Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

FAQ om smitte med IHN i fisk

Her finder du vores spørgsmål og svar om smitte med fiskesygdommen IHN-virus.

IHN smitter ikke til mennesker og er ikke farlig for mennesker.

​​Se øvrige sider om fiskesygdommen IHN

Gå til Aktuel situation for fiskesygdommen IHN

 

Gå til FAQ om restriktioner, zoner og offentligt tilsyn

Læs mere Om IHN 


Tryk på spørgsmålet og se svaret


Hvordan testes fisk for IHN-smitte?

 

Når det skal afklares, om en lystfiskersø er smittet med IHN, kræver det generelt prøver af 30 fisk. Dog kan Fødevarestyrelsen nøjes med færre fisk, hvis vi identificerer fisk, der mistænkes for at være direkte syge med eller døde af IHN.
 
Selve prøveudtagningen af fisk i lystfiskersøen kan være omfattende, da de raske fisk skal fanges. Fødevarestyrelsen har udarbejdet en standard for prøveudtagningen, der skal følges nøje for at sikre kvaliteten af prøverne, så man kan konkludere, om en lystfiskersø er enten positiv eller negativ for IHN-smitte.  

De udtagne prøver testes som udgangspunkt efter PCR-metoden. Det er samme metode, som anvendes til test for COVID-19. Svaret på disse test kan være negativ, positiv eller inkonklusiv. Svartiden for denne test er fem dage og kommer i e-Boks.

Er svaret inkonklusiv, har laboratorietesten ikke vist et klart svar, eller analysen er mislykket. Derfor skal der testes videre med en anden type analyse, hvor celler dyrkes i laboratoriet. Denne analyse tager yderligere 14 dage.


Hvilke dyr er på listen over modtagelige arter for IHN?

Dyreart

Ketalaks (Oncorhynchus keta), sølvlaks (Oncorhynchus kisutch), kirsebærlaks (Oncorhynchus masou), regnbueørred (Oncorhynchus mykiss), sockeyelaks (Oncorhynchus nerka), pukkellaks (Oncorhynchus rhodurus), kongelaks (Oncorhynchus tshawytscha), laks (Salmo salar), canadarødding (Salvelinus namaycush), marmorørred (Salmo marmoratus), kildeørred (Salvelinus fontinalis), fjeldørred (Salvelinus alpinus), japansk fjeldørred (Salvelinus leucomaenis)

Vektorart

Hus (Huso huso), waxdick (Acipenser gueldenstaedtii), sterlet (Acipenser ruthenus), stjernehus (Acipenser stellatus), almindelig stør (Acipenser sturio), sibirisk stør (Acipenser Baerii), marmorkarpe (Aristichthys nobilis), guldfisk (Carassius auratus), karusse (Carassius carassius), almindelig karpe og koikarpe (Cyprinus carpio), sølvkarpe (Hypophthalmichthys molitrix), Leuciscus-arter (Leuciscus spp.), skalle (Rutilus rutilus), rudskalle (Scardinius erythrophthalmus), suder (Tinca tinca), afrikansk malle (Clarias gariepinus), nordamerikansk malleslægt (Ictalurus spp.), sort dværgmalle (Ameiurus melas), plettet dværgmalle (Ictalurus punctatus), gulhalet hajmalle (Pangasius pangasius), sandart (Sander lucioperca), europæisk malle (Silurus glanis), helleflynder (Hippoglossus hippoglossus), skrubbe (Platichthys flesus), atlantisk torsk (Gadus morhua), kuller (Melanogrammus aeglefinus), flodkrebs (Astacus astacus), signalkrebs (Pacifastacus leniusculus), rød sumpkrebs (Procambarus clarkii).

Kan andre dyr end fisk blive smittet med IHN?

IHN virus smitter først og fremmest fisk af laksefamilien. Men også andre fiskearter kan være modtagelige for IHN virus*. Smitte sker enten ved direkte kontakt mellem fisk eller ved indirekte kontakt via vand eller redskaber, fx fiskestænger, net mv.

Mennesker bliver ikke smittet eller syge ved indtagelse af fisk fra dambrug. Hunde, kreaturer eller andre dyr bliver heller ikke smittede med IHN virus, hvis de fx drikker vand fra et dambrug eller en å, der har forbindelse til et dambrug.

*Liste over dyrearter, som er modtagelige for IHN. Se under fold ud punktet "hvilke restriktioner bliver virksomheder og dambrug omfattet af".

Dør virus, når vandtemperaturen stiger?
Virus dør ikke ved højere vandtemperaturer, men kan være svær at finde. Virus er mest sygdomsfremkaldende i vandtemperatur mellem 5-14 grader. 
 
