Gå til navigation Gå til hovedindhold

Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Fødevarestyrelsen korrigerer betalinger for styrket kontrol af dyretransporter for efteråret 2019

I perioden 15. august – 31. december 2019 blev udført en styrket kontrol af dyretransporter, som erhvervet samlet set ikke skulle betale for. For kontrol i denne periode skete derfor en betalingsreduktion pr. kvarters faktureret kontrol (tilstedetid) ved syn af dyr.

Tilbagebetaling eller opkrævning af difference

Det fremgik af Eksportportalens nyhedsbrev udsendt 14. august, at når perioden med den styrkede kontrol er afsluttet, sker der en efterkorrektion med det formål, at erhvervet samlet set ikke kommer til at betale for den styrkede kontrol. Det kan for den enkelte virksomhed betyde en tilbagebetaling eller efteropkrævning.

Fødevarestyrelsen har nu opgjort, om betalingsreduktionen i 2019 sikrede, at erhvervet samlet set ikke kom til at betale for den styrkede kontrol. Opgørelsen har vist, at betalingsreduktionen i 2019 har været fastsat lidt for lavt. Derfor sker nu udbetaling af differencen mellem den betalingsreduktion, som blev givet i 2019, og det, den burde have været.

Beløb og differencer

Betalingsreduktionen for kontrol på samlesteder i normal arbejdstid var 104 kr. pr. kvarter i 2019, men det er nu beregnet, at den skulle have været 107 kr. Der sker derfor udbetaling af 3 kr. pr. faktureret kvarters kontrol på samlesteder. For fakturerede gebyrer ved kontrol uden for normal arbejdstid tilbagebetales 44 kr. for hver gebyr, der har dækket de første to timers kontrol, og 5 kr. for hvert gebyr for kvarters  kontrol herudover.

For eksport fra besætninger i normal arbejdstid var betalingsreduktionen 52 kr. pr. kvarter i 2019, men det er nu beregnet, at den skulle have være 59 kr. Derfor sker nu udbetaling af 7 kr. pr. faktureret kontroltid ved eksport fra besætninger. For fakturerede gebyrer ved kontrol udenfor normal arbejdstid tilbagebetales 93 kr. hver gebyr, der har dækket de første to timers kontrol, og 12 kr. for hvert gebyr for kvarters  kontrol herudover.

Tilbagebetaling ved samlede beløb på mindst 100 kr

Fødevarestyrelsen har ud fra en afvejning af administrationsudgifter forbundet med tilbagebetaling besluttet, at der kun sker tilbagebetaling af samlede beløb på mindst 100 kr. pr. virksomhed.

Såfremt Fødevarestyrelsen har et tilgodehavende hos en virksomhed, modregnes tilbagebetalingen heri.

Kontakt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Fødevarestyrelsens kunderådgivning.

Kontakt Fødevarestyrelsen


Ændret 6. maj 2020