Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Enzootisk kvægleukose

Som ordet "leukose" antyder, er dette en sygdom, hvor der ses en ondartet vækst af leukocyt-dannende væv. Sygdommen findes i 4 former: kalve, thymus, hud og voksen.

​​De tre førstnævnte former kaldes sporadisk leuko​​se, og sygdommen menes ikke at være smitsom. Den sidste form – voksen – kaldes enzootisk leukose og er forårsaget af enzootisk bovin leukose-virus.

Sporadisk leukose forek​​ommer globalt, mens enzootisk leukose kun forekommer i visse områder.

Enzootisk leukose har ikke været konstateret i Danm​​ark siden 1989, og Danmark har siden 1991 været anerkendt af EU som fri for enzootisk leukose. 

 
Sygdomstegn
Kalve-formen rammer dyr under 6 måneder, ​​der bl.a. udvikler tumor-metastaser i de fleste organer og i knoglemarven.

Thymus-formen ses hos dyr, der er 6-8 måneder g​amle. Tumoren er normalt afgrænset til brislen og medfører hævelse af den nedre halsregion. Svulstvæv kan strække sig helt ind i brysthulen, og metastaser til de omkring liggende lymfeknuder kan ses.

Hud-formen, der er en ikke-dødelig​ lymfoid tumor, ses hos unge voksne kreaturer. De overfladiske hudtumorer er til stede i få uger, og efter tilbagedannelsen ses der sjældent tilbagefald.

Den enzootiske leukose optræder hos ældre voksne dyr – hyppigst i 4-8 års alderen. Læsionerne ses hyppigst i lymfeknuder, løbe, hjerte, milt, lever og uterus. Hovedparten af de smittede dyr har imidlertid ikke kliniske symptomer.

Eftersom hovedparten af de smittede dyr ikke viser kliniske symptomer, kan smittede dyr kun identificeres ved hjælp af en serologisk undersøgelse med fund af antistoffer. Dyrene bliver antistof-positive efter 4-12 uger efter smitte.

Den serologiske test kan dog kun bruges til påv​isning af enzootisk leukose, da de sporadiske former ikke er forårsaget af enzootisk bovin leukose-virus. Den endelige diagnose af disse former skal baseres på histologisk undersøgelse af smittet væv.

Enzootisk leukose er anmeldepligtig. Den praktiserend​e eller kødkontrollerende dyrlæge skal ved mistanke orientere Fødevarestyrelsen og indsende materiale til undersøgelse hos Veterinærinstituttet.
 
Smittespredning
Overførsel af enzootisk leukose ses først o​g fremmest ved overførsel af blodlegemer mellem dyr. Enzootisk bovin leukose-virus forekommer sjældent i næseflåd, spyt, urin, eller sæd, dog kan disse sekreter overføre sygdommen, hvis de indeholder blodlegemer.

Insekter kan overføre smitte, men læsion​er, brugen af samme kanyle til flere dyr, eller operationsinstrumenter er den almindeligste mekanisme for transmission.

Enzootisk bovin leukose-​virus kan overføres til fostre. Normalt er det dog mindre end 10 % af kalvene født af EBL-positive køer, der er smittede. Smitte af kalve med råmælk ses meget sjældent, måske på grund af den naturlige beskyttelse med råmælkens antistoffer.

 
Overvågning
Overvågningen af enzootiske leukose i Danmark foregår ved udtagelse af slagteblodprøver fra hvert 6. slagtedyr, der er over 2 år gammelt, og som stammer fra en ikke-mælkeleverende besætning. Prøven undersøges for antistoffer mod enzootisk bovin leukose-virus. 
 
Er der i en besætning indsat et importeret kreatur, skal slagteriet i de følgende 12 måneder månedligt udtage 2 slagteblodprøver fra dyr ældre end 2 år, hvis der slagtes dyr fra den berørte besætning.
 
Alle mælkeleverende besætninger undersøges én gang hvert tredje år for antistoffer i mælken mod enzootisk bovin leukose-virus. Er der indsat importerede dyr i en besætning, skal der dog i de følgende 6 måneder månedligt udtages leverandørmælkeprøver til undersøgelse.
 
