien kan videreeksporteres til andre 3. lande?
Hvis myndighederne i UK har behov for attestationer ud over de attestationer, der findes i certifikatet, må myndighederne i UK formulere, hvilke yderligere attestationer der er behov for. Herefter vil Fødevarestyrelsen vurdere om, der er grundlag for at udstede de yderligere attestationer.
31. Kan fersk kød fra EU til EU (f.eks. til/fra Nordirland/Irland/Danmark) sendes i transit gennem Storbritannien?
Ja, hvis der foreligger transitcertifikater til Storbritannien for fersk kød, kan man godt. Man skal derudover sikre sig, at det grænsekontrolsted, hvor varen genindføres i EU er godkendt til den relevante varekategori. F.eks. har vi i Danmark ikke grænsekontrolsteder godkendt til kontrol af ikke emballerede varer, og derfor kan f.eks. uemballerede halve kroppe af lam ikke indføres via Danmark.
Se certifikater til Storbritannien her.
32. Hvilke krav stilles til dokumentation af de medgående varer, når forarbejdede produkter skal ledsages af certifikater?
Da Storbritannien bliver et tredjeland, vil kravene til baggrundsdokumentation og egenkontrol følge de samme krav som til andre tredjelande.
33. Hvilke kontrolsteder er godkendt til animalske produkter, ABP og High Risk Food and Feed Not of Animal Origin (HRFNAO)?
Grænsekontrolstederne fremgår af dette link til myndighederne i UKs hjemmeside vedrørende grænsekontrolsteder.
34. Skal vegetabilske produkter ledsages af et sundhedscertfikat, når de sendes til Storbritannien?
Nej, som udgangspunkt kræves der ikke et sundhedscertifikat til vegetabilske produkter. Vær dog opmærksom at der kan være produkter, der hører under High Risk Food and Feed Not Animal Origin, hvor der kræves sundhedscertifikat. Hvis du er i tvivl, skal du kontakte din importør i Storbritannien, som kan spørge myndighederne i UK, om der er krav for det pågældende produkt.
35. Er der produkter, som ikke kan eksporteres til Storbritannien fra 1. juli 2022?
Ja, her findes et link til en liste over produkter af animalsk oprindelse, som ikke kan eksporteres til Storbritannien efter 1. juli 2022.
Ændret 1. februar 2022
