Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

E. coli og STEC

Her kan du læse om nogle af de bakterier, der kan give fødevarebårne sygdomme, nemlig Escherichia coli (E. coli) og STEC ("burgerbakterien").

​​​Der er mange forskellige typer E. coli-bakterier. De fleste colibakterier er helt uskadelige, mens a​​ndre kan danne gift​​stof (toksin) og give alvorlig sygdom, fx shigatoksinproducerende Escherichia coli (STEC) – populært kaldet “Burgerbakterien”.​

 
Hvor findes STEC, og i hvilke fødevarer?
STEC-bakterier forekommer naturligt i tarmen hos bl.a. kvæg, får, geder og vildt og kan f.eks. blive overført til kød under slagtning, hvis kødet kommer i kontakt med dyrenes gødning.
 
Frugt og grønt kan også være forurenet med STEC fra dyrs eller menneskers afføring, f.eks. via forurenet vandingsvand.
 
Hvorfor er STEC et problem i fødevarer?
Især hakket oksekød, der ikke har været gennemstegt, er sandsynligvis en af de vigtigste årsager til infektion med STEC (deraf den populære betegnelse “Burgerbakterien”).
 
Andre eksempler på smittekilder er forurenede grønsager og spirer, rå mælk eller mælk, der ikke er ordentligt pasteuriseret.
 
Endelig er mennesker blevet syge af at drikke eller bade i vand, der var forurenet med afføring. 
 
Hvor mange bliver syge af STEC fra fødevarer?

Antal syge af STEC i Danmark

I Danmark har der i mange år været mellem 150 og 250 syge om året med STEC. De seneste fire år er der dog registreret en stigning, som topper i 2019 med 619 sygdomstilfælde.
 
 

STEC-sygdomsudbrud

I USA har der været flere store sygdomsudbrud med STEC O157, især fra hakket oksekød i hamburgere, der ikke var gennemstegt.
 
Det hidtil største udbrud var dog i Japan i 1996, hvor mere end 9.000 mennesker blev syge af spirer.
Tyskland blev i maj 2011 ramt af et udbrud af alvorlig diarrésygdom fra bakterien STEC O104. I Danmark blev i alt 26 syge som følge af det tyske udbrud, og de fleste havde været i Tyskland, mens udbruddet stod på. Myndighederne i Tyskland har udpeget spirer fra en nordtysk producent som smittekilden, og spirer af bukkehornsfrø fra Egypten er sandsynligvis kilde til udbruddet. 
 
Hvad er symptomerne på sygdom med STEC?
Hvis du bliver syg af STEC, er symptomerne ofte akut maveinfektion med diarré, svære mavesmerter og opkast. Ca. en tredjedel får blodig diarré. Normalt får man ingen eller kun let feber. Sygdommen går for det meste over i løbet af 5-10 dage.
 
Der skal kun få hundrede STEC bakterier til for at blive syg, og symptomerne starter 1-8 dage efter, at man er smittet.
 
I sjældne tilfælde og mest hos ældre mennesker og børn under fem år kan infektionen forværres med akut nyresvigt, kaldet hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS). Det kan være livstruende.
 
STEC (shigatoksinproducerende Escherichia coli) er en gruppe af E. coli, som kan producere det såkaldte shigatoks​in (ST). STEC O157 var den først kendte type og er stadig den mest omtalte. Men flere andre typer kan give STEC-infektion.
 
Den mest alvorlige infektion giver HUS (hæmolytisk uræmisk syndrom) med nyresvigt. Der er normalt 2-6 sygdomstilfælde om året af HUS fra STEC.
 
 
Hvordan forebygger og bekæmper man STEC?
 
Lovstof og regler

Find reglerne her på siden om Mikrobiologi og zoonoser 
 

Ændret 8. april 2021