Findes en af disse prøver positive for antistoffer mod enzootiske bovin leukose-virus, skal diagnosen bekræftes ved en ny undersøgelse på Veterinærinstituttet.
 
Behandling, bekæmpelse og kontrol
Der findes ingen behandling for enzootisk leukose.
 
Ved mistanke lukkes den berørte besætning, til resultaterne for de opfølgende blodprøveundersøgelser foreligger.
 
Ved positiv diagnose sættes besætningen under offentlig tilsyn. Alle dyr i besætningen skal undersøges ved en serologisk test med 3 måneders mellemrum for tilstedeværelse af antistoffer mod EBL.
 
Det offentlige tilsyn medfører, at besætningen bliver lukket, og ingen dyr kan flyttes ind eller ud. Slagtedyr kan kun transporteres til slagteriet med passérseddel, og vognen skal godkendes af Fødevarestyrelsen efter rengøring og desinfektion, før den kan tages i brug igen.
 
Dyr på græs skal tages ind på stald.
 
Der skal foretages smitteopsporing af besætninger, der kan have haft smittefarligt samkvem med besætningen i de seneste 3 måneder.
 
Såfremt der findes en positiv besætning, vil der blive iværksat en ny tankmælk-undersøgelse af alle mælkeleverende besætninger. Endvidere vil alle dyr, der er ældre end 2 år i kontaktbesætningerne, blive blodprøveundersøgt.
 
Lovstof og regler
​ 

 

 

