Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

E. coli og VTEC

Her kan du læse om nogle af de bakterier, der kan give fødevarebårne sygdomme, nemlig Escherichia coli (E. coli) og VTEC ("burgerbakterien").

​​​Der er mange forskellige typer Escherichia coli-bakterier (E. coli). De fleste colibakterier er helt uskadelige, mens a​​ndre kan danne gift​​stof (toksin) og give alvorlig sygdom, fx verocytotoksin-producerende Escherichia coli (VTEC) – populært kaldet “Burgerbakterien”.​

 
Hvor findes VTEC, og i hvilke fødevarer?
VTEC-bakterier forekommer naturligt i tarmen hos bl.a. kvæg, får og geder og kan fx overføres til kød under slagtning, hvis kødet kommer i kontakt med dyrenes gødning.
 
Frugt og grønt kan også være forurenet med VTEC fra dyrs eller menneskers afføring.
 
Hvorfor er VTEC et problem i fødevarer?
Oksekød, der ikke har været stegt godt nok, er sandsynligvis den vigtigste årsag til infektion med VTEC (deraf populærbetegnelsen “Burgerbakterien”).
 
Andre eksempler er rå mælk eller mælk, der ikke er ordentligt pasteuriseret.
 
Endelig er nogle mennesker blevet syge af at drikke eller bade i vand forurenet med afføring. 
 
Hvor mange bliver syge af VTEC fra fødevarer?
Antal syge af VTEC i Danmark
I Danmark har der kun været få udbrud af VTEC. De seneste år er der registreret 150-190 syge af VTEC om året, dog flere i 2011 og i 2014. Det er en stigning, som også skyldes bedre analysemetoder og øget opmærksomhed på VTEC.
 
Det største VTEC-udbrud i Danmark var i 2007, hvor ca. 20 mennesker blev syge af at spise økologisk spegepølse, som ikke var fermenteret nok. VTEC-typen var E. coli O26. I 2004 var der to mindre udbrud, det ene formodentlig fra mælk, og det andet skyldtes kontakt med geder på et besøgslandbrug.
 
Kilden til et udbrud, der fra den 18. september 2012 smittede 12 mennesker med VTEC O157, er endnu ikke fundet, men smittekilden er sandsynligvis hakket oksekød.
 
 
VTEC-sygdomsudbrud i USA
I USA har der været flere store sygdomsudbrud med VTEC O157, især fra hakket oksekød i hamburgere, der ikke var gennemstegt.

VTEC-sygdomsudbrud i Japan
Det hidtil største udbrud var dog i Japan i 1996, hvor mere end 9.000 mennesker blev syge af spirer.

VTEC-sygdomsudbrud i Tyskland
Tyskland blev i maj 2011 ramt af et udbrud af alvorlig diarrésygdom fra bakterien VTEC O104. I Danmark blev i alt 26 syge som følge af det tyske udbrud, og de fleste havde været i Tyskland, mens udbruddet stod på. Myndighederne i Tyskland har udpeget spirer fra en nordtysk producent som smittekilden, og spirer af bukkehornsfrø fra Egypten er sandsynligvis kilde til udbruddet. 
 
Hvad er symptomerne på sygdom med VTEC?
Hvis du bliver syg af VTEC, er symptomerne ofte akut maveinfektion med diarré, svære mavesmerter og opkast. Ca. en tredjedel får blodig diarré. Normalt får man ingen eller kun let feber. Sygdommen går for det meste over i løbet af 5-10 dage.
 
Der skal kun få hundrede VTEC bakterier til for at blive syg, og symptomerne starter 1-8 dage efter, at man er smittet.
 
I sjældne tilfælde og mest hos ældre mennesker og børn under fem år kan infektionen forværres med akut nyresvigt, kaldet hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS). Det kan være livstruende.
 
VTEC (verotoksinproducerende Escherichia coli) er en gruppe af E. coli, som kan producere verocytotoks​in (VT). VTEC O157 var den først kendte type og er stadig den mest omtalte. Men flere andre typer kan give VTEC-infektion.
 
Den mest alvorlige infektion giver HUS (hæmolytisk uræmisk syndrom) med nyresvigt. Der er normalt 2-6 tilfælde om året af HUS fra VTEC.
 
Hvordan undgår du at blive syg af VTEC?
 
