Gå til navigation Gå til Hovedindhold

Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Epizootisk hæmorrhagi (EHD)

EHD er en sygdom hos hjorte.

​Epizootic Hemorrhagic Disease (EHD) er e​n vektorbåren virussygdom hos hjorte, som forårsages af et orbivirus. Det er mitter, der fungerer som vektor og dermed overfører virus til modtagelige dyr. De modtagelige dyr er et stort udvalg af vilde drøvtyggere.

Den tilsvarende hæmorrhagiske sygdo​m bluetongue forårsages af et lignende virus, og sygdommene kan kun skelnes ved en antigen undersøgelse.

​Epizootic Hemorrhagic Disease har aldrig været påvist i Danmark, men er udbredt blandt vilde hjorte i USA og Canada.

Samlet beredskabsplan over Liste A-sygdomme

 

Sygdomstegn
Inkubationstiden (den tid, der går, fra dyret er blevet smittet, til det udviser symptomer på sygdom) er ca. 7 dage.
 
EHD er en akut infektionssygdom, der ofte er dødelig. Det er meget karakteristisk, at sygdommen starter meget pludseligt. Dyrene mister øjebli​kkelig appetitten og frygten for mennesker (såsom jægere). Dyrene bliver hurtigt svage, begynder ofte at savle, får hurtig puls og vejrtrækning, og bliver til slut bevidstløse. Blødninger og mangel på ilt resulterer i en blåfarvning af slimhinderne. Dyret dør typisk inden for 36 timer.
Der ses massive blødninger i alle indre organer pga. virussets indflydelse på ​blodets koagulationsevne og nedbrydning af vægge i blodårerne.
Den, der får mistanke om EDH i den vilde fauna, skal str​​aks underrette Fødevarestyrelsen.
Smittespredning
EHD smitter ikke fra dyr til dyr, men virus overføres under naturlige forhold via blodsugende mitter, først og fremmest af en række Culicoides-arter. Culicoides spp. er vektor for overførslen af mange forskellige virussygdomme, hvoraf de vigtigste er Afrikansk hestepest og bluetongue. Der er identificeret mere end 1400 Culicoides-arter i verden, hvoraf de 96 pct. af disse er obligate blodsugere på pattedyr.

De fleste udbrud ses i sensommeren og det tidlige ef​terår, men udbruddene ophører øjeblikkelig ved den første frost. Infektionen menes at overvintre i mitter.
Behandling, bekæmpelse og kontrol
Sygdommen er anmeldepligtig. Der findes ingen effektiv behandling af angrebne dyr. Såfremt der opstår mistanke om EHD, der ikke kan afvises af den regionale veterinærchef, skal der udtages materiale til undersøgelse på Veterinærinstituttet.
 
Mulige opholds- og ynglesteder for Culicoides spp. skal behandles med ins​​​ekticider.

Ses sygdommen hos farmede hjorte, foretager veterinærenheden i Fødevarestyrelsen smitteopsporing til andre besætninger, der har modtaget dyr fra besætningen de sidste 30 dage; disse besætninger sættes også under offentlig tilsyn.

Ved p​​​ositiv diagnose skal inficerede dyr identificeres, slås ned og destrueres. I en radius af 20 km fra den smittede bedrift foretages der registrering af forekomsten samt bekæmpelse af mitter, der kan være vektorer for sygdommen.

Endvidere oprettes der en beskyttelseszone på 100 km​​ omkring den smittede besætning, hvor der er flytteforbud. Der kan endvidere gennemføres kliniske undersøgelser og laboratorieundersøgelser. Fødevarestyrelsen kan tillade vaccination af dyr i beskyttelseszonen.​

Omkring beskyttelseszonen oprettes der e​​n overvågningszone på 50 km (det vil sige fra 100-150 km fra den smittede besætning), hvor det ikke er tilladt at vaccinere.
Forekomst
Sygdommens udbredelse begrænses af udbredelsen af de insekter (mitter af slægten Culicoides), der fungerer som vektorer og dermed spreder virus mellem hjortene. 

EHD har aldrig været påvist i Danmark, men er udbredt b​landt vilde hjorte i USA og Canada.
Lovstof og regler
 
Ændret 16. maj 2018