Overvågning og bekæmpelse af sygdommeOvervågning og bekæmpelse af sygdommehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overvågning og bekæmpelse af sygdomme.aspx018839aspx0htmlEmneside
Kaninpest (myxomatose)Kaninpest (myxomatose)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kaninpest-(Myxomatose).aspx02437aspx0htmlEmneside
TrikinoseTrikinosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Trikinose.aspx02658aspx0htmlEmneside
TBE (Tick Borne Encephalitis)TBE (Tick Borne Encephalitis)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/TBE-(Tick-Borne-Encephalitis).aspx02646aspx0htmlEmneside
Bovin BesnoitiosisBovin Besnoitiosishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Bovin-Besnoitiosis.aspx02216aspx0htmlEmneside
LeptospiroseLeptospirosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Leptospirose.aspx02472aspx0htmlEmneside
Dyresygdomme - ikke anmeldepligtigeDyresygdomme - ikke anmeldepligtigehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dyresygdomme---ikke-anmeldepligtige.aspx02252aspx0htmlEmneside
VeterinærfondenVeterinærfondenhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Veterinaerfonden.aspx018675aspx0htmlEmneside
Overvågning af husdyrsygdomme i udlandetOvervågning af husdyrsygdomme i udlandethttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overvaagning-af-husdyrssygdomme-i-udlandet.aspx018862aspx0htmlEmneside
Coccidiostatika til behandling af slagtekalveCoccidiostatika til behandling af slagtekalvehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Coccidiostatika_til_behandling_af_slagtekalve.aspx02230aspx0htmlEmneside
Yellowhead diseaseYellowhead diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Yellowhead-disease.aspx02698aspx0htmlEmneside
TrikinerTrikinerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Trikiner.aspx02657aspx0htmlEmneside
Aujeszkys sygdomAujeszkys sygdomhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Aujeszkys-sygdom.aspx02193aspx0htmlEmneside
Rabies hos flagermusRabies hos flagermushttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Rabies-hos-flagermus.aspx02568aspx0htmlEmneside
HarepestHarepesthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Harepest.aspx02354aspx0htmlEmneside
TuberkuloseTuberkulosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Tuberkulose.aspx02660aspx0htmlEmneside
Fatal bleeding calf syndromeFatal bleeding calf syndromehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fatal-bleeding-calf-syndrom.aspx02300aspx0htmlEmneside
Paramyxovirus 1-infektion hos duerParamyxovirus 1-infektion hos duerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Paramyxovirus-1-infektion-hos-duer.aspx02550aspx0htmlEmneside
HvalpesygeHvalpesygehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hvalpesyge.aspx02369aspx0htmlEmneside
Infektiøs hæmatopoietisk nekroseInfektiøs hæmatopoietisk nekrosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-hæmatopoitisk-nekrose.aspx02424aspx0htmlEmneside
CysticerkoseCysticerkosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose.aspx02235aspx0htmlEmneside
Viral haemorrhagic disease hos kaninerViral haemorrhagic disease hos kaninerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Viral-haemorrhagic-disease-hos-kaniner.aspx02693aspx0htmlEmneside
Equin viral arteritis (EVA)Equin viral arteritis (EVA)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Equin-viral-arteritis-(EVA).aspx02282aspx0htmlEmneside
KokopperKokopperhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kokopper.aspx02449aspx0htmlEmneside
MycoplasmaMycoplasmahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Mycoplasma.aspx02505aspx0htmlEmneside
Overførbar gastroenteritisOverførbar gastroenteritishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overførbar-gastroenteritis.aspx02539aspx0htmlEmneside
Porcin reproduktions- og respirationssygdomPorcin reproduktions- og respirationssygdomhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Porcin-reproduktions--og-respirationssygdom.aspx02559aspx0htmlEmneside
White Spot DiseaseWhite Spot Diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/White-spot-disease.aspx02697aspx0htmlEmneside
Veterinære laboratorierVeterinære laboratorierhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Veterinære-laboratorier.aspx018674aspx0htmlEmneside
Epizootisk hæmatopoietisk nekrose (EHN)Epizootisk hæmatopoietisk nekrose (EHN)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Enzootisk-hæmatopoitisk-nekrose-(EHN).aspx02277aspx0htmlEmneside
Infektiøs lakseanæmiInfektiøs lakseanæmihttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-lakse-anæmi.aspx02425aspx0htmlEmneside
Infektiøs pankreasnekroseInfektiøs pankreasnekrosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-pankreasnekrose.aspx02427aspx0htmlEmneside
Influenza A hos minkInfluenza A hos minkhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Influenza-A-hos-mink.aspx02428aspx0htmlEmneside
Nipahvirus-encephalitisNipahvirus-encephalitishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Nipah-virus-encephalitis.aspx02514aspx0htmlEmneside
ZoonoserZoonoserhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Zoonoser.aspx02703aspx0htmlEmneside
ByldesygeByldesygehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Byldesyge.aspx02221aspx0htmlEmneside
Epizootisk hæmorrhagi (EHD)Epizootisk hæmorrhagi (EHD)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Epizootisk-hæmorrhagi-(EHD).aspx02280aspx0htmlEmneside
Contagiøs equin metritis (CEM)Contagiøs equin metritis (CEM)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Contagiøs-equin-metritis-(CEM).aspx02232aspx0htmlEmneside
Smitsom svinelammelse Smitsom svinelammelse https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Smitsom-svinelammelse-.aspx02610aspx0htmlEmneside
HønsetyfusHønsetyfushttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hønsetyfus.aspx02366aspx0htmlEmneside
Plasmacytose hos pelsdyrPlasmacytose hos pelsdyrhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Plasmacytose-hos-pelsdyr.aspx02557aspx0htmlEmneside
Infektiøs laryngotracheitis hos hønsInfektiøs laryngotracheitis hos hønshttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-laryngotracheitis-hos-høns.aspx02426aspx0htmlEmneside
Caprin arthritis encephalitis (CAE)Caprin arthritis encephalitis (CAE)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Caprin-arthritis-encephalitis-(CAE).aspx02224aspx0htmlEmneside
SalmonelloseSalmonellosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Salmonellose.aspx02593aspx0htmlEmneside
Cysticerkose hos kvægCysticerkose hos kvæghttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose-hos-kvæg.aspx02236aspx0htmlEmneside
Cysticerkose hos svinCysticerkose hos svinhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose-hos-svin.aspx02237aspx0htmlEmneside
DourineDourinehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dourine.aspx02248aspx0htmlEmneside
Equin infektiøs anæmiEquin infektiøs anæmihttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Equin-infektiøs-anæmi.aspx02281aspx0htmlEmneside
Fåre- og gedekopperFåre- og gedekopperhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fåre--og-gedekopper.aspx02297aspx0htmlEmneside
Fjerkrækolera (pasteurellose)Fjerkrækolera (pasteurellose)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fjerkrækolera-(pasteurellose).aspx02303aspx0htmlEmneside

Ændret 21. juli 2017