Virus giver mindre sygdom ved høje og lave temperaturer, men sygdommen er stadig i fisken. Det betyder, at virus kan sprede sig over sommermånederne uden, at vi kan se det i form af sygdomssymptomer eller i laboratoriesvar, men sygdommen vil blusse op igen, når temperaturen falder. 

Kan IHN-smitte spredes via danskproduceret (fiske)foder?

Det er højst usandsynligt, at IHN-smitte spredes via danskproduceret (fiske)foder. Herunder kan du læse om kravene til foder.
 

Specifikke krav til foder der indeholder animalske biprodukter

Størstedelen af de fodermidler, der indgår i fiskefoder, er af animalsk oprindelse (dvs. stammer fra dyr). Den største animalske bestanddel i fiskefoder udgøres af fodermidlet fiskemel. De danske fiskemelsfabrikker har på den baggrund egenkontrol-procedurer til at sikre overholdelse af kannibalismeforbuddet (dvs. at fisk ikke må æde animalsk materiale af egen art). Det betyder, at de fiskemelsfabrikker, der leverer fiskemel til fremstilling af fiskefoder, ikke modtager råvarer af lakse- og ørredarter, som er de arter, der smittes med IHN. 

I EU er der strikse krav til anvendelsen af animalske fodermidler, og myndighederne følger hvert led i forarbejdningskæden tæt. Der er lovkrav til, at kun produkter fra sunde dyr må indgå i foder. Forarbejdningsmetoden af de animalske fodermidler omfatter opvarmning og eventuelt tryk, som bl.a. skal bekæmpe husdyrsygdomme. Denne behandling vil også bekæmpe IHN-virus, hvis den mod forventning skulle være til stede. 

I produktionen af det endelige fiskefoder, hvor de forarbejdede animalske produkter indgår som ingrediens, udføres der yderligere varme- og trykbehandlinger til bekæmpelse af bl.a. Salmonella. Disse behandlinger vil ligeledes bekæmpe IHN-virus, hvis den mod forventning skulle være til stede. 

Generelle krav til foder

Foder må ikke sælges, hvis det antages at kunne udgøre en fare for menneskers eller dyrs sundhed. 

Producenter og forhandlere af foder (inklusiv fiskefoder) i Danmark skal være registreret efter bekendtgørelse om foder og fodervirksomheder. De skal overholde krav om foderhygiejne, herunder forebygge, fjerne eller minimere farer, der kan kompromittere fodersikkerheden. Fodervirksomheder med aktiviteter i leddene efter primærproduktion skal anvende skriftlige procedurer, der er baseret på HACCP-principperne. De skal bl.a. basere deres procedurer på baggrund af en risikoanalyse. Det er de samme principper, fødevarevirksomheder skal anvende. Fodervirksomheder, der kun har primærproduktion, skal også følge regler om god praksis, men disse behøver ikke anvende skriftlige procedurer. 

Ovenstående betyder bl.a., at fodervirksomhedsledere bør holde sig orienteret om aktuelle forhold, f.eks. at der er konstateret IHN i fisk i Danmark, og om nødvendigt foretage de fornødne ændringer i virksomhedens procedurer.



Hvor meget smitter sygdommen?

Sygdommen er smitsom for fisk. IHN-virus spredes gennem vand, ved flytning af inficerede æg og fisk eller ved kontakt med kontaminerede redskaber, eksempelvis fiskestænger.

Med de rette forholdsregler er risikoen for infektion med fiskesygdomme i dambrug meget lille. Vi er ved at undersøge, hvordan smitten er opstået i de konkrete dambrug.


Kan IHN smitte i saltvand?

Hovedparten af globale IHN smitteudbrud har fundet sted i ferskvand, men der har også været få tilfælde af smitteudbrud i havbrug. Der er ikke fundet IHN virus i danske havbrug.

 
Hvad sker der med de smittede fisk?

Sygdommen er dødelig for fisk, men ældre fisk kan overleve. For unge fisk er dødeligheden tæt på 100 procent.


Bliver almindelige borgere påvirket?

IHN smitter ikke til mennesker. Udbruddet påvirker ikke almindelige borgere i lokalområdet eller beboere i zonen. For at hindre smittespredning er der restriktioner for lystfiskere, der ønsker at fiske i zonen.

Er sygdommen farlig for mennesker?

IHN smitter ikke til mennesker og er ikke farlig for mennesker. 

Kan der smittes fra tilberedning af mad til fisk i haven?

IHN virus spredes både af klinisk syge fisk og af fisk, der ikke har symptomer (raske smittebærere). Smitte sker enten ved direkte kontakt mellem fisk eller indirekte via vand eller fiskeredskaber.