Hvordan forebygger og bekæmper man VTEC?

 
Lovstof og regler

Regler om mikrobiologi og zoonoser 
 

 

 

Hepatitis A - leverbetændelseHepatitis A - leverbetændelsehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hepatitis_A_leverbetændelse.aspx02355aspx0htmlEmneside
Staphylococcus aureusStaphylococcus aureushttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Staphylococcus-aureus.aspx02627aspx0htmlEmneside
Campylobacter forebyggelse og bekæmpelse Campylobacter forebyggelse og bekæmpelse https://www.foedevarestyrelsen.dk/fvst_ansvar_opgaver/Sider/Forebyggelse-og-bekæmpelse-af-campylobacter.aspx03576aspx0htmlEmneside
Clostridium botulinum - BotulismeClostridium botulinum - Botulismehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Botulisme.aspx02215aspx0htmlEmneside
Fødevareundersøgelser - diverse spiseklare produkterFødevareundersøgelser - diverse spiseklare produkterhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Foedevareundersoegelser_diverse_spiseklare_produkter.aspx02312aspx0htmlEmneside
Forurenet drikkevandForurenet drikkevandhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Forurenet-drikkevand.aspx02323aspx0htmlEmneside
CampylobacterCampylobacterhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Campylobacter.aspx02223aspx0htmlEmneside
ESBL-bakterierESBL-bakterierhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/ESBL-bakterier.aspx02285aspx0htmlEmneside
Fordærvende bakterier, gær- og skimmelsvampeFordærvende bakterier, gær- og skimmelsvampehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fordærvende-microorganismer.aspx02319aspx0htmlEmneside
Bekæmpelse af antibiotikaresistensBekæmpelse af antibiotikaresistenshttps://www.foedevarestyrelsen.dk/fvst_ansvar_opgaver/Sider/Bekæmpelse-af-antibiotikaresistens.aspx03542aspx0htmlEmneside
Fakta om listeria tilfælde – april 2015Fakta om listeria tilfælde – april 2015https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fakta-om-nye-tilfælde-af-listeria-–-april-2015.aspx02294aspx0htmlEmneside
Salmonella Salmonella https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Salmonella.aspx02591aspx0htmlEmneside
Personlig hygiejnePersonlig hygiejnehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Personlig-hygiejne.aspx02552aspx0htmlEmneside
Opklaring af sygdomsudbrud pga. fødevarerOpklaring af sygdomsudbrud pga. fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/fvst_ansvar_opgaver/Sider/Opklaring af sygdomsudbrud.aspx03635aspx0htmlEmneside
Forebyggelse og bekæmpelse af bakterier og virus i fødevarerForebyggelse og bekæmpelse af bakterier og virus i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/fvst_ansvar_opgaver/Sider/Forebyggelse-og-bekaempelse-af-foedevarebaarne-sygdomme.aspx03577aspx0htmlEmneside
Norovirus (Roskildesyge)Norovirus (Roskildesyge)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Norovirus-(Roskildesyge).aspx02517aspx0htmlEmneside
Hvad gør Fødevarestyrelsen for, at forbrugerne ikke får ESBL-bakterier?Hvad gør Fødevarestyrelsen for, at forbrugerne ikke får ESBL-bakterier?https://www.foedevarestyrelsen.dk/fvst_ansvar_opgaver/Sider/Hvad-goer-Foedevarestyrelsen-for-at-forbrugerne-ikke-faar-ESBL-bakterier.aspx03588aspx0htmlEmneside
ListeriaListeriahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Listeria.aspx02476aspx0htmlEmneside
Forebyggelse og bekæmpelse af salmonellaForebyggelse og bekæmpelse af salmonellahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/fvst_ansvar_opgaver/Sider/Forebyggelse-og-bekæmpelse-af-salmonella.aspx03578aspx0htmlEmneside
Antibiotikaresistente bakterierAntibiotikaresistente bakterierhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Antibiotikaresistens.aspx02184aspx0htmlEmneside
Køkkenhygiejne i private køkkenerKøkkenhygiejne i private køkkenerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevarestyrelsens_kampagner/Clean-eller-klam/Sider/Gode-vaner-i-koekkenet.aspx06099aspx0htmlEmneside

Ændret 29. marts 2017