Modtageligheden varierer mellem de klovbærende dyrearter. Geder er mere modtagelige end får, mens smittet kvæg ikke viser kliniske symptomer. Hjorte kan også blive smittet, og denne del af den vilde fauna kan være årsag til, at smitten bringes rundt.
Fåre- og gedepest forekommer i Afrika, på den Arabiske Halvø, i Mellemøsten, Tyrkiet og Bulgarien. Sygdommen har aldrig været konstateret i Danmark.
Sygdomstegn
Inkubationstiden (den tid, der går, fra dyret er blevet smittet, til det udviser symptomer) er ca. 4-5 dage. Symptomerne minder meget om kvægpest.
Der optræder pludselig høj feber (40-41,3°C), ophørt ædelyst og depression. Der ses øjenbetændelse og betændte sår i næsen. Der ses ligeledes sår i mundhulen, mest koncentreret i undermunden. Med sygdommen følger også lungebetændelse med hoste. Drægtige dyr aborterer hyppigt. Der ses diarré med væskemangel til følge, og dyret dør typisk efter 5-10 dage. Sygeligheden og dødeligheden er størst hos unge dyr.
Ved obduktion ses, udover sår i næse- og mundhulen, også lungebetændelse samt tigerstribning af tyktarmen.
Diagnosen stilles på de kliniske tegn og bekræftes ved fund af virus i blodprøver og prøver af andre vævsvæsker.
Den, der har modtagelige dyr i sin varetægt, skal ved mistanke om fåre- eller gedekopper straks tilkalde en dyrlæge.
Smittespredning
Fåre- og gedepest optræder sjældent som sygdom hos enkelte dyr, men vil optræde som epidemier. Epidemierne starter hyppigt ved en øgning af antallet af dyr i et område og kan efterfølgende lægge disse områder helt øde for får og geder.
Årsag til smitte er tæt kontakt og både gødning, tåreflåd og næseflåd fra syge dyr, samt luftbåren smitte.
Behandling, bekæmpelse og kontrol
Sygdommen er anmeldepligtig, og sygdommen kan ikke behandles, men symptomerne kan afhjælpes ved brug af antibiotika.
Såfremt der opstår en mistanke om fåre- og gedepest, der ikke kan afvises af den regionale veterinærchef, bliver den berørte besætning sat under offentligt tilsyn, og der udtages materiale til undersøgelse på Veterinærinstituttet.
Veterinærafdelingen i Fødevarestyrelsen foretager smitteopsporing til andre besætninger, der har modtaget dyr fra besætningen de seneste 30 dage. Endvidere smitteopspores kontaktbesætninger i de seneste 30 dage. Sådanne kontaktbesætninger sættes også under offentlig tilsyn.
Ved positive diagnose skal den smittede besætning samt dyr i kontaktbesætninger slås ned. Kadaverne bortskaffes enten ved destruktion eller ved nedgravning. Rengøring og desinfektion skal godkendes af Fødevarestyrelsen.
Der oprettes 3-kilometers beskyttelseszoner og 10-kilometers overvågningszoner omkring smittede besætninger.
Vaccination giver immunitet i op til 1 år, men i Danmark er det forbudt at vaccinere mod fåre- og gedepest.
Lovstof og regler
Ændret 18. december 2019