God køkkenhygiejne med grundig og hyppig håndvask minimerer risikoen for at bringe eventuel smitte videre. Fødevarestyrelsen anbefaler endvidere, at redskaber og andet, der kommer i direkte kontakt med fisk eller indirekte via vandet, rengøres og desinficeres grundigt før og efter brug. Fødevarestyrelsen anbefaler rengøring med vand og sæbe samt efterfølgende desinfektion med et godkendt desinfektionsmiddel.

Hvordan er ørrederne i dambrugene blevet smittet?

Det ved vi endnu ikke, og vi er i gang med at undersøge det. 


Hvad skal der ske med fiskene?

Dambrugene, put and take søen og fiskene er under offentligt tilsyn, så fisk, produkter eller udstyr ikke må flyttes til eller fra dambruget. Vi er i øjeblikket sammen med erhvervet ved at finde ud af, hvad der skal ske med fiskene.
Hvorfor ikke aflive fiskene hurtigst muligt? Lider de ikke under sygdommen? Og hvad med smitterisikoen?

Vi er ved at undersøge, hvad der er den bedste løsning, og det gør vi hurtigst muligt, så fiskene ikke kommer til at lide unødigt under sygdommen.

Vi vurderer, at smitterisikoen fra fiskene i dambrugene er tilstede, men begrænset.

Dambruget beliggende i Rohden Å er det eneste dambrug i dets afvandingsområde.

Afvandingssystemet for dambruget beliggende i Vidå-systemet omfatter yderligere ét dambrug og nogle lystfiskersøer. 

Der er ikke flere dambrug end de tre smittede dambrug i Sneum Å. 

Der er yderligere fire dambrug i afvandingsområdet for Lindenborg Å og et dambrug udover den smittede put and take sø i afvandingssystemet for Århus Å. 

Vi gør det nødvendige for at hindre smittespredning. Dambrugene er under offentligt tilsyn. Vi har oprettet zoner omkring områderne, hvor blandt andet lystfiskere skal være opmærksomme på, at der gælder særlige krav til rengøring og desinfektion af udstyr mv., hvis de har fisket eller vælger at fiske inden for en zone.

Hvorfor er Danmarks status som IHN-fri suspenderet? 

Fødevarestyrelsen har midlertidigt suspenderet Danmarks status som IHN-fri til 1. november 2021. 

Danmarks status om IHN-fri er suspenderet for tydeligt at vise de lande, vi handler med, at vi gør alt for at undgå at sprede sygdommen. Det gør vi for at opretholde Danmarks troværdighed som eksportør af levende fisk, og for at vi ikke spreder smitten til udlandet. Det er sket i god dialog med og forståelse fra branchen. 

 

Hvad betyder suspensionen for erhvervet?

Suspensionen betyder i praksis, at Fødevarestyrelsen ikke kan skrive under på, at den danske eksport af bl.a. levende fisk og yngel kommer fra IHN-fri zoner og områder. Fødevarestyrelsen forventer, at flere IHN-fri lande, både inden for og uden for EU, vil begrænse eller stoppe med at købe levende fisk og fiskeprodukter fra Danmark. Lande, der allerede har IHN inden for deres grænser, vil ofte fortsætte med at købe fisk fra lande med IHN.​

Eksport og certifikater​​​

I certifikaterne ved samhandel af levende fisk, øjenæg og produkter (avlsmateriale)  kan Fødevarestyrelsen i øjeblikket ikke skrive under på, at varerne kommer fra et IHN frit land (Danmark) eller en IHN fri zone inden for Danmarks grænser. Det begrænser erhvervets muligheder for samhandel, da varerne i su​spensionsperioden kun kan sendes til modtagere i lande, zoner eller områder, der ikke er fri for IHN eller som ikke aktivt bekæmper denne sygdom. Eksport af disse varer til modtagere i 3.-lande vil ligeledes være begrænset af, om og evt. på hvilket niveau, der skal certificeres for frihed for IHN.

Suspensionen vil have betydning for s​amhandel og eksport af fødevarer (fisk og rogn) og deraf afledte produkter, hvis der skal certificeres for, at fiskene m.v. stammer fra et land, en zone eller et dambrug, der er fri for IHN. Grønlandske fiskevarer kan ligeledes blive omfattet af suspensionen, hvis disse varer eksporteres på de pågældende danske certifikater.

Når smitten er udryddet, vil der være en karantæneperiode på mindst 2 år, før Danmark igen kan få status som IHN-frit land.​



Hvilken del af eksporten af fisk bliver hårdest ramt?

Det er svært at sige. Det kommer an på eksportmarkedernes reaktion. 





Ændret 16. september 2021